Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Med mindre end to uger til den planlagte dato for Storbritanniens og måske Europas største politiske omvæltning i nyere tid skulle man have troet, at alt for længst var på plads.

Men intet kunne være længere fra virkeligheden, her hvor den britiske premierminister og lederne fra de 27 andre medlemslande gør klar til et skæbnesvangert EU-topmøde om Brexit i næste uge.

Snart tre år efter at 52 procent af de britiske vælgere stemte landet ud af EU – og efter over to års pinagtige forhandlinger om betingelserne for udmeldelsen – er der stadig intet, som er sikkert.

Ord som ”kaos”, ”nedsmeltning” og ”cirkus” runger såvel på de britiske avisers forsider som i regeringslokaler fra Paris til Berlin og København. Den seneste uges dramatiske afstemninger i det britiske parlament ser ikke umiddelbart ud til at have skabt nogen løsninger. Tværtimod sender de en hæs og tydeligt udmattet Theresa May ud i en ny nervekrig, som næsten overgår en romanforfatters fantasi.

Mens EU’s forhandlere og kontinentets politikere ser til med tilbageholdt åndedræt, går vi nu ind i en uge, hvor alt i princippet kan ske: Det kan blive en brutal Brexit uden nogen aftaler 29. marts, det kan blive en kort udskydelse af datoen, eller det kan blive en meget lang udskydelse inklusive tvivl om hele udmeldelsen.

”Lad mig sige det helt klart: Det at stemme imod, at vi forlader EU uden en aftale – og så stemme for en udskydelse – det løser ikke de problemer, vi står over for,” hostede Theresa May tirsdag aften.

Ikke desto mindre var det præcis det, som de flaksende og ofte indbyrdes selvmodsigende parlamentariske flertal i Westminster gjorde i den forgangne uge.

Nej til May og ja til en udskydelse

Tirsdag nedstemte de premierministerens skilsmisseaftale med EU for anden gang, onsdag afviste de tanken om ”no-deal-Brexit” uden nogen aftaler med EU, og torsdag aften stemte de så for at udskyde Storbritanniens udtræden ud over den planlagte dato 29. marts.

Et overvældende flertal på 412 parlamentarikere stemte for det forslag om en udskydelse, som Theresa May modstræbende havde fremlagt, mens kun 202 stemte imod.

Den vedtagelse betyder, at premierministeren i næste uge kan rejse til EU-topmøde i Bruxelles og bede om enten en kort eller en lang udskydelse af Brexit.

Downing Street 10 har gjort det klart, at May nu har planer om at organisere endnu en afstemning om den skilsmisseaftale med EU, som allerede er blevet nedstemt to gange. Den afstemning er ventet tirsdag eller onsdag lige i opløbet til det EU-topmøde, der begynder om torsdagen.

Hvis hendes aftale bliver godkendt af underhuset i tredje forsøg, så vil premierministeren bede de andre europæiske ledere om en ”kort, teknisk udskydelse”, som blot skal tillade Storbritannien at få den nødvendige lovgivning på plads. I så fald bliver der kun tale om en kort forlængelse, maksimalt indtil udgangen af juni.

Skulle de britiske parlamentarikere nedstemme hendes Brexit-aftale en gang til, vil May efter alt at dømme tage til Bruxelles med et ønske om en meget mere langvarig udskydelse af det britiske exit. Måske et år eller halvandet.

Premierministerens interne nervekrig

Men hvad i alverden betyder det alt sammen?

”Jeg tror, man er nødt til at lægge enhver logisk analyse til side nu. Det her er ren politisk taktik. Det er May, der kæmper fra dag til dag, fra time til time for at overleve,” siger en EU-funktionær, som er tæt på forhandlingerne.

Både diplomater, embedsmænd og iagttagere på begge sider af Den Engelske Kanal har beskrevet situationen i Westminster med tillægsord, der rangerer fra ”uforudsigelig” og ”forbløffende” til ”højeksplosiv” og ”fuldkommen vanvittig”.

En diplomat fra et af de kontinentale medlemslande betegnede Storbritanniens politiske proces lige nu som ”et bevægeligt mål, der drøner afsted i zigzag over mindst ti forskellige skydebaner”.

Hvis man derimod lægger de store internationale briller fra sig og i stedet ser på den seneste uges tids begivenheder med den lup, der afslører Westminsters taktiske magtspil, så tegner det et anderledes billede:

”Theresa May spiller et helt enormt game of chicken med de sidste konservative, hun skal have banket på plads. Og hvor utroligt det end kan lyde, så begynder jeg at tro, at hun kan tabe og tabe hele vejen til en afgørende sejr til sidst,” siger George Parker, politisk redaktør for den britiske avis Financial Times.

Målet er at skræmme oprørerne på plads

Analysen fra Parker og andre erfarne iagttagere af britisk politik er, at May stadig har blikket stift rettet mod de 75 hardlinere i sit eget konservative parti og de ti parlamentsmedlemmer fra regeringens nordirske støtteparti DUP, som stemte imod hendes EU-aftale i januar og igen i denne uge.

May sætter tilsyneladende sin lid til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre europæiske ledere vil hjælpe hende med at skræmme Westminsters høge fra vid og sans.

Der er en række mulige scenarier for, hvordan det kan komme til at foregå. Fire af de umiddelbart mest sandsynlige har vi vovet pelsen og ridset op her. Se boks nederst.

Grundlæggende går Mays taktik ud på at få de britiske skeptikere til at forstå, at de kan vælge hendes aftale før eller siden – eller de kan tage ansvaret for, at deres elskede Brexit bliver skudt langt ud i fremtiden.

