En fjerdedel af de ældste elever i folkeskolen spiser lige så ofte fastfood som rugbrødsmadder til frokost, hvis de da ikke skipper den helt. Næsten hver tiende er overvægtig, og stadig flere børn flytter hjemmefra uden at kunne kokkerere selv de simpleste retter.

[quote align="right" author="Lone Carlson Formand, Foreningen for Madkundskab"]Man bliver bekymret, fordi eleverne har så usandsynlig lidt forstand på det, som i virkeligheden handler om livsduelighed. Hvis man ikke ved, hvordan man spiser ordentligt, så er man ilde stedt.[/quote]

Alt det kunne folkeskolen være med til at rette op på, men det gør den ikke. Skolemadsordninger er lagt på is, hjemkundskabsundervisningen er en farce, og børnene aner intet om fødevarer, eller hvad det vil sige at spise sundt.

Sagen er, at tiderne har ændret sig, uden at skolen har fulgt med, mener Anne-Birgitte Agger, direktør i Fonden Københavns Madhus, som står bag en række madprojekter i hovedstadens folkeskoler.

“Vi er nået til tredje generation, der er vokset op uden husmødre, og vores børn er væk hjemmefra det meste af hverdagens timer. Vi kan ikke længere tage for givet, at børn lærer at lave mad derhjemme. Derfor har skolerne et medansvar og er det rigtige sted at sætte ind med både maddannelse, madhåndværk og madkundskab,” siger hun.

Også formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson vil have skolerne til at spille en større rolle.

I april viste en DR-rundspørge, at en tredjedel af landets folkeskoler tilbød mindre undervisning i hjemkundskab end de to timer om ugen i to år, som Undervisningsministeriet anbefaler. Samme måned viste en undersøgelse fra Coop, at 84 pct. af skolerne bruger 12 kr. eller mindre per elev per undervisningsgang. 

Det gør alt sammen Lone Carlson bekymret for børnene:

“Man bliver bekymret, fordi eleverne har så usandsynlig lidt forstand på det, som i virkeligheden handler om livsduelighed. Hvis man ikke ved, hvordan man spiser ordentligt, så er man ilde stedt,” siger hun.

Ifølge professor i fødevarepolitik og innovation ved Aalborg Universitet Niels Heine Kristensen bunder problemet i, at folkeskolens tilgang til det at lære børnene om fødevarer og sundhed i årevis har været for oplevelsesbaseret og uden videre tanke på læring eller grundlæggende maddannelse. 

“Det kan være hyggeligt at besøge en bondemand og se en ko, men det lærer børnene ikke så meget af,” siger han og forsætter:

“Problemet er, at folkeskolen igennem rigtig mange år har været vant til at fokusere på snæver indlæring i dansk, matematik osv. Men vores folkeskolelov lægger faktisk også vægt på dannelse i langt bredere forstand. Man har ikke været vant til at tænke mad ind som et pædagogisk eller sundhedsmæssigt værktøj.”

Reformen er en forspildt mulighed

En af intentionerne i den nye folkeskolereform er netop at give mad og måltider en mere fremtrædende rolle, men selvom reformen giver et skub i den rigtige retning, er det langt fra nok. Med reformen vil politikerne bringe respekten for faget tilbage og integrere mad, måltider og sundhed i fremtidens skole. 

Fra sommerferien ændrede faget navn til madkundskab for at signalere, at det handler lige så meget om fødevarer og sundhed, som om at kunne lægge et viskestykke rigtigt sammen. I de nye læringsmål for faget har man skruet op for maddannelsen og ned for rengøring. Fra 2020 skal alle, der underviser i madkundskab, være uddannet i faget – hvilket ikke har været tilfældet indtil nu.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) opfordrer skolerne til at tænke madkundskab ind i de understøttende undervisningstimer ved for eksempel at tage i skolehave eller arbejde i udekøkkener.

Den nye tilgang er blevet modtaget med begejstring: Det oversete hyggefag bliver nu taget seriøst. Men mens ambitionerne er vokset og fagmålene gjort klarere, er de grundlæggende økonomiske og ressourcemæssige rammer stadig de samme. Der er stadig ingen minimumsgrænse for, hvor mange timers madkundskab en elev skal have, og skoleledelsen kan fortsat vælge at bruge ned til 6 kr. per elev per undervisningsgang.

Ifølge undervisningsministeren står de økonomiske rammer, som hun medgiver kan være stramme visse steder, ikke i vejen for en god undervisning, så længe læreren har de rette kompetencer. 

”Det kommer til at betyde rigtig meget, at lærerne får det kompetenceløft. Så kan man godt inden for de nuværende økonomiske rammer sikre gode måltider og god undervisning om råvarer og maddannelse,” siger Christine Antorini.

Madkundskabslærerne ser dog ikke det store lys i den nye skolereform. I Coop-undersøgelsen fra april svarede kun 6 pct., at de troede, at børnene ville komme til at opleve en stor forskel på madundervisningen efter reformen.

Tove Preisler, projektchef i den almennyttige forening Haver til Maver, er glad for, at flere kommuner og skoler kan se værdien i at arbejde aktivt med maden som en del af skoledagen. Men hun savner en samlet plan, hvis alle skal med:

”Der er behov for en overordnet strategi på området og klare målsætninger med handleplaner, som frem for alt peger på konkrete initiativer. Og så skal der følge økonomiske ressourcer med,” siger Tove Preisler.

Flere penge kommer hun til at spejde langt efter, fortæller Christine Antorini. Undervisningsministeren vil gerne være med til at sætte gang i pilotprojekter og støtte nye initiativer, der kan fungere som inspirationskilde for andre skoler, understreger hun. Det gjorde hun for eksempel ved at gå sammen med daværende fødevareminister, Karen Hækkerup, om at give to millioner kr. til det nationale skolehavenetværk sidste år. Men grundholdningen er stadig, at hvis den enkelte skole vil give sig i kast med noget, som ligger ud over madkundskabstimerne, så er det en prioritering, den enkelte skole eller kommune selv må foretage, siger hun.  

”Med skolereformen har vi sat mål for, hvad børnene skal lære, men det er kommunerne og skolerne, der skal finde ud af, hvordan de når dem,” siger Christine Antorini.

Et nyt klasseværelse i haven

En lang række kommuner og skoler rundt om i landet er allerede godt på vej med at bruge fødevarer og madlavning som anderledes læringsplatform. Mandag Morgen har samlet en række erfaringer fra danske skoler, hvor man bruger mad og måltider som en integreret del af undervisningen. Se figur til slut.

Et af de steder, hvor man har fået øjnene op for madens muligheder, finder man i Aarhus. Efter sparring med et lokalt netværk af aktører omkring pædagogiske haver og med projektlederne bag Haver til Maver tog kommunen en beslutning tidligere på året.  

Tre forskellige steder i byen blev der rettet an til, at kommunens skoler kunne få sig et stykke jord til en skolehave.

Tilslutningen blandt skolerne var stor. Selvom muligheden først kom langt inde i skoleåret, og efter den normale årsplanlægning havde fundet sted for længst, meldte 25 klasser sig til. I løbet af maj kunne klasserne troppe op og gå i gang med at bearbejde deres bare markstykke.

Frem til sommerferien var de derude i fire hele dage, og hver gang var der en gartner koblet på som vejleder.

Henover sommeren lavede klasserne et vagtskema, så haven blev passet, og i løbet af sensommeren og efteråret skal eleverne høste og lave mad af afgrøderne.

Dét, at børnene selv har været med i hele processen er altafgørende for, om de tager tingene til sig. Og det har de gjort, fortæller konsulent Anne Dissing Rasmussen, ansvarlig for Haver til Maver i Aarhus Kommune.

“Forældrene har meldt tilbage, at de har fået madpoliti derhjemme, fordi børnene går op i, at familiens indkøb følger samme standarder for økologi og friske grøntsager, som de netop har lært i skolehaven,” fortæller hun.

Madkundskab i kantinekøkkenet

På Nymarkskolen i Svendborg, som er en ungeskole for kommunens ældste elever, er de også godt i gang.  Skolens pilotprojekt ”LOMA-Lokal Mad” kombinerer en fælles skolemadsordning med det at anvende lokale råvarer og at inddrage eleverne i madlavningen som led i deres undervisning.

[quote align="right" author="Bent Egberg Mikkelsen Professor i folkesundhed og ernæring, Aalborg Universitet"]Politikerne skal ikke bestemme, hvad folk spiser derhjemme, men de må godt blande sig i, hvad der foregår i skolen.[/quote]

Med støtte fra Svendborg Kommune investerede skolen i et moderne produktionskøkken og en spisesal, og i oktober 2013 tændte man første gang op under de store gryder. 

Siden da har alle elever haft LOMA på skoleskemaet i en til to uger om året. Klassen bliver delt i to hold, og det ene hold samarbejder med køkkenchef Camilla Suna om tilberedning og servering af det daglige varme måltid til de ca. 300 unge mennesker, som er tilmeldt skolemadsordningen for øjeblikket.

Det andet hold bliver i klassen, hvor de arbejder fagligt med ernæring, fødevareproduktion, økologi og madspild. Eleverne besøger også producenter, der leverer råvarer til køkkenet, som led i skolens Åben Skole-strategi.

Udover den store tilmelding til ordningen har Nymarkskolen oplevet at flere elever spiser frokost nu efter, at LOMA er blevet indført. 

Ph.d.-studerende, Dorte Ruge fra University College Lillebælt og Aalborg Universitet har netop afleveret sin afhandling, hvor hun har fulgt etableringen af LOMA på Nymarkskolen som case.

”Da det fælles måltid blev indført sidste år, blev det klart, at 30-40 pct. af skolens elever tilsyneladende ikke var vant til at spise frokost. Det ser ud til, at ændringerne på skolen har haft den sundhedsfremmende effekt, at elever, der før gik i byen efter fastfood, er begyndt at købe LOMA-mad eller at tage deres egen mad med for at kunne spise sammen med de andre,” siger hun

Forskningsresultaterne tyder på, at skolens investering i et produktionskøkken og spisesal har haft en positiv effekt både på elevernes næring, læring og handlekompetence: 

”Eleverne har bygget mere viden om mad og fødevarer ovenpå den, de havde med fra faget hjemkundskab og hjemmefra. I køkkenet får de nyttige hands-on erfaringer med, hvordan man planlægger, tilbereder og serverer sund mad for mange ,” fortæller Dorte Ruge.

Madskoler til alle

Dorte Ruges observationer er ikke de eneste, der dokumenterer de positive effekter ved at indføre skolemadsordninger og lade børnene deltage i madlavningen.

Onsdag i sidste uge fremlagde forskningscenteret OPUS under Københavns Universitet resultaterne af deres omfattende skolemadsprojekt på en éndagskonference om “Fremtidens madløsninger for fremtidens børn”.

Resultaterne viser, at efter en forsøgsperiode på tre måneder med sæsonbestemt og hjemmelavet ny nordisk mad til frokost spiste eleverne sundere: flere grøntsager, mere fisk, flere fibre og færre mættede fedtstoffer. Og det havde en positiv effekt. Børn med for højt blodtryk fik lavere blodtryk, mindre fedt i blodet og deres risiko for at udvikle diabetes faldt.

I hovedstaden har Københavns Madhus bevist, at ideen om madskoler ikke er forbeholdt helt særlige skoler, men kan bredes ud til mange. Med en anseelig pose penge fra kommunen til køkkenombygninger har Madhuset indtil videre omdannet ni københavnske skoler til madskoler. Her har 60-90 pct. af alle elever tilmeldt sig den fælles madordning. 

Drømmen er, at der skal komme endnu flere, og derfor bliver alle nye skoler i Københavns Kommune bygget som madskoler. Men hvis madskolerne skal gøre noget for alle, skal alle være med. Det mener madhusets leder, Anne-Birgitte Agger, tiden er inde til. Hun har ikke berøringsangst over for ideen om at gøre skolemad til et fælles, politisk anliggende.

“Selvfølgelig vil langt de fleste forældre hylde en madordning, som fritager dem fra alt madpakkebesværet. Den opgave vil de med glæde give fra sig. Men selvfølgelig kun hvis maden har bedre kvalitet end den, de selv kan lave. Og det kan godt lade sig gøre, hvis man er ambitiøs og praktisk ,” siger hun.   

Skolemad spøger stadig

Bent Egberg Mikkelsen, professor i folkesundhed og ernæring på Aalborg Universitet, er helt enig i Anne-Birgitte Aggers betragtning.

“Politikerne skal ikke bestemme, hvad folk spiser derhjemme, men de må godt blande sig i, hvad der foregår i skolen. Grunden til, at den foregående regerings forsøg på at gøre skolemadsordninger obligatoriske mislykkedes, var ikke, at de ville gøre det obligatorisk, men at alt for mange skoler endte med at købe elendig mad til børnene. Og så bredte oprøret sig,” siger han.

Oprøret, som Bent Egberg Mikkelsen kalder det, var dengang, at en lang række skoler droppede forældrebetalte, sunde madordningerne efter en forsøgsperiode tilbage i 2009, hvor Venstre og Konservative sad på magten. Der blev ikke meldt nok børn til.

Selvom det umiddelbart ligner et afskrækkende nederlag, løber hverken undervisningsminister Christine Antorini eller fødevareminister Dan Jørgensen skrigende bort.

”Min holdning er, at det vil være rigtig godt, hvis børnene fik serveret sund, forældrebetalt mad,” siger Christine Antorini.

Og fødevareministeren har også ved flere lejligheder givet udtryk for, at han gerne så sundere mad ude på skolerne:

”Skolemad er yderst vigtig. Det er hos børnene, madvanerne dannes, og det er skolens arbejde at gøre børn og unge bevidste om, hvad de putter i munden, og hvilke konsekvenser det har for miljø og dyrevelfærd,” sagde han, da han tiltrådte som minister i december sidste år.

”Men der ligger ikke lige en kæmpe sæk med mange millioner og venter på at blive brugt til skolemad,” sagde han dog ved samme lejlighed.

Hverken fødevareministeren eller undervisningsministeren har lige nu konkrete planer om tage skolemadsordningerne op igen.

[graph title="På besøg på Sund By Skole" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/98394-siha_fig00_sund-mad-skole.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/16018-siha_fig00_sund-mad-skole.png" text=""]Kilde: Mandag Morgen på baggrund af John Fisher, projektchef hos Life Lab, Californien, Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, Camilla Suna, køkkenchef på Nymarkskolen i Svendborg, Tove Preisler, projektchef for Haver til Maver, ph.d.-studerende Mikkel Jacobsen fra Aalborg Universitet og forskningscenteret OPUS under Københavns Universitet. [/graph]