Dragør har styr på det sociale

En af Danmarks mindste kommuner, Dragør, har den laveste sociale byrde. Der er velstillede borgere, få sociale problemer, færre indbrud end i andre rige kommuner – og så er der ikke noget S-tog.

MM Special: Her er det bedst at bo

En rig kommune i hovedstadsområdet, men uden S-tog.

Sådan kunne en kort og skarp karakteristik af Dragør forklare, hvorfor netop denne kommune – trods borgernes høje disponible indkomst – har markant færre indbrud end sammenlignelige kommuner som for eksempel Gentofte, Rudersdal og Lyngby.

Det lavere antal indbrud kan også forklare, hvorfor Dragør ligger helt i top og altså klemmer sig ind foran netop de tre rigeste kommuner, når det på Mandag Morgens nye rangliste, ’Kommuneportalen’, handler om kommunernes fokus på sociale udfordringer. Her tæller antallet af indbrud med i bedømmelsen, og det samme gør antallet af anmeldelser af vold, arbejdsløshed, udgifter til førtidspension og antallet af folk på kontanthjælp. Skanderborg og Hedensted kommer ind på henholdsvis 2.- og 3.-pladsen efter Dragør. Se figur 1.

Spørgsmålet er derfor, om det hele bare handler om, at Dragør, på trods af at der blot er ca. 12 km ind til centrum af København, ikke har S-tog lige til døren? Borgmester Eik Dahl Bidstrup, der er valgt for Venstre, anerkender, at den manglende S-togsforbindelse kan være en del af forklaringen, men så heller ikke mere.

Inden vi hører Eik Dahl Bidstrups forklaring, hører det dog med til historien, at Dragør med sine 14.263 indbyggere er en af landets mindste kommuner. Kun de små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og den lidt større Langeland har lavere indbyggertal end kommunen på Amagers sydspids. Dragør er således ikke bare den eneste kommune uden S-tog, metro eller anden togdrift, det er også hovedstadsområdets absolut mindste kommune.

Og størrelse betyder noget. Også når det handler om de små størrelser.

”Dragør er på mange måder som en lille andedam. Det giver nogle begrænsninger, og så giver det så også nogle muligheder. Når vi taler om tillid, er det noget, vi gør sammen.  Rigtig mange mennesker kender hinanden, og det er med til, at folk er opmærksomme på hinanden,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Dragør tager sig af de svage

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Læsø er i denne kategori fjernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren ‘voldsepisoder’.
Kilde: Mandag Morgen

Så når man i Dragør taler om nabohjælp, er det mere end et skilt på en dørstolpe. Det er også i praksis hjælp fra nabo til nabo. 

Undersøger borgernes lykke

Men der er mere endnu. For Dragør arbejder aktivt med at skabe de nære fællesskaber, og det sker bl.a. ved at lytte til borgernes ønsker. Dragør er således den første kommune, der har foretaget en lykkemåling. Det skete i samarbejde med Institut for Lykkeforskning tilbage i 2013. 

”Som kommune kan vi ikke skabe det gode liv, men vi kan være med til at skabe rammerne, så borgerne selv kan udfylde det. Vi er hele tiden i dialog med borgerne, så vi skaber de rammer, der passer her i Dragør,” siger borgmesteren.

 

Efter undersøgelsen var gennemført, spurgte byrådet borgerne, hvad kommunen kunne gøre for at skabe mere trivsel og mere livsværdi i Dragør. Det er der bl.a. ved at komme en ny svømmehal ud af, der er etableret netværk for pårørende til demente borgere, og så inviterer Dragør Kommune borgerne indenfor, før de politiske beslutninger bliver truffet. Her er borgermøder ikke bare høringer, men møder, hvor borgerne kan deltage aktivt i udviklingen af et projekt.

Sociale udfordringer: Det har vi målt på

Så hvis andre kommuner kan lære noget af Dragør, er det ifølge Eik Dahl Bidstrup for alvor at tage borgerne med på råd.

Socialt solskin i Dragør

Ligesom danskerne vægter betydningen af et lavt antal indbrud helt i top, fungerer det lige så med ledigheden. Måske er det de sidste rester af krisebevidsthed efter finanskrisen, der gør, at danskerne placerer lav ledighed helt i top, når de skal prioritere, hvilke værdier der udgør en god kommune, dvs. nærmest side om side med ønsket om et lavt antal indbrud.

Også på det parameter gør Dragør Kommune det godt. Mens den lille kommune adskilte sig fra de tre rigeste kommuner med et betydeligt lavere antal anmeldte indbrud, er der stor lighed mellem Dragør og de tre rigeste på de direkte sociale parametre. Målt på borgernes disponible indkomst er Dragør da også landets femterigeste kommune, og det sætter sine positive spor.

”Velstillede kommuner har to fordele. De har et lidt bedre indtægtsgrundlag og kan levere en lidt bedre service end andre kommuner. Samtidig har de typisk få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, og få borgere, der er i kontakt med det strafferetlige system,” siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I Dragør erkender borgmester Eik Dahl Bidstrup, at kommunen har lidt mere medvind end mange andre kommuner. En forklaring er, at mens andelen af almene boliger udgør lige godt 20 pct. af det samlede antal boliger på landsplan, så er andelen af almene boliger i Dragør Kommune ifølge en undersøgelse fra Landsbyggefonden tilbage i 2015 kun godt det halve.

Det betyder også noget, at der ikke er så meget almennyttigt byggeri som i andre kommuner. Vi har dog et ønske om at bygge flere billige boliger, men der er kamp om de ledige arealer. Det meste af kommunen må ikke bebygges, fordi det er støjzoner op til Københavns Lufthavne,” siger han.

Også på det sociale område betyder det ifølge borgmesteren noget, at Dragør er en lille kommune. For eksempel lægger kommunens gademedarbejdere hurtigt mærke til, hvis der er nye borgere på gaden.

”Vi gør meget for at tage os af de borgere, der ellers ville ende på en førtidspension,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Ønskelisten: Næsten et S-tog

Men hvad kan kommunen så gøre bedre end i dag?

Her er Eik Dahl Bidstrup ikke i tvivl. Selv om der måske, måske ikke, er en sammenhæng mellem fraværet af S-tog og det lave antal indbrud, har han alligevel fokus på forbedringer af den offentlige trafik. Og det skal helst blive på en måde, så Dragør kan blive koblet op på den nærmeste jernbane, den storkøbenhavnske metro.

”Den kollektive trafik er så dårlig herude, at mange husstande har to biler, og så skal det jo give køer på vejene. Jeg så gerne, at vi kunne køre med selvkørende busser i særlige busbaner helt til lufthavnens metrostation,” siger han.

Og så handler det selvfølgelig om at udnytte Dragørs lilleby-charme, så flere turister, både danske og udenlandske, vælger at tage turen gennem tunnelen på Englandsvej, under lufthavnens startbaner, og ud til det gamle fiskerleje.

”Vi skal satse mere på turismen og arbejde for at skabe flere arbejdspladser her i kommunen. Jeg tror, at Dragør kunne blive Sjællands svar på Svaneke,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.