De offentlige finanser dominerer debatten om Europas vej ud af krisen. I en lang række medlemslande er regeringer i gang med omfattende nationale sparepakker, lige fra den britiske regerings afskedigelse af en halv million offentligt ansatte og den franske pensionsreform til striben af akutte besparelser i EUs sydligste medlemslande. Emnet stod også øverst på dagsordenen, da unionens stats- og regeringschefer holdt topmøde sidste uge.

Men spareplanerne kan ikke alene bringe Europa hele vejen ud af det økonomiske uføre. Det er samtidig helt afgørende, at revitalisere væksten, der sidste år dykkede med over 4 pct .og i år forventes at lande på blot 0,9 pct. i de 16 lande i eurogruppen. 

Erhvervslivet er afgørende for at puste nyt liv i den økonomiske aktivitet. Dette slog Europa-Kommissionen sidste uge fast med tre centrale udspil, der skal puste nyt liv i væksten. Det skete efter rekord-lange forberedende forhandlinger blandt topembedsmænd og et ekstraordinært langt møde onsdag i Europa-Kommissionen.

Mandag Morgen har nærlæst Kommissionens initiativer, der skal vise vejen frem for Europa, og udstikker overordnede strategier for, hvordan virksomhederne får de bedste betingelser for at skabe vækst. Samlende for dem alle er, at EU-samarbejdet skal styrkes markant:

• Industripolitik. Der skal udarbejdes en ny sammenhængende industripolitik, som skal gøre det muligt for europæisk industri at klare sig i den globale konkurrence.
• Handelspolitik. Der skal formuleres en ny europæisk handelspolitik med stribevis af bilaterale handelsaftaler.  Udspillet er ikke endeligt vedtaget, men Mandag Morgen har haft adgang til et udkast.
• Indre marked. Der skal sættes ny fart på det indre marked. 50 konkrete forslag skal gøre det lettere for både virksomheder, arbejdstagere og borgere at bevæge sig på tværs af grænserne.

Initiativerne kommer i forlængelse af den ambitiøse 2020-plan, der blev lanceret tidligere på året, og som skal sikre “intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” de kommende ti år. Europa-Kommissionen står nu over for at konkretisere, hvordan de store visioner skal gøres til virkelighed.
Samtidig med de tre initiativer præsenterede Europa-Kommissionen også arbejdsprogrammet for 2011 med 128 forslag til forskellige love og initiativer, som vil blive fremsat i løbet af det kommende år. Se også bilag her. En række af disse berører erhvervslivet, den finansielle sektor og offentlige myndigheder i stat, regioner og kommuner. Se tekstboks i bunden.

Man kan til tider få indtryk af, at samtlige industrivirksomheder i Europa efterhånden har rykket teltpælene op og flyttet produktionen til Kina og andre vækstøkonomier. At fabrikkerne har forladt regionen til fordel for billigere arbejdskraft og direkte adgang til nye store forbrugergrupper i andre dele af verden. Men det er langtfra tilfældet. Industrien står stadig for hver fjerde arbejdsplads i Europa, og ser man for eksempel på Tysklands økonomi, så er det frem for alt industrien, som er anledningen til, at landet bevæger sig i den rigtige retning.

Med udspillet “European Industrial Policy in a Globalized Era” slår Europa-Kommissionen fast, at man ikke har tænkt sig at se passivt til, mens industrien rykker mod øst. Det handler ikke kun om at sikre beskæftigelse til den europæiske befolkning, men også om at fastholde grundlaget for innovation. 80 pct. af al innovation i erhvervslivet finder sted i industrivirksomheder. Som Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, der er kommissær med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri, udtrykte det i forbindelse med lanceringen af udspillet:

“Industrien har en central placering i Europa og er uundværlig i indsatsen for at finde løsninger på de udfordringer, vores samfund står over for nu og i fremtiden. Europa har brug for industrien, og industrien har brug for Europa.”

De små og mellemstore virksomheder, der udgør størstedelen af den europæiske industrisektor, spiller en fremtrædende rolle i udspillet, der understreger behovet for at skabe de bedst mulige vilkår for internationalisering af virksomhederne.

Netop de små og mellemstore virksomheder har som en effekt af finanskrisen oplevet store begrænsninger på adgangen til finansiering. Bankerne er tilbageholdende med at låne ud, og investorerne er blevet meget forsigtige, og selvom der er tegn på bedring, kniber det fortsat med pengene. Her vil Europa-Kommissionen senere komme med håndfaste forslag til, hvordan pengene kan komme til at flyde ubesværet for virksomhederne igen.

Et andet problem, som små og mellemstore industrivirksomheder kæmper med, handler om patenter og intellektuel ejendomsret. Når virksomheder udvikler et særligt produkt med specielle egenskaber, så er det i dag meget besværligt at få et europæisk patent, ligesom det er svært at håndhæve den intellektuelle ejendomsret globalt. Europa-Kommissionen vil genoptage tidligere forsøg på at få etableret et fælles EU-patentsystem, suppleret med forskellige initiativer, som skal gøre det muligt for virksomheder at beskytte deres intellektuelle ejendomsret.

For Sinne Backs Conan, der er europapolitisk chef i Dansk Industri, udgør Kommissionens tiltag for at sikre europæiske standarder et essentielt element: “Mulighederne for at virksomhederne kan udvikle nye standarder er vigtige. Samspillet mellem det indre marked og industrien sikrer, at når først der er udviklet en europæisk standard, så slår den igennem på globalt plan. Det giver vores industri en betydningsfuld førerposition.”

En verden udenfor

Afgørende for den europæiske industri, men også for andre dele af det europæiske erhvervsliv, er mulighederne for at afsætte varer og tjenesteydelser uden for Europas grænser. EU eksporterede sidste år varer og tjenesteydelser for 1.600 milliarder euro. Det svarer til 13 procent af Europas bruttonationalprodukt. 36 millioner ud af Europas 175 millioner arbejdspladser er afhængige af europæisk handel med omverdenen.

Europa-Kommissionen skulle onsdag have præsenteret en ny europæisk handelspolitik frem til 2020, der skal styrke udenrigshandlen. Men udspillet blev efter hårde forhandlinger udskudt en uge. Et udkast, som Mandag Morgen har læst, udstikker dog klare retningslinjer.

Verdens lande har længe forhandlet om at få afsluttet WTOs udviklingsrunde – den såkaldte Doha-runde. Men forhandlingerne er kørt fast, og udsigterne til at komme i gang igen er lange. Som en konsekvens af dette er EU nu gået i gang med bilaterale drøftelser med en lang række lande om i stedet at lave egne handelsaftaler. Forhandlinger med Sydkorea er netop afsluttet, og ifølge Europa-Kommissionens udspil, vil der i løbet af de kommende år blive taget initiativ til lignende drøftelser med den store vækstøkonomi Indien, Singapore, en række Golf-lande, Canada samt flere syd- og centralamerikanske lande.

Europa-Kommissionen har som mål, at halvdelen af EUs udenrigshandel i 2020 skal være reguleret gennem bilaterale handelsaftaler. Det skal give udslag på regionens økonomiske bundlinje. Kommissionen venter en positiv effekt på BNP på hele 0,5 procentpoint på baggrund af den øgede udenrigshandel, som aftalerne vil afstedkomme. Se figur 1.

Indenfor murene

Det er ikke kun handlen med omverdenen, som skaber økonomisk vækst i Europa. Det indre marked og handlen på tværs af grænserne internt i unionen er også en betydelig kilde til øget velstand. Men selvom det indre marked har to årtier på bagen, lider det stadig under en række mangler. Det skal der laves om på, mener den den franske EU-kommissær på feltet, Michel Barnier, der onsdag under overskriften “Single Market Act”præsenterede 50 forslag, som skal udbygge det indre marked på en række områder.

Hos Dansk Erhverv er der stor tilfredshed med, at der er kommet mere fokus på det indre marked.

“Mange lande har været dårlige til at gennemføre EU-reglerne ordentligt, og det skal der mere fokus på. Derudover er det vigtigt at få udbygget det indre marked på serviceområdet. Der er gode initiativer med at få øget udbuddet af risikovillig kapital, og det er vigtigt at få gjort noget ved udbudsreglerne og ved forbrugerområdet,” siger EU-chef Anne Marie Damgaard.

Den stribe af forslag, Michel Barnier præsenterede, handler dels om at skabe bedre vilkår for erhvervslivet, men også om at skabe bedre vilkår for EU-borgerne, ikke mindst når det gælder muligheden for, at de enkelte landes borgere kan flytte sig på tværs af EU-grænserne. Blandt andet foreslår Michel Barnier udbygget ret til lægebehandling på tværs af grænserne; det skal gøres lettere at få sociale ydelser som f.eks. børnepenge, pension etc. med, når man flytter fra et land til et andet, og så skal det gøres lettere at få opholdstilladelse i et andet EU-land. Også for ægtefæller og børn – uanset hvilke lande disse kommer fra. Derudover vil Barnier gøre det lettere at få anerkendt uddannelser og eksamensbeviser, sådan at det er lettere at søge job i andre EU-lande.

Udspillet om fri bevægelighed står i stærk kontrast til de drøftelser, den danske regering har haft med Dansk Folkeparti som et led i finanslovsforhandlingerne om, hvordan udlændinges rettigheder i Danmark kan begrænses. I Bruxelles gik drøftelserne på det stik modsatte, nemlig hvordan rettighederne kan udvides. Og det er man helt på linje med i Dans Industri:

“For os er arbejdskraftens fri bevægelighed vigtig. Den kan sikre os et fornuftigt arbejdskraftsudbud og styrke mulighederne for at tiltrække de rigtige kandidater til danske job.  Når Danmark i 2012 får EU-formandskabet, vil vi aktivt presse på for at det emne bliver prioriteret højt,” siger Sinne Backs Conan.

Handel på tværs af grænserne skal også gøres lettere. Det skal være enklere for virksomheder at få refunderet moms fra varer købt i udlandet, og reglerne skal forenkles, så medarbejdere undgår dobbeltbeskatning. Det skal gøres lettere at åbne bankkonti i udlandet. Det skal gøres lettere at shoppe sikkert online på tværs af grænserne. Virksomheder skal have lettere ved at byde på offentlige kontrakter i andre EU-lande etc.

Flot ser det ud med de mange forslag, der efter planen skal føres ud i livet inden længe, men i Dansk Erhverv er Anne Marie Damgaard ikke ovenud begejstret ved synet:

“Det er flot med 50 forslag, men man kan frygte, at Kommissionen skyder for meget med spredehagl. Der er kun sat to år af til at få gennemført det hele, og det er ikke lang tid. Måske skulle man i stedet koncentrere kræftere om færre forslag, som så kunne blive gennemført,” siger hun.