De små ungdomsårgange er så småt ved at ramme de videregående uddannelser.

I de kommende år falder antallet af unge mellem 18 og 22 år med fire pct. Dermed reduceres uddannelsesinstitutionernes rekrutteringsgrundlag, hvilket der allerede var indikationer på ved kvote 2-ansøgningerne i marts i år, hvor tre pct. færre unge end sidste år søgte optagelse på en videregående uddannelse.

Faldet i ungdomsårgangene er ikke voldsomt og eksplosivt. Det er jævnt og stabilt og i sagens natur ikke overraskende for de videregående uddannelser. Men det giver på alle universiteter og højere læreanstalter anledning til at diskutere, hvordan man kan blive bedre til at fastholde og udvikle de studerende, når ’markedet’ svinder ind.

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Lyngby, har man de seneste mange år oplevet en stigende interesse fra unge, der gerne vil være ingeniør, og også et øget optag. Men stigningen er ved at stagnere som følge af de små ungdomsårgange, ikke mindst på området for diplomuddannelser. Og DTU’s ledelse diskuterer løbende udfordringerne med de små ungdomsårgange.

”Vi må forudse, at optaget falder de kommende år på grund af de mindre ungdomsårgange. Det kan vi ikke gøre så meget ved, medmindre vi vil forsøge at kæmpe om de unges gunst mod de andre videregående uddannelser og dermed kannibalisere i uddannelsessystemet. Men det er der ikke megen fremtid i,” siger dekan Martin Vigild.

Udlændinge kan fylde op

Han foreslår i stedet, at man forsøger at gøre kagen større ved at udvide antallet af potentielle studerende ved de danske universiteter. Det skal ske ved at kigge mere intensivt på udlandet og hente flere unge udlændinge til de danske uddannelsespladser.

”Erhvervslivet skriger på mere arbejdskraft, og det skal vi som uddannelsessektor levere. Når rekrutteringsgrundlaget falder i Danmark på grund af de faldende ungdomsårgange, skal vi da se til udlandet og hente unge mennesker ind, så vi selv uddanner arbejdskraften i stedet for at hente den ind på et senere tidspunkt i livet,” siger Martin Vigild.

På DTU har man allerede i dag mange udenlandske studerende. 50 pct. af de ph.d.-studerende er f.eks. udlændinge, og det samme gælder for cirka 30 pct. af alle kandidater.

”Min ambition er, at de danske universiteter samarbejder om at hente mange flere unge fra udlandet til de danske uddannelser,” siger Martin Vigild og slår samtidig fast:

”Men der skal være en bred politisk opbakning til sådan et initiativ, så vi ikke pludselig bliver pålagt, at undervisningen f.eks. skal foregå på dansk. Det politiske system skal være medspiller til denne ambition. Danmark kan vinde på næsten alle parametre ved at hente flere kvalificerede unge fra udlandet ind i uddannelsessystemet, fordi de unge udlændinge kommer til at bidrage til samfundet, når de efter endt uddannelse rammer arbejdsmarkedet,” siger dekanen.

En god forretning

Analysefirmaet Damvad Analytics har for DTU regnet på, hvor meget de udenlandske studerende på DTU bidrager til det danske samfund. Den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidrager under studiet og i en periode på 8 år efter dimission med 1,2 mio. kr. til samfundsøkonomien. 60 pct. af de internationale dimittender er stadig i Danmark ét år efter dimissionen, og af dem er 72 pct. i fuldtidsbeskæftigelse. Efter 8 år er knap 40 pct. af de internationale dimittender stadig i Danmark, og af dem er 85 pct. i fuldtidsbeskæftigelse.

”Det må da være en businessplan, som ligner enhver svigermors drøm. Den politiske opbakning skal bare være der, så gør vi det,” siger Martin Vigild.

