Folkeskolen er for børn af hele folket. Dem med korte uddannelser og dem med lange. Dem med høje indkomster, dem med lave, og for dem i det brede midterfelt. Men det er friskolerne også.

De seneste års elevflugt fra folkeskolen har tilmed gjort friskolerne endnu mere folkelige, så de socioøkonomiske forskelle på eleverne i de to skoletyper efterhånden nærmer sig nul.

Det viser en ny rapport, som konsulentbureauet Analyse & Tal har udført for Dansk Friskoleforening ved at sammenholde registerdata over den socioøkonomiske baggrund for elever i de danske folkeskoler med samme slags data for eleverne på de ca. 340 danske friskoler, der er medlemmer af Dansk Friskoleforening.

Analysen viser, at eleverne i friskolerne i dag har stort set samme sociale baggrund, hvad angår forældrenes indkomst, beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau, som eleverne i folkeskolerne. Faktisk rummer friskolerne tilmed lidt flere elever fra familier i den allernederste indkomstgruppe end folkeskolerne. Se figur 1.

Myten om, at friskoler ikke tager socialt ansvar, som det ofte kommer til udtryk i debatten, trænger derfor til en korrektion, mener Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.

”I debatten eksisterer der en automatreaktion om, at friskolerne ikke løfter nogen social opgave og tager alle de privilegeredes elever fra folkeskolen. Den myte kan vi aflive med den her undersøgelse. Den socioøkonomiske baggrund er den samme hos elever i friskoler og i folkeskoler, og derfor har vi jo også de samme udfordringer,” siger Peter Bendix Pedersen.

Forældre til friskoleelever har godt nok i tidligere undersøgelser gennemsnitligt haft et lidt højere uddannelsesniveau end forældre til folkeskoleelever. Men forskellene er blevet mindre og mindre de sidste år i takt med den vedvarende elevflugt fra folkeskolen. For eleverne i 1. klasse er der derfor i dag kun en meget lille forskel på forældrenes uddannelsesbaggrund i friskoler og folkeskoler. Figur 2.

Flere nuancer, tak

Den nye analyse vækker interesse hos en af de skarpeste kritikere af de frie grundskoler, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som sidste år selv vakte opsigt med en analyse, der slog fast, at hvert tredje akademikerbarn nu går i en privat grundskole, hvilket er tre gange så mange som elever med ufaglærte forældre. Men billedet er mere nuanceret, når man skelner mellem privatskoler og friskoler, indrømmer chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, der netop har læst den nye rapport om friskolerne.

”Rapporten er interessant læsning, og det er glædeligt at se, at der på nogle parametre bliver taget et socialt ansvar på friskolerne. Jeg hæfter mig dog ved, at der stadig er forskelle at spore på forældrenes uddannelsesniveauer, og så tror jeg også, at resultaterne kan være sløret af, at der er åbnet så mange nye friskoler ude i landsbyerne de seneste år. Det er også i sig selv udtryk for, at folkeskolen er presset, og jeg synes, at det er vigtigt, at man er årvågen, når private initiativer opstår som følge af en presset folkeskole,” siger Mie Dalskov Pihl.

Både hun og friskoleforeningens formand peger på, at skellet mellem friskoler og privatskoler ikke findes i de officielle statistikker eller hos myndighederne, der i stedet bruger den fælles betegnelse ”de frie grundskoler”. Det er årsagen til, at andre analyser ikke har fremhævet forskellene mellem de forskellige typer frie grundskoler, og ifølge Peter Bendix Pedersen er det også en af årsagerne til, at friskoler og privatskoler ofte blandes sammen i debatten, når kritikken af privatskolerne er højest.

Men de frie grundskoler er mange ting. Ud over de godt 155 privatskoler, der ofte ligger i de store byer, findes der næsten 400 friskoler, der bl.a. tæller de traditionelle Grundtvig-koldske friskoler, lilleskoler, tyske mindretalsskoler, muslimske friskoler, kristne friskoler og en meget stor gruppe privatdrevne landsbyskoler, der bl.a. er åbnet som reaktion på de mange folkeskolelukninger i landsbyerne de seneste år.

”De frie grundskoler, som man kalder dem, er jo meget forskellige skoletyper. Så hvis man kan få de nuancer frem i debatten, så ville vi være glade. Desværre bliver alle skoletyperne ofte skåret over én kam ud fra en generel henvisning til, at alle privatskoler er usolidariske, og så bliver vi nogle gange dunket i hovedet med, at vi ikke tager et socialt ansvar,” siger Peter Bendix Pedersen.

Modsat de officielle undersøgelser fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik adskiller den nye analyse derfor de ca. 47.000 elever i de ca. 340 friskoler, der er medlemmer af Dansk Friskoleforening, fra de ca. 155 privatskoler hos foreningen Danmarks Private Skoler. Og så kommer forskellene på privatskoler og friskoler tydeligere frem.

”Det er samlet set klart, at det ikke er på friskolerne, at man finder det største bidrag til den sociale skævhed, der eksisterer mellem folkeskoler og privatskoler. Derfor må den resterende skævhed være på de resterende privatskoler,” siger Mie Dalskov Pihl og peger dermed på de ca. 155 medlemmer af Danmarks Private Skoler.

Privatskoler tager også ansvar

Privatskolernes formand, Karsten Suhr, anerkender da også, at der generelt set er forskelle på privatskoleelevers og folkeskoleelevers sociale baggrund. Det viser eksempelvis en undersøgelse, som Danmarks Private Skoler selv fik foretaget hos analysebureauet Epinion sidste år.

I den blev elevernes sociale profil beregnet ud fra syv sociodemografiske parametre såsom forældrenes uddannelsesniveau, indkomst, etniske oprindelse m.v. og opgjort på en skala fra 0 til 10. Jo lavere en profilscore, jo stærkere social baggrund, og derfor indikerer den lavere sociale profilscore hos privatskoleeleverne, at der ikke er megen tvivl om, at de generelt kommer fra stærkere sociale kår end eleverne i folkeskolerne. Se figur 3.

Det fremgår dog også af analysen, at overlappet mellem privat- og folkeskoleelever er ganske stort, og det viser, at der både i folkeskoler og i privatskoler er elever med relativt stærk social baggrund og elever med relativt svag baggrund, siger Karsten Suhr, der ikke er overrasket over, at eleverne på friskoler ligner folkeskoleeleverne mere.

”Friskolerne ligger ofte på landet, mens vores skoler ligger i byerne, hvor boligpriserne er høje, og det kommer jo til udtryk på sociodemografien. Skævheden ville se knap så stor ud, hvis man sammenlignede privatskolerne med naboskolerne i samme områder,” siger han.

Derfor er det misvisende at sammenligne sociale uligheder hos privatskolerne med landsgennemsnittet for folkeskoler og friskoler, mener han.

”Vi har den grundindstilling, at vores skoler gerne skal afspejle det lokalområde, de ligger i. Det gør de også i lang udstrækning, men ikke helt. Og jeg anerkender helt bestemt, at der kan gøres mere for at rette op på det. Men det er jo også sådan, at alene det, at der skal en egenbetaling til for at gå på privatskole, betyder, at der er dele af befolkningen, der aldrig ville overveje at sende deres børn på en privatskole. Det kan man forsøge at gøre noget ved ved at fremme fripladsordningen, men vi kan jo altså ikke tvinge forældre til at vælge en privatskole,” siger Karsten Suhr og foreslår selv, at 1 pct. af statstilskuddet til de frie grundskoler kunne målrettes en udbygning af fripladsordningen, så flere børn fra trænge sociale kår kan gå på privatskole.

Erosion af velfærdssamfundet

Flere og flere danskere vælger dog helt af sig selv at sende deres børn på privatskoler og friskoler i stedet for i en folkeskole, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Siden 2007 er antallet af børn på fri- og privatskoler steget med 28 pct., mens antallet af børn i folkeskolen i samme periode er faldet med 7 pct. Derfor er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd uanset nuancerne omkring forskelle på privatskoler og friskoler stadig bekymret for, hvad udviklingen vil betyde for den folkeskole, der i stigende grad vælges fra af forældrene.

”Vi er bekymrede for, at den gode uddannelse bliver for de få og ikke for de mange. Og vi er bekymrede for den udeblevne klassekammeratseffekt – altså det fænomen, at børn fra socialt dårligt stillede hjem normalt bliver hevet op, når de går i skole med elever fra stærkere sociale kår. For hvis andelen af stærke elever bliver meget lille i folkeskolerne, så vil det ikke længere ske,” siger Mie Dalskov Pihl, der opfordrer skolepolitikerne til at holde nøje øje med udviklingen.

”Vores allerstørste frygt er, at vi får et samfund, hvor forskellige befolkningsgrupper ikke går i skole med hinanden, for det kan få konsekvenser for den fælles opbakning til velfærden, når vi ikke møder hinanden på kryds og tværs af sociale skel længere. Vores frygt er derfor også, at udviklingen mod stadig flere private alternativer til samfundets fælles velfærdsgoder, som vi jo også ser tendenser til på sundhedsområdet, i det hele taget vil føre til en tiltagende erosion af velfærdssamfundet,” siger Mie Dalskov Pihl.

Derudover skjuler statistikkerne formentlig også andre sider af de sociale forskelle mellem de forskellige typer grundskoler, påpeger hun. Da de frie grundskoler har lov til at smide elever ud – noget, som folkeskolen ikke kan – sker der i et eller andet omfang en frasortering af elever med svære indlæringsvanskeligheder, diagnoser som ADHD eller fysiske handicap, der derfor havner i folkeskolerne og sluger ressourcer. At det sker, vil friskoleforeningens formand ikke afvise.

”Der er i dag nogle friskoler, som siger, at de hverken har faglige eller økonomiske ressourcer til at løfte den opgave. Vi vil jo ikke sige ja til et barn, vi ikke kan hjælpe. Friskolerne har jo i dag friheden til at sige, at det ikke går. Men jeg er også sikker på, at der er friskoler, som i dag siger ja til elever, der i virkeligheden burde være gået i en specialskole. Og derfor synes jeg bare, når vi nu har nogle tunge elever, der er visiteret til at gå på specialskole, men gerne vil på en friskole, at så skal der også følge de penge med fra kommunen, som det egentlig koster. Det vil give forældrene et mere reelt frit skolevalg,” siger Peter Bendix Pedersen.

I dag er det oftere friskoler end privatskoler, der tager imod elever, der har brug for specialundervisning. Mens friskolerne hos Dansk Friskoleforening i 2015 havde 41 pct. af alle eleverne i de frie grundskoler, havde de hele 59 pct. af specialundervisningseleverne. Privatskolerne hos Danmarks Private Skoler havde til sammenligning 52 pct. af alle eleverne, men kun 27 pct. af specialskoleeleverne, på de frie grundskoler.

Hos privatskoleforeningen mener Karsten Suhr ikke, at man alene ud fra antallet af specialundervisningselever kan konkludere noget om skoletypernes varetagelse af socialt ansvar.

Det handler ikke kun om, hvem der har mulighed for at komme ind på skolerne, men også om at hjælpe de elever, der allerede går på skolerne, til at blive fagligt stærkere, påpeger han. Og i den forstand tager privatskolerne allerede et større socialt ansvar end de fleste folkeskoler, fordi elever på privatskoler uanset social baggrund generelt set får højere karakterer end eleverne i folkeskolerne, viser Epinion-analysen fra sidste år. Se figur 4.

”Analysen viser, at privatskolerne generelt løfter elevernes karakterer mere end folkeskolerne, men især de elever, som er socialt og fagligt udfordrede. De bliver løftet relativt mere på privatskoler målt på deres karakterer end andre sociale grupper. Derfor er privatskolerne bedre til at skabe mønsterbrydere, og det er jo også en del af det at tage socialt ansvar som skole,” siger Karsten Suhr.

LÆS OGSÅ: Privatskoler høster bedre karakterer i forældretilfredshed