LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer?

Fagbevægelsens nye mastodont vil kæmpe for så mange mærkesager, at det nærmest minder om et politisk parti, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Om det vil føre til flere LO-FTF-medlemmer, er dog mere tvivlsomt.

Ove Kaj Pedersen har lavet et eksperiment.

Som professor emeritus ved CBS har han testet, hvor stor forskel der reelt er mellem et politisk parti og en stor faglig organisation anno 2018. Han har taget udgangspunkt i to nye politiske grundlag og sammenlignet dem punkt for punkt.

Det ene er det nye fusionsgrundlag mellem fagbevægelsens to sværvægtere, LO og FTF, med tilsammen 1,5 mio. medlemmer. Det andet er Socialdemokratiets nye principprogram ’Fælles om Danmark’.

”Begge handler om emner som at sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom, bekæmpe ulighed og sikre én effektiv beskatning. Det er typiske emner, som også andre politiske partier vil fremsætte i deres principprogrammer. Og det rejser spørgsmålet om, hvad forskellen egentlig er mellem et politisk parti og en faglig organisation i dag,” siger Ove Kaj Pedersen.

Pluk fra den nye hovedorganisations politiske grundlag

Så hvad er forskellen?

”Der er næsten ingen forskel. Jeg er sikker på, at hvis du laver den samme øvelse, vil du nå til den samme konklusion som jeg. De klare grænser mellem det faglige og politiske er blevet udvandet. Det faglige felt som løn, overenskomst og arbejdsbetingelser er i dag integreret i velfærdsordninger og velfærdsstaten på en måde, som vi aldrig har set tidligere.”

Mener du, at fagbevægelsens nye mastodont nærmest er et politisk parti?

”Nej, den er ikke et politisk parti, men det er et udtryk for, at faglige organisationer gennem de sidste mindst 30 år har bredt deres interessefelter væsentligt ud. Fra kun at handle om løn og arbejdsbetingelser handler det nu også om en lang række af de velfærdsordninger, som har udviklet sig, såsom arbejdsmarkedspensioner, barselsorlov og hundredvis af andre eksempler. Den nye hovedorganisation er en opdatering af den danske samfundsmodel skrevet ned i et fusionsgrundlag og dermed også en opdatering af, hvad der kendetegner en dansk hovedorganisation anno 2018.”

Samfundsøkonomisk ansvar

Den kommende nye fælles hovedorganisation skal efter planen ikke bare give lønmodtagerne en stærkere stemme. Den skal også være en central spiller i kampen for at bevare og udvikle den danske velfærdsmodel.

”Vi vil arbejde for et Danmark, hvor vi er mere rige, mere lige og mere trygge. I dag skaber vi fremtidens fagbevægelse,” sagde LO’s formand Lizette Risgaard, da et flertal i LO’s og FTF’s medlemsforbund havde sagt god for fusionen i sidste måned.

Et kig i fusionspapirerne afdækker da også store ambitioner på landets vegne inden for en perlerække af politiske områder. Den økonomiske politik skal sikre et holdbart samfund. Der skal sikres en retfærdig, gennemskuelig og sikker skatteopkrævning. Forholdene i dagtilbud og folkeskolen skal styrkes. Samspillet mellem det offentlige og private skal styrkes. Forskning, uddannelse og ledelse skal i fokus i vækst- og erhvervspolitikken. Der skal arbejdes for frihandel. Social dumping skal bekæmpes. Det internationale skal styrkes. Og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal reguleres.

”En af de væsentligste pointer i fusionsgrundlaget er, at den nye hovedorganisation påtager sig et samfundsøkonomisk ansvar og gør det gennem den såkaldte arbejdslinje – altså at fremme den danske konkurrenceevne ved bl.a. at udvide arbejdskraftens kompetencer og fleksibilitet. Det er meget karakteristisk, at alt det, som står i fusionsgrundlaget, handler om fælles nationale interesser. Ikke bare medlemmernes interesser, men også alle kapitalejernes interesser og alle pensionisternes interesser. Det er fascinerende, at fusionsgrundlaget er så omfattende og på så værdiorienteret måde repræsenterer den fælles nationale interesse,” siger Ove Kaj Pedersen og tilføjer:

”Samtidig indeholder fusionsgrundlaget en masse enkeltpunkter om bl.a. social dumping, om arbejdsmarkedspensioner og politisk involvering på det europæiske og globale niveau. Det gør, at den nye hovedorganisation er meget svær at sammenligne med hovedorganisationer bare tilbage i 1980’erne.”

