En enfant terrible på frierfødder
Spradebasse, havkat i hyttefadet, provokatør. I løbet af sine 15 år i spidsen for Danmarks tredjestørste pengeinstitut, Jyske Bank, er en del rebelske tilnavne koblet på ordførende direktør Anders Dam, der er kendt for at sige sin mening råt for usødet. Den ligefremme og kontante stil har igennem årene understøttet bankens profil, men i en finanssektor med behov for konsolidering skal Dam og banken nu også til at pudse deres runde og imødekommende side af. Det skal sikre nye potentielle samarbejdspartnere. For her tæller hovedsagelig én ting: god kemi.
Anders Rostgaard Birkmann
ErhvervsredaktørI vanlig hektisk stil nærmest stormer Anders Dam ud ad døren fra sit hjørnekontor i Silkeborg.
“Kom, du skal lige med. Du skal lige se noget, der fylder rigtig meget for os lige nu,” siger han.
Vi stavrer hastigt ned ad trappen mod gadeplan. Ud ad døren og igennem en tunnel under Jyske Banks knopskydende byggeri, der fylder et par fodboldbaner bag den lille beskedne filialfacade, der vender ud mod en af byens gågader.
Anders Dams nøglekort baner vejen ad de snørklede bagveje. Op ad en lille trappe til et udendørs parkeringsanlæg. Tværs over parkeringspladsen. Ind igennem en glasdør til en forholdsvis ny kontorbygning med højt til loftet, og hvor plakatstore plancher med store Gannt-diagrammer og procesbeskrivelser viser noget om den kompleksitet, der i øjeblikket udspiller sig i lokalerne.
Vi er trådt ind i bankens it-afdeling, som i de seneste mange måneder har været omdannet til et kommandocenter for overflytning af bankens it-system til bankcentralen Bankdata.
“Skiftet har tre perspektiver. Et økonomisk, fordi det gav nogle umiddelbare besparelser. Et udviklingsmæssigt, fordi det bliver billigere at udvikle. Og et strategisk perspektiv, fordi det bliver lettere at fusionere med andre banker,” siger Anders Dam.
Det var imidlertid slet ikke den logik, der herskede i banken for blot fem år siden. Da holdt banken nidkært fast i sit eget it-system. Udviklingen af systemet foregik dengang i Silkeborg, og her var man pavestolte af det faktum.
Men den markante holdningsændring om at outsource til Bankdata er som sindbilledet på den omfattende transformation, der i øjeblikket præger en presset dansk finanssektor. Lige nu kæmper alle med at tilpasse sig et helt nyt sæt spilleregler.
Udlånseventyr med hård landing
Før krisen handlede det nemlig om at differentiere sig og fremhæve egne fjer i bestræbelserne på at tiltrække nye kunder. Det var dengang, da alle banker satsede på organisk vækst og tilsyneladende lykkedes med det, indtil krisen åbenbarede grumme sandheder i udlånsbøgerne.
Faresignalerne blinkede i sektoren, men de var som indhyllet i en tåge af fremgang. Alt gik bare frem, og i finanssektorens heyday gik antallet af pengeinstitutter fra 9 til 18. I dag er antallet nede på 11.
Jyske Bank presset af nedskrivninger" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4af4b-arb_figur2_andre_banker_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4154b-arb_figur2_andre_banker_0.png | Forstør Luk
Kilde: Jyske Bank. [/graph]
Kilde: Finanstilsynet, 2012.
Offentligheden oplevede også en meget kontant bankdirektør i sagen om Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer (JIHMO), hvor investorer endte med at tabe 80 pct. af deres investering i en fond, der blev markedsført som lavrisikoinvestering.
Sagen har efterfølgende haft et uskønt forløb. I 2009 gav Finanstilsynet en påtale for overtrædelse af regler om god skik på baggrund af det skriftlige materiale, der i sin tid blev udviklet til at sælge fonden. Jyske Bank stævnede tilsynet med en påstand om, at påtalen var ugyldig.
Siden har Pengeinstitutankenævnet taget stilling til 83 sager, hvoraf 28 var i bankens favør, men flertallet blev afgjort til sagsøgers fordel. I 2010 fik Investorforeningen ret til fri proces i forbindelse med et gruppesøgsmål, og Vestre Landsret tillod i januar, at foreningen anlagde søgsmålet, men Jyske Bank kærede afgørelsen til Højesteret.
