Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston

Af Torben Orla Nielsen,
Forskningsattaché, Innovation Centre Denmark i Boston

I mange amerikanske delstater er vedvarende energi som vind og sol på hastig fremmarch, drevet af konkurrencedygtige priser på vind, stigende efterspørgsel, konkurrence og teknologisk innovation.

Center for Climate and Energy Solutions påviser i en ny rapport, at vedvarende energi er den hurtigst voksende energikilde i USA, med en 100 procents forøgelse af kapacitet fra 2000 til 2018.

I april 2019 overgik den vedvarende energis andel af energiproduktionen for første gang kuls. VE udgjorde 23 procent af den amerikanske energiproduktion sammenlignet med kuls andel på 20 procent. Størstedelen af de 23 procent kom fra enten vand- eller vindkraft.

ifølge en nylig undersøgelse fra tænketanken Pew Research Center i Washington mener et flertal af amerikanerne (77 procent), at det er vigtigere for USA at udvikle vedvarende energikilder, såsom sol-, vand- og vindkraft, end at producere mere kul, olie og andre fossile brændstoffer.

Vindenergi driver østkystens omstilling til grøn energi

Danmark spiller allerede en rolle som foregangsland i udviklingen, og den rolle kan blive endnu vigtigere.

I december 2016 åbnede Ørsted den første havvindmøllepark i USA: Block Island Wind Farm ved Rhode Islands kyst, bestående af fem møller med en samlet installationseffekt på 30 MW.

Men det var kun den spæde begyndelse. På fire år, fra 2016 til 2020, er ambitionerne i staterne langs USA’s østkyst steget fra 2 gigawatt vindenergi til 30 gigawatt, og det stopper ikke her. De mest optimistiske, eksempelvis professor Eric Hines fra Tufts University, mener, at man kan komme helt op på 300 GW i 2050.   

Til sammenligning siger den danske klimaplan, at der frem mod 2030 skal opføres havmølleparker med i alt 5 GW effekt.

For nylig underskrev Andrew Cuomo, delstaten New Yorks guvernør, en lov, der skal være med til at sikre en energiforsyning på 9.000 MW fra offshore vindenergi i 2035.

I Massachusetts har man indført en lov om at have 3.200 MW offshore vindenergi som energikilde i 2035, svarende til omkring 20 procent af elforbruget.

Vinyard Wind-projektet, som er halvt ejet af danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og halvt af Avangrid Renewables LLC, er et vigtigt skridt for Massachusetts mod at opnå målet. Vinyard Wind  er USA’s hidtil største vindenergi-projekt med havmøller, og det forventes at producere grøn energi til konkurrencedygtige priser til over 400.000 hjem.

Myndighedsbehandlingen i Washington har dog medført, at projektet er forsinket, men der arbejdes for at indhente den tabte tid.

I takt med udbygningen af kapaciteten oplever de fleste lande udfordringer med at integrere strøm produceret fra fluktuerende energikilder som sol og vind ind i elnettet.

Udfordringerne er blandt andet, at vindmøller i perioder med meget vind kan producere så meget strøm, at el-priserne falder voldsomt – i nogle tilfælde kan prisen sågar blive negativ. For at løse problemerne med at absorbere strømmen i elnettet kigges der på en række forskellige løsninger til at konvertere og lagre den producerede energi.

Kommercialiseringen af den tunge forskning i Boston

Verden over arbejder forskere på at skabe ny viden og teknologi, der fremmer den grønne omstilling. En af de ting, der er særlige for innovations-økosystemet i Boston, er, at en stor andel er inden for det, der med et samlende begreb kaldes ”Tough Science”.

Tough Science-begrebet er kendetegnet ved have lange og komplekse udviklingsforløb. Det er kostbare projekter, ikke mindst når teknologierne skal bringes fra laboratoriet og ud på markedet.

Et af de klassiske tough science-områder, hvor Boston står meget stærkt, er medicin, hvor det i gennemsnit tager 10-15 år at bringe ny medicin på markedet. Men mange af de løsninger, der arbejdes på i Boston inden for energi- og klimaforskning, har samme komplekse forløb.

Det gennemgående fokus på tough science betyder, at der i Bostons innovations-økosystem er opbygget stærke kompetencer og institutioner, der specialiserer sig i at omsætte tung forskning til solide forretninger.

Det gælder også inden for energifremstilling og energilagring. Det førende tekniske universitet, MIT, har til dette formål etableret The Engine, en enhed, der investerer og accelererer væksten i tough science-iværksættervirksomheder.

Det unikke ved MIT The Engine er tidshorisonten på deres investeringer. Fonde, der investerer i nystartede virksomheder, investerer som regel med en tidshorisont på fem-ti år. MIT The Engine har derimod en tidshorisont på mindst det dobbelte. Det gør det muligt at investere i teknologier, der først rammer markedet 10-20 år ude i fremtiden.

Et ekstremt eksempel på dette er et firma under MIT The Engine, Commonwealth Fusion Systems, der specialiserer sig i at kommercialisere atombaseret fusionsenergi – et højrisikabelt område, der er ekstremt dyrt at forske i.    

Andre steder i USA er man også begyndt at se mere tålmodige investorer. Breakthrough Energy Coalition er en gruppe velhavende investorer anført af Bill Gates, der er gået sammen for at stille kapital til rådighed for nystartede virksomheder.

Filantropi er også begyndt at spille en rolle i finansieringen af virksomheder, der befinder sig i de tidlige stadier. Eksempelvis er Prime Coalition en offentlig velgørenhedsfond, der samler penge ind til forskning i grøn energi. Prime Coalition har på nuværende tidspunkt været med til at finansiere 14 startups.

Dansk-amerikansk samarbejde i en tid med covid-19

Danmark har flere forskningsmæssige styrkepositioner inden for klima og energi forskning. For eksempel har Danmark gennem en årrække opbygget erfaring med at integrere energi fra vedvarende kilder ind i elnettet.

Derfor har det danske innovationscenter i Boston taget initiativ til at bringe danske og amerikanske forskere sammen for at finde løsninger inden for systemintegration i elnettet.

Dette initiativ startede med et webinar den 29. oktober, hvor 170 lyttede med, da forskere fra MIT, DTU, Tufts University, Ørsted og Energinet præsenterede den seneste forskning inden for feltet, hvor der blandt andet arbejdes med digitalisering og styring af elnettet ved hjælp af kunstig intelligens.

Det vil i starten af 2021 blive fulgt op med flere initiativer, indtil forskerne igen kan mødes personligt. Det forventes at ske til et planlagt forskningsseminar til juni 2021 i Boston – hvis covid-19 tillader det.

Forrige artikel Når ledere skubber kompleksiteten nedad Når ledere skubber kompleksiteten nedad Næste artikel Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.