Furesø Kommune står til at tabe et trecifret millionbeløb på de internationale finansmarkeder, efter at en række såkaldte swap-kontrakter er slået fejl. Kommunen skal nu betale en regning til bankerne på 300 millioner kr. for at købe sig fri af de komplekse og spekulative finansielle kontrakter.

Furesø Kommune indkasserer sit tab som del af en aftale med Indenrigsministeriet om et nyt stort statslån, der skal få den gældsplagede kommunes økonomi til at hænge sammen.

Kommunen har arvet en gæld på 2,7 milliarder kr. efter Peter Brixtoftes Farum.  Men swap-kontrakterne stammer ikke fra Brixtoftes tid. De er først kommet til som en del af det økonomiske oprydningsarbejde efter bykongen. I den oprindelige Farum-aftale, der gav kommunen økonomiske særvilkår, var det et krav, at man på egen hånd kunne “indhøste besparelser som følge af låneomlægninger til en nutidsværdi på ca. 400 millioner kr.” frem til 2021. Swap-kontrakter kan bruges til at holde renteudgifter på gæld nede. Og det var, hvad de skulle i Furesø Kommune for at løse den bundne opgave: rentebesparelser på 400 millioner kr.

Men swap-kontrakterne har slet ikke levet op til de høje forventninger, og de har vist sig langt mere risikable, end man først troede. Blandt andet skal en del af kommunens gæld som en følge af kontrakterne afregnes i japanske yen, der har oplevet store udsving og er steget voldsomt efter jordskælvskatastrofen og den kritiske situation omkring atomkraftværket Fukishima. Fremtiden for det danske velfærdssamfund rundt omkring i kommunerne afgøres ikke længere bare i byrådet eller på Christiansborg, men deres skæbne er i stigende grad også blevet vævet sammen med udviklingen på de globale finansmarkeder.

Furesø Kommunes fejlslagne spekulationer er det hidtil største danske eksempel på, at swap-kontrakter kan koste kommuner dyrt. Gennem de seneste år er swaps blevet mere og mere udbredt som et instrument til at nedbringe renteudgifterne på kommuners hurtigt voksende gæld. Ikke kun Furesø Kommune, men også en række andre danske kommuner, har indgået komplekse og spekulative finansielle kontrakter. Se MM24, 2010.

Ingen myndigheder fører tilsyn med kommunernes brug af swaps, og hverken Indenrigsministeriet, Nationalbanken, KL eller Finanstilsynet har hidtil været i stand til at give et bud på, hvor stor en del af den samlede kommunale gæld, der er bundet op på swap-kontrakter. Men en kortlægning, som Mandag Morgen foretog sidste år, viser, at swap-aftalerne bare i de 20 mest forgældede kommuner omfattede en gæld på hele 12 milliarder kr. Den samlede kommunale gæld er på cirka 85 milliarder kr. Se figur 1.

Furesø Kommunes socialdemokratiske borgmester, Ole Bondo Christensen, er ikke begejstret over en regning på 300 millioner kr., men ser omvendt frem til at komme fri af det finansielle spind:

“Personligt er jeg meget glad for, at vi snart er ude af denne type spekulative forretninger. Jeg mener ikke, at det er en farbar vej at gå for kommuner at spekulere i swaps – det er jo reelt at gamble med pengene,” siger han til Mandag Morgen. Størstedelen af swap-aftalerne blev indgået i 2008, og den tidligste kontrakt er fra 2006. Ole Bondo Christensen har siddet i kommunalbestyrelsen i hele perioden, men fastholder dog, at han hele tiden har været skeptisk over for kontrakterne.

Statslånet til kommunen lyder på 3 milliarder kr. Af dem skal de 2,7 milliarder kr. bruges på at betale kommunens regulære gæld ud, mens de resterende 300 millioner skal gå til at vikle sig ud af swap-kontrakterne indgået med Danske Bank og det amerikanske finanshus Merrill Lynch. Reelt betyder det, at størstedelen af tabet på de fejlslagne spekulationer betales af statskassen.

Danske Bank skal have ca. 175 millioner kr. for at lukke sine kontrakter, mens kontrakten med amerikanske Merrill Lynch, der krakkede under finanskrisen og nu er en del af Bank of America, formentligt koster 122 millioner kr. at afslutte. Der er dog stadig usikkerhed om den endelige pris for afviklingen, da den afhænger af kontrakternes såkaldte markedsværdi, der følger udsving i de globale markeder. Planen er at lukke kontrakterne i løbet af foråret. Fredag indledte kommunen forhandlinger med bankerne om vilkårene for nedlukningen.

Advokat Anne Kaas Hammer fra firmaet Bech-Bruun er specialist i finansielle instrumenter. Hun ser historien fra Furesø Kommune som et eksempel på, at kommuner ofte mangler de nødvendige kompetencer til indgå komplekse swap-kontrakter.

“Det lader ikke til, at Furesø Kommune har indgået nogle fornuftige swap-forretninger. De har tydeligvis kun set på den positive side med rentebesparelser, men ikke overvejet de mulige negative konsekvenser, som nu har vist sig. Det gælder for mange, som har indgået swap-forretninger op til krisens udbrud. Vi ser derfor nu resultatet af en tid, hvor mange troede, at tingene kun kunne udvikle sig i positiv retning,” siger hun til Mandag Morgen.

Finansielle masseødelæggelsesvåben

Omfanget af swap-kontrakter er boomet globalt de seneste 10-15 år. Det gælder også i Danmark, hvor en undersøgelse fra Nationalbanken sidste år viste en daglig omsætning i renteswaps på 16,4 milliarder dollar, svarende til en stigning på 64 pct. siden 2007.

Fra begyndelsen har der dog været advarende røster mod de komplekse og spekulative kontrakter. Blandt andet har den legendariske investor Warren Buffett kaldt swaps for “finansielle masseødelæggelsesvåben”, og mange har peget på denne type finansielle instrumenter som en af de afgørende årsager til finanskrisens voldsomhed.

Furesø har landets største kommunale arsenal af swaps. Under eksotiske navne som Merrill Lynch Step Up, CMS, Knock-out og Swaption har man i alt knyttet gæld for 2,4 milliarder kr. op på kontrakterne, der ud over kursen på yen gør de kommunale rentebetalingers størrelse afhængig af bl.a. den europæiske interbankrente og andre bevægelser på de globale finansmarkeder.

“Når man ser på aftalerne, så er der jo tale om særdeles avancerede sager.  Jeg tror endda, at kursen på brasilianske kaffebønner på et tidspunkt var inde over beregningen af kommunens renter,” siger Ole Bondo Christensen til Mandag Morgen. Det bliver ikke med ham for bordenden, hvis Furesø Kommune skal sætte penge i swap-kontrakter i fremtiden.

Furesø er ikke den eneste kommune, der har gjort flittig brug af de finansielle swap-kontrakter.  Lejre og Haderslev er to eksempler på det. I Lejre var man tidligt ude og indgik allerede i år 2000 de første swap-kontrakter, hvor man gamblede på forskydninger mellem danske og udenlandske renter i forbindelse med den danske euro-afstemning. Efterfølgende har man i tæt samarbejde med Deutsche Bank stablet et stort sale-and-lease-back-arrangement på benene, hvor fire folkeskoler er blevet solgt og lejet tilbage. Huslejebetalingerne er reguleret af komplekse swap-kontrakter. Og i Haderslev har man stablet flere swap-kontrakter oven på hinanden, der samlet set har en større værdi end kommunens samlede gæld.

Professor i finansielle instrumenter og risiko på CBS, David Lando, mener, at kommunerne bør været meget forsigtige og at der bør være større gennemsigtighed om deres brug af swaps.

“Man skal altid være på vagt over for, om kommuner bruger finansielle instrumenter til at reducere deres risiko, eller udelukkende er ude på at score en gevinst. I udlandet findes der uhyggelige eksempler på, hvor galt det kan gå. Øget rapportering af kontrakter og markedsværdi kan sikre transparens og være med til at hindre risikofyldt spekulation,” siger han til Mandag Morgen, og henviser til lande som USA, Frankrig, Belgien, Østrig, Italien og Norge, hvor kommuner har spekuleret sig ud i svære økonomiske problemer.

Rundt omkring i Europa og USA er der over de seneste år nemlig dukket et utal af sager op, hvor kommuner har fået deres økonomi skudt i sænk af spekulationer med gæld. Det gælder blandt andet i Italien, hvor staten i 2008 nedlagde forbud mod, at lokale myndigheder tegner nye swap-kontrakter. Et lignende forbud blev indført i Storbritannien allerede i 1997. I Italien udkæmpes der nu et større slag i landets retslokaler mellem kommuner og internationale storbanker som Deutsche Bank, Defpa, JP Morgan og UBS om gyldigheden af kontrakterne.

Uklare regler

Trods den store udbredelse finder man ikke mange ord om swaps i den kommunale lovgivning. De uklare regler på området betyder i realiteten, at det er yderst sparsomt, hvad kommunerne skal oplyse om disse aftaler. Derfor finder centrale oplysninger om kommunernes brug af kontrakter for milliarder af kroner aldrig vej til regnskaberne. Det slører kommunernes risiko og giver mulighed for spekulation i det skjulte. Se MM25, 2010.

Efter Mandag Morgens kortlægning sidste år iværksatte Indenrigsministeriet en gennemgang af de eksisterende regler. Som en del af finansloven blev det besluttet at et udvalg skulle gennemgå kommunernes brug af swaps, deres omfang og deres lovlighed. Rapporten ventes at blive afsluttet i løbet af april.

Selv i bankerne, der i årevis har haft uhindret adgang til et kommunalt milliardmarked for swaps, peger man på behovet for at få opdateret reglerne, så grænserne for, hvad man må og ikke må, bliver tegnet tydeligere op. I et oplæg om finansiel risikoledelse i den kommunale sektor skriver en af landets største aktører på området, Danske Bank, lige ud: “Er lånebekendtgørelsen tidssvarende? Nej!”

Banken efterlyser klare regler for, hvilke swaps der må anvendes og i hvilke situationer. Den ser et “generelt behov for mere videndeling mellem banker, kommuner og deres rådgivere samt ministeriet.” Med andre ord er der brug for at få grundlæggende styr på området.

Advokat Anne Kaas Hammer understreger, at swaps kan være en god måde for kommuner at sikre lave renter. Men det kræver, at man har kompetencerne til at forstå konsekvenser og risici ved at indgå kontrakterne.

“Der er mange fordele ved swap-forretninger, og jeg synes, at kommunerne skal have de samme muligheder for at sikre rentebesparelser m.v. som alle andre. Men der er brug for klare retningslinjer og uddannelse af kommunernes ansatte til at håndtere aftalerne og forstå dem til fulde,” siger hun.