Ekspert, kend din rolle

Eksperterne ser ud til at miste autoritet i samfundet. Forklaringen er omdiskuteret, men centralt i debatten står spørgsmålet om forskerens rolle i den offentlige debat. Forskere og deres forskning kan være sprængfarligt stof, og de angribes af politikere for ikke at kende deres plads i samfundet.

Borgerne ser ud til at være ligeglade med eksperterne. Størstedelen af Storbritanniens eksperter advarede briterne mod de alvorlige konsekvenser ved at stemme sig ud af EU, men lige lidt hjalp det. Briterne ignorerede dem og stemte sig til et Brexit.

Det har skabt debat om ekspertrollen. Den tidligere britiske justitsminister Michael Gove udtalte i forbindelse med Brexit, at folk i Storbritannien “har fået nok af eksperter”. En britisk survey viste, at to tredjedele af leave-tilhængerne mente, at man ikke skal stole for meget på eksperter, mens en tredjedel af remain-tilhængerne havde samme holdning.

Betyder det så, at ekspertrollen er i krise? Nej, ikke nødvendigvis. Brexit behøver f.eks. ikke være udtryk for en afvisning af eksperterne, men kan ses som en erkendelse af, at selv om man kunne ønske at borgerne traf deres politiske beslutninger på baggrund af evidens, er det lige så meget et spørgsmål om følelser og holdninger.

Andreas Beck Holm, lektor i filosofi på AU, som har skrevet en videnskabsteoribog om bl.a. ekspertrollens udvikling, peger på det postfaktuelle samfund som en forklaringsmodel for manglende tiltro til eksperter. Her i det postfaktuelle samfund er den ene holdning lige så god som den anden, og fakta har mistet sin betydning. Men idet politik altid har været drevet frem af interesser og ideologi, skal man ikke gøre sig illusioner om, at der nogensinde har været et ’faktuelt samfund’, hvor politik var baseret på evidens, argumenter etc. Men Beck Holm peger på, at der er flere og flere synspunkter i debatten, der fraviger fra det videnskabeligt etablerede.

”Man kan godt tale om en stigende irrationalitet i den politiske debat. Mens aktørerne tidligere anså deres ideologiske synspunkter for at være objektive sandheder, er det i dag blevet mere legitimt at indtage synspunkter, der åbenlyst fraviger fra det, vi ved. På den måde spiller objektivitet, rationalitet og videnskab ikke længere den samme rolle som målestok for acceptable politiske holdninger,” siger han.

Mikkel Gerken, lektor i filosofi ved SDU og offentlig debattør om forskerrollen i samfundet, mener, at der er nogle indikationer på, at eksperternes autoritet er ved at blive nedbrudt. Han mener, det blandt andet skyldes, at forskerens forskellige roller blandes for meget sammen.

”Der er arbejdsdeling mellem produktion af viden, formidling af viden og videregivelse af holdninger. Den centrale rolle for forskere er produktion af videnskabelig viden. Jeg mener, det kan være problematisk, hvis rollerne blandes for meget sammen og det er uklart, om jeg udtaler mig som ekspert eller som én, der bare mener noget. Hvis der sker sammenblanding af rollerne, kan det ende med, at ekspertrollen i den offentlige debat kommer i krise.”

Forskel på holdninger og viden

Noget af det, der kan påvirke tilliden til eksperter, er deres optræden i den offentlige debat, pointerer Andreas Beck Holm. I Clements Debatten på DR2 optræder der f.eks. oftest politikere. Politikere har holdninger og værdier, som de fører politik på baggrund af. Når der pludselig sidder en forsker i panelet, kan det skabe forvirring om, hvorvidt det er i rollen som forsker eller i rollen som samfundsdebattør. Det kan muligvis gå ud over forskerens autoritet, hvis han eller hun giver udtryk for egne meninger, som måske nok er videnskabeligt funderede, men stadig er holdninger.

”Det er afgørende for forskere, at de udtaler sig som forskere. Forskere skal ikke optræde i debatprogrammer. Det skal være klart, når en forsker udtaler sig som forsker, at vedkommende gør det på grundlag af videnskabelige kompetencer og ikke bare er endnu en mening blandt mange,” siger Andreas Beck Holm.

