Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torben K. Andersen

Lige nu kæmper et enigt Folketing for at holde hånden under lønmodtagerne og forhindre virksomheder i at gå konkurs under coronakrisen.  

Stort set hver dag har regeringens præsenteret nye hjælpepakker til milliarder af kroner. Tallene flyver gennem luften, når ministre fortæller om lønkompensation, refusion af sygedagpenge og udskydelse af skatteregninger.  

Samme dag, som seks af landets topøkonomer anbefalede at oprette en hjælpefond på 300 milliarder kroner for at hjælpe hårdt ramte virksomheder, landede regeringen en ny omfattende og historisk hjælpepakke for milliarder af kroner.

Det hele lyder dyrt.  

”Jeg kan ikke se nogen grund til, at politikerne skal lægge sig selv i denne økonomiske spændetrøje. Jeg er traditionelt en budgethøg. Men vi har sunde og overholdbare offentlige finanser.” 

Mads Lundby Hansen
Cheføkonom, Cepos

Men de mange initiativer kommer foreløbigt ikke til at påvirke statsminister Mette Frederiksens (S) økonomiske råderum nævneværdigt. Hvis krisen er drevet over efter tre måneder, har hun næsten lige så mange milliarder kroner på kistebunden til velfærd, klima og fleksibel pension fremover, som hun havde før, coronakrisen lagde Danmark ned. Hvis krisen varer et år, bliver det en anden sag.

Det konkluderer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos i en ny beregning for Mandag Morgen om det økonomiske råderum frem mod år 2030 på baggrund af den senere tids dramatiske coronakrise.  

”Coronakrisen er dybt ulykkelig og hård. Men hvis den begrænses til tre måneder, påvirker den stort ikke det økonomiske råderum, når man lægger regeringens hidtidige tiltag til grund. Der kan være en mindre effekt fra for eksempel kredittab og en anelse højere renteudgifter svarende til 1 milliard kroner i 2030. Alle de ting, som regeringen har lavet indtil nu som lønkompensation, dagpenge og sygedagpenge, løber op i over 55 milliarder kroner men er midlertidige ordninger. De gælder foreløbig kun i 2020 og belaster derfor kun de offentlige finanser i 2020,” siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:

”Ryger vi ud i en længere krise og en finanskrise med flere magre år, så er det selvfølgelig en anden sag. Men det er ikke hovedscenariet hos mig. Jeg forventer ikke, at vi ryger ud i en ny finanskrise og en længerevarende krise, og derfor rykker corona heller ikke på regnestykket. Jeg vil ikke udelukke en længere varende krise, men det er ikke hovedscenariet” siger Mads Lundby Hansen.

Bryder mange års tradition 

Før coronakrisen skyllede ind over landet som en tsunami, var regeringen og regnedrengene i Finansministeriet i fuld gang med at støbe kuglerne til en ny budgetlov. Det blev sat i stå på grund af krisen.  

Når coronakrisen er slut, skal regeringen også lave en ny økonomisk 2030-plan. Det bliver Mette Frederiksens drejebog for resten af denne valgperiode og vil give vælgerne et indblik i, hvad hun prioriterer øverst på sin politiske dagsorden. 

Erfaringerne fra tidligere regeringer viser, at disse planer ofte kan være særdeles omfattende. Lars Løkke Rasmusens (V) første 2025-plan - den såkaldte Helhedsplan – var således en af de største, samlede politiske planer i flere årtier og lagde op til kæmpemæssige omvæltninger af samfundet og omfordelinger på tværs af generationer. Det viste sig dog, at Løkke havde gabt over for meget og ikke kunne samle flertal for sin plan. 

Den lektie har Mette Frederiksen formentlig lært meget af. Hendes problem er bare, at hun ikke har særlig mange penge til rådighed, hvis hun samtidig skal indfri sine skyhøje klimaambitioner, indføre fleksibel pension og sikre bedre velfærd til alle danskerne.  

