Dragør har styr på det sociale

En af Danmarks mindste kommuner, Dragør, har den laveste sociale byrde. Der er velstillede borgere, få sociale problemer, færre indbrud end i andre rige kommuner – og så er der ikke noget S-tog.

MM Special: Her er det bedst at bo

En rig kommune i hovedstadsområdet, men uden S-tog.

Sådan kunne en kort og skarp karakteristik af Dragør forklare, hvorfor netop denne kommune – trods borgernes høje disponible indkomst – har markant færre indbrud end sammenlignelige kommuner som for eksempel Gentofte, Rudersdal og Lyngby.

Det lavere antal indbrud kan også forklare, hvorfor Dragør ligger helt i top og altså klemmer sig ind foran netop de tre rigeste kommuner, når det på Mandag Morgens nye rangliste, ’Kommuneportalen’, handler om kommunernes fokus på sociale udfordringer. Her tæller antallet af indbrud med i bedømmelsen, og det samme gør antallet af anmeldelser af vold, arbejdsløshed, udgifter til førtidspension og antallet af folk på kontanthjælp. Skanderborg og Hedensted kommer ind på henholdsvis 2.- og 3.-pladsen efter Dragør. Se figur 1.

Spørgsmålet er derfor, om det hele bare handler om, at Dragør, på trods af at der blot er ca. 12 km ind til centrum af København, ikke har S-tog lige til døren? Borgmester Eik Dahl Bidstrup, der er valgt for Venstre, anerkender, at den manglende S-togsforbindelse kan være en del af forklaringen, men så heller ikke mere.

Inden vi hører Eik Dahl Bidstrups forklaring, hører det dog med til historien, at Dragør med sine 14.263 indbyggere er en af landets mindste kommuner. Kun de små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og den lidt større Langeland har lavere indbyggertal end kommunen på Amagers sydspids. Dragør er således ikke bare den eneste kommune uden S-tog, metro eller anden togdrift, det er også hovedstadsområdets absolut mindste kommune.

Og størrelse betyder noget. Også når det handler om de små størrelser.

”Dragør er på mange måder som en lille andedam. Det giver nogle begrænsninger, og så giver det så også nogle muligheder. Når vi taler om tillid, er det noget, vi gør sammen.  Rigtig mange mennesker kender hinanden, og det er med til, at folk er opmærksomme på hinanden,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Dragør tager sig af de svage

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Note1: Læsø er i denne kategori fjernet fra indekset pga. mangelfulde data i parameteren ‘voldsepisoder’.
Kilde: Mandag Morgen

Så når man i Dragør taler om nabohjælp, er det mere end et skilt på en dørstolpe. Det er også i praksis hjælp fra nabo til nabo. 

Undersøger borgernes lykke

Men der er mere endnu. For Dragør arbejder aktivt med at skabe de nære fællesskaber, og det sker bl.a. ved at lytte til borgernes ønsker. Dragør er således den første kommune, der har foretaget en lykkemåling. Det skete i samarbejde med Institut for Lykkeforskning tilbage i 2013. 

”Som kommune kan vi ikke skabe det gode liv, men vi kan være med til at skabe rammerne, så borgerne selv kan udfylde det. Vi er hele tiden i dialog med borgerne, så vi skaber de rammer, der passer her i Dragør,” siger borgmesteren.

 

Efter undersøgelsen var gennemført, spurgte byrådet borgerne, hvad kommunen kunne gøre for at skabe mere trivsel og mere livsværdi i Dragør. Det er der bl.a. ved at komme en ny svømmehal ud af, der er etableret netværk for pårørende til demente borgere, og så inviterer Dragør Kommune borgerne indenfor, før de politiske beslutninger bliver truffet. Her er borgermøder ikke bare høringer, men møder, hvor borgerne kan deltage aktivt i udviklingen af et projekt.

Sociale udfordringer: Det har vi målt på

Så hvis andre kommuner kan lære noget af Dragør, er det ifølge Eik Dahl Bidstrup for alvor at tage borgerne med på råd.

Socialt solskin i Dragør

Ligesom danskerne vægter betydningen af et lavt antal indbrud helt i top, fungerer det lige så med ledigheden. Måske er det de sidste rester af krisebevidsthed efter finanskrisen, der gør, at danskerne placerer lav ledighed helt i top, når de skal prioritere, hvilke værdier der udgør en god kommune, dvs. nærmest side om side med ønsket om et lavt antal indbrud.

Også på det parameter gør Dragør Kommune det godt. Mens den lille kommune adskilte sig fra de tre rigeste kommuner med et betydeligt lavere antal anmeldte indbrud, er der stor lighed mellem Dragør og de tre rigeste på de direkte sociale parametre. Målt på borgernes disponible indkomst er Dragør da også landets femterigeste kommune, og det sætter sine positive spor.

”Velstillede kommuner har to fordele. De har et lidt bedre indtægtsgrundlag og kan levere en lidt bedre service end andre kommuner. Samtidig har de typisk få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, og få borgere, der er i kontakt med det strafferetlige system,” siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I Dragør erkender borgmester Eik Dahl Bidstrup, at kommunen har lidt mere medvind end mange andre kommuner. En forklaring er, at mens andelen af almene boliger udgør lige godt 20 pct. af det samlede antal boliger på landsplan, så er andelen af almene boliger i Dragør Kommune ifølge en undersøgelse fra Landsbyggefonden tilbage i 2015 kun godt det halve.

Det betyder også noget, at der ikke er så meget almennyttigt byggeri som i andre kommuner. Vi har dog et ønske om at bygge flere billige boliger, men der er kamp om de ledige arealer. Det meste af kommunen må ikke bebygges, fordi det er støjzoner op til Københavns Lufthavne,” siger han.

Også på det sociale område betyder det ifølge borgmesteren noget, at Dragør er en lille kommune. For eksempel lægger kommunens gademedarbejdere hurtigt mærke til, hvis der er nye borgere på gaden.

”Vi gør meget for at tage os af de borgere, der ellers ville ende på en førtidspension,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Ønskelisten: Næsten et S-tog

Men hvad kan kommunen så gøre bedre end i dag?

Her er Eik Dahl Bidstrup ikke i tvivl. Selv om der måske, måske ikke, er en sammenhæng mellem fraværet af S-tog og det lave antal indbrud, har han alligevel fokus på forbedringer af den offentlige trafik. Og det skal helst blive på en måde, så Dragør kan blive koblet op på den nærmeste jernbane, den storkøbenhavnske metro.

”Den kollektive trafik er så dårlig herude, at mange husstande har to biler, og så skal det jo give køer på vejene. Jeg så gerne, at vi kunne køre med selvkørende busser i særlige busbaner helt til lufthavnens metrostation,” siger han.

Og så handler det selvfølgelig om at udnytte Dragørs lilleby-charme, så flere turister, både danske og udenlandske, vælger at tage turen gennem tunnelen på Englandsvej, under lufthavnens startbaner, og ud til det gamle fiskerleje.

”Vi skal satse mere på turismen og arbejde for at skabe flere arbejdspladser her i kommunen. Jeg tror, at Dragør kunne blive Sjællands svar på Svaneke,” siger Eik Dahl Bidstrup.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.