Dragør har styr på det sociale

En af Danmarks mindste kommuner, Dragør, har den laveste sociale byrde. Der er velstillede borgere, få sociale problemer, færre indbrud end i andre rige kommuner – og så er der ikke noget S-tog.

MM Special: Her er det bedst at bo

En rig kommune i hovedstadsområdet, men uden S-tog.

Sådan kunne en kort og skarp karakteristik af Dragør forklare, hvorfor netop denne kommune – trods borgernes høje disponible indkomst – har markant færre indbrud end sammenlignelige kommuner som for eksempel Gentofte, Rudersdal og Lyngby.

Det lavere antal indbrud kan også forklare, hvorfor Dragør ligger helt i top og altså klemmer sig ind foran netop de tre rigeste kommuner, når det på Mandag Morgens nye rangliste, ’Kommuneportalen’, handler om kommunernes fokus på sociale udfordringer. Her tæller antallet af indbrud med i bedømmelsen, og det samme gør antallet af anmeldelser af vold, arbejdsløshed, udgifter til førtidspension og antallet af folk på kontanthjælp. Skanderborg og Hedensted kommer ind på henholdsvis 2.- og 3.-pladsen efter Dragør. Se figur 1.

Spørgsmålet er derfor, om det hele bare handler om, at Dragør, på trods af at der blot er ca. 12 km ind til centrum af København, ikke har S-tog lige til døren? Borgmester Eik Dahl Bidstrup, der er valgt for Venstre, anerkender, at den manglende S-togsforbindelse kan være en del af forklaringen, men så heller ikke mere.

Inden vi hører Eik Dahl Bidstrups forklaring, hører det dog med til historien, at Dragør med sine 14.263 indbyggere er en af landets mindste kommuner. Kun de små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og den lidt større Langeland har lavere indbyggertal end kommunen på Amagers sydspids. Dragør er således ikke bare den eneste kommune uden S-tog, metro eller anden togdrift, det er også hovedstadsområdets absolut mindste kommune.

Og størrelse betyder noget. Også når det handler om de små størrelser.

”Dragør er på mange måder som en lille andedam. Det giver nogle begrænsninger, og så giver det så også nogle muligheder. Når vi taler om tillid, er det noget, vi gør sammen.  Rigtig mange mennesker kender hinanden, og det er med til, at folk er opmærksomme på hinanden,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Dragør tager sig af de svage

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Læsø er i denne kategori fjernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren ‘voldsepisoder’.
Kilde: Mandag Morgen

Så når man i Dragør taler om nabohjælp, er det mere end et skilt på en dørstolpe. Det er også i praksis hjælp fra nabo til nabo. 

Undersøger borgernes lykke

Men der er mere endnu. For Dragør arbejder aktivt med at skabe de nære fællesskaber, og det sker bl.a. ved at lytte til borgernes ønsker. Dragør er således den første kommune, der har foretaget en lykkemåling. Det skete i samarbejde med Institut for Lykkeforskning tilbage i 2013. 

”Som kommune kan vi ikke skabe det gode liv, men vi kan være med til at skabe rammerne, så borgerne selv kan udfylde det. Vi er hele tiden i dialog med borgerne, så vi skaber de rammer, der passer her i Dragør,” siger borgmesteren.

 

Efter undersøgelsen var gennemført, spurgte byrådet borgerne, hvad kommunen kunne gøre for at skabe mere trivsel og mere livsværdi i Dragør. Det er der bl.a. ved at komme en ny svømmehal ud af, der er etableret netværk for pårørende til demente borgere, og så inviterer Dragør Kommune borgerne indenfor, før de politiske beslutninger bliver truffet. Her er borgermøder ikke bare høringer, men møder, hvor borgerne kan deltage aktivt i udviklingen af et projekt.

Sociale udfordringer: Det har vi målt på

Så hvis andre kommuner kan lære noget af Dragør, er det ifølge Eik Dahl Bidstrup for alvor at tage borgerne med på råd.

Socialt solskin i Dragør

Ligesom danskerne vægter betydningen af et lavt antal indbrud helt i top, fungerer det lige så med ledigheden. Måske er det de sidste rester af krisebevidsthed efter finanskrisen, der gør, at danskerne placerer lav ledighed helt i top, når de skal prioritere, hvilke værdier der udgør en god kommune, dvs. nærmest side om side med ønsket om et lavt antal indbrud.

Også på det parameter gør Dragør Kommune det godt. Mens den lille kommune adskilte sig fra de tre rigeste kommuner med et betydeligt lavere antal anmeldte indbrud, er der stor lighed mellem Dragør og de tre rigeste på de direkte sociale parametre. Målt på borgernes disponible indkomst er Dragør da også landets femterigeste kommune, og det sætter sine positive spor.

”Velstillede kommuner har to fordele. De har et lidt bedre indtægtsgrundlag og kan levere en lidt bedre service end andre kommuner. Samtidig har de typisk få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, og få borgere, der er i kontakt med det strafferetlige system,” siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I Dragør erkender borgmester Eik Dahl Bidstrup, at kommunen har lidt mere medvind end mange andre kommuner. En forklaring er, at mens andelen af almene boliger udgør lige godt 20 pct. af det samlede antal boliger på landsplan, så er andelen af almene boliger i Dragør Kommune ifølge en undersøgelse fra Landsbyggefonden tilbage i 2015 kun godt det halve.

Det betyder også noget, at der ikke er så meget almennyttigt byggeri som i andre kommuner. Vi har dog et ønske om at bygge flere billige boliger, men der er kamp om de ledige arealer. Det meste af kommunen må ikke bebygges, fordi det er støjzoner op til Københavns Lufthavne,” siger han.

Også på det sociale område betyder det ifølge borgmesteren noget, at Dragør er en lille kommune. For eksempel lægger kommunens gademedarbejdere hurtigt mærke til, hvis der er nye borgere på gaden.

”Vi gør meget for at tage os af de borgere, der ellers ville ende på en førtidspension,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Ønskelisten: Næsten et S-tog

Men hvad kan kommunen så gøre bedre end i dag?

Her er Eik Dahl Bidstrup ikke i tvivl. Selv om der måske, måske ikke, er en sammenhæng mellem fraværet af S-tog og det lave antal indbrud, har han alligevel fokus på forbedringer af den offentlige trafik. Og det skal helst blive på en måde, så Dragør kan blive koblet op på den nærmeste jernbane, den storkøbenhavnske metro.

”Den kollektive trafik er så dårlig herude, at mange husstande har to biler, og så skal det jo give køer på vejene. Jeg så gerne, at vi kunne køre med selvkørende busser i særlige busbaner helt til lufthavnens metrostation,” siger han.

Og så handler det selvfølgelig om at udnytte Dragørs lilleby-charme, så flere turister, både danske og udenlandske, vælger at tage turen gennem tunnelen på Englandsvej, under lufthavnens startbaner, og ud til det gamle fiskerleje.

”Vi skal satse mere på turismen og arbejde for at skabe flere arbejdspladser her i kommunen. Jeg tror, at Dragør kunne blive Sjællands svar på Svaneke,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.