En af de forskere, der har oplevet, at det kan være farligt at udtrykke sin holdning, er Lars Erslev Andersen. Han er seniorforsker i international sikkerhed på DIIS, og efter at han for nogle år tilbage udtrykte sin holdning til Israel-Palæstina-konflikten, oplevede han en massiv mediedebat, og at der i dag er medier, som ikke vil bruge ham.

Det er kulturelt bestemt, hvordan forskere opfattes i det omkringliggende samfund. I Frankrig har filosoffer i 1960’erne og 1970’erne som f.eks. Jean Paul Sartre og Jacques Derrida haft en særlig status som offentlige intellektuelle, der kunne udlægge, i hvilken retning samfundet vil bevæge sig. Mikkel Gerken mener da heller ikke, at forskerne skal afholde sig fra at optræde som offentlige intellektuelle og fra f.eks. at skrive klummer. Det skal bare markeres af eksperten selv og journalisterne, hvornår der er tale om hvilke roller.

Særligt de sociale medier gør det svært at skelne mellem rollerne. Tidligere skete der en selektionsproces, inden noget kom ud i medierne. Men de mange formidlingskanaler gør, at der ikke længere er faste roller inden for de forskellige genrer, f.eks. nyhedsartikler, blogs, klummer etc. Det kan gøre det svært at vide, hvornår der er tale om ekspertudsagn, partsindlæg eller holdningstilkendegivelse.

Den tvivl kan ifølge Gerken betyde, at folk ikke vejer de faktiske ekspertudsagn tungere end lægmænds holdningstilkendegivelser. Dermed får de faktiske vidensbidrag ikke mere vægt end holdninger, selv om de bygger på en fagligt kvalificeret indsigt og viden.

Gitte Meyer, seniorforsker ved CBS Center for Civilsamfund med en baggrund i journalistik, har i en årrække forsket i ekspertens rolle i samfundet. Hun lægger vægt på, at der ikke er vandtætte skotter mellem viden og holdninger. Når forskere udtaler sig, er det sjældent som rene specialister, men snarere som intellektuelle.

”Specialister kan sagtens optræde som intellektuelle, der kommer med personlige vurderinger, men som har specialistviden at trække på. Det burde egentlig være overflødigt at deklarere det, fordi specialister selvfølgelig også er personer. Men der florerer en forestilling om, at man kan være ren specialist, også i forbindelse med samfundsspørgsmål, og det kan pudsigt nok give større politisk indflydelse at foregive, at man er hævet over holdninger. Derfor kan det nogle gange være godt at understrege, at man faktisk anlægger vurderinger og gør det som person", påpeger hun.

Politiseret forskning

I nutidens videnssamfund har forskning sandhedsmonopol. Ifølge Andreas Beck Holm er det derfor en stærk legitimering af politiske synspunkter, hvis politikerne kan overbevise offentligheden om, at videnskaben er i overensstemmelse med deres synspunkter.

Problemet opstår, når politikerne kun bruger den forskning, der understøtter deres egne synspunkter, og undlader at tage hensyn til den, der viser modstridende resultater. Og det er næsten altid muligt at finde forskning med alternative resultater.

Når regeringen f.eks. fremlægger sin 2025-plan, tjener det som legitimering, at den er baseret på teoretiske økonomiske modeller, selv om modellerne faktisk er voldsomt omdiskuterede. Det kan dermed lede til en form for politikbaseret evidens, som kan gå ud over tilliden til, at forskning er uvildig.

”Da forskning spiller en stor rolle i udviklingen af samfundet, er der stor politisk vilje til at styre og målrette forskningen. Men politikerne har meget lidt forståelse for forskning, og der opstår en frustration i de politiske ledelseslag, fordi det ikke kan lade sig gøre at styre forskningen uden at komme til at ødelægge den,” uddyber Andreas Beck Holm.

Ikke nok med at politikere udvælger den forskning, der passer bedst ind i deres kram, de bestiller også specifikke undersøgelser. Et eksempel er, at uddannelses- og forskningsministeren af et konsulentbureau bestilte en rapport om styring på de videregående uddannelser, som kom frem til, at styringen ville forbedres, hvis ministeriet udpegede universiteternes bestyrelser.

”En anden problemstilling, som kan bidrage til, at tilliden til eksperter kan undermineres, består i, at forskere i højere grad er pressede til at udføre en form for bestillingsarbejde. Det kan true den kerneakademiske dyd om, at forskning skal være uvildig og objektiv. Eksperter bliver hired guns, som bare leverer kvalificerede partsindlæg. Det kan underminere den tillid til eksperterne, der er brug for,” siger Mikkel Gerken.

