Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

Begrebet ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at misinformation i det danske mediebillede – ikke mindst på de sociale medier – i højere grad skyldes kommerciel journalistik og underholdning.

MM Special: Kampen mod løgnen

Falske nyheder er blevet et modeord for den allestedsnærværende trussel fra russiske påvirkningskampagner og misinformation i det offentlige rum.

EU har oprettet et agentur, der skal bekæmpe truslen, en ny ekspertkomité skal rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og herhjemme har Udenrigsministeriet ansat folk, hvis specifikke opgave er at overvåge og nedkæmpe information, der har til formål at manipulere og misinformere danskerne.

Men reelt er der ingen, der kender omfanget af falske nyheder i Danmark. Og dem, der muligvis gør, vil ikke dele deres viden med offentligheden.

Midt i december offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ny ‘Efterretningsmæssig Risikovurdering’, og rapporten gemte faktisk på en opjustering af truslen fra ‘falske nyheder’.

Truslen fra falske nyheder – der i de konkrete vurderinger optræder i form af påvirkningskampagner fra Rusland – er gået fra ‘potentiel’ til nu at være ‘meget sandsynlig’. I efterretningstjenestens sprog betyder det, at man “forventer en given udvikling”, og at noget “er (næsten) bekræftet”.

“Når vi ser på, hvad der sker i andre vestlige lande, når vi ser på aktørens (Rusland, red.) hensigter og kapaciteter, så er det, vi vurderer, at det her er en trussel, der kommer til at materialiserer sig i Danmark,” siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

Dermed siger han altså også, at vi endnu har til gode at se påvirkningskampagner rettet direkte mod Danmark.

Selv ikke de danske soldater, der skal på en nært forestående mission i Estland, har endnu været mål for en sådan kampagne, bekræfter efterretningstjenesten.

Og det er indtrykket i Udenrigsministeriet, der er en del af den tværministerielle kommandocentral, der skal modvirke påvirkningskampagner rettet mod Danmark, at der ikke er større russiske påvirkningsaktiviteter i de åbne medier specifikt rettet mod Danmark.

Ruslands statsmedie har droppet Danmark

Skal man tro efterretningstjenesten, ligger truslen altså og lurer lige under overfladen. Nogenlunde samme vurdering kommer fra Yevgeniy Golovchenko, der skriver ph.d.-projekt om desinformation ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

“Det er svært at sige noget om omfanget af desinformation i Danmark i dag,” skriver han i en mail fra Japan, hvor han er på forskningsophold.

Der er nemlig ikke lavet nogen systematisk kortlægning af problemets omfang i Danmark. Derfor ved vi reelt ikke, hvilken størrelse vi er oppe imod.

De eksempler, Yevgeniy Golovchenko fremhæver, er da også begge af ældre dato – annekteringen af Krim i 2014 og masseødelæggelsesvåben som grundlag for at gå ind i Irak i 2003. Og eksemplerne er heller ikke rettet specifikt mod Danmark.

Direkte adspurgt, om han kender til desinformation målrettet Danmark og danskerne, lyder svaret, at Rusland for få år siden kortvarigt intensiverede sin informationsindsats mod Danmark.

“I 2015 fik vi en dansk udgave af Sputnik News, en russisk statsstyret nyhedsside, der bliver systematisk brugt til at sprede pro-Kreml desinformation. Hjemmesiden var målrettet mod et dansk publikum,” forklarer han.

Men samtidig med, at efterretningstjenesten vurderer, at truslen fra stormagten i øst vokser, har selvsamme Rusland faktisk valgt at skære ned på den direkte (mis)information rettet mod danskerne. Det lykkedes nemlig ikke den danske udgave af Sputnik at få danskernes opmærksomhed, mener Yevgeniy Golovchenko. Sputnik endte med at lukke den danske udgave. 

Hos Sputnik News bekræfter pressetalsmand Chris Brown, at de ganske rigtigt lukkede den danske version af hjemmesiden i starten af 2016. Grunden var dog ikke manglende interesse, men en opjustering af den engelsksprogede nyhedstjeneste efter brugernes ønske, må man forstå.

