Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet

Formanden for regeringens ekspertgruppe for efteruddannelser, Stina Vrang Elias, roser isolerede elementer af den nye trepartsaftale om fremtidens voksen- og efteruddannelse. Men overhalingen af systemet må ikke stoppe her, hvis det skal imødegå udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

Søndag i sidste uge kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sætte flueben ved en af de større af efterårets sejre.

En trepartsaftale om fremtidens efteruddannelsessystem faldt på plads efter intense forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet. Aftalen på 24 tætskrevne A4-sider indeholder et væld af tiltag af større eller mindre karakter, der samlet løber op i 2,5 mia. kr., som bl.a. skal komme fra det såkaldte økonomiske råderum. Se tekstboks.

11 centrale punkter i trepartsaftalen

En del af anbefalingerne er tydeligvis inspireret af regeringens ekspertgruppe på området. Den afleverede sit katalog af anbefalinger i forsommeren, og formanden, Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA, tilhører derfor den forholdsvist snævre skare, der lige nu har det bedste og mest forkromede overblik over voksen- og efteruddannelsesjunglen. 

Hendes analyse af den nye trepartsaftale er da også, at der er lagt en vigtig trædesten på vejen mod et moderne, fleksibelt og fremtidssikret efteruddannelsessystem. Men også at der fortsat er et stykke vej at gå. 

"Det er vigtigt at rose aftalen, for der er rigtig mange gode elementer," siger Stina Vrang Elias. 

Men der mangler fortsat nogle fundamentale forandringer, hvis systemet skal fremtidssikres, mener hun. 

"Det er ikke alle nødvendige forandringer, som er behandlet af denne trepartsaftale, og som derfor fortsat udestår. Jeg vælger mere at se det som starten og ikke afslutningen," som hun udtrykker det.

Trepartsaftalen blev ellers badet i roser, da den blev lanceret søndag i sidste uge. Således udtrykte de fleste af arbejdsmarkedets parter stor tilfredshed. Dog skumlede ingeniørernes fagforening, IDA, og Akademikerne over det forholdsvis lille fokus på højtuddannede. Men generelt var det den positive stemning, der gennemsyrede reaktionerne.

Stina Vrang Elias understreger, at der isoleret set er grund til klapsalverne.

"Der er et stort og nødvendigt fokus på de mange voksne danskere, der ikke kan læse, skrive og regne – og som simpelthen har for svage digitale kompetencer. Denne gruppe er sårbar på et arbejdsmarked, hvor kompetencebehovet skifter. For kan du ikke læse, skrive og regne, kan arbejdsmarkedet være et skræmmende sted at være, når du skal opkvalificeres," siger hun.

OECD’s PIAAC-undersøgelse fra 2014 viste eksempelvis, at knap 600.000 voksne danskere har utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Og det står også på første side i den nye trepartsaftale, at det er vigtigt at komme det problem til livs.

Ufleksibelt system 

Med indsatsen for de basale færdigheder er fundamentet for et nyt og bedre voksen- og efteruddannelsessystem mere eller mindre på plads, mener Stina Vrang Elias. Til gengæld er hun bekymret for, om to andre elementer, der også har en mere fundamental karakter, favnes tilstrækkeligt af aftalen. 

Det ene handler om fleksibiliteten i systemet – eller manglen på samme. Der vil blive brug for at se på udformningen af et mere responsivt system, der kan tilpasses de enkelte virksomheder og deres medarbejdergrupper.

"Det gik mere og mere op for mig under vores arbejde, at systemet har en logik og en tankegang, der udspringer af det formelle uddannelsessystem," siger hun.

Det er nemlig ikke, fordi det nuværende system skorter på forskellige uddannelser, der kan plukkes ned fra hylderne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Men så snart en virksomhed eller organisation og deres ansatte har behov for en opkvalificering, som går på tværs af uddannelsesniveauer – og når der tilmed er tale om forskellige faggrupper – så kommer det nuværende system til kort.

Stina Vrang Elias peger på et eksempel, som hun og ekspertgruppen selv blev mødt med:

En kommune ønskede at forebygge ældre borgeres fald i hjemmene. Det krævede et kursus for både SOSU-assistenter, sygeplejersker og læger. Hvis kurset skulle være fuldt dækkende, skulle det faktisk strikkes sammen af nogle elementer fra en professionshøjskole, en SOSU-skole og et universitet.

"Og den kombination udfordrer vores nuværende udbudsstruktur, som i dag tænker meget i søjler. Det skal vi adressere og arbejde med. Skal vi skabe et moderne og fleksibelt efteruddannelsessystem, skal vi ende der, hvor en virksomhed – i overført betydning – bevæger sig hen i et hus, fortæller om sine behov, hvorefter uddannelsen skræddersyes til netop den virksomhed. Der er elementer af det i aftalen, men spørgsmålet er, om det er nok. Det skal vi holde et vågent øje med," vurderer hun.

Nødvendigheden af et såkaldt mere responsivt efteruddannelsessystem bliver kun større i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

"Virksomheder investerer i nye maskiner, medarbejdere skal undervises i at betjene dem, og samtidig bliver virksomhederne mere globale, og medarbejderne skal lære at samarbejde på nye måder. Tingene går hurtigere, ligesom udviklingen ofte går på tværs af brancher. Derfor har vi brug for et mere responsivt uddannelsessystem, som kan agere på tværs," siger hun. 

Personer under 30 år favoriseres

Stina Vrang Elias peger på en anden vigtig og fundamental ting: En ændring af hele balancen i det danske uddannelsessystem. 

For selv om livslang læring er blevet et vigtigt begreb i skåltalerne, ikke mindst når samtalen kommer ind på disruption og den hastige udvikling på arbejdsmarkedet, er livslang læring ikke umiddelbart noget, der står særlig stærkt, når man betragter pengestrømmene. Der findes ikke præcise tal for fordelingen af uddannelsesmidlerne, men tænketanken DEA har tidligere lavet et slag på tasken over fordelingen af midlerne i Danmark. 

"Det viste, at 97 pct. går til det traditionelle uddannelsessystem og personer under 30 år, mens der går 3 pct. til voksen- og efteruddannelse. Vi må derfor spørge os selv, om vi har den rette balance?" siger Stina Vrang Elias og fortsætter:

"I Danmark har vi ikke tradition for, at man begynder som smed og senere bliver ingeniør. I en tid med så store omvæltninger er vi nødt til at spørge, om det ikke er nødvendigt, at vi kommer til at se helt anderledes på det."

Netop det perspektiv var ikke en del af treparten, men bør have et langt større fokus i den uddannelsespolitiske debat, mener hun. 

Det er naturligvis et økonomisk fordelingsspørgsmål, som i sidste ende er politisk. Ekspertgruppen pegede dog selv på muligheden for at indføre en personlig uddannelseskonto for hver enkelt dansker, som man i løbet af arbejdslivet kunne bruge bredt til voksen‐, efter‐ og videreuddannelse i forhold til at sikre sin egen fastholdelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Lidt på linje med dengang man indførte et pensionssystem. Formålet skal ikke mindst være at øge motivationen og vende den udvikling, at færre danskere tager en efteruddannelse. Se figur 1.

Færre danskere tager en efteruddannelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af kursister toppede midt under krisen i 2010, hvor den daværende VK-regering skar 20 pct. af støtten til de virksomheder, der sender medarbejdere på efteruddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik (VEU10)

"Du skal selv kunne styre og bestemme, hvordan du vil omskole dig. Det handler også om at øge motivationen. Hvis man hver måned ser, at man har opsparet en dag til efteruddannelse, er man måske også mere tilbøjelig til at bruge det," siger hun. 

Lige præcis den løsning blev der ikke plads til. I stedet er der skabt en omstillingsfond, men den retter sig primært mod nedslidte medarbejdere samt ufaglærte og faglærte.

"Det er meget positivt, at der etableres en omstillingsfond. Men ser vi på arbejdsmarkedet mere bredt, er der behov for, at alle uanset uddannelsesbaggrund får mulighed for omskoling. I forrige uge meldte Nordea ud, at man vil fyre 6.000 medarbejdere. Der vil være personer, der får behov for at uddanne sig ud af brancher, hvor teknologien tager over. Alle vil have behov for at uddanne sig igennem hele livet, ikke kun bestemte grupper," siger Stina Vrang Elias.

Trepartsaftalen er på den måde et stort skridt på vejen mod et endnu bedre videre- og efteruddannelsessystem, der på mange måder har fungeret godt og vundet internationale priser. Men på den anden side er det også et system, som sjældent er på den store politiske dagsorden, og som dermed heller ikke får den store bevågenhed. 

"Voksen- og efteruddannelsessystemet er ikke på agendaen, og det er måske naturligt. Meget få meningsdannere, embedsmænd og politikere er storforbrugere af efteruddannelse eller har gået på et AMU-kursus, mens alle har gået i folkeskolen. Det kan være svært at identificere sig med. Men det ændrer ikke ved, at det er enormt vigtigt for hver enkelt af os og som samfund," siger hun.

Forrige artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Næste artikel I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.