Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Med mindre end to uger til den planlagte dato for Storbritanniens og måske Europas største politiske omvæltning i nyere tid skulle man have troet, at alt for længst var på plads.

Men intet kunne være længere fra virkeligheden, her hvor den britiske premierminister og lederne fra de 27 andre medlemslande gør klar til et skæbnesvangert EU-topmøde om Brexit i næste uge.

Snart tre år efter at 52 procent af de britiske vælgere stemte landet ud af EU – og efter over to års pinagtige forhandlinger om betingelserne for udmeldelsen – er der stadig intet, som er sikkert.

Ord som ”kaos”, ”nedsmeltning” og ”cirkus” runger såvel på de britiske avisers forsider som i regeringslokaler fra Paris til Berlin og København. Den seneste uges dramatiske afstemninger i det britiske parlament ser ikke umiddelbart ud til at have skabt nogen løsninger. Tværtimod sender de en hæs og tydeligt udmattet Theresa May ud i en ny nervekrig, som næsten overgår en romanforfatters fantasi.

Mens EU’s forhandlere og kontinentets politikere ser til med tilbageholdt åndedræt, går vi nu ind i en uge, hvor alt i princippet kan ske: Det kan blive en brutal Brexit uden nogen aftaler 29. marts, det kan blive en kort udskydelse af datoen, eller det kan blive en meget lang udskydelse inklusive tvivl om hele udmeldelsen.

”Lad mig sige det helt klart: Det at stemme imod, at vi forlader EU uden en aftale – og så stemme for en udskydelse – det løser ikke de problemer, vi står over for,” hostede Theresa May tirsdag aften.

Ikke desto mindre var det præcis det, som de flaksende og ofte indbyrdes selvmodsigende parlamentariske flertal i Westminster gjorde i den forgangne uge.

Nej til May og ja til en udskydelse

Tirsdag nedstemte de premierministerens skilsmisseaftale med EU for anden gang, onsdag afviste de tanken om ”no-deal-Brexit” uden nogen aftaler med EU, og torsdag aften stemte de så for at udskyde Storbritanniens udtræden ud over den planlagte dato 29. marts.

Et overvældende flertal på 412 parlamentarikere stemte for det forslag om en udskydelse, som Theresa May modstræbende havde fremlagt, mens kun 202 stemte imod.

Den vedtagelse betyder, at premierministeren i næste uge kan rejse til EU-topmøde i Bruxelles og bede om enten en kort eller en lang udskydelse af Brexit.

Downing Street 10 har gjort det klart, at May nu har planer om at organisere endnu en afstemning om den skilsmisseaftale med EU, som allerede er blevet nedstemt to gange. Den afstemning er ventet tirsdag eller onsdag lige i opløbet til det EU-topmøde, der begynder om torsdagen.

Hvis hendes aftale bliver godkendt af underhuset i tredje forsøg, så vil premierministeren bede de andre europæiske ledere om en ”kort, teknisk udskydelse”, som blot skal tillade Storbritannien at få den nødvendige lovgivning på plads. I så fald bliver der kun tale om en kort forlængelse, maksimalt indtil udgangen af juni.

Skulle de britiske parlamentarikere nedstemme hendes Brexit-aftale en gang til, vil May efter alt at dømme tage til Bruxelles med et ønske om en meget mere langvarig udskydelse af det britiske exit. Måske et år eller halvandet.

Premierministerens interne nervekrig

Men hvad i alverden betyder det alt sammen?

”Jeg tror, man er nødt til at lægge enhver logisk analyse til side nu. Det her er ren politisk taktik. Det er May, der kæmper fra dag til dag, fra time til time for at overleve,” siger en EU-funktionær, som er tæt på forhandlingerne.

Både diplomater, embedsmænd og iagttagere på begge sider af Den Engelske Kanal har beskrevet situationen i Westminster med tillægsord, der rangerer fra ”uforudsigelig” og ”forbløffende” til ”højeksplosiv” og ”fuldkommen vanvittig”.

En diplomat fra et af de kontinentale medlemslande betegnede Storbritanniens politiske proces lige nu som ”et bevægeligt mål, der drøner afsted i zigzag over mindst ti forskellige skydebaner”.

Hvis man derimod lægger de store internationale briller fra sig og i stedet ser på den seneste uges tids begivenheder med den lup, der afslører Westminsters taktiske magtspil, så tegner det et anderledes billede:

”Theresa May spiller et helt enormt game of chicken med de sidste konservative, hun skal have banket på plads. Og hvor utroligt det end kan lyde, så begynder jeg at tro, at hun kan tabe og tabe hele vejen til en afgørende sejr til sidst,” siger George Parker, politisk redaktør for den britiske avis Financial Times.

Målet er at skræmme oprørerne på plads

Analysen fra Parker og andre erfarne iagttagere af britisk politik er, at May stadig har blikket stift rettet mod de 75 hardlinere i sit eget konservative parti og de ti parlamentsmedlemmer fra regeringens nordirske støtteparti DUP, som stemte imod hendes EU-aftale i januar og igen i denne uge.

May sætter tilsyneladende sin lid til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre europæiske ledere vil hjælpe hende med at skræmme Westminsters høge fra vid og sans.

Der er en række mulige scenarier for, hvordan det kan komme til at foregå. Fire af de umiddelbart mest sandsynlige har vi vovet pelsen og ridset op her. Se boks nederst.

Grundlæggende går Mays taktik ud på at få de britiske skeptikere til at forstå, at de kan vælge hendes aftale før eller siden – eller de kan tage ansvaret for, at deres elskede Brexit bliver skudt langt ud i fremtiden.

