Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

Begrebet ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at misinformation i det danske mediebillede – ikke mindst på de sociale medier – i højere grad skyldes kommerciel journalistik og underholdning.

MM Special: Kampen mod løgnen

Falske nyheder er blevet et modeord for den allestedsnærværende trussel fra russiske påvirkningskampagner og misinformation i det offentlige rum.

EU har oprettet et agentur, der skal bekæmpe truslen, en ny ekspertkomité skal rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og herhjemme har Udenrigsministeriet ansat folk, hvis specifikke opgave er at overvåge og nedkæmpe information, der har til formål at manipulere og misinformere danskerne.

Men reelt er der ingen, der kender omfanget af falske nyheder i Danmark. Og dem, der muligvis gør, vil ikke dele deres viden med offentligheden.

Midt i december offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ny ‘Efterretningsmæssig Risikovurdering’, og rapporten gemte faktisk på en opjustering af truslen fra ‘falske nyheder’.

Truslen fra falske nyheder – der i de konkrete vurderinger optræder i form af påvirkningskampagner fra Rusland – er gået fra ‘potentiel’ til nu at være ‘meget sandsynlig’. I efterretningstjenestens sprog betyder det, at man “forventer en given udvikling”, og at noget “er (næsten) bekræftet”.

“Når vi ser på, hvad der sker i andre vestlige lande, når vi ser på aktørens (Rusland, red.) hensigter og kapaciteter, så er det, vi vurderer, at det her er en trussel, der kommer til at materialiserer sig i Danmark,” siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

Dermed siger han altså også, at vi endnu har til gode at se påvirkningskampagner rettet direkte mod Danmark.

Selv ikke de danske soldater, der skal på en nært forestående mission i Estland, har endnu været mål for en sådan kampagne, bekræfter efterretningstjenesten.

Og det er indtrykket i Udenrigsministeriet, der er en del af den tværministerielle kommandocentral, der skal modvirke påvirkningskampagner rettet mod Danmark, at der ikke er større russiske påvirkningsaktiviteter i de åbne medier specifikt rettet mod Danmark.

Ruslands statsmedie har droppet Danmark

Skal man tro efterretningstjenesten, ligger truslen altså og lurer lige under overfladen. Nogenlunde samme vurdering kommer fra Yevgeniy Golovchenko, der skriver ph.d.-projekt om desinformation ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

“Det er svært at sige noget om omfanget af desinformation i Danmark i dag,” skriver han i en mail fra Japan, hvor han er på forskningsophold.

Der er nemlig ikke lavet nogen systematisk kortlægning af problemets omfang i Danmark. Derfor ved vi reelt ikke, hvilken størrelse vi er oppe imod.

De eksempler, Yevgeniy Golovchenko fremhæver, er da også begge af ældre dato – annekteringen af Krim i 2014 og masseødelæggelsesvåben som grundlag for at gå ind i Irak i 2003. Og eksemplerne er heller ikke rettet specifikt mod Danmark.

Direkte adspurgt, om han kender til desinformation målrettet Danmark og danskerne, lyder svaret, at Rusland for få år siden kortvarigt intensiverede sin informationsindsats mod Danmark.

“I 2015 fik vi en dansk udgave af Sputnik News, en russisk statsstyret nyhedsside, der bliver systematisk brugt til at sprede pro-Kreml desinformation. Hjemmesiden var målrettet mod et dansk publikum,” forklarer han.

Men samtidig med, at efterretningstjenesten vurderer, at truslen fra stormagten i øst vokser, har selvsamme Rusland faktisk valgt at skære ned på den direkte (mis)information rettet mod danskerne. Det lykkedes nemlig ikke den danske udgave af Sputnik at få danskernes opmærksomhed, mener Yevgeniy Golovchenko. Sputnik endte med at lukke den danske udgave. 

Hos Sputnik News bekræfter pressetalsmand Chris Brown, at de ganske rigtigt lukkede den danske version af hjemmesiden i starten af 2016. Grunden var dog ikke manglende interesse, men en opjustering af den engelsksprogede nyhedstjeneste efter brugernes ønske, må man forstå.

