Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet

Formanden for regeringens ekspertgruppe for efteruddannelser, Stina Vrang Elias, roser isolerede elementer af den nye trepartsaftale om fremtidens voksen- og efteruddannelse. Men overhalingen af systemet må ikke stoppe her, hvis det skal imødegå udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

Søndag i sidste uge kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sætte flueben ved en af de større af efterårets sejre.

En trepartsaftale om fremtidens efteruddannelsessystem faldt på plads efter intense forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet. Aftalen på 24 tætskrevne A4-sider indeholder et væld af tiltag af større eller mindre karakter, der samlet løber op i 2,5 mia. kr., som bl.a. skal komme fra det såkaldte økonomiske råderum. Se tekstboks.

11 centrale punkter i trepartsaftalen

En del af anbefalingerne er tydeligvis inspireret af regeringens ekspertgruppe på området. Den afleverede sit katalog af anbefalinger i forsommeren, og formanden, Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA, tilhører derfor den forholdsvist snævre skare, der lige nu har det bedste og mest forkromede overblik over voksen- og efteruddannelsesjunglen. 

Hendes analyse af den nye trepartsaftale er da også, at der er lagt en vigtig trædesten på vejen mod et moderne, fleksibelt og fremtidssikret efteruddannelsessystem. Men også at der fortsat er et stykke vej at gå. 

"Det er vigtigt at rose aftalen, for der er rigtig mange gode elementer," siger Stina Vrang Elias. 

Men der mangler fortsat nogle fundamentale forandringer, hvis systemet skal fremtidssikres, mener hun. 

"Det er ikke alle nødvendige forandringer, som er behandlet af denne trepartsaftale, og som derfor fortsat udestår. Jeg vælger mere at se det som starten og ikke afslutningen," som hun udtrykker det.

Trepartsaftalen blev ellers badet i roser, da den blev lanceret søndag i sidste uge. Således udtrykte de fleste af arbejdsmarkedets parter stor tilfredshed. Dog skumlede ingeniørernes fagforening, IDA, og Akademikerne over det forholdsvis lille fokus på højtuddannede. Men generelt var det den positive stemning, der gennemsyrede reaktionerne.

Stina Vrang Elias understreger, at der isoleret set er grund til klapsalverne.

"Der er et stort og nødvendigt fokus på de mange voksne danskere, der ikke kan læse, skrive og regne – og som simpelthen har for svage digitale kompetencer. Denne gruppe er sårbar på et arbejdsmarked, hvor kompetencebehovet skifter. For kan du ikke læse, skrive og regne, kan arbejdsmarkedet være et skræmmende sted at være, når du skal opkvalificeres," siger hun.

OECD’s PIAAC-undersøgelse fra 2014 viste eksempelvis, at knap 600.000 voksne danskere har utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Og det står også på første side i den nye trepartsaftale, at det er vigtigt at komme det problem til livs.

Ufleksibelt system 

Med indsatsen for de basale færdigheder er fundamentet for et nyt og bedre voksen- og efteruddannelsessystem mere eller mindre på plads, mener Stina Vrang Elias. Til gengæld er hun bekymret for, om to andre elementer, der også har en mere fundamental karakter, favnes tilstrækkeligt af aftalen. 

Det ene handler om fleksibiliteten i systemet – eller manglen på samme. Der vil blive brug for at se på udformningen af et mere responsivt system, der kan tilpasses de enkelte virksomheder og deres medarbejdergrupper.

"Det gik mere og mere op for mig under vores arbejde, at systemet har en logik og en tankegang, der udspringer af det formelle uddannelsessystem," siger hun.

Det er nemlig ikke, fordi det nuværende system skorter på forskellige uddannelser, der kan plukkes ned fra hylderne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Men så snart en virksomhed eller organisation og deres ansatte har behov for en opkvalificering, som går på tværs af uddannelsesniveauer – og når der tilmed er tale om forskellige faggrupper – så kommer det nuværende system til kort.

Stina Vrang Elias peger på et eksempel, som hun og ekspertgruppen selv blev mødt med:

En kommune ønskede at forebygge ældre borgeres fald i hjemmene. Det krævede et kursus for både SOSU-assistenter, sygeplejersker og læger. Hvis kurset skulle være fuldt dækkende, skulle det faktisk strikkes sammen af nogle elementer fra en professionshøjskole, en SOSU-skole og et universitet.

"Og den kombination udfordrer vores nuværende udbudsstruktur, som i dag tænker meget i søjler. Det skal vi adressere og arbejde med. Skal vi skabe et moderne og fleksibelt efteruddannelsessystem, skal vi ende der, hvor en virksomhed – i overført betydning – bevæger sig hen i et hus, fortæller om sine behov, hvorefter uddannelsen skræddersyes til netop den virksomhed. Der er elementer af det i aftalen, men spørgsmålet er, om det er nok. Det skal vi holde et vågent øje med," vurderer hun.

Nødvendigheden af et såkaldt mere responsivt efteruddannelsessystem bliver kun større i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

"Virksomheder investerer i nye maskiner, medarbejdere skal undervises i at betjene dem, og samtidig bliver virksomhederne mere globale, og medarbejderne skal lære at samarbejde på nye måder. Tingene går hurtigere, ligesom udviklingen ofte går på tværs af brancher. Derfor har vi brug for et mere responsivt uddannelsessystem, som kan agere på tværs," siger hun. 

Personer under 30 år favoriseres

Stina Vrang Elias peger på en anden vigtig og fundamental ting: En ændring af hele balancen i det danske uddannelsessystem. 

For selv om livslang læring er blevet et vigtigt begreb i skåltalerne, ikke mindst når samtalen kommer ind på disruption og den hastige udvikling på arbejdsmarkedet, er livslang læring ikke umiddelbart noget, der står særlig stærkt, når man betragter pengestrømmene. Der findes ikke præcise tal for fordelingen af uddannelsesmidlerne, men tænketanken DEA har tidligere lavet et slag på tasken over fordelingen af midlerne i Danmark. 

"Det viste, at 97 pct. går til det traditionelle uddannelsessystem og personer under 30 år, mens der går 3 pct. til voksen- og efteruddannelse. Vi må derfor spørge os selv, om vi har den rette balance?" siger Stina Vrang Elias og fortsætter:

"I Danmark har vi ikke tradition for, at man begynder som smed og senere bliver ingeniør. I en tid med så store omvæltninger er vi nødt til at spørge, om det ikke er nødvendigt, at vi kommer til at se helt anderledes på det."

Netop det perspektiv var ikke en del af treparten, men bør have et langt større fokus i den uddannelsespolitiske debat, mener hun. 

Det er naturligvis et økonomisk fordelingsspørgsmål, som i sidste ende er politisk. Ekspertgruppen pegede dog selv på muligheden for at indføre en personlig uddannelseskonto for hver enkelt dansker, som man i løbet af arbejdslivet kunne bruge bredt til voksen‐, efter‐ og videreuddannelse i forhold til at sikre sin egen fastholdelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Lidt på linje med dengang man indførte et pensionssystem. Formålet skal ikke mindst være at øge motivationen og vende den udvikling, at færre danskere tager en efteruddannelse. Se figur 1.

Færre danskere tager en efteruddannelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af kursister toppede midt under krisen i 2010, hvor den daværende VK-regering skar 20 pct. af støtten til de virksomheder, der sender medarbejdere på efteruddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik (VEU10)

"Du skal selv kunne styre og bestemme, hvordan du vil omskole dig. Det handler også om at øge motivationen. Hvis man hver måned ser, at man har opsparet en dag til efteruddannelse, er man måske også mere tilbøjelig til at bruge det," siger hun. 

Lige præcis den løsning blev der ikke plads til. I stedet er der skabt en omstillingsfond, men den retter sig primært mod nedslidte medarbejdere samt ufaglærte og faglærte.

"Det er meget positivt, at der etableres en omstillingsfond. Men ser vi på arbejdsmarkedet mere bredt, er der behov for, at alle uanset uddannelsesbaggrund får mulighed for omskoling. I forrige uge meldte Nordea ud, at man vil fyre 6.000 medarbejdere. Der vil være personer, der får behov for at uddanne sig ud af brancher, hvor teknologien tager over. Alle vil have behov for at uddanne sig igennem hele livet, ikke kun bestemte grupper," siger Stina Vrang Elias.

Trepartsaftalen er på den måde et stort skridt på vejen mod et endnu bedre videre- og efteruddannelsessystem, der på mange måder har fungeret godt og vundet internationale priser. Men på den anden side er det også et system, som sjældent er på den store politiske dagsorden, og som dermed heller ikke får den store bevågenhed. 

"Voksen- og efteruddannelsessystemet er ikke på agendaen, og det er måske naturligt. Meget få meningsdannere, embedsmænd og politikere er storforbrugere af efteruddannelse eller har gået på et AMU-kursus, mens alle har gået i folkeskolen. Det kan være svært at identificere sig med. Men det ændrer ikke ved, at det er enormt vigtigt for hver enkelt af os og som samfund," siger hun.

Forrige artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Næste artikel I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.