Samtidig forventes de 27 andre EU-landes ledere at kræve gennemførelse af maj måneds europaparlamentsvalg i Storbritannien, hvis forhandlingerne skal forlænges mere end tre måneder.

De juridiske eksperter i EU’s Ministerråd og Kommissionen vurderer nemlig, at hele det europæiske valg risikerer at blive erklæret ugyldigt af EU-Domstolen, hvis ikke det bliver gennemført i Storbritannien, når landet stadig er medlem.

Theresa May håber på, at udsigten til et britisk europaparlamentsvalg, samtidig med at Brexit fortaber sig i tidshorisonten, vil være nok til at banke hendes aftale igennem hjemme i London til sidst.

Hvad nu, hvis resten af EU siger nej?

Nu har den britiske premierminister i det mindste vundet lidt mere tid. Måske. Mays taktik har før slået fejl. Og hvad nu, hvis de 27 andre landes ledere ikke alle er klar til en forlængelse? Beslutningen kræver enstemmighed.

De færreste forventer en afvisning, fordi en no-deal-Brexit trods alt er værre end alt andet. Men mange af de andre europæiske ledere er virkelig trætte af briternes magtkampe.

Hvis bare én af dem siger nej, kan Storbritannien stadig ende med at tumle ud af Den Europæiske Union 29. marts uden nogen aftaler.

Status er altså: Brexit kan ske lige om lidt, om et par måneder, om mere end et år eller slet ikke.

Imens udskyder erhvervslivet i 28 europæiske lande beslutninger og investeringer for milliarder.

Og tre millioner EU-borgere i Storbritannien venter ligesom over en million briter på kontinentet på at finde ud af, hvilke borgerrettigheder de har i fremtiden.

”Kønt bliver det i hvert fald ikke. Det er det ikke,” som Lars Løkke Rasmussen sagde på Venstres EU-landsmøde for nylig.

Sådan er livet blevet i Brexit-land: Måske det største politiske hasardspil, vi kommer til at opleve i vores generation. Og det er slet ikke overstået endnu.

Hvad kan der ske nu?

I opløbet til næste uges EU-topmøde forventes Theresa May at gøre et tredje forsøg på at få sin Brexit-aftale gennem det britiske parlament. Slaget i Westminster og reaktionerne i Bruxelles er uforudsigelige, men vi vover det ene øje og giver dig her fire mulige scenarier.

SCENARIE 1: Vedtagelse af Theresa Mays aftale og kort udskydelse af Brexit

Udsigten til eventuel meget lang forsinkelse af Brexit skræmmer de hårdeste kritikere i Mays eget parti og det nordirske parti DUP til at stemme ja til aftalen tirsdag eller onsdag. Under EU-topmødet torsdag accepterer de andre europæiske ledere en kort, ”teknisk” udskydelse, så briterne kan få den nødvendige lovgivning igennem.

Resultat: Storbritannien forlader EU senest 30. juni med en aftale og en overgangsordning.

 

SCENARIE 2: Forkastelse af Mays aftale og lang udskydelse af Brexit

Skræmmetaktikken virker ikke, og Mays Brexit-aftale bliver nedstemt for tredje gang. Premierministeren rejser til EU-topmøde og får tilbudt en lang udskydelse af udmeldelsen, der kan vare et år eller mere. Der bliver sat gang i en helt ny politisk proces i London, som kan omfatte alt fra forsøg på at lave et nationalt kompromis til at udskrive valg og/eller gennemføre en ny folkeafstemning.

Resultat: Storbritannien er nødt til at gennemføre europaparlamentsvalg 23.-26. maj. Brexit udskydes til engang i slutningen af næste år eller ender måske med helt at blive aflyst.

 

SCENARIE 3: Forkastelse af Mays aftale, debat på EU-topmøde og derefter endnu en afstemning i London

Forløber til at begynde med som SCENARIE 2 – men i stedet for at sætte gang i en helt ny demokratisk proces tager Theresa May efter EU-topmødet hjem til London for at fortsætte nervekrigen med hardlinerne i sit eget parti og DUP. Hun organiserer en fjerde afstemning om den samme Brexit-aftale. Denne gang kan hun true modstanderne med, at de vil fremtvinge britisk EP-valg og true selve Brexit, hvis de afviser hendes skilsmisseaftale med EU.

Resultat: Hvis det lykkes for May, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 2.

 

SCENARIE 4: Forkastelse af Mays aftale, hvorefter EU-topmødet siger nej til udskydelse af Brexit

Brexit-aftalen bliver nedstemt i tredje forsøg, hvorefter May tager til EU-topmøde og drøfter en længere udskydelse. Men hvad nu, hvis bare én af de 27 andre europæiske ledere siger nej? Det virker usandsynligt, men ikke umuligt. I så fald kan May tage hjem til London og prøve at anvende denne afvisning som pres for at få sin Brexit-aftale vedtaget ved en fjerde afstemning i det britiske parlament.

Resultat: Hvis det lykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, må Storbritannien formentlig forlade EU på den oprindelige Brexit-dato 29. marts uden nogen aftaler eller overgangsordninger.



Thomas Lauritzen

Europa-analytiker på Altinget. Tidl. EU-korrespondent for Aktuelt, DR Nyheder og Politiken (Europa-redaktør). Medforfatter til bogen "I Spidsen for Europa" om Danmarks EU-formandskab og østudvidelsen.

LÆS MERE
Forrige artikel Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Næste artikel Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.