Mads Lundby Hansen forudser, at Mette Frederiksen vil bruge coronakrisen som påskud til at droppe sit hidtidige mål om balance på de offentlige finanser i 2030 og i stedet køre med underskud i en periode. Hvis hun gør det, vil det give hende flere milliarder kroner på kistebunden til nye initiativer. Men det vil samtidig være et brud på årtiers tradition blandt skiftende regeringer om at budgettere med balance i disse økonomiske planer.  

”Der er et slogan om, at man aldrig skal forspilde en krise til at gennemføre ting, som man synes, er opportune. Derfor er det min helt klare forventning, at Mette Frederiksen vil bruge coronakrisen som påskud til at sadle om. Hun har pålagt sig selv en spændetrøje med sit mål om balance i 2030. Hvis hun i stedet accepterer et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP i 2030, vil det give hende 12 milliarder kroner ekstra i råderum,” siger Mads Lundby Hansen.  

De 12 milliarder 

Hans beregning for Mandag Morgen viser, at regeringen vil have et økonomisk råderum på 46 milliarder kroner i 2030, hvis regeringen styrer efter sit oprindelige mål om balance på de offentlige finanser. Et mål, som er skrevet ind i Mette Frederiksens forståelsesaftale med de øvrige partier i rød blok.

Det stigende antal ældre vil dog komme til at sluge en stor del af de mange penge. Hvis Mette Frederiksen holder fast i sit valgløfte med velfærdsloven om, at det offentlige forbrug skal følge demografien, så er der blot 10 milliarder kroner tilbage i ”frit” råderum.  

Det er er med andre ord ikke meget at rutte med til nye initiativer i betragtning af hendes mange forslag før valget. 

Hvis Mette Frederiksen vælger at sadle om og i stedet styrer efter et underskud på de offentlige finanser på 0,5 procent af BNP i 2030, vil hun få mange flere penge på kistebunden til sine initiativer.  

Så vil hun pludselig have et økonomisk råderum på 58 milliarder kroner. Trækker vi de stigende udgifter til forsvar og det stigende antal ældre fra, vil hun have 22 milliarder kroner tilbage i ”frit” råderum – altså 12 milliarder kroner mere end med sit nuværende mål.  

Svækker holdbarheden

”Ser man på finanspolitikken i et længere perspektiv er der ifølge Finansministeriet en overholdbarhed på 23 milliarder kroner. Og det kan der tæres på nu. De forskellige hjælpepakker fra regeringen lander på ca. 55 milliarder kroner. Det vil dog kun skære knap 1 milliard kroner ud af overholdbarheden. Så man går fra 23 til 22 milliarder kroner i overholdbarhed. Den beskedne varige virkning skyldes, at der er tale om en engangsudgift. De sunde offentlige finanser skyldes i høj grad de reformer, der tidligere er gennemført som for eksempel efterløns- og pensionsreformen”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS

På samme måde vil det svække den finanspolitiske holdbarhed, hvis Folketinget besluttede at gennemføre den hjælpefond på 300 milliarder kroner, som de seks topøkonomer foreslog torsdag for at hjælpe de hårdest ramte virksomheder.

”Det vil svække den finanspolitiske holdbarhed med 4 milliarder kroner. Det vil sige, at man fra at have overholdbarhed på 23 milliarder kroner, så får man overholdbarhed på 19 milliarder kroner, hvis man altså bruger de 300 milliarder kroner,” siger Mads Lundby Hansen.

Han er også glad for, at der er solnedgangsklausuler på forslagene. Det betyder, at når krisen er overstået, så kan for eksempel husleje- og lønkompensationen rulles tilbage, ligesom lempelsen af dagpengereglerne. 

De sundeste finanser i verden 

Mads Lundby er selv varm fortaler for, at regeringen sadler om. Han mener, det er en god ide at droppe det oprindelige mål om balance i 2030 og opfordrer samtidig til at justere budgetloven, så underskuddet på den strukturelle saldo ikke længere højest må være en halv procent af BNP men i stedet kan være på maksimalt én procent, som EU kræver. 

”Det vil være et dårligt argument, hvis regeringen bruger coronakrisen som påskud til at ændre sit mål, da den ikke påvirker det økonomiske råderum nævneværdigt. Når det er sagt, så kan jeg heller ikke se nogen grund til, at politikerne skal lægge sig selv i denne økonomiske spændetrøje. Jeg er traditionelt en budgethøg. Men vi har sunde og overholdbare offentlige finanser. De er blandt de sundeste i hele verden. Derfor kan økonomien sagtens tillade, at vi hæver underskudsgrænsen fra en halv til hel procent af BNP, og at underskuddet lander på 0,5 procent i 2030,” siger Mads Lundby Hansen og tilføjer: 

”Råderummet på 58 milliarder kroner kan så bruges på at gennemføre en flad skat på 40 procent for alle danske lønmodtagere, reducere selskabsskatten fra 22 til 12 procent og lave andre vækstskabende skattelettelser.” 

Eksperter opfordrer til at sadle om 

Uden nye store reformer, der for eksempel øger arbejdsudbuddet, vil der ifølge Finansministeriets egne fremskrivninger være et underskud på den offentlige saldo på 0,6 procent af BNP i 2030.

 

Mads Lundby Hansen er derfor ikke den eneste økonom, som nu opfordrer regeringen til at lempe på målet om balance i 2030. Andre ligger på samme linje. En af dem er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen. 

”Vi har godt styr på de offentlige finanser. Derfor er der heller ingen grund til at pålægge os selv unødige restriktioner. Vi ved med statsgaranti, at vi er på vej ind i en periode med demografisk modvind. Men det er da fuldstændig tosset, hvis vi pålægger os selv at skulle hæve skatterne eller skære i overførslerne, bare fordi vi har valgt en meget rigid målsætning om den strukturelle saldo,” siger Lars Andersen og konkluderer: 

”Vi bør derfor som minimum hæve underskudsgrænsen fra en halv til en hel procent af BNP. Vi behøver heller ikke at have et mål om balance i 2030. Det vil være fornuftigt at køre med strukturelt underskud i 2030’erne på for eksempel minus 0,5 procent af BNP. Det kan let blive tolket som at være meget slapt. Men det er det ikke. Det er rettidig omhu. Vi skal selvfølgelig ikke sende en regning videre til vores børnebørn. Men vi skal heller ikke aflevere en stor check på børneværelset,” siger Lars Andersen.  

Også forskningsdirektør i Vive og formand for regeringens ydelseskommission, Torben Tranæs, har argumenteret for at lempe målet. 

"Det er ikke rationelt at stile mod balance i 2030 med den demografiske modvind, vi har. Økonomien er robust nok til at køre med underskud i den periode. Vi har ingen gæld og har udsigt til holdbare offentlige finanser, så vi vil sagtens kunne klare det," som Torben Tranæs sagde på KLs økonomiske topmøde tidligere i år i Aalborg.  

Hans budskab faldt i god jord hos de mange kommunale ledere og politikere, som var samlet til topmødet, og som alle kigger ind i en fremtid med stadig flere ældre og en økonomi, der bliver mere og mere presset de kommende år. 

Selvfølgelig kan regnestykket for hvor mange penge, regeringen har på kistebunden på sigt, ændre sig dramatisk, hvis coronakrisen fortsætter i lang tid og udvikler sig til en decideret økonomisk krise og lavkonjunktur.  

Men foreløbig ser det ud til, at Danmarks sunde finanser kan redde økonomien og bevare den velfærd på sigt, som vi kender i dag.

Omtalte personer

Mads Lundby Hansen

Fhv. vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Lars Andersen

Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1986)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu