Danmark tilhører det bløde globale midterfelt, når det handler om at modtage flest flygtninge i forhold til vores økonomiske muskler og størrelse. Den årlige rangliste fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, gennemhuller myten om, at Danmark er en flygtningemagnet. Danmark er blot nummer 74 på listen over de lande, der modtager flest flygtninge i forhold til landenes økonomiske velstand. Vi er overhalet af lande som Sverige, Tyskland og Holland.

Vi kravler højere op ad listen, når det drejer sig om antallet af flygtninge i forhold til indbyggere. Her kommer vi ind på en plads som nummer 34. Men vi er klart distanceret af vores nordiske nabolande.

Hvor Danmark blot har modtaget 5 flygtninge pr. 1.000 indbyggere, har Sverige taget imod 17 og Norge 10. Det er dog ingenting i forhold til et land som Libanon. Her er næsten hver femte person i landet flygtning – svarende til 183 for hver 1.000 indbyggere. Se figur 1.

Selv om Danmark tilhører det globale midterfelt, vil den politiske menu til efteråret endnu en gang byde på nye stramninger af udlændingelovgivningen i forsøg på at nedbringe antallet af asylansøgere.

Dansk Folkeparti møder op til de økonomiske forhandlinger om en 2025-plan med en stribe barske krav til regeringen. Partiet vil bl.a. gøre grænsekontrollen permanent, erstatte integrationsplaner med en hjemsendelsesstrategi, fjerne optjeningsretten til dagpenge for folk med midlertidigt ophold i Danmark, give udgangsforbud for visse asylansøgere, indføre et forbud mod religiøs hovedbeklædning i folkeskolen, stramme familiesammenføringsreglerne, fjerne flygtninges retskrav på en bolig og tage et opgør med de internationale konventioner.

Specielt de internationale konventioner kan give politisk ballade. Selv om Venstre før valget også lagde op til at ændre på konventionerne, har tonen nu fået en anden lyd. Løkke understregede på partiets sommergruppemøde, at det ikke kommer til at ske. Fastholder han til efteråret, at Venstre ikke vil være med til at ændre på konventionerne, risikerer Løkke derfor at havne i en storm af anklager om løftebrud.

Tragisk trio

Hvert eneste minut året rundt blev 24 mennesker i snit drevet på flugt fra krig, konflikt eller forfølgelse et sted i verden sidste år – svarende til 34.000 om dagen. Over halvdelen af dem var børn under 18 år. Dermed er antallet af flygtninge nået op på 65 millioner mennesker. Det er næsten 6 millioner flere end året før og det højeste antal siden Anden Verdenskrig.

Den blodige borgerkrig i Syrien er en væsentlig årsag til det rekordstore antal flygtninge. Næsten 5 millioner var flygtet ud af landet ved udgangen af sidste år. Syrien udgør nu sammen med Afghanistan og Somalia en tragisk trio af lande, hvorfra over halvdelen af verdens flygtninge – 54 pct. – nu kommer fra.

Det er blot nogle af de alarmerende fakta i FN’s Flygtningehøjkommissariats årlige rapport Global Trends. Rapporten er sprængfyldt med data over klodens tilstand på flygtningeområdet. Og det er ikke munter læsning. Som FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, udtrykte det, da rapporten blev offentliggjort:

”Flere mennesker bliver fordrevet af krig og forfølgelse, og det er bekymrende i sig selv. Men de faktorer, som truer flygtninge, stiger også. På havet dør et skræmmende antal flygtninge hvert år. På land flygter folk fra krig for at finde deres vej blokeret af lukkede grænser. Lukning af grænser løser ikke problemet.”

Når man dykker ned i bilagene til rapporten, finder man Danmarks placering på FN’s rangliste over de lande, der modtager flest flygtninge i forhold til økonomiske muskler og størrelse. De to afrikanske lande, DR Congo og Etiopien, er suverænt de to lande, der har det højeste antal flygtninge målt på landenes økonomi. De modtager henholdsvis 471 og 453 flygtninge for hver dollar i BNP pr. indbygger. Danmark modtager til sammenligning under 1 flygtning, og derfor dumper vi helt ned på 74.-pladsen. Til sammenligning modtager Tyskland knap 7 og ligger nummer 41 på den globale rangliste.

Rapporten dokumenterer også, at langt de fleste flygtninge allerede i dag bliver hjulpet i nærområderne af nogle af verdens allerfattigste og mindst udviklede lande. Næsten 9 ud af 10 flygtninge – 86 pct. – får i dag beskyttelse i udviklingslande. For bare 20 år siden var det ”kun” 70 pct.