Samtidig forventes de 27 andre EU-landes ledere at kræve gennemførelse af maj måneds europaparlamentsvalg i Storbritannien, hvis forhandlingerne skal forlænges mere end tre måneder.

De juridiske eksperter i EU’s Ministerråd og Kommissionen vurderer nemlig, at hele det europæiske valg risikerer at blive erklæret ugyldigt af EU-Domstolen, hvis ikke det bliver gennemført i Storbritannien, når landet stadig er medlem.

Theresa May håber på, at udsigten til et britisk europaparlamentsvalg, samtidig med at Brexit fortaber sig i tidshorisonten, vil være nok til at banke hendes aftale igennem hjemme i London til sidst.

Hvad nu, hvis resten af EU siger nej?

Nu har den britiske premierminister i det mindste vundet lidt mere tid. Måske. Mays taktik har før slået fejl. Og hvad nu, hvis de 27 andre landes ledere ikke alle er klar til en forlængelse? Beslutningen kræver enstemmighed.

De færreste forventer en afvisning, fordi en no-deal-Brexit trods alt er værre end alt andet. Men mange af de andre europæiske ledere er virkelig trætte af briternes magtkampe.

Hvis bare én af dem siger nej, kan Storbritannien stadig ende med at tumle ud af Den Europæiske Union 29. marts uden nogen aftaler.

Status er altså: Brexit kan ske lige om lidt, om et par måneder, om mere end et år eller slet ikke.

Imens udskyder erhvervslivet i 28 europæiske lande beslutninger og investeringer for milliarder.

Og tre millioner EU-borgere i Storbritannien venter ligesom over en million briter på kontinentet på at finde ud af, hvilke borgerrettigheder de har i fremtiden.

”Kønt bliver det i hvert fald ikke. Det er det ikke,” som Lars Løkke Rasmussen sagde på Venstres EU-landsmøde for nylig.

Sådan er livet blevet i Brexit-land: Måske det største politiske hasardspil, vi kommer til at opleve i vores generation. Og det er slet ikke overstået endnu.

Hvad kan der ske nu?

I opløbet til næste uges EU-topmøde forventes Theresa May at gøre et tredje forsøg på at få sin Brexit-aftale gennem det britiske parlament. Slaget i Westminster og reaktionerne i Bruxelles er uforudsigelige, men vi vover det ene øje og giver dig her fire mulige scenarier.

SCENARIE 1: Vedtagelse af Theresa Mays aftale og kort udskydelse af Brexit

Udsigten til eventuel meget lang forsinkelse af Brexit skræmmer de hårdeste kritikere i Mays eget parti og det nordirske parti DUP til at stemme ja til aftalen tirsdag eller onsdag. Under EU-topmødet torsdag accepterer de andre europæiske ledere en kort, ”teknisk” udskydelse, så briterne kan få den nødvendige lovgivning igennem.

Resultat: Storbritannien forlader EU senest 30. juni med en aftale og en overgangsordning.

 

SCENARIE 2: Forkastelse af Mays aftale og lang udskydelse af Brexit

Skræmmetaktikken virker ikke, og Mays Brexit-aftale bliver nedstemt for tredje gang. Premierministeren rejser til EU-topmøde og får tilbudt en lang udskydelse af udmeldelsen, der kan vare et år eller mere. Der bliver sat gang i en helt ny politisk proces i London, som kan omfatte alt fra forsøg på at lave et nationalt kompromis til at udskrive valg og/eller gennemføre en ny folkeafstemning.

Resultat: Storbritannien er nødt til at gennemføre europaparlamentsvalg 23.-26. maj. Brexit udskydes til engang i slutningen af næste år eller ender måske med helt at blive aflyst.

 

SCENARIE 3: Forkastelse af Mays aftale, debat på EU-topmøde og derefter endnu en afstemning i London

Forløber til at begynde med som SCENARIE 2 – men i stedet for at sætte gang i en helt ny demokratisk proces tager Theresa May efter EU-topmødet hjem til London for at fortsætte nervekrigen med hardlinerne i sit eget parti og DUP. Hun organiserer en fjerde afstemning om den samme Brexit-aftale. Denne gang kan hun true modstanderne med, at de vil fremtvinge britisk EP-valg og true selve Brexit, hvis de afviser hendes skilsmisseaftale med EU.

Resultat: Hvis det lykkes for May, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 2.

 

SCENARIE 4: Forkastelse af Mays aftale, hvorefter EU-topmødet siger nej til udskydelse af Brexit

Brexit-aftalen bliver nedstemt i tredje forsøg, hvorefter May tager til EU-topmøde og drøfter en længere udskydelse. Men hvad nu, hvis bare én af de 27 andre europæiske ledere siger nej? Det virker usandsynligt, men ikke umuligt. I så fald kan May tage hjem til London og prøve at anvende denne afvisning som pres for at få sin Brexit-aftale vedtaget ved en fjerde afstemning i det britiske parlament.

Resultat: Hvis det lykkes, er vi tilbage ved SCENARIE 1. Hvis det derimod mislykkes, må Storbritannien formentlig forlade EU på den oprindelige Brexit-dato 29. marts uden nogen aftaler eller overgangsordninger.



Thomas Lauritzen

Europa-analytiker på Altinget. Tidl. EU-korrespondent for Aktuelt, DR Nyheder og Politiken (Europa-redaktør). Medforfatter til bogen "I Spidsen for Europa" om Danmarks EU-formandskab og østudvidelsen.

LÆS MERE
Forrige artikel Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen Næste artikel Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.