Sagen endte i september med et forligstilbud. Men trods de mange vink i investorernes favør fastholder banken stadig, at der generelt ikke er begået “ansvarspådragende fejl”, som Anders Dam udtrykte det i en pressemeddelelse.
En kedelig sag for banken, der bl.a. har fået erhvervskommentatorer til at skyde med skarpt. Som redaktøren for Berlingske Business Magasin skrev for nylig som en kommentar til den dårlige sag for banken: “Faren er, at Jyske Banks kultur fremstår altdominerende, arrogant og ikke indbydende.” Og det er alt andet lige ikke de bedste tillægsord at have klistret på sig, hvis man gerne vil indgå finansielle ægteskaber.
Anders Dam siger til kritikken:
“Vi føler os ikke arrogante og tager imod alle henvendelser pænt og ordentligt.”
Mere nød end lyst
At dørene står åbne i Silkeborg, efterlader Anders Dams udmeldinger ikke længere tvivl om. Men at banksektoren er på frierfødder, skyldes nok nærmere nød end lyst.
For at begribe skiftet i finanssektoren er der brug for et lille vue tilbage over bankdrift i perioden fra begyndelsen af 90’erne til krisen i 2008. Reelt var perioden en lang højkonjunktur. Et par kriser som bl.a. internetboblen ramte, jovist, men kriserne rokkede ikke ved mantraet for perioden: vækst. En vækstfyldt økonomi kræver kreditter fra banker, der evner at stille kapital til rådighed, og det var lige præcis, hvad bankerne kæmpede om at gøre.
Udlånsvæksten voksede i 2005, 2006 og 2007 med cirka 25 procent årligt. I årene før var vækstraterne kun encifrede. Se figur 3.
Bankerne skaffede ikke længere funding – bankers “råmateriale” – ved at trække på indlånernes konti, men finansierede det med nye lån og hentede pengene på de internationale kapitalmarkeder.
Udlånsiver prægede med andre ord sektoren, og den efterlod en em af råddenskab. Der var historier om pantebrevskarrusellerne, hvor pantebreve i ejendomme blev skåret ud i småbidder og solgt til udlånsivrige pengeinstitutter. Der florerede også historier om de 15-16 såkaldte developere, der rejste fra pengeinstitut til pengeinstitut for at skaffe kreditter. Mange steder fik de klart nej, men de kreditfolk, der havde sagt nej, kunne senere læse i medierne, at det tilsyneladende alligevel var lykkedes developerne at rejse penge til deres ejendomsprojekter.
Svineheld og rettidig omhu
Alligevel kom omfanget af dårlige lån som en stor overraskelse – også i Silkeborg, fortæller Anders Dam.
“Først kom Bank Trelleborg, dernæst kom Roskilde Bank – og så væltede det hele. Vi havde ikke gennemskuet, at omfanget af dårlige kreditter var så stort, som det var. Vi havde indtryk af, at det gik dårligt, men derfra og til at egenkapitalen ikke kunne dække det – altså en underbalance og udlånstab på 30 pct. – det var helt uhørt,” siger Anders Dam.
Set i bakspejlet er Jyske Bank sluppet nådigt igennem krisen. Var det rent held?
Udlånsfesten er forbi" caption="Figur 3
" align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/aa659-arb_jyske_bank_tidslinje_1_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4924d-arb_jyske_bank_tidslinje_1_0.png | Forstør Luk
“Der er et element af tilfældigheder – intet overstiger svineheld. Men vi havde trods alt også en vis indsigt. Det kunne ikke blive ved med at gå med vækstrater på 20-30 pct. Og i 2007 lavede vi i efteråret en planche til en intern lederkonference over de banker, der risikerede at gå ned på grund af likviditetsmangel. Den kan jeg godt holde ud at kigge på i dag,” siger Anders Dam. Til gengæld havde hverken Anders Dam eller andre pengeinstitutdirektører gennemskuet dybden af krisen. “Vi gennemskuede ikke, at kapitalkrav og det, at vi skulle betale for andres ulykke, gjorde krisen så dyb,” siger han. Jyske Banks held var, at banken i god tid traf nogle beslutninger, der i et senere perspektiv viste sig at være rigtige. Allerede i 2006, da Jyske Bank afsluttede differentieringsøvelsen Jyske Forskelle II, besluttede bestyrelsen og direktionen, at omkostningerne skulle nedbringes. Dengang lå bankens omkostninger relativt højere end eksempelvis Sydbanks, der altid har ført en meget stram omkostningspolitik. Arbejdet med at nedbringe omkostningerne var i gang og havde allerede polstret banken, da krisen for alvor ramte. Det betød bl.a., at Jyske Bank slap for at deltage i bankpakke 2 og dermed sparede en del omkostninger og i stedet kunne hente kapital ved en aktieemission til brug for ekspansion under krisen. Men selv om Jyske Bank faktisk er kommet igennem krisen med overskud på bundlinjen, tegner fremtiden ikke lys, hvis ikke strukturerne ændrer sig. Selv de sunde banker er presset af de barske makroforhold. En af de helt store udfordringer er, at udlånsbogen skrumper og dermed langsomt fjerner bankens indtjeningsgrundlag. “Som så mange andre kæmper Jyske Bank med et for stort hovedsæde, der kræver mere volumen. De skal deltage i konsolideringen,” lyder opfordringen fra Lars Holm fra Danske Markets Equities. Ifølge Anders Dam leder banken faktisk med lys og lygte efter projekter at kaste penge i. Meldingen lyder umiddelbart paradoksal, når erhvervslivet skriger om hjælp til at komme ud af kreditklemmen. De udmeldinger hører Anders Dam naturligvis også, men han mener, at problemet ligger i de projekter, som virksomhederne beder banken om at skyde penge i, og ikke i for skrappe kreditpolitikker. “Kommer man med et ordentligt projekt, så vil vi gerne være med. Derfor er det en pseudodebat efter min bedste overbevisning. Vi lånte eksempelvis penge til BOXEN i Herning – og det var midt i den værste krisetid i foråret 2009,” siger han. Anders Dams påstand er, at vilkårene i erhvervslivet har ændret sig, men håndværket i bankernes kreditafdelinger er det samme. “Havde en virksomhed i 2007 en egenkapital på 1 million kr. og ville låne 200.000 kr., var der ingen problemer. På grund af krisen har virksomheden nu en egenkapital på 100.000 kr. og vil gerne låne 200.000 kr., og så er kreditværdigheden altså forringet,” siger Anders Dam. Som i mange andre stridsspørgsmål skal sandheden nok findes et sted midt imellem, lyder det fra bankkendere. En anden udfordring for bankerne er det lave renteniveau. Tidligere kunne bankerne tjene penge på indlånernes penge, fortæller bankanalytiker Asbjørn Mørk fra Carnegie. “Før krisen gav banken eksempelvis 2 pct. på en indlånskonto, og banken kunne så smide indlånet på pengemarkedet og få 3 pct. Det kan de ikke længere, og de penge skal skaffes et andet sted, hvilket er en stor udfordring for bankerne at kommunikere,” siger Asbjørn Mørk. Han henviser til det i mange bankkunders optik groteske i, at kunderne oplever renteforhøjelser, samtidig med at de toneangivende renter fra centralbankerne aldrig har været lavere. Oven i de mere markedsorienterede sager presses finanssektoren også af nye reguleringer fra både staten og EU. Det er eksempelvis krav til økonomisk polstring, likviditetskrav og krav til kvaliteten af funding. Nordea har regnet sig frem til, at de nye krav samlet kommer til at koste den europæiske finanssektor 115 milliarder euro – hvilket svarer til det samlede overskud i banksektoren i 2011. Dertil kommer konsekvenserne af en europæisk bankunion, som EU-kommissionen har lagt op til, men som endnu ikke er så fast i sin støbning, at de konkrete krav ligger fast. Indtil nu har bankerne bl.a. klaret sig ved at hæve renten på udlån. Men det kan ikke blive ved, vurderer Asbjørn Mørk fra Carnegie: “De er ved at nå til et punkt, hvor de ikke kan øge priserne mere. De største kunder kan trykke obligationer i stedet, og så har vi banker på det danske marked som Handelsbanken og Nordea, der kan funde sig gennem Sverige. Så der er en grænse. Og konkurrencen er intakt,” siger han. Presset på bankernes indtjening betyder helt konkret, at et begreb, der var fyord i finanssektoren, er blevet helt aktuelt, men mere af nød end af lyst: Konsolidering forstået som sammenlægning. Pressen spekulerer. Sektoren snakker. Og bankdirektørerne ymter i ny og næ et par sætninger om, at sammensmeltninger er eneste vej frem. Senest luftede Anders Dam tanker om, at 50 banker vil forsvinde fra landkortet i de kommende otte år. Selv mener han, at det er en helt logisk trend, når mere og mere bankforretning alligevel foregår over nettet, og de tunge spillere inden for alle sektorer blot bliver større og større. Jyske Bank har derfor også brugt de senere år på at gøre sig klar til en ny virkelighed. Banken har polstret sig selv økonomisk. Da krisen begyndte, havde Jyske Bank en såkaldt kernekapital – bankens sikre grundkapital – på omkring 7 pct. af de samlede aktiver. Nu ligger den på 13 pct. Jyske Bank har også gjort det lettere at smelte sammen med andre banker. Overflytningen af it-platformen til Bankdata giver – ud over en ventet årlig besparelse på 200 millioner kr. – en bedre mulighed for at overtage banker, der er på andre it-systemer. Tidligere ville det have været en dyr affære at overføre bankerne til Jyske Banks eget it-system. “Så nu er vi klar til at ekspandere,” konstaterer Anders Dam kontant. Problemet er blot, at overtagelser tilsyneladende er lettere at tale om end at få gjort til virkelighed, og det er netop her, at nogle af Anders Dams største udfordringer ligger. For nylig overtog Danmarks sjettestørste bank, Sparbank Nord, den mindre Sparbank, der tidligere var kendt som Sparbank Vest. Det var altså to mellemstore banker, der gik sammen, og ikke en stor og en lille. Samme tendens er set tidligere. De mindre banker søger ofte sammen med andre af de mindre. Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om lederskab. Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere. Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis. Den dynamik, hvor små søger sammen med små, bekræftes af Jan Kondrup, direktør i foreningen Lokale Pengeinstitutter. “Alle vil gerne have mere vækst, men lige nu - hvor vi har økonomisk lavvækst - er den eneste mulighed for at vokse at indgå i en fusion. Og der skal man huske to ting. Herhjemme har vi ikke tradition for fjendtlige overtagelser. Og den anden ting, som statistikken over tid viser: Ofte vil man gå sammen med naboen for at bevare den lokale forankring,” siger han. De små banker kan da også være helt rolige. Iveren efter at få mere volumen i sin egen forretning får ikke en Anders Dam til at trække i Dr. Jekyll-klæder og gå på ufin strandhugst. “Er der ikke nogen, der vil med os, så er der ingen, der vil med os. Jeg lever efter Norups gamle ordsprog: Man starter ikke et ægteskab med en voldtægt. De andre skal synes, at det er en god ide, og det er afgørende at have alle medarbejderne med,” siger han. “Se bare på os: 2000 af bankens medarbejdere har kundekontakt. Det er en stor risiko at løbe, hvis du vil lave en fjendtlig overtagelse. Hvad ville du købe? En stor omgang modvilje,” svarer han. Men så til spekulationerne. For hvis de mindre pengeinstitutter har mere lyst til at gå sammen med hinanden, hvem skal Jyske Bank så nære forhåbninger til? Analytikere og finanspressen er ikke i tvivl: Sydbank. Fra iagttagere lyder opfordringen igen og igen om at få de to mellemstore banker smeltet sammen og skabt en ny jysk storbank. Men det er spekulationer, som Anders Dam glider af på, og han ønsker ikke at spille med på nogen af de mange insinuationer. Han