Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Med mindre end to uger til den planlagte dato for Storbritanniens og måske Europas største politiske omvæltning i nyere tid skulle man have troet, at alt for længst var på plads.

Men intet kunne være længere fra virkeligheden, her hvor den britiske premierminister og lederne fra de 27 andre medlemslande gør klar til et skæbnesvangert EU-topmøde om Brexit i næste uge.

Snart tre år efter at 52 procent af de britiske vælgere stemte landet ud af EU – og efter over to års pinagtige forhandlinger om betingelserne for udmeldelsen – er der stadig intet, som er sikkert.

Ord som ”kaos”, ”nedsmeltning” og ”cirkus” runger såvel på de britiske avisers forsider som i regeringslokaler fra Paris til Berlin og København. Den seneste uges dramatiske afstemninger i det britiske parlament ser ikke umiddelbart ud til at have skabt nogen løsninger. Tværtimod sender de en hæs og tydeligt udmattet Theresa May ud i en ny nervekrig, som næsten overgår en romanforfatters fantasi.

Mens EU’s forhandlere og kontinentets politikere ser til med tilbageholdt åndedræt, går vi nu ind i en uge, hvor alt i princippet kan ske: Det kan blive en brutal Brexit uden nogen aftaler 29. marts, det kan blive en kort udskydelse af datoen, eller det kan blive en meget lang udskydelse inklusive tvivl om hele udmeldelsen.

”Lad mig sige det helt klart: Det at stemme imod, at vi forlader EU uden en aftale – og så stemme for en udskydelse – det løser ikke de problemer, vi står over for,” hostede Theresa May tirsdag aften.

Ikke desto mindre var det præcis det, som de flaksende og ofte indbyrdes selvmodsigende parlamentariske flertal i Westminster gjorde i den forgangne uge.

Nej til May og ja til en udskydelse

Tirsdag nedstemte de premierministerens skilsmisseaftale med EU for anden gang, onsdag afviste de tanken om ”no-deal-Brexit” uden nogen aftaler med EU, og torsdag aften stemte de så for at udskyde Storbritanniens udtræden ud over den planlagte dato 29. marts.

Et overvældende flertal på 412 parlamentarikere stemte for det forslag om en udskydelse, som Theresa May modstræbende havde fremlagt, mens kun 202 stemte imod.

Den vedtagelse betyder, at premierministeren i næste uge kan rejse til EU-topmøde i Bruxelles og bede om enten en kort eller en lang udskydelse af Brexit.

Downing Street 10 har gjort det klart, at May nu har planer om at organisere endnu en afstemning om den skilsmisseaftale med EU, som allerede er blevet nedstemt to gange. Den afstemning er ventet tirsdag eller onsdag lige i opløbet til det EU-topmøde, der begynder om torsdagen.

Hvis hendes aftale bliver godkendt af underhuset i tredje forsøg, så vil premierministeren bede de andre europæiske ledere om en ”kort, teknisk udskydelse”, som blot skal tillade Storbritannien at få den nødvendige lovgivning på plads. I så fald bliver der kun tale om en kort forlængelse, maksimalt indtil udgangen af juni.

Skulle de britiske parlamentarikere nedstemme hendes Brexit-aftale en gang til, vil May efter alt at dømme tage til Bruxelles med et ønske om en meget mere langvarig udskydelse af det britiske exit. Måske et år eller halvandet.

Premierministerens interne nervekrig

Men hvad i alverden betyder det alt sammen?

”Jeg tror, man er nødt til at lægge enhver logisk analyse til side nu. Det her er ren politisk taktik. Det er May, der kæmper fra dag til dag, fra time til time for at overleve,” siger en EU-funktionær, som er tæt på forhandlingerne.

Både diplomater, embedsmænd og iagttagere på begge sider af Den Engelske Kanal har beskrevet situationen i Westminster med tillægsord, der rangerer fra ”uforudsigelig” og ”forbløffende” til ”højeksplosiv” og ”fuldkommen vanvittig”.

En diplomat fra et af de kontinentale medlemslande betegnede Storbritanniens politiske proces lige nu som ”et bevægeligt mål, der drøner afsted i zigzag over mindst ti forskellige skydebaner”.

Hvis man derimod lægger de store internationale briller fra sig og i stedet ser på den seneste uges tids begivenheder med den lup, der afslører Westminsters taktiske magtspil, så tegner det et anderledes billede:

”Theresa May spiller et helt enormt game of chicken med de sidste konservative, hun skal have banket på plads. Og hvor utroligt det end kan lyde, så begynder jeg at tro, at hun kan tabe og tabe hele vejen til en afgørende sejr til sidst,” siger George Parker, politisk redaktør for den britiske avis Financial Times.

Målet er at skræmme oprørerne på plads

Analysen fra Parker og andre erfarne iagttagere af britisk politik er, at May stadig har blikket stift rettet mod de 75 hardlinere i sit eget konservative parti og de ti parlamentsmedlemmer fra regeringens nordirske støtteparti DUP, som stemte imod hendes EU-aftale i januar og igen i denne uge.

May sætter tilsyneladende sin lid til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre europæiske ledere vil hjælpe hende med at skræmme Westminsters høge fra vid og sans.

Der er en række mulige scenarier for, hvordan det kan komme til at foregå. Fire af de umiddelbart mest sandsynlige har vi vovet pelsen og ridset op her. Se boks nederst.

Grundlæggende går Mays taktik ud på at få de britiske skeptikere til at forstå, at de kan vælge hendes aftale før eller siden – eller de kan tage ansvaret for, at deres elskede Brexit bliver skudt langt ud i fremtiden.

Samtidig forventes de 27 andre EU-landes ledere at kræve gennemførelse af maj måneds europaparlamentsvalg i Storbritannien, hvis forhandlingerne skal forlænges mere end tre måneder.

De juridiske eksperter i EU’s Ministerråd og Kommissionen vurderer nemlig, at hele det europæiske valg risikerer at blive erklæret ugyldigt af EU-Domstolen, hvis ikke det bliver gennemført i Storbritannien, når landet stadig er medlem.

Theresa May håber på, at udsigten til et britisk europaparlamentsvalg, samtidig med at Brexit fortaber sig i tidshorisonten, vil være nok til at banke hendes aftale igennem hjemme i London til sidst.

Hvad nu, hvis resten af EU siger nej?

Nu har den britiske premierminister i det mindste vundet lidt mere tid. Måske. Mays taktik har før slået fejl. Og hvad nu, hvis de 27 andre landes ledere ikke alle er klar til en forlængelse? Beslutningen kræver enstemmighed.

De færreste forventer en afvisning, fordi en no-deal-Brexit trods alt er værre end alt andet. Men mange af de andre europæiske ledere er virkelig trætte af briternes magtkampe.

Hvis bare én af dem siger nej, kan Storbritannien stadig ende med at tumle ud af Den Europæiske Union 29. marts uden nogen aftaler.

Status er altså: Brexit kan ske lige om lidt, om et par måneder, om mere end et år eller slet ikke.

Imens udskyder erhvervslivet i 28 europæiske lande beslutninger og investeringer for milliarder.

Og tre millioner EU-borgere i Storbritannien venter ligesom over en million briter på kontinentet på at finde ud af, hvilke borgerrettigheder de har i fremtiden.

”Kønt bliver det i hvert fald ikke. Det er det ikke,” som Lars Løkke Rasmussen sagde på Venstres EU-landsmøde for nylig.

Sådan er livet blevet i Brexit-land: Måske det største politiske hasardspil, vi kommer til at opleve i vores generation. Og det er slet ikke overstået endnu.

Hvad kan der ske nu?

I opløbet til næste uges EU-topmøde forventes Theresa May at gøre et tredje forsøg på at få sin Brexit-aftale gennem det britiske parlament. Slaget i Westminster og reaktionerne i Bruxelles er uforudsigelige, men vi vover det ene øje og giver dig her fire mulige scenarier.

SCENARIE 1: Vedtagelse af Theresa Mays aftale og kort udskydelse af Brexit

Udsigten til eventuel meget lang forsinkelse af Brexit skræmmer de hårdeste kritikere i Mays eget parti og det nordirske parti DUP til at stemme ja til aftalen tirsdag eller onsdag. Under EU-topmødet torsdag accepterer de andre europæiske ledere en kort, ”teknisk” udskydelse, så briterne kan få den nødvendige lovgivning igennem.

Resultat: Storbritannien forlader EU senest 30. juni med en aftale og en overgangsordning.

 

SCENARIE 2: Forkastelse af Mays aftale og lang udskydelse af Brexit

Skræmmetaktikken virker ikke, og Mays Brexit-aftale bliver nedstemt for tredje gang. Premierministeren rejser til EU-topmøde og får tilbudt en lang udskydelse af udmeldelsen, der kan vare et år eller mere. Der bliver sat gang i en helt ny politisk proces i London, som kan omfatte alt fra forsøg på at lave et nationalt kompromis til at udskrive valg og/eller gennemføre en ny folkeafstemning.

Resultat: Storbritannien er nødt til at gennemføre europaparlamentsvalg 23.-26. maj. Brexit udskydes til engang i slutningen af næste år eller ender måske med helt at blive aflyst.

 

SCENARIE 3: Forkastelse af Mays aftale, debat på EU-topmøde og derefter endnu en afstemning i London

Forløber til at begynde med som SCENARIE 2 – men i stedet for at sætte gang i en helt ny demokratisk proces tager Theresa May efter EU-topmødet hjem til London for at fortsætte nervekrigen med hardlinerne i sit eget parti og DUP. Hun organiserer en fjerde afstemning om den samme Brexit-aftale. Denne gang kan hun true modstanderne med, at de vil fremtvinge britisk EP-valg og true selve Brexit, hvis de afviser hendes skilsmisseaftale med EU.

Resultat: Hvis det lykkes for May, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 2.

 

SCENARIE 4: Forkastelse af Mays aftale, hvorefter EU-topmødet siger nej til udskydelse af Brexit

Brexit-aftalen bliver nedstemt i tredje forsøg, hvorefter May tager til EU-topmøde og drøfter en længere udskydelse. Men hvad nu, hvis bare én af de 27 andre europæiske ledere siger nej? Det virker usandsynligt, men ikke umuligt. I så fald kan May tage hjem til London og prøve at anvende denne afvisning som pres for at få sin Brexit-aftale vedtaget ved en fjerde afstemning i det britiske parlament.

Resultat: Hvis det lykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, må Storbritannien formentlig forlade EU på den oprindelige Brexit-dato 29. marts uden nogen aftaler eller overgangsordninger.



Thomas Lauritzen

Europa-analytiker på Altinget. Tidl. EU-korrespondent for Aktuelt, DR Nyheder og Politiken (Europa-redaktør). Medforfatter til bogen "I Spidsen for Europa" om Danmarks EU-formandskab og østudvidelsen.

LÆS MERE
Forrige artikel Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Næste artikel Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.