Med blot tre uger til Brexit var der lagt op til noget af et brag, da Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund forleden stødte sammen til duel i Aabenraa. 

Dansk Folkeparti har lovet, at danskerne på et tidspunkt skal til folkeafstemning om at gå i briternes fodspor. Og Nye Borgerlige går til valg på at få Danmark ud af EU så hurtigt som muligt.  

Men hov: Selv om debatten varede to fulde timer, blev Danmarks forhold til EU ikke nævnt med et ord – bortset fra kravet om mere grænsekontrol.  

Det samme gjaldt klimaet og den grønne omstilling, som ellers også tegner til at blive et af valgets store temaer. Heller ikke det blev berørt – hvis man ser bort fra Nye Borgerliges ønske om at fjerne registreringsafgiften, så danskerne kan få råd til flere og bedre biler.  

Det føltes nærmest som et politisk parallelsamfund, hvor to partiledere opfandt deres egen virkelighed uantastet af det omgivende samfund. Det gjaldt i høj grad også i den lange og ophedede debat om udlændingepolitik.  

På den måde kan mødet i Aabenraa komme til at markere et skelsættende øjeblik i dansk politik, nemlig det øjeblik, hvor Dansk Folkepartis 24 år lange vandring ind mod midten blev afbrudt, netop som partiet ellers var ved at gøre sig klar til at indtage rollen som ny kongemager.  

Debatten vil især blive husket for det øjeblik, da Pernille Vermund kækt og tre gange i træk afbrød en synligt ubekvem Kristian Thulesen Dahl med spørgsmålet: "Er du klar?" 

Det handlede om udlændinge, som selvsagt fyldte størstedelen af debatten. Og selv om Kristian Thulesen Dahl ikke var klar til at stille ultimative krav, så måtte man forstå, at han i substansen var helt enig i Nye Borgerliges forslag om et totalt asylstop og om, at udlændinge skal forsørge sig selv.  

Uenigheden gik alene på, hvordan forslagene skal gennemføres, og om ultimative krav kan bane vejen for et mere vidtgående paradigmeskifte end det, der netop er vedtaget.  

De to politikere virkede nærmest forbløffede, da den journalistiske ordstyrer stilfærdigt mindede om den lille forhindring, at diskrimination mellem forskellige nationaliteter er i strid med grundloven.  

Det var en debat uden forbindelse til den virkelighed, der vil eksistere på Christiansborg efter folketingsvalget.  

For selv om tendensen i årevis er gået i retning af en stadig strammere og stadig mere symbolpræget udlændingepolitik, så er der nogle røde linjer, som hverken Venstre eller Socialdemokratiet er parat til at træde over. De kommer ikke til at indføre love eller regler, der åbenlyst bringer os i konflikt med menneskerettigheder eller sætter Danmarks medlemskab af EU på spil.  

Kort før debatten i Aabenraa havde Kristian Thulesen Dahl afskrevet Dansk Folkeparti som regeringsparti, selv hvis det kommende valg skulle ende med et flertal bag Lars Løkke Rasmussen. Det skete med henvisning til partilederens selvopfundne regel om, at Dansk Folkeparti kun kan deltage i en regering, hvis partiet opnår mindst 17 procent af stemmerne. 

For få måneder siden var tonen en anden, når Kristian Thulesen Dahl frejdigt udtalte sig om, hvem der eventuelt måtte være med i en ny borgerlig regering, og samtidig også holdt døren åben for et tæt samarbejde med en socialdemokratisk regering.  

Nu ser kombinationen af dårlige målinger og udfordringen fra Nye Borgerlige ud til at have tvunget Dansk Folkeparti tilbage i en rolle som fløjparti. Nu skal der hentes vælgere tilbage fra Socialdemokratiet, og Nye Borgerliges march mod Folketinget skal standses.  

Det betyder, at Dansk Folkeparti kommer til at bevæge sig væk fra dets drømmeposition i midten af dansk politik. Og i den proces vil partiet på paradoksal vis komme til at bekræfte et af sine egne dogmer: Jo længere man begiver sig ind i et parallelsamfund, jo mere marginaliseret bliver man.