Politikerne besluttede for et par år siden at lægge en begrænsning på stigningen i SU-udgifterne og at indføre en egentlig dimensionering af de engelsksprogede uddannelser ved erhvervsakademierne. Tiltagene blev gennemført som følge af en principiel EU-dom i 2013, der gav såkaldt ’vandrende arbejdstagere’ fra andre EU-lande ret til at få SU ved at tage til Danmark for at arbejde i nogle måneder, inden de begyndte på deres studie.

Det resulterede i en eksplosiv vækst i antallet af udenlandske studerende, der fik SU, og politikerne kunne derfor se frem til en voldsom stigning i SU-udgifterne.

Som følge heraf blev der lavet en politisk aftale om, at hvis SU-udgifterne nåede et vist niveau, så ville der blive grebet ind. En aftale, der i realiteten betyder, at færre unge udlændinge har mulighed for at studere på DTU.

DTU-dekanen fastholder dog, at det er en samfundsøkonomisk god forretning for Danmark at hente studerende i udlandet.

”Det er simpelthen en god forretning for det danske samfund, når vi ikke selv har population nok til at kunne efterkomme erhvervslivets behov. Det er langt bedre at hente udlændingene til Danmark, mens de er unge, end når de er ældre. En ung udlænding har bedre mulighed for at blive en del af det danske samfund, fordi de gennem deres uddannelse bliver mere integreret i samfundet og derfor i højere grad bliver i Danmark som gode samfundsborgere og bidragsydere til vores velfærdsstat,” siger Martin Vigild.

Selvbetalere bør lukkes ind

Erhvervsakademierne har ligesom DTU også en række engelsksprogede uddannelser. Formanden for rektorkollegiet på Danske Erhvervsakademier og rektor på Kolding Erhvervsakademi, Niels Egelund, kunne ligesom DTU godt tænke sig, at der blev justeret i den politiske aftale vedrørende optaget på de engelsksprogede uddannelser, som akademierne indgik med ministeriet sidste år.

”Det er f.eks. ikke særlig klogt, at man tæller selvbetalere fra ikke-EU-lande med i dimensioneringen. Selvbetalerne koster ikke det danske samfund en krone, tværtimod. De lægger penge der, hvor de studerer, f.eks. her i Kolding, hvor en sådan studerende må påregne årligt at bruge omkring 200.000 kr. på kursusbetaling, bolig og mad,” siger Niels Egelund.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er på vej med en rapport – formentlig inden sommerferien – der på alle uddannelser opgør, hvad det koster at have udenlandske studerende, eller hvad samfundet tjener på at have udlændinge på de danske uddannelsesinstitutioner. Rapporten skal kvalificere de resultater, som Damvad Analytics er kommet frem til i beregningerne for DTU og landets øvrige universiteter.

”Jeg håber da, at ministeriets rapport kan bløde lidt op i de uhensigtsmæssigheder, der er i dimensioneringen i dag. Tidsånden lige nu er ikke til at åbne for udlændinge for alvor, og vi er bestemt realister. Men der er uhensigtsmæssigheder, der bør justeres,” siger Niels Egelund.

Erhvervsakademierne er forberedt på de små ungdomsårgange og indstillet på en stagnation eller måske mindre nedgang i optagene af fuldtidsstuderende de kommende år.

”Men vi har særligt fokus på voksen- og efteruddannelse, som vi venter stiger efter sidste års trepartsaftaler om uddannelse og et stadig stigende krav om opkvalificering i alle jobtyper. Det kan kompensere for de faldende ungdomsårgange og det sivende optag af fuldtidsstuderende,” siger Niels Egelund.

Han ser også beslutningen i forrige uge om at fusionere LO og FTF i én ny stor hovedorganisation som et udtryk for et stadig større fokus på om- og opkvalificering hos arbejdstagerne. Og i det spil anser han erhvervsakademierne for at være en vigtig aktør.

”Vi er sikre på, at de nye tendenser på arbejdsmarkedet med hyppigere jobskifte, teknologisk udvikling og den meget omtalte livslange læring vil betyde mere aktivitet på efteruddannelsesområdet,” siger Niels Egelund.