“Det viste sig, at brugerne i Danmark og de andre nordiske lande hellere ville bruge vores engelsksprogede hjemmeside end en på deres modersmål. Af den grund valgte vi at fokusere på udviklingen af vores engelsksprogede nyhedsservice. Sputniks internationale hjemmeside leverer fortsat nyheder, der er relevante for Danmark og de andre nordiske lande,” skriver Chris Brown i en mail.

Medier samler misinformation op i udlandet

Mens meget altså tyder på, at Danmark – endnu – har været nogenlunde forskånet for målrettede russiske påvirkningskampagner, er det ikke ensbetydende med, at Putin-styrets synspunkter ikke optræder i danske medier. Danske journalister har nemlig været så ivrige efter at skrive gode historier, at de ifølge netmediet Zetland i flere tilfælde er kommet til at citere tweets fra russiske internettrolde .

En årsag kan være det stigende tidspres, journalister i dag arbejder under og derfor ikke har mulighed for at lave den nødvendige research. 

“Det skaber dårlige vilkår for journalister, der ikke altid får nok tid til at undersøge kilderne grundigt. Konsekvenserne kan være, at danske journalister ubevidst bliver til brikker i manipulation ved at videreformidle staternes påvirkningskampagner,” skriver Yevgeniy Golovchenko.

 

Med den analyse af årsagen til, at de russiske påvirkningskampagner alligevel havner i Danmark, åbner han op for den anden del af problemet med de falske nyheder, nemlig misinformation.

Mens desinformation eller påvirkningskampagner dækker over information, der har som formål at gøre skade, dækker begrebet misinformation over en noget blødere type af information, der dog også er af tvivlsom kvalitet. 

Fejl og misinformation i den underholdende del af mediebilledet fylder mere og mere. Samtidig er det ofte historier, der opnår et stort engagement på de sociale medier og dermed påvirker befolkningens syn på eller holdning til bestemte områder – men altså på et fejlagtigt grundlag.

Et eksempel er en artikel fra starten af december, der hævdede, at man kun arver intelligens fra moderen. Et faktatjek foretaget af Mandag Morgens faktatjekmedie, TjekDet, viste dog hurtigt, at den historie var blevet mistolket og slet ikke holdt vand. 

Historien viste dog også noget andet interessant. For ved at finde tilbage til historiens oprindelse og søge på de forskellige overskrifter blev det tydeligt, hvordan historien er vandret fra medie til medie og er blevet eksponeret for flere millioner læsere i flere forskellige lande. Se figur 1.

Intelligens arves (ikke) fra mor

Figur 1 | Forstør   Luk

Research: Jakob Stræde og Jacob Bodeval Carlsen

Historien startede oprindeligt på en internetblog med navnet Psychology Spot. Et af de første danske medier, der samlede historien op, var Berlingske, der bragte historien med overskriften “Forskere: Mor gør børn kloge”. Artiklen blev delt over 1.000 gange på Facebook. Efterfølgende skrev Dagens.dk, MetroXpress, Magasinet Liv, Nordic Parenting, iForm, Femina, clickbaitmediet Newsner og Visdom.dk historien. Tilsammen opnåede de forskellige mediers versioner af historien, der alle har det tilfælles, at de er lodret forkerte, langt over 8.000 delinger på Facebook. Sideløbende med, at historien går sin gang i Danmark, tager den endnu mere fart i udlandet. På SecondNexus opnår den 71.000 delinger, hos Upliftconnect er det 26.000 og på ia.meaww.com deles den næsten 49.000 gange. Hos Didyouknowblog deler flere end 17.000 personer historien, mens flere end 1,7 millioner mennesker ser en video, der beskriver ‘forskningsresultatet’.

Og dette er bare et udpluk af den eksponering, som det fejlbehæftede blogindlæg fra Psychology Spot har fået.

Forløbet og især historiens eksponering viser, at der er grund til at arbejde målrettet med misinformation, selvom den endnu ikke stammer fra Rusland og har til formål at destabilisere vores demokratiske samfund.

Samtidig viser antallet af delinger hos de forskellige medier, at de etablerede medier med stolte traditioner ikke længere har monopol på at påvirke den offentlige debat og information, fordi nye medier i nogle tilfælde når ud til flere læsere. De bringer dem, selvom de er fejlagtige, og må samtidig erkende, at de ikke i dette tilfælde opnår samme antal delinger som Newsner, Magasinet Liv og Dagens.dk.

Fejlagtig journalistik sendte jysk kvinde på skadestuen

Historien om den nedarvede intelligens er langt fra et enkeltstående eksempel på, at historier, som ikke holder vand, vandrer fra danske og udenlandske underholdningsmedier over i de journalistiske spalter hos de etablerede danske medier. 

“Den bevægelse er et problem, fordi der kommer noget ud til brugerne, som er forkert. Og det kan jo have store konsekvenser for os alle sammen,” siger Filip Wallberg, der er journalistisk lektor på Syddansk Universitet, hvor han forsker i digital journalistik og sociale medier. Han står bl.a. bag hjemmesiden De virale nyheder, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså reaktioner, delinger og kommentarer – de danske medier får på Facebook.

Konsekvenserne afhænger naturligvis af indholdet, men kan ramme både børneopdragelse over madlavning, til hvordan du gør rent, fortæller Filip Wallberg og minder os om et eksempel, hvor en kvinde gjorde brug af et trick til at rense sin ovn. Et trick hun selv havde set på Facebook. 

Kvindens forsøg på at rense ovnen med det nye trick endte med, at hun blev dårlig og måtte på skadestuen, hvor hun fik hjertestop, kunne Dagens.dk berette. Det var i øvrigt det selvsamme medie, der tre dage forinden havde konverteret en norske kvindes opslag på Facebook til historien “Slut med knofedt og ovnrens: Elisabeth har fundet genial og nem måde at gøre ovnen ren”.

Misinformation findes dog også på mere alvorlige områder. Eksempelvis bragte Politiken en historie med overskriften “Det mest solide studie til dato: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent”. Eksperter kaldte efterfølgende historien for “dårlig, dårlig forskningsformidling” og kritiserede avisen for at gøre folk “dødforskrækkede”.

En anden type af misinformation stammer fra medier med en politisk dagsorden. Eksempelvis har Den Korte Avis både antydet, at tv-værten Peter Møller skulle sympatisere med den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas, og mediet er også gået helt galt i byen med tal om flygtninge i job. Og det ligeledes stærkt indvandrerkritiske medie 24NYT, der tidligere har udtalt, at de ”ikke har ressourcer til at dokumentere alt, hvad vi påstår,” bliver der begået fejl. Eksempelvis bragte de en falsk historie om en afsavet finger, som de dog rettede efter kritik. I april bragte 24NYT også en video fra det russiske forsvarsministerium fuldstændig uredigeret

Uanset om misinformationen skyldes stærke politiske holdninger eller et ønske om at lokke læsere til for at tjene annoncekroner, skaber det forkerte opfattelser af virkeligheden i befolkningen. Den eneste forskel er, at der kan stilles større krav til de journalistiske medier end til dem, der har en anden dagsorden.

“Konsekvenserne er de samme, uanset hvem der bringer en falsk historie. Pointen er, at det handler om at fortælle rigtige historier, som holder vand, og her kan vi med rette forvente, at de klassiske medier går mere hårdhændet til dem for at sikre sig, at de rent faktisk er rigtige, før de bringer dem videre” understreger Filip Wallberg. 

Tre mand slog næsten TV 2 Nyhederne af pinden

 Mens de traditionelle medier på den ene side kan se Facebook og Google løbe med en meget stor del af annoncekronerne, oplever de nu ifølge Filip Wallberg også kamp om læsernes opmærksomhed fra en helt ny kant: hjemmesider, som er i stand til at konkurrere om læserne med de største af de danske medier.

I det sene forår 2017 var det lille medie Newsner med kun tre journalister i Danmark eksempelvis i stand til at udfordre et af Danmarks allerstørste medier, nemlig TV 2 Nyhederne. Det fremgik af hjemmesiden deviralenyheder.dk, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså kommentarer, likes og delinger – de forskellige danske medier opnår på Facebook. 

“Målt på interaktioner var Newsner på nippet til at overhale TV 2 Nyhederne, som ellers er klart det største danske medie på Facebook,” siger Filip Wallberg om episoden. 

Newsner er efterfølgende faldet igen, og TV 2 Nyhederne har cementeret sin position som det førende danske medie på Facebook. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at tre journalister var i stand til at udfordre den kæmpe organisation, som TV 2 Nyhederne er. 

Newsner er svensk og ejet af nyheter365, som specialiserer sig i native advertising. I 2016 omsatte nyheter365 ifølge selskabets regnskab for lige knap 90 mio. svenske kroner. Hvor stor en del af omsætningen, der er skabt via Newsner, vides ikke. Men sitet består ud over den danske side også af udgaver målrettet 13 andre lande, herunder Brasilien, Italien og Tyrkiet.

Selvom Newsners historier i formen kan ligne journalistik, er det i virkeligheden bare underholdning eller hvad også undertiden kaldes clickbait – lokkemad. Selv bruger Newsner betegnelsen social journalistik om deres indhold. Og den tilgang til underholdende information virker. Det er en god forretning.

Forretningsmodellen for Newsner og andre lignende medier er simpel. Og den virker.

“Det er folk, der er drøndygtige til at udnytte Facebook og lave indhold, der lokker brugerne ind på sitet. På den måde skaber de en masse trafik og skaffer penge via annoncer. Fordi indholdet er så billigt at lave, kan de godt skabe en god forretning på den måde i Danmark,” forklarer Kasper Lindskow, der har skrevet ph.d. om digitale, journalistiske forretningsmodeller på CBS og i dag arbejder som Strategi- og forretningsudviklingschef på Ekstra Bladet.

Muligheden for at skabe rentable medieforretninger på den måde bunder samtidig i, at annoncemarkedet er ændret fra, at annoncørerne tidligere købte annoncer hos det medie, hvor de kunne nå flest muligt læsere, til at annoncørerne i dag betaler for et bestemt antal eksponeringer over for en klart defineret målgruppe. Det betyder, at langt flere har mulighed for at blande sig i kampen om annoncekronerne, forklarer Bård Blytt Sandstad, der er adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og underviser i mediers forretningsmodeller.

”De etablerede medier, der baserer sig på en blanding af indtægter fra annoncer og abonnementer – altså langt hovedparten af dagbladene – er havnet i et krydspres. På den ene side kan enhver person med en internetforbindelse og flair for at fortælle historier oprette et medie og gøre indhug i de etablerede mediers annonceindtægt. Det kan de især opnå ved at lokke læserne med clickbait-overskrifter og underholdningsindhold, der er billigt at lave, og noget som de danske læsere efterspørger,” siger Bård Blytt Sandsted

På den anden side har de etablerede medier ikke mulighed for at gå med på alle de tricks (clickbait-overskrifter og kattevideoer), som Newsner og lignende sider gør brug af. Den slags indhold vil på sigt udvande abonnementsindtægterne. For at fastholde de betalende læsere, må medierne værne om deres troværdighed og levere kvalitetsjournalistik. Også selvom det ikke er den slags indhold, der skaffer flest kliks hos læserne.

“Newsners ambition har jo aldrig været at blive et troværdigt og samfundskritisk medie. Derfor vil den her strategi også kun virke for udvalgte medier, fordi det for de etablerede medier vil gå ud over troværdigheden og dermed kerneforretningen,” siger Kasper Lindskow.

Tilbage står altså, at Danmark nok er gået fri af den værste propaganda, men til gengæld er en underskov af misinformation og nye medier vokset frem. 

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.