Forsvarsforlig i nyt lys

MM MENER: Der er som sædvanlig rift om pengene, når forsvarsforligsforhandlingerne går i gang og det potentielle trusselsbillede er tegnet op. Politikerne må prioritere et stærkt cyberforsvar langt højere ved det kommende forlig. For her er truslen allerede en realitet.

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

En ny krig tager i disse år form. Soldater erstattes af hackere, og det moderne missil er en computervirus eller en falsk nyhed. Kampen foregår online og hele infrastrukturer kan lammes med blot et museklik.

Mandag Morgen undersøger i dette tema den nye trussel i cyberspace fra hackere, troldehære og falske nyheder, som hele verden opruster til. Cybertruslerne vokser og ændrer sig hele tiden. Og Danmark er endelig vågnet op.

Verden gør klar til cyberkrig

MM MENER: Forsvarsforlig i nyt lys

Danmark får ny kommandocentral mod misinformation

”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede”

Frihedens pris

Danske soldater i Kill City skal rustes til russisk misinformation

Google og Facebook til kamp mod fake news

Om ikke ret længe bliver der trykket på startknappen for de måske vigtigste forsvarsforligsforhandlinger i mange år. Ikke alene fordi det nu ligger i kortene, at der skal tilføres flere penge til Forsvaret, men også fordi det er helt afgørende politiske svar på nye sikkerhedspolitiske udfordringer, politikerne skal finde frem til. Vi står med et ændret trusselsbillede fra Rusland og med et ændret USA under præsident Trump, der forlanger et større europæisk bidrag til NATO. Vi står over for en ny type krigsførelse, en ny type militære kompetencer og en ny type krigsmateriel, som slet ikke spillede samme rolle ved det seneste forsvarsforlig i 2012.

Den nye dagsorden, som ikke længere kan pakkes hen i et hjørne for mindre investeringer, mens de tre traditionelle værn laver hver deres lange ønskeseddel til næste forsvarsforlig, er cyberspionage, hacking, lækager af fortrolige informationer, spredning af misinformation og propaganda. Her bliver det ikke ved truslerne. Her er angrebsforsøg og angreb allerede daglig virkelighed. Også i vores land.

Den værdifulde strøm af fri information og ytringsfriheden i vores demokratiske samfund er blevet gjort til stærke våben rettet mod de selv samme frie samfund. Vi bør helt sikkert bekymre os om folk, der ubevidst eller endda bevidst spreder misinformation, men endnu mere bør vi bekymre os om de systematiske disinformationskampagner, der flyder rundt på internettet og i vores mediesystemer.

En ting er hacking, cyberspionage og digital pengeafpresning af virksomheder og offentlige institutioner, som har et berigelseskriminelt formål. Det er i sig selv en kæmpe udfordring. Noget andet er den politiske kriminalitet, som har til formål at undergrave og destabilisere vores demokratier.

Misinformation, desinformation, manipulation og propaganda fordrejer offentlighedens evne til at skabe mening ud af, hvad der sker i verden, og truer vores demokratiske processer. Konsekvenserne er polarisering, utryghed og fragmenterede strømme af information. En sivende, kollektiv tvivlskultur, mangel på tillid til samfundets institutioner og paranoia. Og den tendens er ikke bare en midlertidig udfordring for os. Den trussel ser ud til gradvis at antage permanent karakter.

Det kan være et meget stærkt forstyrrende vilkår for demokratiet. Falske nyheder og misinformation ødelægger kvaliteten af ​​diskursen i demokratiet og undergraver forholdet mellem borgere og deres regering. Tidligere forsøg på at påvirke den offentlige mening var baseret på ’en til mange’-distribution, men de sociale medier tillader propaganda at blive direkte målrettet brugere, der er mere tilbøjelige til at acceptere og dele en bestemt meddelelse, end andre er.

Internettets fædre gav os store løfter om en ny periode med håb og muligheder, med nemme grænseoverskridende forbindelser, global empati i krisesituationer og en demokratiseret ytringsfrihed for alle. Alligevel har internettet trods alle de store visioner vokset sig stort med betydelige demokratiske omkostninger, spredning af had og ekstremisme til følge, fordi vi tillod det at vokse kaotisk og vildt, og fordi vi sænkede vores agtpågivenhed over for forureningen af vores informationssfære.

Politisk og økonomisk cyberkriminalitet udgør en afgørende udfordring for det 21. århundrede. "Falske nyheder" er blot et symptom på en større social sygdom. Vores virkelige problem er tillid. Vores institutioner – det være sig politiske institutioner eller medier – er skrøbelige og åbne for angreb og manipulation fra grupper af de onde og fra trolls og bots. Fra ideologiske krigere af mange forskellige slags til hackende russere, terrorister og almindelige kriminelle, der alle opererer under forskellige motiver, men med de samme metoder. Vi må udvikle nye strategier til at håndtere vores nye fjender. Hvis vi ikke forstår, hvordan vi bliver manipuleret, bliver vi manipulatorernes agenter.

Når kampen om de nye ekstra penge til forsvarsforliget udspiller sig med alt, hvad der hører til af både lokalpatriotisme, våbenproducenternes lobbyisme og stærke relationer mellem politikerne og de enkelte værn – Søværnet, Hæren eller Flyvevåbnet – så anbefaler vi, at Danmark opgraderer det fjerde værn. Det, der tager vare på cybersikkerheden. Det er i høj grad her, verden omkring os opruster, både når det gælder om at forsvare sig, og når det gælder angrebsaktioner på nettet. Og det er her, det nuværende Center for Cybersikkerhed har brug for mere styrke. Det er her, vi har brug for en ny sikkerhedspolitisk strategi. Og der burde i Erhvervsministeriet være en helt klar interesse i at samle de danske software- og hardwareproducenter i en klynge af virksomheder, som kan bringe Danmark i topklasse på cyberforsvar og ind i eliten, når det gælder bekæmpelse af hacking, digital spionage og blokering af fjendtlige trolls og bots.

Et cyberforsvar og et forsvarsforlig løser ikke alt, hvad angår cyberkrig og misinformation. Det kræver en nøje og dygtig koordinering mellem flere ministerier, efterretningstjenester, virksomheder og myndigheder, som vi først lige er ved at få på benene, og det kræver en indsats af medierne, som kan være med til skærpet overvågning og agtpågivenhed i forhold til misinformation og desinformation.

Vi appellerer til, at politikerne ikke bare stopper huller i et forsvar, der er på hælene udstyrsmæssigt og hårdt spændt ud mellem løsning af opgaver, i henhold til dels det danske territorialforsvar, dels det arktiske territorialforsvar og dels den aktivistiske udenrigspolitik med deltagelse i flere samtidige aktioner i udlandet. Der må prioriteres. Og en af de vigtigste prioriteringer må være at tænke ikke alene på den traditionelle krigstrussel, som kan ramme os i fremtiden, men også på den trussel, som allerede er en realitet i dag, og som kan ende med at destabilisere demokratiet også på vores breddegrader.

Forrige artikel ”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede” ”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede” Næste artikel Svækket Solberg genvinder magten i Norge Svækket Solberg genvinder magten i Norge