Mad er politisk sprængstof. Det fandt fødevareminister Dan Jørgensen (S) ud af, da han midt i sommerferien bebudede et opgør med danskernes usunde madvaner. Ministerens madrevolution druknede hurtigt i anklager om politisk formynderi. Han vil helt ind i folks køleskabe, sagde Venstre og Liberal Alliance, og der skal ikke politikere ind i folks køleskabe.

Ministeren nægtede, at hans ærinde var at udskrive personlige kostplaner til hele folkeregistret, men han forbeholdt sig retten til at rejse en debat om, hvad danskerne spiser, og ikke mindst hvis ansvar madvanerne er: individets eller fællesskabets? Borgerens eller samfundets?

Borgerlige ideologer svarer individets uden at blinke, men intet i de seneste års forskning tyder på, at de usunde danskere selv lægger kosten om. I hvert fald har andelen af danskere, der spiser usundt, ikke ændret sig siden 2010. Og mens man kan diskutere, om det er en samfundsopgave at tage et opgør med danskernes usunde livsstil, kan man ikke diskutere, at vores usunde livsstil er et samfundsproblem.

Fed mad og for få grøntsager koster nemlig både danskerne og det danske samfund dyrt. Tallene taler for sig selv.

Især overvægten, som hænger uløseligt sammen med, hvad der er på menuen derhjemme og på arbejdspladsen, spiller en afgørende rolle. Ikke kun for diabetes, men også for kræft og andre livsstilssygdomme. Derfor vækker det bekymring i forskerskaren inden for folkesundhed, at andelen af svært overvægtige er fordoblet de seneste 30 år. Se figur 1. I dag er flere end 600.000 voksne danskere decideret fede, viser den seneste kortlægning af danskernes sundhed, som Sundhedsstyrelsen står bag.

”Vi bliver federe og federe, og det skaber en masse afledte problemer,” forklarer professor og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, dr.med. Arne Astrup og fortsætter: ”Type 2-diabetes er et direkte resultat af fedmen, og den øger også risikoen for en lang række andre livsstilssygdomme. Eksempelvis nogle former for kræft.”

Både diabetes og kræft er da også på fremmarch, viser prognoser, som Mandag Morgen tidligere har bragt. Se figur 2. Om ti år lider 55 pct. flere danskere af én af de fem hyppigste kræftformer, mens antallet af diabetikere er fordoblet.

Den dyre personlige frihed

Økonomerne i centraladministrationen og sundhedsforskningen har noteret sig de dystre udsigter. Her frygter talknuserne, at de syge danskere bliver en bombe under Danmarks økonomi. Inden for hospitalsvæsnet giver alene det stigende antal diabetikere problemer med at få budgetterne til at gå op. I 2010 brugte staten 9,1 milliarder kr. på at behandle patienter med diabetes, og hvis prognoserne holder, vil tallet stige til mere end 18 milliarder kr. om året i 2025.

Det er dog ikke kun sygehusene, der mærker presset. Resten af samfundet bliver også ramt på pengepungen. I 2006 undersøgte Diabetesforeningen samfundets samlede omkostninger i forbindelse med diabetes. Regnestykket viste, at sukkersygen dengang kostede samfundet 31,5 milliarder kr. om året i tabt produktion, arbejdsevne, behandling og pleje. Det svarede til 1,9 pct. af Danmarks BNP.

Kræft, slidgigt og andre sygdomme, der hænger sammen med kosten, kan også ses i regnskaberne. De samlede direkte udgifter til at behandle kræftpatienter i Danmark er omkring 5 milliarder kr., viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, mens Statens Institut for Folkesundhed har regnet sig frem til, at prisen for de omtrent 900.000 danskere, der lider af slidgigt, er ca. 18 milliarder kr. om året.

Vi spiser – ligeså usundt – som altid

Kosten kan naturligvis ikke forklare hverken alle de syge danskere eller alle de store beløb, påpeger Morten Grønbæk, der er direktør på Statens Institut for Folkesundhed. Og selv hvis Dan Jørgensen får held med at få danskerne til spise sundere, forsvinder problemerne ikke, forklarer han:

”Det er ekstremt svært at sige noget entydigt om, hvor meget samfundet får gavn af, at danskerne lægger de usunde madvaner fra sig,” siger Morten Grønbæk, som samtidig understreger, at danskernes alkoholvaner og rygetrang stadig udgør større problemer for folkesundheden.

Alligevel er det vigtigt at holde øjnene på kosten, mener direktøren. Og det er der to grunde til. Den vigtigste er, at ligesom med alkohol og tobak kan man faktisk påvirke, hvad danskerne putter i munden.

”Der er mange risikofaktorer at tage i betragtning, når det kommer til folkesundheden. Det er f.eks. også en risiko at være mand eller gammel, men det er svært at gøre noget ved. Til gengæld kan du gøre noget ved det, du spiser,” siger Morten Grønbæk.

Den anden grund er, at danskerne ikke spiser sundt nok i dag. Selvom det offentlige har sat adskillige sundhedskampagner i søen, og det er blevet moderne at spise sundt for at holde figuren, så har danskernes kostvaner ikke ændret sig mærkbart de senere år.

Det viser Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af danskernes madvaner. I løbet af 2013 undersøgte styrelsen 160.000 danskeres sundhed og samlede tallene og tendenserne i rapporten ”Den Nationale Sundhedsprofil 2013”. Her kan man bl.a. læse, at 13,9 pct. har et direkte usundt kostmønster, mens 65,1 pct. har et middelsundt kostmønster. Det er stort set uændret i forhold til 2010, hvor man sidst lavede en tilsvarende undersøgelse. Så der er stadig ”rum for forbedring”, som Morten Grønbæk formulerer det.

Mad er en klassemarkør

Der er imidlertid stor forskel på, hvem der kan forbedre sig. Da Sundhedsstyrelsen udarbejdede ”Den Nationale Sundhedsprofil 2013”, undersøgte den også, hvad der kendetegner de danskere, der spiser usundt. Se figur 3.

[graph title="Klassekampen står på kassebonen" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/1403f-va_fig03_klassekampen-sta%cc%8ar-pa%cc%8a-kassebone.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/314df-va_fig03_klassekampen-sta%cc%8ar-pa%cc%8a-kassebone.png" text="Der er stor forskel på, hvor sundt danskerne spiser, og kostvaner er for længst udråbt som en klassemarkør. Her bliver klassekampen beskrevet med udgangspunkt i såkaldte usunde kostmønstre, hvor man spiser for lidt frugt og grønt og for meget mættet fedt."]Kilde: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen. [/graph]

Pilen peger på de lavtuddannede. Blandt de danskere, der forlod uddannelsessystemet lige efter folkeskolen, har næsten 25 pct. et usundt kostmønster. Det samme gælder 17,6 pct. af dem, der har en kort uddannelse, mens kun 4,6 pct. af borgerne med en lang videregående uddannelse spiser decideret usundt.

Tallene kommer ikke bag på nogen i forskningsverdenen. Indkøbssedlen er en af de stærkeste klassemarkører, Danmark har. Men det handler langt fra kun om uddannelse, siger Arne Astrup:

”Kost handler om din sociale situation. Hvis du kæmper med elendig økonomi og en masse andre bekymringer, eller blot ikke føler dig tryg i din tilværelse, så har du ikke overskud til at tænke på at spise sundt. Det har du derimod, når der er ro på den økonomiske front og styr på tilværelsen.”

Selv hvis de usunde skulle få styr på både økonomien og tilværelsen, er det dog ikke sikkert, deres madvaner ville blive bedre. For de usunde danskere mener ikke selv, at de spiser usundt. Kun 16,6 pct. betegner deres kostvaner som usunde eller meget usunde.

Og så er der en gruppe, som ikke har i sinde at spise sundt, fortæller Sisse Fagt, der er seniorrådgiver på Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. Sisse Fagt forsker i danskernes spisevaner, og i en analyse fra ”Den nationale undersøgelse af kost og fysisk aktivitet”, påviser hun bl.a., at 8 pct. af befolkningen ”aldrig bestræber sig for at spise sundt”.

”Det er den hårde kerne af danskere, der ikke spiser sundt. De ved det formentlig godt, og de ikke tænkt at ændre sig,” siger hun.

Så styr os dog

Mens denne gruppe bliver svær at nå, er der gode muligheder for at nå resten af den danske befolkning. Men hvis vejen til øget folkesundhed skal gå gennem firmafrokoster, madpakker og aftensmad, bliver man nødt til at tage flere midler i brug, hævder Sisse Fagt.

”Man skal løfte de udsatte grupper og de kortuddannede, og hvis man vil have dem til at spise sundere, er det nok ikke oplysningskampagner, men strukturelle tiltag, der skal til,” siger hun.

Bag udtrykket ”strukturelle tiltag” gemmer sig mange forskellige værktøjer. Det kan dreje sig om, at supermarkederne får flere sunde varer på hylderne. Det kan være at gøre de sunde varer billigere og de usunde dyrere. Men man kan f.eks. også arbejde på at få flere arbejdspladser til at indføre en sundere frokostordning. Og det er lige præcis de ting, danskerne efterspørger.

For danskerne vil gerne have hjælp til at forbedre deres kostmønster. I 2012 viste en undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia, at 76 pct. af danskerne gerne vil have supermarkederne til at hjælpe dem med at træffe sunde valg. Mandag Morgens undersøgelse ”Forebyggelse ifølge danskerne” viste samtidig, at 77 pct. gerne ser skolerne undervise mere i ernæring og sund madlavning, mens 75 pct. går ind for at differentiere momsen, så de sunde vare bliver billigere og de usunde dyrere. I samme undersøgelse svarede 69 pct., at det er en god ide at stille krav om sund mad i kantinerne på arbejdspladserne.

Professor Arne Astrup peger ligesom Sisse Fagt på, at der skal mere til end kampagner om sund mad. Et godt sted at starte ville være at sætte mere fokus på ”maddannelse”, mener han:

”Danskerne skal gå uden om forarbejdet mad, hvor producenten har hevet alle de gode ting som kostfibre ud og erstattet dem med kulhydrater. Både i skolen og i hjemmet bliver vi nødt til at fokusere mere på maden og smagen. Danskerne skal lære at lave deres egen mad, og deres børn skal lære at lave mad.”

På samme måde bliver man nødt til at nytænke hele sundheds- og madindsatsen. Der skal sættes ind på en række områder samtidig, hvis man for alvor skal rykke ved madvanerne. Politiske tiltag virker, men de er ikke nok i sig selv.

”Der er ingen lette løsninger, men hvis man virkelig vil gøre en indsats og hjælpe nogen, så skal man målrette indsatsen over for de lavtuddannede, og både politikere, industrien, skolerne osv. skal være med,” siger Arne Astrup.

Det har fødevareminister Dan Jørgensen også tænkt sig. I et interview med Mandag Morgen uddyber han sine planer om en ”madrevolution”: Fødevareindustrien, de offentlige køkkener og fastfoodkæderne skal alle være med til at hjælpe danskerne til at spise sundere. Sunde vaner er en fælles opgave, som samfundet skal løfte, mener fødevareministeren.