siger blot: “Jeg har lagt hånden på Biblen på, at jeg vil kæmpe for, at Jyske Bank vil være det fortsættende navn. Sydbank har, så vidt jeg ved, den samme strategi,” siger han. Og lytter man til meldingerne fra hans modpart i Aabenraa, adm. direktør Karen Frøsig, tyder intet på, at de to banker kommer til at indgå noget, der blot minder om et forretningsmæssigt ægteskab. “Jeg tror ikke, at du kan finde to banker i Danmark med en større selvstændighedstrang,” har Karen Frøsig sagt til FinansWatch om muligheden for en fusion med Jyske Bank. En ting er imidlertid den officielle historie – en anden er den uofficielle, som hverken Anders Dam, Karen Frøsig eller nogen af de andre aktører af gode grunde ville kunne tale om. Men i bankkredse er det ingen hemmelighed, at en fusion mellem Sydbank og Jyske Bank på mange måder er lettere i dag, end før Karen Frøsig blev topchef. Den tidligere chef i Sydbank, Carsten Andersen, og Anders Dam var kendt som to stridshaner. Da Karen Frøsig overtog roret i 2010, blev der de facto ryddet en sten af vejen. En anden ting, der nærer spekulationerne om et ægteskab mellem Sydbank og Jyske Bank, er Jyske Banks skifte til den fælles bankcentral Bankdata. Ikke alene er det den samme platform, som Sydbank kører sine bankforretninger på, skiftet blev faktisk initieret, næsten samtidig med at Karen Frøsig overtog posten efter Carsten Andersen. Der hersker ingen tvivl om, at der hele tiden foregår langt mere i banksektoren, end offentligheden får færten af – og det er her, vi vender tilbage til Dams relation til tidligere Nykredit-direktør Mogens Munk-Rasmussen. Den giver et præcist fingerpeg om, hvad der kan foregå bag de blanke afvisninger. Da Nykredit i sin tid skulle overtage Totalkredit - de mindre pengeinstitutters realkreditselskab, der bl.a. var ejet af Jyske Bank - foregik forhandlingerne med den daværende Nykredit-chef Mogens Munk-Rasmussen i “dølgsmål”, som Anders Dam selv beskriver det. De to finansbosser måtte ikke ses offentligt sammen og mødtes derfor bl.a. på en svensk ødegård, hvor de talte taktik over middagsbordet. Målet var dengang at udtænke, hvordan de andre banker også skulle med om bord, fortæller Mogens Munk-Rasmussen. Om der nu foregår forhandlinger i dunkle lokaler på tyske gæstgiverier, må tiden vise. Men er det ikke tilfældet, efterlader det et stort spørgsmål: Hvis de små banker ikke retter kikkerten mod Silkeborg, og hvis kombinationen af Jyske Bank og Sydbank er så umulig, som aktørerne selv hævder – hvad skal Jyske Banks aktionærer så sætte deres lid til? Anders Dam peger på de 10-12 danske banker, der i øjeblikket har det hårdt, og som kan se en ide i at gå sammen med Jyske Bank. “Enten skal de ind over Finansiel Stabilitet, eller også skal det løses på en anden måde. Der har vi vores chance,” siger Anders Dam. Han fortæller, at der allerede har været et par kaffemøder, men at bankerne foreløbig har valgt, at de vil forsøge at klare sig selv. Men det er ad den vej, en fusion bedst kommer på skinner. “Livet har lært mig, at det handler om kemi. Det er en hel åbenbar del af spillet. Er der ikke kemi mellem folk, så kan du glemme alt om samarbejdet,” siger han. Anders Dam gør da også sit bedste for at signalere, at de mindre banker roligt kan komme til ham, og at han ikke blot tromler de små. “Da vi overtog Fjordbank Mors, havde vi planer om at lukke filialen i Øster Jølby. Men det blev vi frarådet. Det er vi glade for. Man skal lytte til de lokale,” siger han. Tiden må vise, om graden af ydmyghed er nok for den jyske bankboss. Foreløbig lader det til, at Anders Dam på sin egen, jyske og ligefremme facon virker tryg ved, at der nok skal ske noget i bankens favør. Så eventuelle bankfusioner vil komme som lyn fra en klar himmel? “Selvfølgelig. Der er tale om kæmpetransaktioner. Et selskab som Totalkredit har i dag en balance på 480 milliarder kr. og giver hvert år et trecifret millionbeløb i indtægt. Når der er penge mellem folk i den størrelsesorden, så er det ikke noget, du gør hen over en weekend,” siger han.
Kilde: Finanstilsynet, 2012. [/graph]
Udlån skrumper
Lav rente presser
Klar til opkøb
Vækst uden tvang
Sydbank: Nej
Forhandlinger i dølgsmål
Ydmyg Dam, ydmyg nok?
