Eurozonen sætter takten for det indre marked

EU’s indre marked er på vej ind i en ny fase, hvor politisk integration afløser tekniske harmoniseringer som den afgørende vækstmotor. Eurolandene er gået til angreb på tabuer som skat, arbejdsmarked og velfærd for at styrke den europæiske konkurrenceevne. De kommende år vil aflive forestillingen om, at det indre marked er en apolitisk arena, der kan isoleres fra det øvrige europæiske samarbejde. Den erkendelse kommer til at gøre ondt i lande som Storbritannien og Danmark, der må vænne sig til en mere perifer rolle – politisk som økonomisk.

I gamle dage havde Europas lande forskellige standarder for brødristere, kaffemaskiner, stikkontakter og telefonstik. Sådan er det ikke længere. Flere end 200.000 nationale standarder er siden midten af 1980’erne blevet erstattet af fælles europæiske standarder med enorme praktiske og økonomiske fordele for borgere og virksomheder til følge. Fjernelsen af de tekniske handelshindringer har bidraget markant til væksten i Europa og gjort EU til omdrejningspunktet for etablering af globale industristandarder.

Til gengæld har EU’s 27 medlemslande stadig vidt forskellige regler og satser for selskabsskat, moms, afgifter, lønninger, pensionsbidrag, sygesikring og meget andet. Det skaber et race to the bottom, hvor  europæiske lande og regioner underbyder hinanden for at tiltrække velhavende borgere og dynamiske virksomheder, der bistået af skatteeksperter og HR-konsulenter vurderer, hvor det bedst kan betale sig at etablere nye arbejdspladser.

Men det skal være slut nu. Det er det samstemmende budskab fra de politiske leder i eurozonens fire største land, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Login