Efter valget – find den internationale dagsorden frem igen!

Folketingsvalget var som forventet støvsuget for konstruktive forslag til, hvordan et lille eksportorienteret Danmark skal finde løsninger på fremtidens udfordringer. Her er et par bud fra Kinafronten.

Dansk erhvervsliv gør det godt på de internationale markeder og ikke mindst i Kina. Men verden står ikke stille, og vi skal hele tiden skærpe vores kompetencer. Specielt Kina og det kinesiske marked vil ændre sig i de kommende år som følge af en gradvis omstrukturering mod en mere forbrugsorienteret økonomi og et skifte fra eksplosiv vækst til høj vækst med fokus på konsolidering.

Men hvad kommer det til at betyde for dansk erhvervsliv? Og står vi godt nok rustet til at byde ind på mulighederne?

Til tider støder man på den opfattelse, at blot fordi Kina går lidt ned i vækstgear, er markedet ikke lige så attraktivt. Men der vil i forhold til vækstskabelse altid være Kinas enorme størrelse til forskel. Der vil fortsat være Kina – og så alle de andre vækstlande.

Desuden vil den lidt lavere vækst i Riget i Midten blandt andet være et resultat af bedre regulering af miljø, energiforbrug og fødevaresikkerhed, hvilket vil komme en lang række danske virksomheder til gode. Og skiftet mod en forbrugsbaseret økonomi drevet af den voksende middelklasse vil – ud over mere serviceindustri – også betyde mere import, dvs. bedre eksportmuligheder for danske virksomheder.

Også måden, man driver forretning på i Kina, er under forandring. E-handel er simpelthen eksploderet, og det skaber muligheder for at tænke forretningsudvikling på en helt anden måde. Kineserne har ikke den samme berøringsangst over for ny teknologi, og de shopper eksempelvis løs på deres mobiltelefon. Her er vi fra dansk side handicappet af, at vi på vores eget hjemmemarked er bagefter kineserne, og vi står derfor over for en stejl læringskurve i Kina.

Vækstviden går tabt

Det kinesiske marked kommer altså til at byde på fantastiske muligheder, og vi kommer i stigende grad til at skulle konkurrere med kinesiske virksomheder på verdensmarkedet. Der er inden for uddannelsessektoren taget vigtige skridt til at styrke vores Kina-kompetencer, både i gymnasieskolen og på universitetsniveau, for netop at komme den udvikling i møde. Desværre ser vi samtidig en stærkt bekymrende tendens til, at hver gang universiteterne skal spare, så er det sprogfagene, herunder kinesisk, der står for skud.

[quote align="left" author=""]Der går meget viden tabt, fordi vi ikke har noget stærkt tænketanksmiljø – hverken på Kina eller andre vækstlande.[/quote]

De interne dynamikker på universiteterne tager ikke hensyn til, hvad der eventuelt vil gavne Danmark som handelsnation. Sprogfagene er ofte meget undervisningstunge, og man kunne eksempelvis overveje at give et forhøjet taxametertilskud til sprogfag – ligesom man giver flere penge til naturvidenskabsstuderende, der har behov for dyre laboratoriefaciliteter. Det vil gøre det mere attraktivt at fastholde sprogundervisning eller – endnu bedre – integrere det i andre uddannelser.

Et andet problem er det store gab mellem universiteter og erhvervsliv. Der går meget viden tabt, fordi vi ikke har noget stærkt tænketanksmiljø – hverken på Kina eller andre vækstlande – hvor man lægger sig i spillerummet mellem forskning og business. Universiteterne løfter ikke opgaven, fordi det fortsat kun er publikationer i internationalt anerkendte tidsskrifter, der sikrer ansættelsen eller forfremmelsen. Anvendt forskning vurderes ikke som meriterende.

Til sammenligning har man i 2013 i Berlin oprettet Merics, Mercator Institute for China Studies, hvor man med en stor stab har kastet sig ud i netop denne genre med sigte på at levere anvendt forskning på den økonomiske, politiske, sociale, teknologiske og miljømæssige udvikling i Kina. Den opgave er vi lysår fra at løfte i Danmark.    

Ministerbesøg og kongehuset er ikke nok

På eksportfremmeområdet fattes kongeriget også gode ideer. Diverse eksportfremstød med ministre eller kongehuset i spidsen kører efter den samme drejebog. Et væsentligt og prisværdigt tiltag var dog at støtte op om sektorministeriernes eksportfremmeindsats inden for sundhed, miljø, energi og fødevarer. Men ellers er det småt med fornyelsen.

En af udfordringerne er de mange små danske virksomheder, der gerne vil, men som mangler kapacitet og ressourcer til at give sig i kast med en så stor opgave som det kinesiske marked. Her har man over årene forsøgt sig med forskellige konsortier – grupper af virksomheder, hvor de samlede kompetencer kan levere en løsning. Et af de mest lovende er inden for vandområdet, men det er kronisk svært at få til at lykkes.

Det handler grundlæggende om problemer med at finde midlerne til samtænkning af de mange elementer, som virksomhederne byder ind med, og at skabe en handlekraftig organisation. Her kunne man med fordel støtte med seed money for at hjælpe til med at komme over den første barriere.  

Der er med andre ord nok at tage fat på, når vi nu efter valget kan vende tilbage til virkeligheden. Og for et lille land er virkeligheden i allerhøjeste grad international. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Mad uden medicin – et hastigt voksende marked Næste artikel Danskerne slipper billigt i skat på arbejde

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.