Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

Begrebet ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at misinformation i det danske mediebillede – ikke mindst på de sociale medier – i højere grad skyldes kommerciel journalistik og underholdning.

MM Special: Kampen mod løgnen

Falske nyheder er blevet et modeord for den allestedsnærværende trussel fra russiske påvirkningskampagner og misinformation i det offentlige rum.

EU har oprettet et agentur, der skal bekæmpe truslen, en ny ekspertkomité skal rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og herhjemme har Udenrigsministeriet ansat folk, hvis specifikke opgave er at overvåge og nedkæmpe information, der har til formål at manipulere og misinformere danskerne.

Men reelt er der ingen, der kender omfanget af falske nyheder i Danmark. Og dem, der muligvis gør, vil ikke dele deres viden med offentligheden.

Midt i december offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ny ‘Efterretningsmæssig Risikovurdering’, og rapporten gemte faktisk på en opjustering af truslen fra ‘falske nyheder’.

Truslen fra falske nyheder – der i de konkrete vurderinger optræder i form af påvirkningskampagner fra Rusland – er gået fra ‘potentiel’ til nu at være ‘meget sandsynlig’. I efterretningstjenestens sprog betyder det, at man “forventer en given udvikling”, og at noget “er (næsten) bekræftet”.

“Når vi ser på, hvad der sker i andre vestlige lande, når vi ser på aktørens (Rusland, red.) hensigter og kapaciteter, så er det, vi vurderer, at det her er en trussel, der kommer til at materialiserer sig i Danmark,” siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

Dermed siger han altså også, at vi endnu har til gode at se påvirkningskampagner rettet direkte mod Danmark.

Selv ikke de danske soldater, der skal på en nært forestående mission i Estland, har endnu været mål for en sådan kampagne, bekræfter efterretningstjenesten.

Og det er indtrykket i Udenrigsministeriet, der er en del af den tværministerielle kommandocentral, der skal modvirke påvirkningskampagner rettet mod Danmark, at der ikke er større russiske påvirkningsaktiviteter i de åbne medier specifikt rettet mod Danmark.

Ruslands statsmedie har droppet Danmark

Skal man tro efterretningstjenesten, ligger truslen altså og lurer lige under overfladen. Nogenlunde samme vurdering kommer fra Yevgeniy Golovchenko, der skriver ph.d.-projekt om desinformation ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

“Det er svært at sige noget om omfanget af desinformation i Danmark i dag,” skriver han i en mail fra Japan, hvor han er på forskningsophold.

Der er nemlig ikke lavet nogen systematisk kortlægning af problemets omfang i Danmark. Derfor ved vi reelt ikke, hvilken størrelse vi er oppe imod.

De eksempler, Yevgeniy Golovchenko fremhæver, er da også begge af ældre dato – annekteringen af Krim i 2014 og masseødelæggelsesvåben som grundlag for at gå ind i Irak i 2003. Og eksemplerne er heller ikke rettet specifikt mod Danmark.

Direkte adspurgt, om han kender til desinformation målrettet Danmark og danskerne, lyder svaret, at Rusland for få år siden kortvarigt intensiverede sin informationsindsats mod Danmark.

“I 2015 fik vi en dansk udgave af Sputnik News, en russisk statsstyret nyhedsside, der bliver systematisk brugt til at sprede pro-Kreml desinformation. Hjemmesiden var målrettet mod et dansk publikum,” forklarer han.

Men samtidig med, at efterretningstjenesten vurderer, at truslen fra stormagten i øst vokser, har selvsamme Rusland faktisk valgt at skære ned på den direkte (mis)information rettet mod danskerne. Det lykkedes nemlig ikke den danske udgave af Sputnik at få danskernes opmærksomhed, mener Yevgeniy Golovchenko. Sputnik endte med at lukke den danske udgave. 

Hos Sputnik News bekræfter pressetalsmand Chris Brown, at de ganske rigtigt lukkede den danske version af hjemmesiden i starten af 2016. Grunden var dog ikke manglende interesse, men en opjustering af den engelsksprogede nyhedstjeneste efter brugernes ønske, må man forstå.

“Det viste sig, at brugerne i Danmark og de andre nordiske lande hellere ville bruge vores engelsksprogede hjemmeside end en på deres modersmål. Af den grund valgte vi at fokusere på udviklingen af vores engelsksprogede nyhedsservice. Sputniks internationale hjemmeside leverer fortsat nyheder, der er relevante for Danmark og de andre nordiske lande,” skriver Chris Brown i en mail.

Medier samler misinformation op i udlandet

Mens meget altså tyder på, at Danmark – endnu – har været nogenlunde forskånet for målrettede russiske påvirkningskampagner, er det ikke ensbetydende med, at Putin-styrets synspunkter ikke optræder i danske medier. Danske journalister har nemlig været så ivrige efter at skrive gode historier, at de ifølge netmediet Zetland i flere tilfælde er kommet til at citere tweets fra russiske internettrolde .

En årsag kan være det stigende tidspres, journalister i dag arbejder under og derfor ikke har mulighed for at lave den nødvendige research. 

“Det skaber dårlige vilkår for journalister, der ikke altid får nok tid til at undersøge kilderne grundigt. Konsekvenserne kan være, at danske journalister ubevidst bliver til brikker i manipulation ved at videreformidle staternes påvirkningskampagner,” skriver Yevgeniy Golovchenko.

 

Med den analyse af årsagen til, at de russiske påvirkningskampagner alligevel havner i Danmark, åbner han op for den anden del af problemet med de falske nyheder, nemlig misinformation.

Mens desinformation eller påvirkningskampagner dækker over information, der har som formål at gøre skade, dækker begrebet misinformation over en noget blødere type af information, der dog også er af tvivlsom kvalitet. 

Fejl og misinformation i den underholdende del af mediebilledet fylder mere og mere. Samtidig er det ofte historier, der opnår et stort engagement på de sociale medier og dermed påvirker befolkningens syn på eller holdning til bestemte områder – men altså på et fejlagtigt grundlag.

Et eksempel er en artikel fra starten af december, der hævdede, at man kun arver intelligens fra moderen. Et faktatjek foretaget af Mandag Morgens faktatjekmedie, TjekDet, viste dog hurtigt, at den historie var blevet mistolket og slet ikke holdt vand. 

Historien viste dog også noget andet interessant. For ved at finde tilbage til historiens oprindelse og søge på de forskellige overskrifter blev det tydeligt, hvordan historien er vandret fra medie til medie og er blevet eksponeret for flere millioner læsere i flere forskellige lande. Se figur 1.

Intelligens arves (ikke) fra mor

Figur 1 | Forstør   Luk

Research: Jakob Stræde og Jacob Bodeval Carlsen

Historien startede oprindeligt på en internetblog med navnet Psychology Spot. Et af de første danske medier, der samlede historien op, var Berlingske, der bragte historien med overskriften “Forskere: Mor gør børn kloge”. Artiklen blev delt over 1.000 gange på Facebook. Efterfølgende skrev Dagens.dk, MetroXpress, Magasinet Liv, Nordic Parenting, iForm, Femina, clickbaitmediet Newsner og Visdom.dk historien. Tilsammen opnåede de forskellige mediers versioner af historien, der alle har det tilfælles, at de er lodret forkerte, langt over 8.000 delinger på Facebook. Sideløbende med, at historien går sin gang i Danmark, tager den endnu mere fart i udlandet. På SecondNexus opnår den 71.000 delinger, hos Upliftconnect er det 26.000 og på ia.meaww.com deles den næsten 49.000 gange. Hos Didyouknowblog deler flere end 17.000 personer historien, mens flere end 1,7 millioner mennesker ser en video, der beskriver ‘forskningsresultatet’.

Og dette er bare et udpluk af den eksponering, som det fejlbehæftede blogindlæg fra Psychology Spot har fået.

Forløbet og især historiens eksponering viser, at der er grund til at arbejde målrettet med misinformation, selvom den endnu ikke stammer fra Rusland og har til formål at destabilisere vores demokratiske samfund.

Samtidig viser antallet af delinger hos de forskellige medier, at de etablerede medier med stolte traditioner ikke længere har monopol på at påvirke den offentlige debat og information, fordi nye medier i nogle tilfælde når ud til flere læsere. De bringer dem, selvom de er fejlagtige, og må samtidig erkende, at de ikke i dette tilfælde opnår samme antal delinger som Newsner, Magasinet Liv og Dagens.dk.

Fejlagtig journalistik sendte jysk kvinde på skadestuen

Historien om den nedarvede intelligens er langt fra et enkeltstående eksempel på, at historier, som ikke holder vand, vandrer fra danske og udenlandske underholdningsmedier over i de journalistiske spalter hos de etablerede danske medier. 

“Den bevægelse er et problem, fordi der kommer noget ud til brugerne, som er forkert. Og det kan jo have store konsekvenser for os alle sammen,” siger Filip Wallberg, der er journalistisk lektor på Syddansk Universitet, hvor han forsker i digital journalistik og sociale medier. Han står bl.a. bag hjemmesiden De virale nyheder, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså reaktioner, delinger og kommentarer – de danske medier får på Facebook.

Konsekvenserne afhænger naturligvis af indholdet, men kan ramme både børneopdragelse over madlavning, til hvordan du gør rent, fortæller Filip Wallberg og minder os om et eksempel, hvor en kvinde gjorde brug af et trick til at rense sin ovn. Et trick hun selv havde set på Facebook. 

Kvindens forsøg på at rense ovnen med det nye trick endte med, at hun blev dårlig og måtte på skadestuen, hvor hun fik hjertestop, kunne Dagens.dk berette. Det var i øvrigt det selvsamme medie, der tre dage forinden havde konverteret en norske kvindes opslag på Facebook til historien “Slut med knofedt og ovnrens: Elisabeth har fundet genial og nem måde at gøre ovnen ren”.

Misinformation findes dog også på mere alvorlige områder. Eksempelvis bragte Politiken en historie med overskriften “Det mest solide studie til dato: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent”. Eksperter kaldte efterfølgende historien for “dårlig, dårlig forskningsformidling” og kritiserede avisen for at gøre folk “dødforskrækkede”.

En anden type af misinformation stammer fra medier med en politisk dagsorden. Eksempelvis har Den Korte Avis både antydet, at tv-værten Peter Møller skulle sympatisere med den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas, og mediet er også gået helt galt i byen med tal om flygtninge i job. Og det ligeledes stærkt indvandrerkritiske medie 24NYT, der tidligere har udtalt, at de ”ikke har ressourcer til at dokumentere alt, hvad vi påstår,” bliver der begået fejl. Eksempelvis bragte de en falsk historie om en afsavet finger, som de dog rettede efter kritik. I april bragte 24NYT også en video fra det russiske forsvarsministerium fuldstændig uredigeret

Uanset om misinformationen skyldes stærke politiske holdninger eller et ønske om at lokke læsere til for at tjene annoncekroner, skaber det forkerte opfattelser af virkeligheden i befolkningen. Den eneste forskel er, at der kan stilles større krav til de journalistiske medier end til dem, der har en anden dagsorden.

“Konsekvenserne er de samme, uanset hvem der bringer en falsk historie. Pointen er, at det handler om at fortælle rigtige historier, som holder vand, og her kan vi med rette forvente, at de klassiske medier går mere hårdhændet til dem for at sikre sig, at de rent faktisk er rigtige, før de bringer dem videre” understreger Filip Wallberg. 

Tre mand slog næsten TV 2 Nyhederne af pinden

 Mens de traditionelle medier på den ene side kan se Facebook og Google løbe med en meget stor del af annoncekronerne, oplever de nu ifølge Filip Wallberg også kamp om læsernes opmærksomhed fra en helt ny kant: hjemmesider, som er i stand til at konkurrere om læserne med de største af de danske medier.

I det sene forår 2017 var det lille medie Newsner med kun tre journalister i Danmark eksempelvis i stand til at udfordre et af Danmarks allerstørste medier, nemlig TV 2 Nyhederne. Det fremgik af hjemmesiden deviralenyheder.dk, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså kommentarer, likes og delinger – de forskellige danske medier opnår på Facebook. 

“Målt på interaktioner var Newsner på nippet til at overhale TV 2 Nyhederne, som ellers er klart det største danske medie på Facebook,” siger Filip Wallberg om episoden. 

Newsner er efterfølgende faldet igen, og TV 2 Nyhederne har cementeret sin position som det førende danske medie på Facebook. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at tre journalister var i stand til at udfordre den kæmpe organisation, som TV 2 Nyhederne er. 

Newsner er svensk og ejet af nyheter365, som specialiserer sig i native advertising. I 2016 omsatte nyheter365 ifølge selskabets regnskab for lige knap 90 mio. svenske kroner. Hvor stor en del af omsætningen, der er skabt via Newsner, vides ikke. Men sitet består ud over den danske side også af udgaver målrettet 13 andre lande, herunder Brasilien, Italien og Tyrkiet.

Selvom Newsners historier i formen kan ligne journalistik, er det i virkeligheden bare underholdning eller hvad også undertiden kaldes clickbait – lokkemad. Selv bruger Newsner betegnelsen social journalistik om deres indhold. Og den tilgang til underholdende information virker. Det er en god forretning.

Forretningsmodellen for Newsner og andre lignende medier er simpel. Og den virker.

“Det er folk, der er drøndygtige til at udnytte Facebook og lave indhold, der lokker brugerne ind på sitet. På den måde skaber de en masse trafik og skaffer penge via annoncer. Fordi indholdet er så billigt at lave, kan de godt skabe en god forretning på den måde i Danmark,” forklarer Kasper Lindskow, der har skrevet ph.d. om digitale, journalistiske forretningsmodeller på CBS og i dag arbejder som Strategi- og forretningsudviklingschef på Ekstra Bladet.

Muligheden for at skabe rentable medieforretninger på den måde bunder samtidig i, at annoncemarkedet er ændret fra, at annoncørerne tidligere købte annoncer hos det medie, hvor de kunne nå flest muligt læsere, til at annoncørerne i dag betaler for et bestemt antal eksponeringer over for en klart defineret målgruppe. Det betyder, at langt flere har mulighed for at blande sig i kampen om annoncekronerne, forklarer Bård Blytt Sandstad, der er adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og underviser i mediers forretningsmodeller.

”De etablerede medier, der baserer sig på en blanding af indtægter fra annoncer og abonnementer – altså langt hovedparten af dagbladene – er havnet i et krydspres. På den ene side kan enhver person med en internetforbindelse og flair for at fortælle historier oprette et medie og gøre indhug i de etablerede mediers annonceindtægt. Det kan de især opnå ved at lokke læserne med clickbait-overskrifter og underholdningsindhold, der er billigt at lave, og noget som de danske læsere efterspørger,” siger Bård Blytt Sandsted

På den anden side har de etablerede medier ikke mulighed for at gå med på alle de tricks (clickbait-overskrifter og kattevideoer), som Newsner og lignende sider gør brug af. Den slags indhold vil på sigt udvande abonnementsindtægterne. For at fastholde de betalende læsere, må medierne værne om deres troværdighed og levere kvalitetsjournalistik. Også selvom det ikke er den slags indhold, der skaffer flest kliks hos læserne.

“Newsners ambition har jo aldrig været at blive et troværdigt og samfundskritisk medie. Derfor vil den her strategi også kun virke for udvalgte medier, fordi det for de etablerede medier vil gå ud over troværdigheden og dermed kerneforretningen,” siger Kasper Lindskow.

Tilbage står altså, at Danmark nok er gået fri af den værste propaganda, men til gengæld er en underskov af misinformation og nye medier vokset frem. 

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef