Efter valget – find den internationale dagsorden frem igen!

Folketingsvalget var som forventet støvsuget for konstruktive forslag til, hvordan et lille eksportorienteret Danmark skal finde løsninger på fremtidens udfordringer. Her er et par bud fra Kinafronten.

Dansk erhvervsliv gør det godt på de internationale markeder og ikke mindst i Kina. Men verden står ikke stille, og vi skal hele tiden skærpe vores kompetencer. Specielt Kina og det kinesiske marked vil ændre sig i de kommende år som følge af en gradvis omstrukturering mod en mere forbrugsorienteret økonomi og et skifte fra eksplosiv vækst til høj vækst med fokus på konsolidering.

Men hvad kommer det til at betyde for dansk erhvervsliv? Og står vi godt nok rustet til at byde ind på mulighederne?

Til tider støder man på den opfattelse, at blot fordi Kina går lidt ned i vækstgear, er markedet ikke lige så attraktivt. Men der vil i forhold til vækstskabelse altid være Kinas enorme størrelse til forskel. Der vil fortsat være Kina – og så alle de andre vækstlande.

Desuden vil den lidt lavere vækst i Riget i Midten blandt andet være et resultat af bedre regulering af miljø, energiforbrug og fødevaresikkerhed, hvilket vil komme en lang række danske virksomheder til gode. Og skiftet mod en forbrugsbaseret økonomi drevet af den voksende middelklasse vil – ud over mere serviceindustri – også betyde mere import, dvs. bedre eksportmuligheder for danske virksomheder.

Også måden, man driver forretning på i Kina, er under forandring. E-handel er simpelthen eksploderet, og det skaber muligheder for at tænke forretningsudvikling på en helt anden måde. Kineserne har ikke den samme berøringsangst over for ny teknologi, og de shopper eksempelvis løs på deres mobiltelefon. Her er vi fra dansk side handicappet af, at vi på vores eget hjemmemarked er bagefter kineserne, og vi står derfor over for en stejl læringskurve i Kina.

Vækstviden går tabt

Det kinesiske marked kommer altså til at byde på fantastiske muligheder, og vi kommer i stigende grad til at skulle konkurrere med kinesiske virksomheder på verdensmarkedet. Der er inden for uddannelsessektoren taget vigtige skridt til at styrke vores Kina-kompetencer, både i gymnasieskolen og på universitetsniveau, for netop at komme den udvikling i møde. Desværre ser vi samtidig en stærkt bekymrende tendens til, at hver gang universiteterne skal spare, så er det sprogfagene, herunder kinesisk, der står for skud.

[quote align="left" author=""]Der går meget viden tabt, fordi vi ikke har noget stærkt tænketanksmiljø – hverken på Kina eller andre vækstlande.[/quote]

De interne dynamikker på universiteterne tager ikke hensyn til, hvad der eventuelt vil gavne Danmark som handelsnation. Sprogfagene er ofte meget undervisningstunge, og man kunne eksempelvis overveje at give et forhøjet taxametertilskud til sprogfag – ligesom man giver flere penge til naturvidenskabsstuderende, der har behov for dyre laboratoriefaciliteter. Det vil gøre det mere attraktivt at fastholde sprogundervisning eller – endnu bedre – integrere det i andre uddannelser.

Et andet problem er det store gab mellem universiteter og erhvervsliv. Der går meget viden tabt, fordi vi ikke har noget stærkt tænketanksmiljø – hverken på Kina eller andre vækstlande – hvor man lægger sig i spillerummet mellem forskning og business. Universiteterne løfter ikke opgaven, fordi det fortsat kun er publikationer i internationalt anerkendte tidsskrifter, der sikrer ansættelsen eller forfremmelsen. Anvendt forskning vurderes ikke som meriterende.

Til sammenligning har man i 2013 i Berlin oprettet Merics, Mercator Institute for China Studies, hvor man med en stor stab har kastet sig ud i netop denne genre med sigte på at levere anvendt forskning på den økonomiske, politiske, sociale, teknologiske og miljømæssige udvikling i Kina. Den opgave er vi lysår fra at løfte i Danmark.    

Ministerbesøg og kongehuset er ikke nok

På eksportfremmeområdet fattes kongeriget også gode ideer. Diverse eksportfremstød med ministre eller kongehuset i spidsen kører efter den samme drejebog. Et væsentligt og prisværdigt tiltag var dog at støtte op om sektorministeriernes eksportfremmeindsats inden for sundhed, miljø, energi og fødevarer. Men ellers er det småt med fornyelsen.

En af udfordringerne er de mange små danske virksomheder, der gerne vil, men som mangler kapacitet og ressourcer til at give sig i kast med en så stor opgave som det kinesiske marked. Her har man over årene forsøgt sig med forskellige konsortier – grupper af virksomheder, hvor de samlede kompetencer kan levere en løsning. Et af de mest lovende er inden for vandområdet, men det er kronisk svært at få til at lykkes.

Det handler grundlæggende om problemer med at finde midlerne til samtænkning af de mange elementer, som virksomhederne byder ind med, og at skabe en handlekraftig organisation. Her kunne man med fordel støtte med seed money for at hjælpe til med at komme over den første barriere.  

Der er med andre ord nok at tage fat på, når vi nu efter valget kan vende tilbage til virkeligheden. Og for et lille land er virkeligheden i allerhøjeste grad international. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Mad uden medicin – et hastigt voksende marked Næste artikel Danskerne slipper billigt i skat på arbejde
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.