’Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

Danmark er blot nr. 74 på FN’s globale rangliste over lande, der modtager flest flygtninge i forhold til landenes økonomiske muskler. Og vi er nr. 34, når det handler om antal flygtninge i forhold til indbyggere. Men den politiske menu til efteråret står alligevel på nye stramninger af udlændingelovgivningen.

Danmark tilhører det bløde globale midterfelt, når det handler om at modtage flest flygtninge i forhold til vores økonomiske muskler og størrelse. Den årlige rangliste fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, gennemhuller myten om, at Danmark er en flygtningemagnet. Danmark er blot nummer 74 på listen over de lande, der modtager flest flygtninge i forhold til landenes økonomiske velstand. Vi er overhalet af lande som Sverige, Tyskland og Holland.

Vi kravler højere op ad listen, når det drejer sig om antallet af flygtninge i forhold til indbyggere. Her kommer vi ind på en plads som nummer 34. Men vi er klart distanceret af vores nordiske nabolande.

Fattige lande løfter mest

Figur 1 | Forstør   Luk

Grafik 4 viser antallet af flygtninge modtaget af et land pr. 1 US dollar købekraftparitet for den enkelte indbygger i landet. Så jo højere tallet er, jo større er presset på landets økonomi.

Kilde: “Global Trends 2015”, UNHCR.

Hvor Danmark blot har modtaget 5 flygtninge pr. 1.000 indbyggere, har Sverige taget imod 17 og Norge 10. Det er dog ingenting i forhold til et land som Libanon. Her er næsten hver femte person i landet flygtning – svarende til 183 for hver 1.000 indbyggere. Se figur 1.

Selv om Danmark tilhører det globale midterfelt, vil den politiske menu til efteråret endnu en gang byde på nye stramninger af udlændingelovgivningen i forsøg på at nedbringe antallet af asylansøgere.

Dansk Folkeparti møder op til de økonomiske forhandlinger om en 2025-plan med en stribe barske krav til regeringen. Partiet vil bl.a. gøre grænsekontrollen permanent, erstatte integrationsplaner med en hjemsendelsesstrategi, fjerne optjeningsretten til dagpenge for folk med midlertidigt ophold i Danmark, give udgangsforbud for visse asylansøgere, indføre et forbud mod religiøs hovedbeklædning i folkeskolen, stramme familiesammenføringsreglerne, fjerne flygtninges retskrav på en bolig og tage et opgør med de internationale konventioner.

Specielt de internationale konventioner kan give politisk ballade. Selv om Venstre før valget også lagde op til at ændre på konventionerne, har tonen nu fået en anden lyd. Løkke understregede på partiets sommergruppemøde, at det ikke kommer til at ske. Fastholder han til efteråret, at Venstre ikke vil være med til at ændre på konventionerne, risikerer Løkke derfor at havne i en storm af anklager om løftebrud.

Tragisk trio

Hvert eneste minut året rundt blev 24 mennesker i snit drevet på flugt fra krig, konflikt eller forfølgelse et sted i verden sidste år – svarende til 34.000 om dagen. Over halvdelen af dem var børn under 18 år. Dermed er antallet af flygtninge nået op på 65 millioner mennesker. Det er næsten 6 millioner flere end året før og det højeste antal siden Anden Verdenskrig.

Den blodige borgerkrig i Syrien er en væsentlig årsag til det rekordstore antal flygtninge. Næsten 5 millioner var flygtet ud af landet ved udgangen af sidste år. Syrien udgør nu sammen med Afghanistan og Somalia en tragisk trio af lande, hvorfra over halvdelen af verdens flygtninge – 54 pct. – nu kommer fra.

Det er blot nogle af de alarmerende fakta i FN’s Flygtningehøjkommissariats årlige rapport Global Trends. Rapporten er sprængfyldt med data over klodens tilstand på flygtningeområdet. Og det er ikke munter læsning. Som FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, udtrykte det, da rapporten blev offentliggjort:

”Flere mennesker bliver fordrevet af krig og forfølgelse, og det er bekymrende i sig selv. Men de faktorer, som truer flygtninge, stiger også. På havet dør et skræmmende antal flygtninge hvert år. På land flygter folk fra krig for at finde deres vej blokeret af lukkede grænser. Lukning af grænser løser ikke problemet.”

Når man dykker ned i bilagene til rapporten, finder man Danmarks placering på FN’s rangliste over de lande, der modtager flest flygtninge i forhold til økonomiske muskler og størrelse. De to afrikanske lande, DR Congo og Etiopien, er suverænt de to lande, der har det højeste antal flygtninge målt på landenes økonomi. De modtager henholdsvis 471 og 453 flygtninge for hver dollar i BNP pr. indbygger. Danmark modtager til sammenligning under 1 flygtning, og derfor dumper vi helt ned på 74.-pladsen. Til sammenligning modtager Tyskland knap 7 og ligger nummer 41 på den globale rangliste.

Rapporten dokumenterer også, at langt de fleste flygtninge allerede i dag bliver hjulpet i nærområderne af nogle af verdens allerfattigste og mindst udviklede lande. Næsten 9 ud af 10 flygtninge – 86 pct. – får i dag beskyttelse i udviklingslande. For bare 20 år siden var det ”kun” 70 pct.

Forrige artikel En ønskeseddel på over 100 milliarder kroner En ønskeseddel på over 100 milliarder kroner Næste artikel Kina i strategisk opkøbsrus i Europa Kina i strategisk opkøbsrus i Europa
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.