Verden har forandret sig, og derfor må Danmarks udviklingspolitik også forandre sig.

Sådan lyder argumentet fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), når han skal forklare, hvorfor Danmark har skiftet fokus fra klassisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse til migration og klima.

Ser man på statistikkerne over antallet af fordrevne mennesker i verden, er der da også store forandringer at få øje på. Der er i dag flere flygtninge og internt fordrevne personer end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Over 80 millioner. Det er samtidig en fordobling på bare 10 år. Se figur 1.

Så der er rigeligt brug for de danske udviklingskroner på migrationsområdet. En af de organisationer, der nyder godt af det danske fokusskifte, er FN-organisationen International Organization for Migration, IOM, der i finanslovsforslaget står til at modtage 50 millioner kroner næste år og 100 millioner året efter. Organisationen er en dansk darling og en nøglepartner for EU, der i stigende grad fokuserer på migrationsbekæmpelse, rutemonitorering og assisteret hjemsendelse af strandede migranter.

Jeg ved, I har meget travlt med jeres egne diskussioner om at eksternalisere migration til tredjelande. Men lige nu har vi en kæmpe migrationskrise for næsen af os på Afrikas Horn, som slet ikke får nogen opmærksomhed

Mohammed Abdiker
Regionaldirektør for FN's Migrationsorganisation, IOM

Alligevel får det danske engagement for verdens migranter og flygtninge en lunken anmeldelse af regionaldirektøren for IOM på Afrikas Horn, Mohammed Abdiker. På et besøg i København for nylig var han nærmere desperat efter at råbe danske politikere op.

”Jeg ved, at I har meget travlt med Afghanistan. Jeg ved, I har meget travlt med jeres egne diskussioner om at eksternalisere migration til tredjelande. Men lige nu har vi en kæmpe migrationskrise for næsen af os på Afrikas Horn, som slet ikke får nogen opmærksomhed,” siger Mohammed Abdiker.

Han henviser til, at der er borgerkrig i det nordlige Etiopien samtidig med, at Saudi-Arabien har intensiveret sine deportationer af etiopiske migranter, så der de seneste to måneder er landet fly i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, med samlet set over 40.000 migranter, der er blevet smidt hjem igen efter at være indvandret illegalt i Saudi-Arabien.

“Vi har allerede set migranter rykke fra Etiopien over grænsen til Sudan, og nu hvor Saudi-Arabien lukker sine grænser endnu mere, er der en risiko for, at de titusindvis af migranter på Afrikas Horn i samarbejde med menneskesmuglere finder nye ruter mod Europa. Hvis vi ikke håndterer den situation og får større international hjælp til det, så kan det meget vel blive et problem for Europa i den nærmeste fremtid,” siger Mohammed Abdiker.

”Vi mangler ressourcer. Vi forventer mere international solidaritet. Men der sker ikke noget.”

Saudisk massedeportation

Den østlige migrationsrute fra landene på Afrikas Horn – fra Etiopien, Somalia, Eritrea og Djibouti over Adenbugten og op gennem det krigsplagede Yemen til Saudi-Arabien og de andre rige golfstater – er på få år blevet en af de mest trafikerede migrationsruter i verden. Saudi-Arabien har masser af ufaglærte job i byggebranchen og landbruget, som etiopiere er villige til at tage for noget nær sulteløn. Og den udbredte fattigdom i store dele af Etiopien er en stærk drivkraft for især mange unge mænd.

Men siden 2017 har Saudi-Arabien lukket sine grænser mere og mere og forsøgt at sætte en stopper for den illegale migration. På fire år har landet deporteret op mod en halv million etiopiske migranter. Den situationen har Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker på DIIS, fulgt nøje med i.

”Langt størstedelen af de mange etiopiske migranter i Saudi-Arabien bliver anholdt og smidt i deportationslejre, hvor de bliver mishandlet, tortureret og krænket, inden de bliver smidt på fly hjem. Over de seneste fire år har Saudi-Arabien kørt en af de største operationer med det formål at flytte mennesker gennem luften, vi har set i nyere tid. Vi snakker om titusindvis af etiopiere om måneden, der flyves i pendulfart retur til Etiopien og ofte lander midt om natten i hovedstaden Addis Ababa,” forklarer Adam Moe Fejerskov.

Han deler forventningen med IOM-direktøren om, at mange af de deporterede migranter vil overveje nye ruter – især nu, hvor der er borgerkrig i Etiopiens Tigray-provins, så mange af migranterne ikke har et fredeligt hjem at vende tilbage til.

”Jeg er ikke i tvivl om, at den migrationskrise kombineret med den interne konflikt i Etiopien kan skubbe flere folk længere væk. Vi ved, at der allerede er millioner af etiopiere, der er internt fordrevne. En del af dem vil også overveje, om de måske skal prøve lykken længere væk,” siger Adam Moe Fejerskov.

Eller som IOM-direktøren Mohammed Abdiker udtrykker det: ”Det er en illusion at tro, at man kan stoppe migration. Hvis du lukker én dør, vil en ny dør blive åbnet. Menneskesmuglere vil altid finde nye ruter.”

Det er en illusion at tro, at man kan stoppe migration. Hvis du lukker én dør, vil en ny dør blive åbnet. Menneskesmuglere vil altid finde nye ruter

Mohammed Abdiker
Regionaldirektør for FN's Migrationsorganisation, IOM

Stemmer med fødderne

De europæiske lande har godt nok haft et stigende fokus på at stoppe migration siden flygtningekrisen i 2015, men tiltagene fokuserer mest på symptomerne – på opsætning af hegn ogf flygtningelejre i nærområderne, samt hjemsendelse af migranter.

“I den Europæiske Union har vi set en stigende interesse i først og fremmest at håndtere de store migrantstrømme siden 2015. EU har støttet os med 450 millioner euro over årene til at hjælpe migranter fra Sahel, Vestafrika og Afrikas Horn. Det er godt. Men det er mest en europæisk interesse. Det er sådan, jeg ser det,” siger Mohammed Abdiker.

”På globalt plan er det tydeligt, at den internationale solidaritet ikke er der,” siger han og henviser til, at der stadig er en lille håndfuld fattige lande i Mellemøsten og Afrika, der huser størstedelen af regionens flygtninge og migranter. Se figur 2.

“Spørgsmålet er som altid: Får disse lande og FN den nødvendige internationale støtte? Svaret er nej. Ikke for øjeblikket. Og så er der den risiko, at folk vil stemme med deres fødder og bevæge sig andre steder hen,” siger Mohammed Abdiker.

Han håber på, at der også kan komme mere fokus på de bagvedliggende årsager til migrationen – først og fremmest den store økonomiske ulighed i verden.

”Størstedelen af verdens migration sker af økonomiske årsager. Folk leder efter job og bedre fremtidsmuligheder end dem, de kan finde derhjemme,” siger Mohammed Abdiker.

”Det er muligt at undgå den her storskala-migration på lang sigt, hvis vi skaber økonomisk udvikling og tillader migranter at være produktive for deres lande. Hvis man støtter den Afrikanske Unions etablering af en frihandelszone og skaber øget regional integration i Afrika, vil der være færre, der rykker ud af Afrika,” foreslår han og understreger samtidig, at det mest af alt er en europæisk myte, at alle afrikanere står på spring for at migrere til Europa:

“Det er en del af BBC-effekten, at europæiske medier og politikere fokuserer så meget på det lille antal migranter, der forsøger at krydse Middelhavet. Størstedelen af al afrikansk migration foregår internt i Afrika og er både lovlig og regulær,” siger han.

En maskine der kan forudse flygtningestrømme 

Flygtningestatistikkerne viser, at et usædvanligt højt antal mennesker er begyndt at “stemme med fødderne”, som Abdiker formulerer det. Men trods statistikkernes tydelige tale, er regionaldirektøren bekymret for, at politikerne undervurderer den opgave, verdenssamfundet står over for i de kommende år. 

Der er en stigende tendens til fordrivelse i de kommende år

Charlotte Slente
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

En betingelse for at kunne hjælpe de rigtige steder er, at man har en nogenlunde klar idé om, hvor man skal kigge hen. Til det formål har Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med IBM udviklet en ny maskinlæringsmodel. Den giver sit bedst kvalificerede, databaserede bud på, hvordan de næste tre år vil se ud: Hvor mange vil blive drevet fra hus og hjem i de kommende år - og hvorfra?

“Det handler om at forstå DNA’et bag fordrivelse,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Om modellen faktisk virker, vil de kommende år vise. Men indtil videre kan man teste dens akkuratesse på den nære fortid. For de 24 migrationsudsatte lande, som er blevet udvalgt til modellen, kan modellen i de fleste tilfælde slå FN’s nuværende redskab.

Når maskinen analyserer de næste to år, er budskabet dystert: 7,2 millioner mennesker vil inden udgangen af næste år ufrivilligt blive drevet væk hjemmefra. Oveni de 80 millioner, der allerede i dag er på flugt verden over.

“Der er en stigende tendens til fordrivelse i de kommende år,” som Charlotte Slente opsummerer det.  

Ifølge generalsekretæren er modellens styrke, at den kan forudsige bevægelser i nogle af de områder, som verdenssamfundet ikke har sine øjne på lige nu. Når akutte katastrofer bliver til langstrakte kriser, som det blandt andet er tilfældet i Nigeria, Cameroun, Sydsudan og særligt DR Congo, har den offentlige bevågenhed det med at falde.  Når IOM’s Mohammed Abdiker efterspørger solidaritet på de områder, som ikke fordriver folk til Europa, kan denne model måske være en hjælp til at få beslutningstagerne til at se helheden. 

Også de glemte kriser vil i de kommende år tvinge folk til at flygte. Kan vi kigge lidt ind i fremtiden, vil vi være mindre tilbøjelige til at blive taget på sengen. Og så er der mulighed for forebyggelse. 

“Det giver mulighed for at koordinere indsatsen, så forskellige aktører kan planlægge og på forhånd kanalisere ressourcerne derhen, hvor der sandsynligvis bliver et behov,” siger Charlotte Slente.

Muligheden for forebyggelse er modellens styrke. Men det er også dens begrænsning. Pludseligt opståede kriser og uventede naturkatastrofer i morgen kan ikke nødvendigvis aflæses med de data, vi har i dag. En model er aldrig klogere end sine data, og derfor skal man ikke forvente, at maskinlæringen er flygtningehjælpens nye columbusæg.

“Modellen kan ikke stå alene. Den skal bruges af eksperter, som forstår årsagerne til fordrivelse i dybden,” siger Charlotte Slente.

Løfter Danmark sin byrde?

En af de førende danske migrationsforskere mener, det er illusorisk at tro, man kan stoppe migration fuldstændigt. Men det er legitimt nok at forsøge at håndtere strømmene. Så skal der bare afsættes langt flere penge.

”Hvis man vitterligt mente det alvorligt, at man vil bekæmpe migration, så er der brug for flere midler, flere forskellige indsatser og en tydeligere demonstreret dansk solidaritet i forhold til også at tage del i den globale byrdefordeling,” siger Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS og uddyber den sidste pointe.

”Selv indenfor et strengt migrationsbekæmpende perspektiv er det i Danmarks egen interesse at vise en villighed til at tage vores del af byrden og ikke bare sende problemet og nogle penge til eksempelvis Rwanda,” siger hun.

”For hvad ville der ikke ske, hvis lande som Uganda og Jordan og andre lande, der rigtigt længe har huset hovedparten af verdens flygtninge, i stedet vendte rundt og gjorde som os og sagde: ’Nu gider vi ikke længere, nu sender vi problemet videre?’ Så ville der først for alvor være dømt ny flygtningekrise i Europa,” siger migrationsforskeren.

“Vi hjælper i dén grad derude,” svarer udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

“Vi er et af de lande i verden, der giver mest bistand. Og vi har et fantastisk samarbejde med FN. Vi giver utrolig meget til de organisationer, der arbejder med flygtninge,” siger han.  

Men idéen om at tage imod flere flygtninge er han ikke meget for.  

“To tredjedele af dem, der kommer hertil, har ikke et beskyttelsesbehov. Det betyder bare, at dem, der har det sværest, bliver skubbet om bagerst i køen, fordi de ikke har ressourcer til at betale menneskesmuglere. Vi skal have et andet flygtningesystem, for det her fungerer bare ikke. Det er grundlæggende uretfærdigt,” siger ministeren.

Længere perspektiv

Men Ninna Nyberg Sørensen advarer mod et for snævert fokus, når regeringen forsøger at bekæmpe migration med udviklingspolitikken. Der skal ikke kun penge til monitorering af ruterne eller til projekter målrettet økonomisk fremgang i afsenderlandene. Ingen af delene stopper migrationen. En økonomisk fremgang vil på kort sigt tværtimod ofte betyde en stigning i antallet af migranter, påpeger forskeren. 

Selv indenfor et strengt migrationsbekæmpende perspektiv er det i Danmarks egen interesse at vise en villighed til at tage vores del af byrden og ikke bare sende problemet og nogle penge til eksempelvis Rwanda

Ninna Nyberg Sørensen
Seniorforsker, DIIS

”Såfremt målet med udviklingsbistanden er at begrænse migrationen til Danmark, så skal bistanden tænkes meget bredere. Migration og udvikling hænger sammen. Men det er et problem, hvis man bruger et middel – bistanden – til et indenrigspolitisk formål om at overbevise danske vælgere om, at der ikke kommer fremmede mennesker herop, hvis vi bruger pengene på det. Det er en fejlslutning,” siger Ninna Nyberg Sørensen. 

”Migrationen stiger, fordi uligheden er blevet større. For migration handler meget om ulighed. Den handler om, at der er enorm forskel på de liv, man kan leve forskellige steder på kloden. Hvis man er ung og ikke har adgang til noget som helst, så er den ligefremme løsning at flytte sig. Det der med at vente på udviklingen, er der mange, der er trætte af.” 

Der er derfor brug for den mere klassiske og langsigtede udviklingshjælp, såsom at fremme rettigheder og retsstatsprincipper, hvis man vil bremse migrationen. 

”De danske rettighedsprojekter er ikke nødvendigvis knyttet direkte til økonomisk udvikling, men de er vigtige for de unge rundt omkring i verden, der vil vide sig sikre på, at der er en retsstat, der beskytter dem og bekæmper korruption. Det er nogle af de ting, der skal sammentænkes, hvis udviklingsbistandens migrationsbegrænsende sigte skal have en effekt. Og så skal der være et længere perspektiv. Vi snakker 20-30 år,” siger Ninna Nyberg Sørensen.