Politisering af videnskaben er ikke noget nyt. Allerede da de klassiske økonomer grundlagde den økonomiske videnskab i 1600-tallet, var der ikke tale om en objektiv økonomisk teori. Den udsprang af et liberalt verdensbillede og var altså ikke politisk neutral.

”I blandt andet kritisk teori er synspunktet, at forskerne er nødt til at gøre deres stilling op og se på, hvilke politiske og økonomiske interesser deres forskning gavner. Selv i naturvidenskab er der nogle, som får mere gavn af forskningen end andre. Videnskaben er altså ikke adskilt fra samfundslivet med alle dets indbyggede interesser og konflikter. Når staten sponserer videnskab, er det eksempelvis, fordi man mener, at videnskaben kan omsættes i teknologi og i arbejdspladser,” siger Andreas Beck Holm.

Forskeren er ikke en sandsiger

Selv om vi måske er på vej hen mod en virkelighed, hvor sandhed og fakta mister betydning, er det også vigtigt at være opmærksom på, at forskere faktisk ikke ved alt. Og hvis man tror, at de gør det, bliver man skuffet. Finanskrisen er et klart eksempel på, at eksperternes økonomiske modeller ikke kan ses som evigtgyldige sandheder, der skaber de bedste livsvilkår for folk. Det er farligt, hvis ekspertudsagn betragtes som sandheder. For når de ikke holder, mister eksperterne befolkningens tillid – især hvis befolkningen ser det som udtryk for, at eksperterne har en skjult dagsorden, som handler om at hytte eget skind.

Gitte Meyer mener ikke, at eksperter er bedre til at forudsige fremtiden end andre mennesker. Men hun har oplevet, at journalister alligevel presser hende ind i en slags sandsigerrolle. Samtidig lægger hun vægt på, at det er vigtigt ikke at se eksperter som i besiddelse af en evigtgyldig sand og objektiv viden, særligt i forhold til samfundsspørgsmål.

”Det er blevet mere og mere almindeligt, at det antages, at der er svar på alting. Men nogle spørgsmål skal holdes åbne, fordi der ikke er et rigtigt eller forkert svar. Forestillingen om, at man som forsker kan stå helt udenfor det, man undersøger, selvom det drejer sig om samfundsspørgsmål, har levet videre, og det gør rigtig megen skade,” siger Gitte Meyer.

Men fordi der i den nye universitetslov er lagt ekstra fokus på, at forskerne skal udveksle viden med samfundet og deltage i den offentlige debat, hvilket kan være med til at generere nye bevillinger, kan forskerne blive pressede til at acceptere en rolle, de egentlig ikke er tilpasse med. Det er skadeligt for samfundsdiskussionen, og det kan presse akademikere til at komme med stærkere udsagn, end de har lyst til.

Aalborg Universitet gav indtil 2014 et direkte medietillæg til forskerne for at optræde i medierne. Det blev dog kritiseret fra de andre universiteter, og den nye rektor nedlagde tillægget i 2014. Faren ved et sådant tillæg kan bl.a. være, at det kan skade forskernes troværdighed. Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet, forklarer om nedlæggelsen af tillægget:

”Medietillægget blev nedlagt, da jeg principielt set ikke synes, vidensformidling er en særskilt opgave for forskerne. Det er en opgave på linje med f.eks. undervisning. Derfor skulle forskerne heller ikke have særskilt løn for vidensformidling.”

Mikkel Gerken har tidligere været ansat på University of Edinburgh, hvor han oplevede at universitetet var proaktivt med hensyn til at give forskere platforme for offentlig formidling. Han mener, at den viden, der produceres, skal ud og arbejde, f.eks. ved at skrive et indlæg eller snakke med journalister. Men det tager tid fra de ting, forskeren ellers vurderes på, som er forskning og undervisning.

”Hvis der lægges for meget vægt på formidlingsdelen, og man kan lave sig en forskerkarriere uden at have forskerkvalifikationer, fordi man er god til formidlingsarbejde og i virkeligheden skulle have været videnskabsjournalist, er det en af de ting, der fucker med den arbejdsdeling, jeg mener er nødvendig,” siger Mikkel Gerken.

Forskning i vælten

Politiseret forskning

Landbrugspakken. Før julen 2015 blev Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative enige om den såkaldte landbrugspakke. Den indebar bl.a., at randzonerne blev afskaffet og landmændene kunne gøde mere. Forskere fra Aarhus Universitet leverede tal om pakkens effekter til Fødevare- og Miljøministeriet, og i kontrakten med ministeriet var der en hemmelighedsklausul, som indebar, at forskerne ikke måtte fremlægge tallene og heller ikke fortælle, at de ikke måtte fremlægge tallene, før efter et forlig var indgået. Forskerne stod senere frem og fortalte, at pakken ville gå ud over miljøet. Efter at forskerne fra AU fremlagde deres kritik, er de blevet kritiseret af Landbrug og Fødevarer for at komme med politiske udsagn frem for faglige.

Tvangsadoption af børn. Socialministeriet bestilte i 2007 en SFI-rapport om tvangsadoption af børn. Den konkluderede, at børn, der var blevet tvangsadopteret, klarede sig bedre end børn, der var blevet anbragt. Rapporten tjente i 2015 som argument for daværende socialminister Manu Sareen til at lave et lovforslag, der skulle lette adgangen til tvangsadoption. Men det viste sig senere, at rapporten byggede på gamle tal og undersøgelser fra udlandet og ikke forholdt sig til de tvangsforanstaltninger, lovforslaget handlede om.

Opgør med forskerne

Opgøret med smagsdommerne. Da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001, talte han i sin nytårstale den 1. januar 2002 om et opgør med eksperter og smagsdommere. ”Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne,” sagde han. Planen var at nedlægge en række udvalg. Det blev der – men fem år senere, mens Fogh stadig sad på magten, var antallet af udvalg dog det samme som i 2002.

Uvelkommen forskning

Dandy-affæren. Forskere på Tandlægehøjskolen i Aarhus blev i 1999 af tyggegummifabrikanten Dandy bedt om at foretage undersøgelser om, hvorvidt Dandys V6-tyggegummi forebyggede huller i tænderne. Resultatet var negativt, men det ville Dandy ikke have ud, så de påbød forskerne at trække deres resultater tilbage. De nægtede, og derfor gik Dandy til den daværende rektor, som pålagde forskerne at trække deres viden tilbage. Den beslutning vakte dog kritik, og Miljøstyrelsen påbød Dandy at ændre markedsføringen af tyggegummiet.

Omstridte forskere

Bent Jensen, professor emeritus i historie, tidligere leder af Center for Koldkrigsforskning ved SDU, blev leder af et nyt koldkrigsforskningscenter, efter at DF på Finansloven for 2006 fik bevilget 10 mio. kr. til oprettelsen. Bent Jensen havde i 2002 talt til DF’s grundlovsmøde. SF’s Villy Søvndal mente, at det var en politisk beslutning at indsætte Bent Jensen. ”Det ligner efter min opfattelse, det vi kendte fra det gamle Sovjet, nemlig ønsket om at politikerne fuldstændig kontrollerer forskningen og ved, hvilket resultat der kommer ud,” sagde han til DR.

Arne Astrup, professor ved Institut for Human Ernæring ved KU, argumenterede i mange år for, at sukker ikke feder. Men i 2015 kom det frem, at forskeren blev betalt af bl.a. Danisco. Han udtalte også, at smør er sundere end bløde plantemargariner, men havde ikke informeret om, at han samtidig sad i et rådgivningsråd for mejeribranchen.

Bjørn Lomborg, professor tilknyttet CBS og leder af Copenhagen Consensus Center, udgav i 1998 bogen ’Verdens sande tilstand’, hvori han argumenterer for, at mange af de mest omtalte problematikker omkring global opvarmning er forkerte. Lomborg har udtalt, at klimaforandringer ’ikke er verdens undergang’, og at HIV/AIDS, malaria og manglende frihandel er mere presserende problemer end klimaforandringer.

LÆS OGSÅ:

Marlene Wind: "Du bliver næsten altid bedt om en analyse eller vurdering"

Lars Erslev Andersen: "Der er medier som ikke vil bruge mig"

Forrige artikel Marlene Wind: Marlene Wind: "Du bliver næsten altid bedt om en analyse eller vurdering" Næste artikel Ny lovpakke er en gamechanger for banker

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.