Folkeskolen mangler maddannelse

Hver fjerde elev spiser spiser lige så ofte fastfood som rugbrødsmadder til frokost, og næsten hver tiende er overvægtig. Men trods det gør den nye skolereform intet for at styrke børnenes sunde kostvaner. Det er forældrenes opgave og ellers op til den enkelte skole at prioritere en særlig madprofil, siger undervisningsminister Christine Antorini (S). Kritikken kommer bl.a. fra Anne-Birgitte Agger, direktør i Fonden Københavns Madhus, som står bag en række madprojekter i hovedstadens folkeskoler. Tiderne har ændret sig, uden at skolen er fulgt med, mener Madhus-direktøren. “Vi kan ikke længere tage for givet, at børn lærer at lave mad derhjemme. Derfor har skolerne et medansvar og er det rigtige sted at sætte ind med både maddannelse, madhåndværk og madkundskab,” siger hun og bakkes op af flere eksperter. I denne uges afsnit af artikelserien Madkampen tegner Mandag Morgen modellen for fremtidens skole, hvor eleverne dyrker skolehaver, og sund kost indgår i alle fag.

En fjerdedel af de ældste elever i folkeskolen spiser lige så ofte fastfood som rugbrødsmadder til frokost, hvis de da ikke skipper den helt. Næsten hver tiende er overvægtig, og stadig flere børn flytter hjemmefra uden at kunne kokkerere selv de simpleste retter.

Alt det kunne folkeskolen være med til at rette op på, men det gør den ikke. Skolemadsordninger er lagt på is, hjemkundskabsundervisningen er en farce, og børnene aner intet om fødevarer, eller hvad det vil sige at spise sundt.

Sagen er, at tiderne har ændret sig, uden at skolen har fulgt med, mener Anne-Birgitte Agger, direktør i Fonden Københavns Madhus, som står bag en række madprojekter i hovedstadens folkeskoler.

Login