Men nu er fagbevægelsen jo netop blevet skoset for ikke at varetage medlemmernes interesser. Er det så ikke fint, at man som stor hovedorganisation forsøger at specificere de mærkesager, man gerne vil kæmpe for?

”Jo, og det er absolut heller ikke en kritik. Det er snarere en udviklingstendens. Vi kan nok ikke kalde den en speciel dansk model. Vi finder den formentlig også i de andre nordiske lande. Men den er i hvert fald typisk for den her samfundsøkonomiske ansvarlighed og den arbejdslinje, som fagbevægelsen har påtaget sig siden Fælleserklæringen i 1987 med flexicurity og trepartsløsninger med skiftende regeringer.”

Næppe flere medlemmer

Ove Kaj Pedersen har selv i flere år argumenteret for, at de to store hovedorganisationer – LO og FTF – burde slå sig sammen, hvis de fremover skal kunne hamle op med de stærke arbejdsgivere i form af Finansministeriet og DI. Ved at samle ressourcerne og den analytiske kraft i én stor organisation vil arbejdstagerne stå stærkere i forhandlingerne og vil have lettere ved at få sine mærkesager gennemført.

Om den nye hovedorganisation

Han mener også, at begge parter – både de faglige organisationer og de politiske partier – har ansvaret for, at forskellen bliver mere og mere udvandet. For det er ikke kun fagbevægelsen, der forsøger at få flere varer på hylderne til sine medlemmer. Også de politiske partier blander sig mere og mere i udviklingen.

”Vi har jo lige set under OK-forhandlingerne, hvordan de politiske partier i stigende grad er blevet interesseret i at involvere sig og have meninger om dem. Det er jo også de politiske partier, som forhandler finanslov og dermed rammerne for lønudvikling i den offentlige sektor.”

”På samme måde er det også svært at afgøre, hvornår de faglige organisationer varetager medlemmernes interesser som løn og arbejdsvilkår, og hvornår de varetager fælles interesser som den offentlige sektors fremtid samt borgernes sikkerhed og tryghed. Det skisma mellem egeninteresser og fælles nationale interesser er tyndslidt. Og hele samspillet mellem det faglige og politiske er i dag porøst, meget kompliceret, og der er en ingen klare grænser,” siger Ove Kaj Pedersen.

Den nye hovedorganisation vil have omkring 1,5 mio. medlemmer. Vil den om tre år have flere eller færre medlemmer?

”Jeg vil tro, at det bliver svagt faldende. Der er jo i forvejen en tendens til et svagt faldende medlemstal. Vi har også et generationsskifte og en demografisk faktor med flere pensionister. Mange af de unge bliver også ansat på arbejdsbetingelser, hvor de selv vælger ikke at blive medlem af en faglig organisation, fordi de skifter job, fag eller branche konstant. Flere og flere job er heller ikke permanente, men projektorienteret.”

”Men vi skal også huske på, at sammenlignet med resten af verden har den danske fagbevægelse gjort det unikke, at den har opretholdt en meget høj organisationsgrad og en meget høj overenskomstdækning. Så det vil ikke være en tragisk historie, hvis medlemstallet falder svagt,” siger han.

Så den tendens, vi nu ser med den nye storfusion, vil bare fortsætte i stigende grad de kommende år?

Ja. Men det er ikke ’bare’, som du siger. For det er en samfundsmodel. Og det er en model, hvor de væsentligste aktører påtager sig en fælles national interesse.”

 

Forrige artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab Næste artikel Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020 Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " VELKOMMEN PÅ DEN GRØNNE GREN " !!!!!!

    Vi mangler her i Danmark et " PARTI " der kan overtage de ineffektive mindretalsregeringer som har sendt Danmark ud på flere
    sidespor !!!!! En Flertalsregering som vi kan have tillid til !!! ikke
    mindst en super grøn politik som ikke efterlader lavtlønnede på et
    sort liste af forurenings tiltag fra ansvarsløse firmaer !!!! Nedslidning
    skal være en saga blåt !!!!!!!!!!!!! Venligst hp.


Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.