Dragør har styr på det sociale

En af Danmarks mindste kommuner, Dragør, har den laveste sociale byrde. Der er velstillede borgere, få sociale problemer, færre indbrud end i andre rige kommuner – og så er der ikke noget S-tog.

MM Special: Her er det bedst at bo

En rig kommune i hovedstadsområdet, men uden S-tog.

Sådan kunne en kort og skarp karakteristik af Dragør forklare, hvorfor netop denne kommune – trods borgernes høje disponible indkomst – har markant færre indbrud end sammenlignelige kommuner som for eksempel Gentofte, Rudersdal og Lyngby.

Det lavere antal indbrud kan også forklare, hvorfor Dragør ligger helt i top og altså klemmer sig ind foran netop de tre rigeste kommuner, når det på Mandag Morgens nye rangliste, ’Kommuneportalen’, handler om kommunernes fokus på sociale udfordringer. Her tæller antallet af indbrud med i bedømmelsen, og det samme gør antallet af anmeldelser af vold, arbejdsløshed, udgifter til førtidspension og antallet af folk på kontanthjælp. Skanderborg og Hedensted kommer ind på henholdsvis 2.- og 3.-pladsen efter Dragør. Se figur 1.

Spørgsmålet er derfor, om det hele bare handler om, at Dragør, på trods af at der blot er ca. 12 km ind til centrum af København, ikke har S-tog lige til døren? Borgmester Eik Dahl Bidstrup, der er valgt for Venstre, anerkender, at den manglende S-togsforbindelse kan være en del af forklaringen, men så heller ikke mere.

Inden vi hører Eik Dahl Bidstrups forklaring, hører det dog med til historien, at Dragør med sine 14.263 indbyggere er en af landets mindste kommuner. Kun de små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og den lidt større Langeland har lavere indbyggertal end kommunen på Amagers sydspids. Dragør er således ikke bare den eneste kommune uden S-tog, metro eller anden togdrift, det er også hovedstadsområdets absolut mindste kommune.

Og størrelse betyder noget. Også når det handler om de små størrelser.

”Dragør er på mange måder som en lille andedam. Det giver nogle begrænsninger, og så giver det så også nogle muligheder. Når vi taler om tillid, er det noget, vi gør sammen.  Rigtig mange mennesker kender hinanden, og det er med til, at folk er opmærksomme på hinanden,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Dragør tager sig af de svage

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Læsø er i denne kategori fjernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren ‘voldsepisoder’.
Kilde: Mandag Morgen

Så når man i Dragør taler om nabohjælp, er det mere end et skilt på en dørstolpe. Det er også i praksis hjælp fra nabo til nabo. 

Undersøger borgernes lykke

Men der er mere endnu. For Dragør arbejder aktivt med at skabe de nære fællesskaber, og det sker bl.a. ved at lytte til borgernes ønsker. Dragør er således den første kommune, der har foretaget en lykkemåling. Det skete i samarbejde med Institut for Lykkeforskning tilbage i 2013. 

”Som kommune kan vi ikke skabe det gode liv, men vi kan være med til at skabe rammerne, så borgerne selv kan udfylde det. Vi er hele tiden i dialog med borgerne, så vi skaber de rammer, der passer her i Dragør,” siger borgmesteren.

 

Efter undersøgelsen var gennemført, spurgte byrådet borgerne, hvad kommunen kunne gøre for at skabe mere trivsel og mere livsværdi i Dragør. Det er der bl.a. ved at komme en ny svømmehal ud af, der er etableret netværk for pårørende til demente borgere, og så inviterer Dragør Kommune borgerne indenfor, før de politiske beslutninger bliver truffet. Her er borgermøder ikke bare høringer, men møder, hvor borgerne kan deltage aktivt i udviklingen af et projekt.

Sociale udfordringer: Det har vi målt på

Så hvis andre kommuner kan lære noget af Dragør, er det ifølge Eik Dahl Bidstrup for alvor at tage borgerne med på råd.

Socialt solskin i Dragør

Ligesom danskerne vægter betydningen af et lavt antal indbrud helt i top, fungerer det lige så med ledigheden. Måske er det de sidste rester af krisebevidsthed efter finanskrisen, der gør, at danskerne placerer lav ledighed helt i top, når de skal prioritere, hvilke værdier der udgør en god kommune, dvs. nærmest side om side med ønsket om et lavt antal indbrud.

Også på det parameter gør Dragør Kommune det godt. Mens den lille kommune adskilte sig fra de tre rigeste kommuner med et betydeligt lavere antal anmeldte indbrud, er der stor lighed mellem Dragør og de tre rigeste på de direkte sociale parametre. Målt på borgernes disponible indkomst er Dragør da også landets femterigeste kommune, og det sætter sine positive spor.

”Velstillede kommuner har to fordele. De har et lidt bedre indtægtsgrundlag og kan levere en lidt bedre service end andre kommuner. Samtidig har de typisk få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, og få borgere, der er i kontakt med det strafferetlige system,” siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I Dragør erkender borgmester Eik Dahl Bidstrup, at kommunen har lidt mere medvind end mange andre kommuner. En forklaring er, at mens andelen af almene boliger udgør lige godt 20 pct. af det samlede antal boliger på landsplan, så er andelen af almene boliger i Dragør Kommune ifølge en undersøgelse fra Landsbyggefonden tilbage i 2015 kun godt det halve.

Det betyder også noget, at der ikke er så meget almennyttigt byggeri som i andre kommuner. Vi har dog et ønske om at bygge flere billige boliger, men der er kamp om de ledige arealer. Det meste af kommunen må ikke bebygges, fordi det er støjzoner op til Københavns Lufthavne,” siger han.

Også på det sociale område betyder det ifølge borgmesteren noget, at Dragør er en lille kommune. For eksempel lægger kommunens gademedarbejdere hurtigt mærke til, hvis der er nye borgere på gaden.

”Vi gør meget for at tage os af de borgere, der ellers ville ende på en førtidspension,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Ønskelisten: Næsten et S-tog

Men hvad kan kommunen så gøre bedre end i dag?

Her er Eik Dahl Bidstrup ikke i tvivl. Selv om der måske, måske ikke, er en sammenhæng mellem fraværet af S-tog og det lave antal indbrud, har han alligevel fokus på forbedringer af den offentlige trafik. Og det skal helst blive på en måde, så Dragør kan blive koblet op på den nærmeste jernbane, den storkøbenhavnske metro.

”Den kollektive trafik er så dårlig herude, at mange husstande har to biler, og så skal det jo give køer på vejene. Jeg så gerne, at vi kunne køre med selvkørende busser i særlige busbaner helt til lufthavnens metrostation,” siger han.

Og så handler det selvfølgelig om at udnytte Dragørs lilleby-charme, så flere turister, både danske og udenlandske, vælger at tage turen gennem tunnelen på Englandsvej, under lufthavnens startbaner, og ud til det gamle fiskerleje.

”Vi skal satse mere på turismen og arbejde for at skabe flere arbejdspladser her i kommunen. Jeg tror, at Dragør kunne blive Sjællands svar på Svaneke,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.