Fondene træder nølende ind i klimakampen

GRØN OMSTILLING Klimaet er kommet på dagsordenen hos mange af de største danske fonde, men flere mangler
klare klimamålsætninger, og grønne investeringer lader vente på sig, viser ny rundspørge. Eksperter opfordrer til større og klarere klimaambitioner fra Fondsdanmark.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af Anna Fenger Schefte
Journalist

Lige før danskerne pakkede bilerne for køre ud i det danske sommerland, meldte A.P. Møller Fonden med Ane Uggla som bestyrelsesformand ud, at de vil donere 400 millioner kroner i startkapital til et internationalt forskningscenter, der skal forske i og udvikle klimaløsninger til skibsfartsindustrien. En industri, som på globalt plan, står for tre procent af verdens samlede CO2-udledninger, og som samlet set har forpligtet sig til at halvere udledningerne i 2050.

Den internationale klimafond KR Foundation blev etableret tilbage i 2014 af Villum Fonden og fik dengang en milliard kroner i ryggen og ti år til at fremme den grønne omstilling.

Realdania gav i 2019 190 millioner kroner til organisationen C40, som er et netværk mellem verdens største og frontløbende byer på klimaområdet. Et netværk, som Realdania sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children’s Investment Fund Foundation har støttet siden 2013.

Selv om flere danske fonde de seneste år har rettet blikket mod klimaudfordringen, er der stadig lang vej igen, før Fondsdanmark for alvor melder sig ind i klimakampen. Det er konklusionen af en ny rundspørge blandt 15 af Danmarks 25 største fonde, som konsulentvirksomheden Kraft & Partners har lavet. 

Undersøgelsen viser, at tre ud af fire af Danmarks 15 største fonde godt nok har overvejet at gøre noget for klimaet det seneste år, men at der, når det kommer til reel klimahandling, hos mange af fondene, stadig er et stort rum for forbedring. Klima er stadig langt fra mainstream, når fondene uddeler penge, og det er stadig kun 40 procent, som har en konkret klimamålsætning, og som offentligt støtter op om regeringens målsætning om 70 procents CO2-reduktion.

Dertil er det kun to ud af tre af de største fonde, som siger, at hensynet til klimaet indgår, når de investerer deres egenkapital. 

Det er ifølge Helene Hagel, som er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, overraskende og langt fra godt nok: “Det undrer mig, at der ikke er fuld plade, når det handler om klimamålsætninger og investeringer – det burde alle store institutioner i samfundet i 2020 have styr på,” siger hun.

Blev klima et område, som danske fonde for alvor trådte ind på, kunne det give et markant momentum til regeringens klimaambitioner. Fondene ville, ifølge flere eksperter, kunne bidrage med risikovillig kapital til eksempelvis forskning og udvikling af nye teknologier. Herudover har Klimapartnerskabet for finanssektoren identificeret et investeringsbehov på 600 milliarder kroner frem mod 2030 for at gennemføre klimaomstillingen i erhvervslivet, hvilket en klar klimapolitik, når fondene investerer deres mere end 400 milliarder kroner, som de i dag har i egenkapital, ville kunne bidrage markant til.

Markus Bjørn Kraft, som er direktør for Kraft og Partners, der står bag undersøgelsen, vurderer, at klima er et helt oplagt område for fondene at engagere sig i.

“Klima passer godt til fondenes måde at agere på, det kræver risikovillig kapital, langsigtet tænkning, og det er et område, som virkelig rummer samfundssind, som er en vigtig del af fondenes DNA,” siger han.

Det understøttes af fondsdirektør for den internationale klimafond, KR Foundation, Brian Valbjørn Sørensen.

“Klimakrisen er en af de største udfordringer, det globale samfund står over for i de kommende årtier (...) Derfor er det helt oplagt og nødvendigt, at filantropien engagerer sig i klimadagsordenen,” siger han og fortsætter: “Der er flere gode klimaprojekter, end vi og de få øvrige fonde med fokus på klima kan støtte”.

