Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet

Formanden for regeringens ekspertgruppe for efteruddannelser, Stina Vrang Elias, roser isolerede elementer af den nye trepartsaftale om fremtidens voksen- og efteruddannelse. Men overhalingen af systemet må ikke stoppe her, hvis det skal imødegå udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

Søndag i sidste uge kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sætte flueben ved en af de større af efterårets sejre.

En trepartsaftale om fremtidens efteruddannelsessystem faldt på plads efter intense forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet. Aftalen på 24 tætskrevne A4-sider indeholder et væld af tiltag af større eller mindre karakter, der samlet løber op i 2,5 mia. kr., som bl.a. skal komme fra det såkaldte økonomiske råderum. Se tekstboks.

11 centrale punkter i trepartsaftalen

En del af anbefalingerne er tydeligvis inspireret af regeringens ekspertgruppe på området. Den afleverede sit katalog af anbefalinger i forsommeren, og formanden, Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA, tilhører derfor den forholdsvist snævre skare, der lige nu har det bedste og mest forkromede overblik over voksen- og efteruddannelsesjunglen. 

Hendes analyse af den nye trepartsaftale er da også, at der er lagt en vigtig trædesten på vejen mod et moderne, fleksibelt og fremtidssikret efteruddannelsessystem. Men også at der fortsat er et stykke vej at gå. 

"Det er vigtigt at rose aftalen, for der er rigtig mange gode elementer," siger Stina Vrang Elias. 

Men der mangler fortsat nogle fundamentale forandringer, hvis systemet skal fremtidssikres, mener hun. 

"Det er ikke alle nødvendige forandringer, som er behandlet af denne trepartsaftale, og som derfor fortsat udestår. Jeg vælger mere at se det som starten og ikke afslutningen," som hun udtrykker det.

Trepartsaftalen blev ellers badet i roser, da den blev lanceret søndag i sidste uge. Således udtrykte de fleste af arbejdsmarkedets parter stor tilfredshed. Dog skumlede ingeniørernes fagforening, IDA, og Akademikerne over det forholdsvis lille fokus på højtuddannede. Men generelt var det den positive stemning, der gennemsyrede reaktionerne.

Stina Vrang Elias understreger, at der isoleret set er grund til klapsalverne.

"Der er et stort og nødvendigt fokus på de mange voksne danskere, der ikke kan læse, skrive og regne – og som simpelthen har for svage digitale kompetencer. Denne gruppe er sårbar på et arbejdsmarked, hvor kompetencebehovet skifter. For kan du ikke læse, skrive og regne, kan arbejdsmarkedet være et skræmmende sted at være, når du skal opkvalificeres," siger hun.

OECD’s PIAAC-undersøgelse fra 2014 viste eksempelvis, at knap 600.000 voksne danskere har utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Og det står også på første side i den nye trepartsaftale, at det er vigtigt at komme det problem til livs.

Ufleksibelt system 

Med indsatsen for de basale færdigheder er fundamentet for et nyt og bedre voksen- og efteruddannelsessystem mere eller mindre på plads, mener Stina Vrang Elias. Til gengæld er hun bekymret for, om to andre elementer, der også har en mere fundamental karakter, favnes tilstrækkeligt af aftalen. 

Det ene handler om fleksibiliteten i systemet – eller manglen på samme. Der vil blive brug for at se på udformningen af et mere responsivt system, der kan tilpasses de enkelte virksomheder og deres medarbejdergrupper.

"Det gik mere og mere op for mig under vores arbejde, at systemet har en logik og en tankegang, der udspringer af det formelle uddannelsessystem," siger hun.

Det er nemlig ikke, fordi det nuværende system skorter på forskellige uddannelser, der kan plukkes ned fra hylderne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Men så snart en virksomhed eller organisation og deres ansatte har behov for en opkvalificering, som går på tværs af uddannelsesniveauer – og når der tilmed er tale om forskellige faggrupper – så kommer det nuværende system til kort.

Stina Vrang Elias peger på et eksempel, som hun og ekspertgruppen selv blev mødt med:

En kommune ønskede at forebygge ældre borgeres fald i hjemmene. Det krævede et kursus for både SOSU-assistenter, sygeplejersker og læger. Hvis kurset skulle være fuldt dækkende, skulle det faktisk strikkes sammen af nogle elementer fra en professionshøjskole, en SOSU-skole og et universitet.

"Og den kombination udfordrer vores nuværende udbudsstruktur, som i dag tænker meget i søjler. Det skal vi adressere og arbejde med. Skal vi skabe et moderne og fleksibelt efteruddannelsessystem, skal vi ende der, hvor en virksomhed – i overført betydning – bevæger sig hen i et hus, fortæller om sine behov, hvorefter uddannelsen skræddersyes til netop den virksomhed. Der er elementer af det i aftalen, men spørgsmålet er, om det er nok. Det skal vi holde et vågent øje med," vurderer hun.

Nødvendigheden af et såkaldt mere responsivt efteruddannelsessystem bliver kun større i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

"Virksomheder investerer i nye maskiner, medarbejdere skal undervises i at betjene dem, og samtidig bliver virksomhederne mere globale, og medarbejderne skal lære at samarbejde på nye måder. Tingene går hurtigere, ligesom udviklingen ofte går på tværs af brancher. Derfor har vi brug for et mere responsivt uddannelsessystem, som kan agere på tværs," siger hun. 

Personer under 30 år favoriseres

Stina Vrang Elias peger på en anden vigtig og fundamental ting: En ændring af hele balancen i det danske uddannelsessystem. 

For selv om livslang læring er blevet et vigtigt begreb i skåltalerne, ikke mindst når samtalen kommer ind på disruption og den hastige udvikling på arbejdsmarkedet, er livslang læring ikke umiddelbart noget, der står særlig stærkt, når man betragter pengestrømmene. Der findes ikke præcise tal for fordelingen af uddannelsesmidlerne, men tænketanken DEA har tidligere lavet et slag på tasken over fordelingen af midlerne i Danmark. 

"Det viste, at 97 pct. går til det traditionelle uddannelsessystem og personer under 30 år, mens der går 3 pct. til voksen- og efteruddannelse. Vi må derfor spørge os selv, om vi har den rette balance?" siger Stina Vrang Elias og fortsætter:

"I Danmark har vi ikke tradition for, at man begynder som smed og senere bliver ingeniør. I en tid med så store omvæltninger er vi nødt til at spørge, om det ikke er nødvendigt, at vi kommer til at se helt anderledes på det."

Netop det perspektiv var ikke en del af treparten, men bør have et langt større fokus i den uddannelsespolitiske debat, mener hun. 

Det er naturligvis et økonomisk fordelingsspørgsmål, som i sidste ende er politisk. Ekspertgruppen pegede dog selv på muligheden for at indføre en personlig uddannelseskonto for hver enkelt dansker, som man i løbet af arbejdslivet kunne bruge bredt til voksen‐, efter‐ og videreuddannelse i forhold til at sikre sin egen fastholdelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Lidt på linje med dengang man indførte et pensionssystem. Formålet skal ikke mindst være at øge motivationen og vende den udvikling, at færre danskere tager en efteruddannelse. Se figur 1.

Færre danskere tager en efteruddannelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af kursister toppede midt under krisen i 2010, hvor den daværende VK-regering skar 20 pct. af støtten til de virksomheder, der sender medarbejdere på efteruddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik (VEU10)

"Du skal selv kunne styre og bestemme, hvordan du vil omskole dig. Det handler også om at øge motivationen. Hvis man hver måned ser, at man har opsparet en dag til efteruddannelse, er man måske også mere tilbøjelig til at bruge det," siger hun. 

Lige præcis den løsning blev der ikke plads til. I stedet er der skabt en omstillingsfond, men den retter sig primært mod nedslidte medarbejdere samt ufaglærte og faglærte.

"Det er meget positivt, at der etableres en omstillingsfond. Men ser vi på arbejdsmarkedet mere bredt, er der behov for, at alle uanset uddannelsesbaggrund får mulighed for omskoling. I forrige uge meldte Nordea ud, at man vil fyre 6.000 medarbejdere. Der vil være personer, der får behov for at uddanne sig ud af brancher, hvor teknologien tager over. Alle vil have behov for at uddanne sig igennem hele livet, ikke kun bestemte grupper," siger Stina Vrang Elias.

Trepartsaftalen er på den måde et stort skridt på vejen mod et endnu bedre videre- og efteruddannelsessystem, der på mange måder har fungeret godt og vundet internationale priser. Men på den anden side er det også et system, som sjældent er på den store politiske dagsorden, og som dermed heller ikke får den store bevågenhed. 

"Voksen- og efteruddannelsessystemet er ikke på agendaen, og det er måske naturligt. Meget få meningsdannere, embedsmænd og politikere er storforbrugere af efteruddannelse eller har gået på et AMU-kursus, mens alle har gået i folkeskolen. Det kan være svært at identificere sig med. Men det ændrer ikke ved, at det er enormt vigtigt for hver enkelt af os og som samfund," siger hun.

Forrige artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Næste artikel I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.