“Det viste sig, at brugerne i Danmark og de andre nordiske lande hellere ville bruge vores engelsksprogede hjemmeside end en på deres modersmål. Af den grund valgte vi at fokusere på udviklingen af vores engelsksprogede nyhedsservice. Sputniks internationale hjemmeside leverer fortsat nyheder, der er relevante for Danmark og de andre nordiske lande,” skriver Chris Brown i en mail.

Medier samler misinformation op i udlandet

Mens meget altså tyder på, at Danmark – endnu – har været nogenlunde forskånet for målrettede russiske påvirkningskampagner, er det ikke ensbetydende med, at Putin-styrets synspunkter ikke optræder i danske medier. Danske journalister har nemlig været så ivrige efter at skrive gode historier, at de ifølge netmediet Zetland i flere tilfælde er kommet til at citere tweets fra russiske internettrolde .

En årsag kan være det stigende tidspres, journalister i dag arbejder under og derfor ikke har mulighed for at lave den nødvendige research. 

“Det skaber dårlige vilkår for journalister, der ikke altid får nok tid til at undersøge kilderne grundigt. Konsekvenserne kan være, at danske journalister ubevidst bliver til brikker i manipulation ved at videreformidle staternes påvirkningskampagner,” skriver Yevgeniy Golovchenko.

 

Med den analyse af årsagen til, at de russiske påvirkningskampagner alligevel havner i Danmark, åbner han op for den anden del af problemet med de falske nyheder, nemlig misinformation.

Mens desinformation eller påvirkningskampagner dækker over information, der har som formål at gøre skade, dækker begrebet misinformation over en noget blødere type af information, der dog også er af tvivlsom kvalitet. 

Fejl og misinformation i den underholdende del af mediebilledet fylder mere og mere. Samtidig er det ofte historier, der opnår et stort engagement på de sociale medier og dermed påvirker befolkningens syn på eller holdning til bestemte områder – men altså på et fejlagtigt grundlag.

Et eksempel er en artikel fra starten af december, der hævdede, at man kun arver intelligens fra moderen. Et faktatjek foretaget af Mandag Morgens faktatjekmedie, TjekDet, viste dog hurtigt, at den historie var blevet mistolket og slet ikke holdt vand. 

Historien viste dog også noget andet interessant. For ved at finde tilbage til historiens oprindelse og søge på de forskellige overskrifter blev det tydeligt, hvordan historien er vandret fra medie til medie og er blevet eksponeret for flere millioner læsere i flere forskellige lande. Se figur 1.

Intelligens arves (ikke) fra mor

Figur 1 | Forstør   Luk

Research: Jakob Stræde og Jacob Bodeval Carlsen

Historien startede oprindeligt på en internetblog med navnet Psychology Spot. Et af de første danske medier, der samlede historien op, var Berlingske, der bragte historien med overskriften “Forskere: Mor gør børn kloge”. Artiklen blev delt over 1.000 gange på Facebook. Efterfølgende skrev Dagens.dk, MetroXpress, Magasinet Liv, Nordic Parenting, iForm, Femina, clickbaitmediet Newsner og Visdom.dk historien. Tilsammen opnåede de forskellige mediers versioner af historien, der alle har det tilfælles, at de er lodret forkerte, langt over 8.000 delinger på Facebook. Sideløbende med, at historien går sin gang i Danmark, tager den endnu mere fart i udlandet. På SecondNexus opnår den 71.000 delinger, hos Upliftconnect er det 26.000 og på ia.meaww.com deles den næsten 49.000 gange. Hos Didyouknowblog deler flere end 17.000 personer historien, mens flere end 1,7 millioner mennesker ser en video, der beskriver ‘forskningsresultatet’.

Og dette er bare et udpluk af den eksponering, som det fejlbehæftede blogindlæg fra Psychology Spot har fået.

Forløbet og især historiens eksponering viser, at der er grund til at arbejde målrettet med misinformation, selvom den endnu ikke stammer fra Rusland og har til formål at destabilisere vores demokratiske samfund.

Samtidig viser antallet af delinger hos de forskellige medier, at de etablerede medier med stolte traditioner ikke længere har monopol på at påvirke den offentlige debat og information, fordi nye medier i nogle tilfælde når ud til flere læsere. De bringer dem, selvom de er fejlagtige, og må samtidig erkende, at de ikke i dette tilfælde opnår samme antal delinger som Newsner, Magasinet Liv og Dagens.dk.

Fejlagtig journalistik sendte jysk kvinde på skadestuen

Historien om den nedarvede intelligens er langt fra et enkeltstående eksempel på, at historier, som ikke holder vand, vandrer fra danske og udenlandske underholdningsmedier over i de journalistiske spalter hos de etablerede danske medier. 

“Den bevægelse er et problem, fordi der kommer noget ud til brugerne, som er forkert. Og det kan jo have store konsekvenser for os alle sammen,” siger Filip Wallberg, der er journalistisk lektor på Syddansk Universitet, hvor han forsker i digital journalistik og sociale medier. Han står bl.a. bag hjemmesiden De virale nyheder, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså reaktioner, delinger og kommentarer – de danske medier får på Facebook.

Konsekvenserne afhænger naturligvis af indholdet, men kan ramme både børneopdragelse over madlavning, til hvordan du gør rent, fortæller Filip Wallberg og minder os om et eksempel, hvor en kvinde gjorde brug af et trick til at rense sin ovn. Et trick hun selv havde set på Facebook. 

Kvindens forsøg på at rense ovnen med det nye trick endte med, at hun blev dårlig og måtte på skadestuen, hvor hun fik hjertestop, kunne Dagens.dk berette. Det var i øvrigt det selvsamme medie, der tre dage forinden havde konverteret en norske kvindes opslag på Facebook til historien “Slut med knofedt og ovnrens: Elisabeth har fundet genial og nem måde at gøre ovnen ren”.

Misinformation findes dog også på mere alvorlige områder. Eksempelvis bragte Politiken en historie med overskriften “Det mest solide studie til dato: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent”. Eksperter kaldte efterfølgende historien for “dårlig, dårlig forskningsformidling” og kritiserede avisen for at gøre folk “dødforskrækkede”.

En anden type af misinformation stammer fra medier med en politisk dagsorden. Eksempelvis har Den Korte Avis både antydet, at tv-værten Peter Møller skulle sympatisere med den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas, og mediet er også gået helt galt i byen med tal om flygtninge i job. Og det ligeledes stærkt indvandrerkritiske medie 24NYT, der tidligere har udtalt, at de ”ikke har ressourcer til at dokumentere alt, hvad vi påstår,” bliver der begået fejl. Eksempelvis bragte de en falsk historie om en afsavet finger, som de dog rettede efter kritik. I april bragte 24NYT også en video fra det russiske forsvarsministerium fuldstændig uredigeret

Uanset om misinformationen skyldes stærke politiske holdninger eller et ønske om at lokke læsere til for at tjene annoncekroner, skaber det forkerte opfattelser af virkeligheden i befolkningen. Den eneste forskel er, at der kan stilles større krav til de journalistiske medier end til dem, der har en anden dagsorden.

“Konsekvenserne er de samme, uanset hvem der bringer en falsk historie. Pointen er, at det handler om at fortælle rigtige historier, som holder vand, og her kan vi med rette forvente, at de klassiske medier går mere hårdhændet til dem for at sikre sig, at de rent faktisk er rigtige, før de bringer dem videre” understreger Filip Wallberg. 

Tre mand slog næsten TV 2 Nyhederne af pinden

 Mens de traditionelle medier på den ene side kan se Facebook og Google løbe med en meget stor del af annoncekronerne, oplever de nu ifølge Filip Wallberg også kamp om læsernes opmærksomhed fra en helt ny kant: hjemmesider, som er i stand til at konkurrere om læserne med de største af de danske medier.

I det sene forår 2017 var det lille medie Newsner med kun tre journalister i Danmark eksempelvis i stand til at udfordre et af Danmarks allerstørste medier, nemlig TV 2 Nyhederne. Det fremgik af hjemmesiden deviralenyheder.dk, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså kommentarer, likes og delinger – de forskellige danske medier opnår på Facebook. 

“Målt på interaktioner var Newsner på nippet til at overhale TV 2 Nyhederne, som ellers er klart det største danske medie på Facebook,” siger Filip Wallberg om episoden. 

Newsner er efterfølgende faldet igen, og TV 2 Nyhederne har cementeret sin position som det førende danske medie på Facebook. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at tre journalister var i stand til at udfordre den kæmpe organisation, som TV 2 Nyhederne er. 

Newsner er svensk og ejet af nyheter365, som specialiserer sig i native advertising. I 2016 omsatte nyheter365 ifølge selskabets regnskab for lige knap 90 mio. svenske kroner. Hvor stor en del af omsætningen, der er skabt via Newsner, vides ikke. Men sitet består ud over den danske side også af udgaver målrettet 13 andre lande, herunder Brasilien, Italien og Tyrkiet.

Selvom Newsners historier i formen kan ligne journalistik, er det i virkeligheden bare underholdning eller hvad også undertiden kaldes clickbait – lokkemad. Selv bruger Newsner betegnelsen social journalistik om deres indhold. Og den tilgang til underholdende information virker. Det er en god forretning.

Forretningsmodellen for Newsner og andre lignende medier er simpel. Og den virker.

“Det er folk, der er drøndygtige til at udnytte Facebook og lave indhold, der lokker brugerne ind på sitet. På den måde skaber de en masse trafik og skaffer penge via annoncer. Fordi indholdet er så billigt at lave, kan de godt skabe en god forretning på den måde i Danmark,” forklarer Kasper Lindskow, der har skrevet ph.d. om digitale, journalistiske forretningsmodeller på CBS og i dag arbejder som Strategi- og forretningsudviklingschef på Ekstra Bladet.

Muligheden for at skabe rentable medieforretninger på den måde bunder samtidig i, at annoncemarkedet er ændret fra, at annoncørerne tidligere købte annoncer hos det medie, hvor de kunne nå flest muligt læsere, til at annoncørerne i dag betaler for et bestemt antal eksponeringer over for en klart defineret målgruppe. Det betyder, at langt flere har mulighed for at blande sig i kampen om annoncekronerne, forklarer Bård Blytt Sandstad, der er adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og underviser i mediers forretningsmodeller.

”De etablerede medier, der baserer sig på en blanding af indtægter fra annoncer og abonnementer – altså langt hovedparten af dagbladene – er havnet i et krydspres. På den ene side kan enhver person med en internetforbindelse og flair for at fortælle historier oprette et medie og gøre indhug i de etablerede mediers annonceindtægt. Det kan de især opnå ved at lokke læserne med clickbait-overskrifter og underholdningsindhold, der er billigt at lave, og noget som de danske læsere efterspørger,” siger Bård Blytt Sandsted

På den anden side har de etablerede medier ikke mulighed for at gå med på alle de tricks (clickbait-overskrifter og kattevideoer), som Newsner og lignende sider gør brug af. Den slags indhold vil på sigt udvande abonnementsindtægterne. For at fastholde de betalende læsere, må medierne værne om deres troværdighed og levere kvalitetsjournalistik. Også selvom det ikke er den slags indhold, der skaffer flest kliks hos læserne.

“Newsners ambition har jo aldrig været at blive et troværdigt og samfundskritisk medie. Derfor vil den her strategi også kun virke for udvalgte medier, fordi det for de etablerede medier vil gå ud over troværdigheden og dermed kerneforretningen,” siger Kasper Lindskow.

Tilbage står altså, at Danmark nok er gået fri af den værste propaganda, men til gengæld er en underskov af misinformation og nye medier vokset frem. 

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.