Dragør har styr på det sociale

En af Danmarks mindste kommuner, Dragør, har den laveste sociale byrde. Der er velstillede borgere, få sociale problemer, færre indbrud end i andre rige kommuner – og så er der ikke noget S-tog.

MM Special: Her er det bedst at bo

En rig kommune i hovedstadsområdet, men uden S-tog.

Sådan kunne en kort og skarp karakteristik af Dragør forklare, hvorfor netop denne kommune – trods borgernes høje disponible indkomst – har markant færre indbrud end sammenlignelige kommuner som for eksempel Gentofte, Rudersdal og Lyngby.

Det lavere antal indbrud kan også forklare, hvorfor Dragør ligger helt i top og altså klemmer sig ind foran netop de tre rigeste kommuner, når det på Mandag Morgens nye rangliste, ’Kommuneportalen’, handler om kommunernes fokus på sociale udfordringer. Her tæller antallet af indbrud med i bedømmelsen, og det samme gør antallet af anmeldelser af vold, arbejdsløshed, udgifter til førtidspension og antallet af folk på kontanthjælp. Skanderborg og Hedensted kommer ind på henholdsvis 2.- og 3.-pladsen efter Dragør. Se figur 1.

Spørgsmålet er derfor, om det hele bare handler om, at Dragør, på trods af at der blot er ca. 12 km ind til centrum af København, ikke har S-tog lige til døren? Borgmester Eik Dahl Bidstrup, der er valgt for Venstre, anerkender, at den manglende S-togsforbindelse kan være en del af forklaringen, men så heller ikke mere.

Inden vi hører Eik Dahl Bidstrups forklaring, hører det dog med til historien, at Dragør med sine 14.263 indbyggere er en af landets mindste kommuner. Kun de små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og den lidt større Langeland har lavere indbyggertal end kommunen på Amagers sydspids. Dragør er således ikke bare den eneste kommune uden S-tog, metro eller anden togdrift, det er også hovedstadsområdets absolut mindste kommune.

Og størrelse betyder noget. Også når det handler om de små størrelser.

”Dragør er på mange måder som en lille andedam. Det giver nogle begrænsninger, og så giver det så også nogle muligheder. Når vi taler om tillid, er det noget, vi gør sammen.  Rigtig mange mennesker kender hinanden, og det er med til, at folk er opmærksomme på hinanden,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Dragør tager sig af de svage

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Læsø er i denne kategori fjernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren ‘voldsepisoder’.
Kilde: Mandag Morgen

Så når man i Dragør taler om nabohjælp, er det mere end et skilt på en dørstolpe. Det er også i praksis hjælp fra nabo til nabo. 

Undersøger borgernes lykke

Men der er mere endnu. For Dragør arbejder aktivt med at skabe de nære fællesskaber, og det sker bl.a. ved at lytte til borgernes ønsker. Dragør er således den første kommune, der har foretaget en lykkemåling. Det skete i samarbejde med Institut for Lykkeforskning tilbage i 2013. 

”Som kommune kan vi ikke skabe det gode liv, men vi kan være med til at skabe rammerne, så borgerne selv kan udfylde det. Vi er hele tiden i dialog med borgerne, så vi skaber de rammer, der passer her i Dragør,” siger borgmesteren.

 

Efter undersøgelsen var gennemført, spurgte byrådet borgerne, hvad kommunen kunne gøre for at skabe mere trivsel og mere livsværdi i Dragør. Det er der bl.a. ved at komme en ny svømmehal ud af, der er etableret netværk for pårørende til demente borgere, og så inviterer Dragør Kommune borgerne indenfor, før de politiske beslutninger bliver truffet. Her er borgermøder ikke bare høringer, men møder, hvor borgerne kan deltage aktivt i udviklingen af et projekt.

Sociale udfordringer: Det har vi målt på

Så hvis andre kommuner kan lære noget af Dragør, er det ifølge Eik Dahl Bidstrup for alvor at tage borgerne med på råd.

Socialt solskin i Dragør

Ligesom danskerne vægter betydningen af et lavt antal indbrud helt i top, fungerer det lige så med ledigheden. Måske er det de sidste rester af krisebevidsthed efter finanskrisen, der gør, at danskerne placerer lav ledighed helt i top, når de skal prioritere, hvilke værdier der udgør en god kommune, dvs. nærmest side om side med ønsket om et lavt antal indbrud.

Også på det parameter gør Dragør Kommune det godt. Mens den lille kommune adskilte sig fra de tre rigeste kommuner med et betydeligt lavere antal anmeldte indbrud, er der stor lighed mellem Dragør og de tre rigeste på de direkte sociale parametre. Målt på borgernes disponible indkomst er Dragør da også landets femterigeste kommune, og det sætter sine positive spor.

”Velstillede kommuner har to fordele. De har et lidt bedre indtægtsgrundlag og kan levere en lidt bedre service end andre kommuner. Samtidig har de typisk få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, og få borgere, der er i kontakt med det strafferetlige system,” siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I Dragør erkender borgmester Eik Dahl Bidstrup, at kommunen har lidt mere medvind end mange andre kommuner. En forklaring er, at mens andelen af almene boliger udgør lige godt 20 pct. af det samlede antal boliger på landsplan, så er andelen af almene boliger i Dragør Kommune ifølge en undersøgelse fra Landsbyggefonden tilbage i 2015 kun godt det halve.

Det betyder også noget, at der ikke er så meget almennyttigt byggeri som i andre kommuner. Vi har dog et ønske om at bygge flere billige boliger, men der er kamp om de ledige arealer. Det meste af kommunen må ikke bebygges, fordi det er støjzoner op til Københavns Lufthavne,” siger han.

Også på det sociale område betyder det ifølge borgmesteren noget, at Dragør er en lille kommune. For eksempel lægger kommunens gademedarbejdere hurtigt mærke til, hvis der er nye borgere på gaden.

”Vi gør meget for at tage os af de borgere, der ellers ville ende på en førtidspension,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Ønskelisten: Næsten et S-tog

Men hvad kan kommunen så gøre bedre end i dag?

Her er Eik Dahl Bidstrup ikke i tvivl. Selv om der måske, måske ikke, er en sammenhæng mellem fraværet af S-tog og det lave antal indbrud, har han alligevel fokus på forbedringer af den offentlige trafik. Og det skal helst blive på en måde, så Dragør kan blive koblet op på den nærmeste jernbane, den storkøbenhavnske metro.

”Den kollektive trafik er så dårlig herude, at mange husstande har to biler, og så skal det jo give køer på vejene. Jeg så gerne, at vi kunne køre med selvkørende busser i særlige busbaner helt til lufthavnens metrostation,” siger han.

Og så handler det selvfølgelig om at udnytte Dragørs lilleby-charme, så flere turister, både danske og udenlandske, vælger at tage turen gennem tunnelen på Englandsvej, under lufthavnens startbaner, og ud til det gamle fiskerleje.

”Vi skal satse mere på turismen og arbejde for at skabe flere arbejdspladser her i kommunen. Jeg tror, at Dragør kunne blive Sjællands svar på Svaneke,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort