Frihedens pris

Forhandlingerne om det næste forsvarsforlig adskiller sig markant fra de foregående. Rusland er igen blevet en trussel. USA har truet med at overlade europæerne til sig selv. Og for første gang i årtier skal der forhandles om et forsvarsbudget, der skal stige. Det volder tilsammen store politiske vanskeligheder.

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

En ny krig tager i disse år form. Soldater erstattes af hackere, og det moderne missil er en computervirus eller en falsk nyhed. Kampen foregår online og hele infrastrukturer kan lammes med blot et museklik.

Mandag Morgen undersøger i dette tema den nye trussel i cyberspace fra hackere, troldehære og falske nyheder, som hele verden opruster til. Cybertruslerne vokser og ændrer sig hele tiden. Og Danmark er endelig vågnet op.

Verden gør klar til cyberkrig

MM MENER: Forsvarsforlig i nyt lys

Danmark får ny kommandocentral mod misinformation

”Det er ikke potentielle trusler. Det sker allerede”

Frihedens pris

Danske soldater i Kill City skal rustes til russisk misinformation

Google og Facebook til kamp mod fake news

Om et par dage går det løs i Hviderusland. Kampvogne, faldskærmstropper, artilleri, og hvad der ellers hører til, når en enorm militær styrke på forventet 100.000 soldater øver angrebskrig, vil starte dieselmotorer og jetturbiner i en flere uger lang øvelse kaldet Zapad 17. Hviderusland grænser op til Letland, Litauen og Polen, og øvelsens størrelse, geografi og også navn – Zapad betyder “vest” – har skabt dybe panderynker i både de østeuropæiske NATO-lande og i NATO-alliancen.

Rusland har selv nedtonet øvelsens størrelse og understreget, at der er tale om en tilbagevendende øvelse, der finder sted hvert fjerde år. Men på baggrund af Ruslands annektering af Krim i 2014 og Ruslands fortsatte aktive støtte til russisksindede oprøreres krig for at løsrive det østlige Ukraine danner Zapad 17 et alvorligt bagtæppe for de kommende måneders forhandlinger om et nyt dansk forsvarsforlig. Og ganske symbolsk lægger Sverige på samme tid jord til den største øvelse i mange år, Aurora 17, med blandt andet amerikansk deltagelse.

Da det forrige forlig blev indgået i 2012, forudså ingen af de ansvarlige, at europæiske grænser blot to år senere ville blive flyttet ved hjælp af militær magt i form af blandt andet russiske specialstyrker, Spetsnaz, og marineinfanteri. Derfor blev det danske forsvarsbudget beskåret med historisk høje 15 procent, der fjernede Forsvarets udholdenhed og yderligere udtyndede dets evne til at føre selvstændig kamp.

I dag kan hverken Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet kæmpe uden støtte fra eller som en del af en større, allieret enhed. Hæren er forsvarsløs mod angreb fra fly og mangler panserværn plus en del mere, som er nødvendigt for at overleve mødet med en ligeværdig modstander. Flyvevåbnet har kampfly, men mangler stort set alt andet, inklusive lufttankningskapacitet og et jord- eller havbaseret forsvar mod fly og missiler. Søværnet har – få – nye fregatter, som mangler de våben, de er bygget til, nemlig langtrækkende luftforsvarsmissiler og missiler til forsvar mod ballistiske missiler.

Hverken Forsvarets Efterretningstjeneste eller ledende politikere tror, at Rusland i nogen nær fremtid vil angribe et NATO-land. Men stillet over for et mere aggressivt stort naboland har NATO-landene siden 2014 udvidet deres tilstedeværelse i Østeuropa. Og samtlige Østersølande – på nær Danmark – har forøget forsvarsbudgetterne markant. Det største af Østersølandene, Tyskland, ser ud til at forøge sit forsvarsbudget med omkring 10 procent om året.

Hensigten er at skabe tilstrækkelig mange militære muskler i Østersøregionen – hvor russisk militær er langt større end NATO-landenes forsvar – til at afskrække enhver tanke om at annektere hele eller dele af de tidligere Warszawapagt-lande. Blandt NATO-soldaterne i Østeuropa indgår soldater fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig og ikke mindst USA. Risikoen for, at en angribende russisk styrke kommer til at slå amerikanske soldater ihjel, anses som den bedste garanti for, at den russiske præsident, Vladimir Putin, vil afholde sig fra konventionel krigsførelse mod NATO-landene i Østeuropa.

Omsider øges dansk forsvarsbudget

Og som det sidste Østersøland er det altså nu i Danmark, der for første gang i årtier skal forhandles om en stigning i forsvarsbudgettet. Et stort flertal omfattende Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de tre regeringspartier, Venstre, Liberal Alliance og de konservative, er i udgangspunktet enige om at forhøje forsvarsbudgettet. Regeringen har stillet et “substantielt løft” i udsigt.

Hvad det betyder, afsløres i begyndelsen af oktober, når regeringen fremlægger sit forligsudspil. Men ét synes sikkert: I 2018 bliver stigningen relativt beskeden, måske i omegnen af en milliard kroner, hvorpå budgettet gradvist hæves frem mod 2023. Forsvarschef Bjørn Bisserup vil ganske enkelt ikke kunne nå at bruge ret mange ekstra penge i 2018. I øvrigt tager levering af nyt militært materiel lang tid. De 309 nye pansrede mandskabsvogne, som Folketinget bestilte i 2016, er først leveret i 2022-23.

Et dristigt løfte 

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) stillede for nylig i Berlingske i udsigt, at forsvarsbudgettet over tid vil stige til de 2 procent af BNP, som NATO-landenes regeringschefer, inklusive den danske Helle Thorning-Schmidt, lovede hinanden på Wales-topmødet i 2014 i en tekst, der dog gav plads til fortolkninger.

Det nuværende budget på godt 21 milliarder kroner svarer ifølge den seneste NATO-statistik til 1,14 procent af BNP. 2 procent er imidlertid et ganske bevægeligt mål at sigte mod. Danmarks bruttonationalprodukt stiger forventeligt med mindst 2 procent i år, og nylige beregninger baseret på Det Økonomiske Råds fremskrivninger af BNP anslår, at forsvarsbudgettet skal op over 54 milliarder kroner, hvis det skal ramme de 2 procent af BNP i 2024, hvor løftet fra Wales skal være opnået.

Mon ikke Hjort Frederiksen skal håbe på, at han ikke er den minister, der til den tid skal stå til regnskab for forsvarsbudgettet og NATO-løftet.

Den store knast

Forligsforhandlingerne vil rumme mange vanskeligheder, men størst af dem alle bliver forventeligt spørgsmålet om, hvorvidt den stærkt neddroslede værnepligt på 4.200 indkaldte om året skal sættes i vejret. Både de konservative og Dansk Folkeparti har længe og højlydt krævet, hvad der ligner en fordobling af værnepligtens længde og antal.

Antallet af værnepligtige er faldende

Figur 1 | Forstør   Luk

I takt med faldet og et moderat stigende antal frivillige kvinder, der udnytter værneretten, er 98,5 procent af de værnepligtige nu frivillige. Næsten samtlige pladser som værnepligtig i forsvaret og Beredskabsstyrelsen er nu lukket. Der er dog enkelte ledige pladser ved Beredskabscentrene på Bornholm og i Thisted.

Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Hvad de nye værnepligtige skal bruges til, er mindre klart. Ønsker man at opstille kortuddannede enheder i et gammeldags mobiliseringsforsvar, og vil man indkøbe våben og andet materiel samt bruge store summer på at genindkalde og træne disse enheder til at modstå en invasion ved Køge Bugt, som Dansk Folkeparti synes at forestille sig?

Selv hvis det lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre at udsende værnepligtige til mulige konflikter i det baltiske område, er der næppe nogen politiker, der drømmer om at udsende andet end de bedste professionelt uddannede og udstyrede soldater til missioner, hvor de skal kunne kæmpe mod de bedste russiske enheder.

Går der for alvor værdi- og symbolpolitik i forsvarsforhandlingerne, bliver det vanskeligt at nå et bredt resultat. Internt i regeringen bliver det svært nok at få enighed mellem de konservative og Liberal Alliance, der grundlæggende mener, at værnepligt er spild af penge og misbrug af unges tid.

Da et bredt flertal i 2004 nedlagde den kolde krigs mobiliseringsforsvar, var værnepligtens fortsatte eksistens også til diskussion. Hvad skulle man med en værnepligt, når de ikke skulle uddannes til at forsvare fædrelandet? Løsningen, der skulle tilføre et forklarligt formål med værnepligten, var oprettelsen af det såkaldte totalforsvarsregister, som rummer navnene på de seneste 12.000 værnepligtige. Denne styrke tænkes indsat i tilfælde af meget store naturkatastrofer eller terrorhandlinger, når og hvis politiet, det kommunale og statslige beredskab og derefter Hjemmeværnet ikke længere kan løfte opgaven.

Den værnepligtige totalforsvarsstyrke er imidlertid aldrig blevet afprøvet eller indkaldt, og hvilke våben, beklædning og andet styrken i givet fald skulle udrustes med, er heller ikke nærmere beskrevet. I sit udspil til forsvarsforliget i 2012 foreslog den daværende forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), at nøjes med det nødvendige antal værnepligtige til at udføre vagttjeneste ved de kongelige slotte samt bemande Gardehusarregimentets Hesteskadron og Kongeskibet Dannebrog, i alt 2.300 indkaldte.

Men forliget resulterede i det dobbelte antal. Det ekstra antal værnepligtige kostede ifølge ministeriets beregninger næsten 900 millioner ekstra i forligsperioden og betød, at Hærens budget til øvelsesaktiviteter blev beskåret med 100 millioner kr. årligt.

Symbolpolitik

Et andet tema i samme symbol- eller værdipolitiske boldgade kan betragtes på toppen af Valby Bakke, hvor Hærens Officersskole har adresse på Frederiksberg Slot. Hverken de konservative eller Dansk Folkeparti agter at give efter for Forsvarets ønske om at samle de tre officersskoler, altså inklusive Hærens Officersskole, på Svanemøllens Kaserne i København.

De i forvejen komplicerede forhandlinger bliver ikke lettere af den kendsgerning, at Forsvaret skal “effektiviseres” for omkring en milliard kroner for at betale for de regninger, som forligspartierne har udskrevet gennem de sidste fem år. Den regning skal betales, inden Forsvaret får nye penge, og omfatter blandt andet den stigende regning for veteraner med PTSD, urealiserede besparelser på statens Beredskabsstyrelse og andre ikke-militære formål. Forsvaret er den eneste statslige myndighed, der selv betaler for ansattes arbejdsskader.

Blandt spareforslagene er – i småtingsafdelingen – nedlæggelse af et af de tilbageværende fire militære orkestre, og blandt de store er et skift til en enstrenget struktur, så antallet af stabe og skoler beskæres, og deres størrelse beskæres. Det vil føre til nedlæggelse af et antal officersstillinger, men – hvis man skal tro forsvarschef Bjørn Bisserups forsikringer i det seneste interne nyhedsbrev – næppe til afskedigelser i større stil.

For mange officerer 

Men officererne må forberede sig på, at ganske mange af dem vil blive rokeret rundt. Der er ifølge den nuværende chef for Forsvarsakademiet, Nils Wang, for mange høvdinge til for få konstabler, hvilket har vakt betydelig harme i officerskorpset, hvor man påpeger, at antallet af officerer i den svindende operative del af Forsvaret er på niveau med britisk forsvar, 17-18 pct.

Men en del officerer må forventeligt flytte ud af stabe, skoler og andre støttefunktioner, mens flere skal bruges som førere i den operative del af Forsvaret, som har udsigt til at vokse i de kommende år.

Siden Danmark var med til at stifte NATO i 1949, har forsvarsbudgettets størrelse sjældent haft nogen tæt forbindelse til den militære trussel mod Danmark og NATO. Afgørende har været NATO’s – især USA’s – pres på de danske politikere for at øge budgettet. I 50’erne og 60’erne var det truslen om at reducere eller fjerne den amerikanske våbenhjælp, der blev brugt til at vride danske politiske arme.

En anden væsentlig faktor til fastlæggelsen af forsvarsbudgettet har været indenrigspolitisk nødvendighed. Da VKR-regeringen blev dannet i 1968, var det nødvendigt for at få de radikale med, at forsvarsbudgettet blev beskåret, på trods af et eksisterende forsvarsforlig. En tredje faktor har været det økonomiske behov, eksempelvis i 2011, da den daværende VK-regering foreslog den historisk høje nedskæring på 15 procent for at rette landets økonomi op.

Danske politikere mener tilsyneladende – ligesom befolkningens store flertal – at dansk forsvar hverken gør fra eller til, hvis det skulle komme til militær konflikt med Rusland. Så hvorfor ofre mere, end hvad der kræves for at bevare medlemskabet i NATO og en vis sikkerhed for amerikansk hjælp.

Når man spørger vælgerne, om Forsvaret skal have flere penge, svarer de i måling efter måling med betydeligt flertal nej, senest i Jyllands-Posten d. 27. august, hvor 47 procent sagde nej, og 35 procent ja. 57,4 procent mente i øvrigt heller ikke, at der er brug for flere værnepligtige. Forsvarspolitik konkurrerer med kulturpolitik og “ved ikke”-svar om bundplaceringen, når man som Altinget i 2016 spørger, hvad der er vigtigt for vælgerne.

Den fjerde væsentlige faktor i spillet om Forsvarets formål og økonomi er, som nævnt, symbolpolitik tilsat lokalpolitiske interesser for at bevare kaserner, flyvestationer og flådestationer. Forsvarets ledelse har i årevis søgt at lukke kasernen på Bornholm og andre kaserner i Jylland, men med ringe held. Resultatet af mange års brug af Forsvaret til egnsudvikling er, at Flyvevåbnets enheder stort set kun findes i Jylland, mens det øvrige forsvar er rykket en tand længere mod udkanten i vest. Overflødige kaserner koster dyrt, og rekrutteringsgrundlaget indsnævres, når der f.eks. er langt fra hovedstaden til Forsvarets arbejdspladser.

Det næste forsvarsforlig bliver ganske bredt, omend uden SF. De gamle regninger, som politikerne har udskrevet i de forløbne fem år, vil blive betalt med yderligere udtynding af dele af Forsvaret, ikke mindst skole- og udviklingsaktiviteterne. Men selv om politikerne fortsat vil bruge millioner af kroner på en folkeopdragende værnepligt og til kaserner og musikorkestre, vil Forsvaret efter hen ved 30 års beskæring samlet blive større. Fregatterne vil få missiler til områdeluftforsvar, og skridt vil blive taget til at opfylde det danske løfte til NATO – også fra 2014 – om at opgradere en fregat til NATO’s ballistiske missilforsvar. Opbygningen af en mobil brigade vil begynde, og især vil forsvaret mod cyberangreb blive forstærket.

Om det er nok til at tilfredsstille den amerikanske præsident og til at bevare det gode danske forhold til Washington, vil vise sig i de kommende år.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu