Med en stribe af Danmarks største virksomheder rundt om bordet skal otte regionalt forankrede partnerskaber, såkaldte erhvervsfyrtårne, udvikle løsninger på nogle af samfundets allerstørste problemer.

Virksomhederne i de nye fyrtårne omfatter blandt andre Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos, Ørsted, Siemens Gamesa, Haldor Topsøe og Aalborg Portland. Ud over sådanne topvirksomheder består de otte partnerskaber også af universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, regioner, kommuner og en række klyngesamarbejder.

De skal sammen forsøge at finde løsninger på en række store samfundsudfordringer, som fedmeepidemien og emner inden for den grønne omstilling, som for eksempel udbygning af havvind, Power-to-X og lagring af CO₂.

Regeringen har afsat en milliard kroner til partnerskaberne, penge der er fundet ved at sanere i en række erhvervsstøtteordninger.

Samlet set er der tale om et nybrud i forhold til tidligere erhvervspolitiske satsninger. Sådan lyder vurderingen fra to af Danmarks førende eksperter på netop samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder.

”Regeringen har ryddet op i mange erhvervsstøtteordninger og arbejder nu mere strategisk. Det er en ny reformmodel, hvor man udpeger områder og emner for partnerskaberne, hvor man ikke på forhånd kender svaret. Samtidig trækker man en række forskellige aktører ind i arbejdet med løsningerne. Det kan forankre løsningerne i en bredere kreds,” siger Carsten Greve, der er professor ved CBS og forfatter til en række artikler og bøger om samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder.

Satsningen indgår i regeringens første reformpakke ”Danmark kan mere I”, en pakke, der også omfatter mere kontroversielle udspil, som for eksempel ønsket om at øge arbejdsudbuddet ved at sænke dagpengesatsen for dimittender.

Det kan være forklaringen på, at nybruddet ikke har fået den store omtale.

”Med partnerskaberne kan man sige, at regeringen sender problemer i udbud for så at lade markedet finde på de løsninger, der mest effektivt fører til løsning af problemerne. Det er klogt at designe samarbejdet på den måde, især når man som her tænker i udviklingsprojekter,” siger Ole Helby Petersen, der er professor ved Roskilde Universitet.

Ny type udbud baner vej for innovation

Nybruddet i erhvervspolitikken sker efter mere end et tiår med ønsker om mere offentligt-privat samarbejde omkring innovation. Trods tilførslen af trecifrede millionbeløb sætter den type samarbejder kun meget sjældent spor i form af varige løsninger.

”Der er blevet kastet mange offentlige millioner efter offentligt-private innovationspartnerskaber. Igen og igen får man udviklet løsninger, men ikke skabt et marked for dem. En forklaring fra vores forskning er, at man ikke tænker kommercialisering ind fra starten, og så bliver løsningerne ikke udbredt til andre end dem, der har udviklet dem,” siger Ole Helby Petersen.

Han betegner den manglende kommercialisering som et ”kæmpeproblem” i erhvervspolitikken.

Derfor er han positivt stemt, når han ser, at Lars Fruergaard fra Novo Nordisk, formand for partnerskabet i Region Hovedstaden, fra første færd fokuserer på, hvordan løsningerne kan skaleres fra projekt og finde vej til markedet.

”Det virker fornuftigt, at de fra starten af tvinger sig selv til at tænke kommercialisering ind i deres arbejde,” siger han.

De løsninger, produkter eller services, der bliver udviklet, og som regioner og kommuner kan ende med at skulle købe, skal udsættes for konkurrence. Derfor ligger der et krav om, at de deltagende regioner og kommuner udformer et offentligt udbud, også for de produkter og serviceløsninger, de selv har været med til at udvikle.

”Udbudsloven åbner direkte mulighed for, at offentlige myndigheder og private virksomheder kan indgå i særlige innovationspartnerskaber. Selv om det har været muligt i de seneste fem-seks år, er det kun blevet brugt en håndfuld gange. Det vil være oplagt, at de nye partnerskaber benytter sig af denne mulighed,” siger Ole Helby Petersen.

Fra projekt til fyrtårn

Det store spørgsmål er, om den nye reformmodel også er bæredygtig, om partnerskaberne kan udvikle sig til de regionale erhvervsfyrtårne, regeringen lægger op til, og ikke bare begynder og slutter med det første projekt.

Problemet med denne type strategiske satsninger kan være, at de eksempelvis ikke overlever et regeringsskifte.

”Regeringen selv lægger op til en horisont på mellem fem og ti år. Her tror jeg, det er vigtigt, at virksomhederne har sagt, at det ikke kun handler om offentlige støttekroner, men også at de selv vil investere aktivt undervejs. Hvis store virksomheder som Novo Nordisk, Danfoss og Grundfos investerer i det her, bliver det svært for kommende regeringer bare at lukke for hanerne,” siger Carsten Greve og fortsætter:

”Når virksomheder først går ind i den type samarbejder, så forpligter det.”

Ole Helby Petersen understreger også den lange tidshorisont som en forudsætning for succes.

”Det er sjældent, at politikerne kan stå bag satsninger med så lang en horisont, men hvis det skal lykkes, skal man holde fast i partnerskabet i 15 eller 20 år, så virksomhederne ved, at det her ikke bare forsvinder efter det næste valg,” siger han.