Ikke klassisk fondsområde

Når man kigger på de danske fondes uddelinger, er klimaområdet i dag dog langt fra at være mainstream. Natur og miljø udgør kun 4,3 procent af fondenes samlede uddelinger og fik samlet set 589 millioner kroner ud af de i alt 17 milliarder kroner, der blev bevilget af danske fonde og fondslignende foreninger i 2018 – dette er dog eksklusive penge bevilget til forskning, hvor der også er bevillinger inden for klimaområdet. 

Det er ikke kun herhjemme, at fondenes klimauddelinger lader vente på sig. Internationale analyser viser, at det endnu kun er omkring tre til fem procent af de samlede penge, som på globalt plan hvert år uddeles fra fondene, som gives til klima- og miljøområdet.

En af forklaringerne er helt oplagt, at flere fonde – både herhjemme og i andre lande – er bundet af deres fundatser og derfor ikke har juridisk mandat til at uddele penge til klimaprojekter.

“Klimaproblematikken er en nyere dagsorden, som er kommet til, årtier efter at mange af fondenes vedtægter er skrevet. Det tager tid, hvis en fond ønsker at inkludere nye aspekter i sin uddelingspolitik,” forklarer Hanne Elisabeth Rasmussen, som er sekretariatschef i Fondenes Videnscenter.

Der er dog så småt en bevægelse i gang, hvilket analysen fra Kraft & Partners også bekræfter. 9 ud af 15 af de adspurgte fonde siger, at de overvejer at gøre noget mere for klimaet. Ud over KR Foundation, A.P. Møller Fonden og Realdania har fonde som eksempelvis Bitten og Mads Clausen Fonden, Nordea Fonden, Industriens Fond og Novo Nordisk Fonden uddelt store summer til klimaprojekter.

“Der er flere og flere fonde, som begynder at fokusere på klima. Vi har set en helt klar bevægelse i den retning inden for de seneste fem-seks år,” siger international chef i CONCITO, Jarl Krausing.

Det understøttes af Markus Bjørn Kraft: “Fondenes fokus på klima er helt klart stigende. Der er flere af fondene, som kigger på, hvordan de skal gribe det an i praksis, f.eks. for eksempel i form af krav til deres leverandører, udvikling af nye støtteområder, nye strategier og formulering af konkrete mål,” siger han.

Der er også uden for Danmarks grænser flere og flere eksempler på fonde, som de seneste år har dedikeret større summer til klimaudfordringen. Særligt i USA har man de seneste år set flere af de store fonde gå ind med store donationer på klimaområdet. Et eksempel er den Chicago-baserede Bullit-foundation, som arbejder for at udfase brugen af fossile brændstoffer og reducere udledningen af drivhusgasser. De uddeler blandt andet en årlig pris til en ung miljøforkæmper og har støttet en lang række projekter med fokus på grøn omstilling og klima, blandt andet for byggeri og byudvikling.

Der er også flere eksempler i vores europæiske nabolande: Schweiziske The Charles Léopold Mayer Foundation, franske The Daniel and Nina Carasso Foundation, som er stiftet af Danone-familien, og IKEA Foundation er eksempler på europæiske fonde, som også de seneste år er begyndt at øremærke penge til projekter inden for klimaområdet.

En af de danske fonde, som endnu ikke har klimaprojekter, er Trygfonden. De kan i forhold tilifølge deres fundats godt gå i retning af klimaområdet, men her lyder dog hverken et klarklart ja elle nej til, hvorvidt klima kan blive et satsningsområde de kommende år.

De bakker i dag ikke officielt op om regeringens klimamål, men oplyser, at de er i gang med et “afdækningsarbejde” i forhold tilforbindelse med Verdensmålene og “en justeringsproces af vores nuværende strategi, som er cirka otte år gammel.”.

”Om vi i fremtiden skal have fokus på klima, vil blive en vurdering af, hvad der i øvrigt er vigtigt at beskæftige sig med, og hvad vi mener at kunne have af impact,” siger TryghedsGruppen og TrygFondens administrerende direktør Rie Emilie Odsbjerg Werner og peger på, at klima og bæredygtighed er noget, de “i stigende grad forsøger at tænke ind i egen drift” og i forhold til forbindelse med krav til leverandører, når fonden eksempelvis indkøber refleksveste, bamser og andet udstyr, som indgår i deres filantropiske aktiviteter.

Særlig type kapital

KR Foundation uddeler cirka 100 millioner kroner om året. A.P. Møller Fonden uddelte 491,7 millioner kroner i 2019, Carlsbergfondet 534,7 millioner kroner i 2019. Det er i rene penge selvsagt ikke kæmpe summer, hvis man sammenligner med, hvad der ligger i kasserne hos myndigheder og virksomheder.

Men hvis man ser på, hvilken type kapital, fondene kommer med, står det klart, at fondene har en anden mulighed for at skubbe på forandring. Deres midler er det, den amerikanske forsker Rob Reich ligefrem kalder ”society’s risk capital”, fordi fondene ikke som politikerne er valgt på mandat fra befolkningen eller har krav om vækst og afkast som mange virksomheder.

Fondene kan derfor tage first-mover -risici, når det kommer tilhandler om testfaser og implementering af løsninger, der ikke er mainstream. De kan fremme nye dagsordener og derved hjælpe med at bringe eksempelvis grønne energiløsninger hurtigere på markedet eller skubbe på for nye klimavenlige forbrugsvaner. Investeringer, som ofte anses for at være for risikofyldte eller for langsigtede for private investorer og stater. Det er også erkendelsen hos flere fonde i dag.

“Filantropien er kendetegnet ved, at den kan gå ind i projekter, som hverken stat eller marked har tilstrækkelig interesse i eller incitamenter til at gå ind i. Den tankegang abonnerer vi også på i KR Foundation,” siger Brian Valbjørn Sørensen.

Den amerikanske Rockefeller Foundation er et andet eksempel. De har som erklæret ambition at “katalysere og skalere transformative innovationer, skabe atypiske partnerskaber, som spænder over flere sektorer samt tage risici som andre ikke kan – eller ønsker.”.

Og netop derfor, kan fondenes penge spille en vigtig rolle i at nå de internationale klimaforpligtelser – både herhjemme og globalt:“Fondene kan komme til at spille en nøglerolle i forhold til klimaudfordringen. Og flere fonde viser allerede i dag, hvordan de er med til at understøtte innovation, engagement og forståelse, som er med til at styre samfundsudviklingen i en grøn retning,” siger Jarl Krausing.

Meget at forbedre i investeringspolitikken

Fondenes årlige uddelinger er dog kun halvdelen af historien om fondenes klimaengagement. Den anden del er alle de milliarder, som fondene i dag har i egenkapital og i dag forvalter på forskellig vis. Her er ingen af fondene bundet af fundatser, og her har fondene med deres formueforvaltning og investeringer også muligheder for at melde sig ind i klimakampen.

Netop investeringsområdet er i flere rapporter udpeget som et af de allervigtigste områder, når det kommer tilhandler om den grønne omstilling. Tidligere klimachef for FN Christiana Figueres, har blandt andre udtalt, at “måden, vi allokerer kapital på de næste fem år, vil afgøre livsmulighederne på planeten de næste 300 år”.

Men når man kigger på, hvordan fondene forvalter deres formuer og deres investeringer, er der dog også, ligesom med uddelingerne, et langt stykke vej, når det kommer tilhandler om at tænke klimaet ind i investeringspolitikken. Undersøgelsen fra Kraft Partners viser, at det godt nok er to ud af tre af de største danske fonde, som siger, at de tænker klimaet ind i deres investeringspolitik.

I en anden undersøgelse af 31 af de største danske fonde fra Fondenes Videnscenter offentliggjort lige før sommerferien siger 65 procent også, at de har integreret miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold (ESG) i deres kriterier for investeringer, mens 58 procent screener investeringerne i forhold tilefter ESG-parametre.

Undersøgelsen viser dog også, at de 16 fonde, der har impact-investeringer, kun har impact-investeringer for 3,1 milliarder kroner. Det svarer til 1,5 procent af de pågældende fondes samlede investeringer, der er på næsten 200 milliarder kroner. Der er altså tale om en lille andel af fondenes samlede formuer, hvor klimaet er tænkt med.

Et par eksempler: Villum Fonden og Velux Fondene oplyser til Mandag Morgen, at 10 procent af den bundne formue bliver investeret i grønne investeringer, som bidrager til bekæmpelse af klimaforandringer og forøgelse af ressourceeffektivitet, for eksempel gennem produktion af vedvarende energi, energieffektivitet og udvikling af fremtidens grønne teknologier. Frem mod 2023 ønsker de at forøge denne type investeringer yderligere til 15 procent.

Novo Nordisk Fonden oplyser, at deres datterselskab, Novo Holdings, har ejerandele i en række selskaber inden for bioindustri, hvilket udgør cirka 10 procent af deres samlede portefølje.

Realdania oplyser, at de klimascreener alle investeringer, men at “alle investeringer inddrager en lang række kriterier og derfor også andre kriterier end miljø og klima”.

Det er ikke tilfredsstillende, mener Helene Hagel fra Greenpeace: “Det burde være standard at klimascreene alle investeringer for samtlige af de store fonde – det er gennem deres investeringer og formueforvaltning, at de virkelig kan rykke noget”.

Den pointe bliver bakket op af Jarl Krausing: “Nogle fonde er godt begyndt, men for mange fonde er det ikke godt nok. Der er alt for stor afstand mellem, hvad de siger, og hvad de gør med de penge, de selv har kontrol over. Det bliver fondene nødt til at gøre noget ved”.

De danske fonde er dog ikke alene om at have svært ved at investere med klimaet i baghovedet. En opgørelse over de amerikanske fonde viser, at kun 7,5 procent af de samlet set mere end 900 milliarder dollar, som de amerikanske fonde sidder på, er investeret ud fra miljømæssige eller sociale kriterier.

I undersøgelsen fra Fondenes Videnscenter udtrykker flere fonde interesse for impact-investments, men nævner en række barrierer. Blandt andet mener de, at det er vanskeligt at finde de rigtige projekter, der passer med fondens eller foreningens fokus, idet de ofte tilstræber, at impact-investeringerne flugter med deres filantropiske fokus. Og at det kan være svært at finde projekter af høj nok kvalitet.

Derudover nævner fondene som barriere, at de forventer lavere afkast af impact-investeringerne. Her viser mange undersøgelser dog, at afkastet fra ESG- investeringer i dag giver det samme som konventionelle investeringer. Med den kommende EU-taksonomi for ESG-investeringer, der sikrer langt større sammenlignelighed, vil det også være langt nemmere for fondene at kunne sikre sig, at potentielle projekter er af høj kvalitet.

En løftestang til legitimitet

Der har de seneste år ad flere omgange været heftig debat om fondenes position i samfundet, skattefordele, uddelinger med videre. Og fondsområdet har generelt været genstand for lidt af et politisk slagsmål, hvor deres legitimitet ofte er sat til debat.

Jarl Krausing ser en risiko for en legitimitetskrise for fondene qua deres nuværende investeringspolitik: “Fondene er sat i verden for at gøre godt, så hvis de investerer på en måde, som ikke fordrer en positiv samfundsudvikling, så kan de nemt komme i problemer,” siger han og fortsætter: “Der er både herhjemme og globalt et voksende krav til filantropien om at spille en rolle i forhold tilforbindelse med klimaudfordringen – og det gælder både uddelinger og investeringer.”.

Det er også analysen fra Markus Bjørn Kraft: “Hvis fondene i forhold til deres investeringspolitik kan vise, at de investerer ud fra klima og bæredygtighed, vil det være med til at understøtte deres position og legitimitet”.

Han forudser også, at klimaet vil blive en langt vigtigere filantropisk dagsorden inden for de næste par år: “Jeg tror, vi vil se langt flere, der vil få flere klimafokuserede indsatser og flere fonde med en stærkere klimaprofil de kommende år – også når det kommer tilhandler om deres investeringer.”

Omtalte personer

Hanne Elisabeth Rasmussen

Direktør, Fondenes Videnscenter,
MBA (Henley/University of Reading 2011)

Jarl Krausing

Vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Helene Hagel

Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2014)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu