LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer?

Fagbevægelsens nye mastodont vil kæmpe for så mange mærkesager, at det nærmest minder om et politisk parti, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Om det vil føre til flere LO-FTF-medlemmer, er dog mere tvivlsomt.

Ove Kaj Pedersen har lavet et eksperiment.

Som professor emeritus ved CBS har han testet, hvor stor forskel der reelt er mellem et politisk parti og en stor faglig organisation anno 2018. Han har taget udgangspunkt i to nye politiske grundlag og sammenlignet dem punkt for punkt.

Det ene er det nye fusionsgrundlag mellem fagbevægelsens to sværvægtere, LO og FTF, med tilsammen 1,5 mio. medlemmer. Det andet er Socialdemokratiets nye principprogram ’Fælles om Danmark’.

”Begge handler om emner som at sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom, bekæmpe ulighed og sikre én effektiv beskatning. Det er typiske emner, som også andre politiske partier vil fremsætte i deres principprogrammer. Og det rejser spørgsmålet om, hvad forskellen egentlig er mellem et politisk parti og en faglig organisation i dag,” siger Ove Kaj Pedersen.

Pluk fra den nye hovedorganisations politiske grundlag

Så hvad er forskellen?

”Der er næsten ingen forskel. Jeg er sikker på, at hvis du laver den samme øvelse, vil du nå til den samme konklusion som jeg. De klare grænser mellem det faglige og politiske er blevet udvandet. Det faglige felt som løn, overenskomst og arbejdsbetingelser er i dag integreret i velfærdsordninger og velfærdsstaten på en måde, som vi aldrig har set tidligere.”

Mener du, at fagbevægelsens nye mastodont nærmest er et politisk parti?

”Nej, den er ikke et politisk parti, men det er et udtryk for, at faglige organisationer gennem de sidste mindst 30 år har bredt deres interessefelter væsentligt ud. Fra kun at handle om løn og arbejdsbetingelser handler det nu også om en lang række af de velfærdsordninger, som har udviklet sig, såsom arbejdsmarkedspensioner, barselsorlov og hundredvis af andre eksempler. Den nye hovedorganisation er en opdatering af den danske samfundsmodel skrevet ned i et fusionsgrundlag og dermed også en opdatering af, hvad der kendetegner en dansk hovedorganisation anno 2018.”

Samfundsøkonomisk ansvar

Den kommende nye fælles hovedorganisation skal efter planen ikke bare give lønmodtagerne en stærkere stemme. Den skal også være en central spiller i kampen for at bevare og udvikle den danske velfærdsmodel.

”Vi vil arbejde for et Danmark, hvor vi er mere rige, mere lige og mere trygge. I dag skaber vi fremtidens fagbevægelse,” sagde LO’s formand Lizette Risgaard, da et flertal i LO’s og FTF’s medlemsforbund havde sagt god for fusionen i sidste måned.

Et kig i fusionspapirerne afdækker da også store ambitioner på landets vegne inden for en perlerække af politiske områder. Den økonomiske politik skal sikre et holdbart samfund. Der skal sikres en retfærdig, gennemskuelig og sikker skatteopkrævning. Forholdene i dagtilbud og folkeskolen skal styrkes. Samspillet mellem det offentlige og private skal styrkes. Forskning, uddannelse og ledelse skal i fokus i vækst- og erhvervspolitikken. Der skal arbejdes for frihandel. Social dumping skal bekæmpes. Det internationale skal styrkes. Og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal reguleres.

”En af de væsentligste pointer i fusionsgrundlaget er, at den nye hovedorganisation påtager sig et samfundsøkonomisk ansvar og gør det gennem den såkaldte arbejdslinje – altså at fremme den danske konkurrenceevne ved bl.a. at udvide arbejdskraftens kompetencer og fleksibilitet. Det er meget karakteristisk, at alt det, som står i fusionsgrundlaget, handler om fælles nationale interesser. Ikke bare medlemmernes interesser, men også alle kapitalejernes interesser og alle pensionisternes interesser. Det er fascinerende, at fusionsgrundlaget er så omfattende og på så værdiorienteret måde repræsenterer den fælles nationale interesse,” siger Ove Kaj Pedersen og tilføjer:

”Samtidig indeholder fusionsgrundlaget en masse enkeltpunkter om bl.a. social dumping, om arbejdsmarkedspensioner og politisk involvering på det europæiske og globale niveau. Det gør, at den nye hovedorganisation er meget svær at sammenligne med hovedorganisationer bare tilbage i 1980’erne.”

Men nu er fagbevægelsen jo netop blevet skoset for ikke at varetage medlemmernes interesser. Er det så ikke fint, at man som stor hovedorganisation forsøger at specificere de mærkesager, man gerne vil kæmpe for?

”Jo, og det er absolut heller ikke en kritik. Det er snarere en udviklingstendens. Vi kan nok ikke kalde den en speciel dansk model. Vi finder den formentlig også i de andre nordiske lande. Men den er i hvert fald typisk for den her samfundsøkonomiske ansvarlighed og den arbejdslinje, som fagbevægelsen har påtaget sig siden Fælleserklæringen i 1987 med flexicurity og trepartsløsninger med skiftende regeringer.”

Næppe flere medlemmer

Ove Kaj Pedersen har selv i flere år argumenteret for, at de to store hovedorganisationer – LO og FTF – burde slå sig sammen, hvis de fremover skal kunne hamle op med de stærke arbejdsgivere i form af Finansministeriet og DI. Ved at samle ressourcerne og den analytiske kraft i én stor organisation vil arbejdstagerne stå stærkere i forhandlingerne og vil have lettere ved at få sine mærkesager gennemført.

Om den nye hovedorganisation

Han mener også, at begge parter – både de faglige organisationer og de politiske partier – har ansvaret for, at forskellen bliver mere og mere udvandet. For det er ikke kun fagbevægelsen, der forsøger at få flere varer på hylderne til sine medlemmer. Også de politiske partier blander sig mere og mere i udviklingen.

”Vi har jo lige set under OK-forhandlingerne, hvordan de politiske partier i stigende grad er blevet interesseret i at involvere sig og have meninger om dem. Det er jo også de politiske partier, som forhandler finanslov og dermed rammerne for lønudvikling i den offentlige sektor.”

”På samme måde er det også svært at afgøre, hvornår de faglige organisationer varetager medlemmernes interesser som løn og arbejdsvilkår, og hvornår de varetager fælles interesser som den offentlige sektors fremtid samt borgernes sikkerhed og tryghed. Det skisma mellem egeninteresser og fælles nationale interesser er tyndslidt. Og hele samspillet mellem det faglige og politiske er i dag porøst, meget kompliceret, og der er en ingen klare grænser,” siger Ove Kaj Pedersen.

Den nye hovedorganisation vil have omkring 1,5 mio. medlemmer. Vil den om tre år have flere eller færre medlemmer?

”Jeg vil tro, at det bliver svagt faldende. Der er jo i forvejen en tendens til et svagt faldende medlemstal. Vi har også et generationsskifte og en demografisk faktor med flere pensionister. Mange af de unge bliver også ansat på arbejdsbetingelser, hvor de selv vælger ikke at blive medlem af en faglig organisation, fordi de skifter job, fag eller branche konstant. Flere og flere job er heller ikke permanente, men projektorienteret.”

”Men vi skal også huske på, at sammenlignet med resten af verden har den danske fagbevægelse gjort det unikke, at den har opretholdt en meget høj organisationsgrad og en meget høj overenskomstdækning. Så det vil ikke være en tragisk historie, hvis medlemstallet falder svagt,” siger han.

Så den tendens, vi nu ser med den nye storfusion, vil bare fortsætte i stigende grad de kommende år?

Ja. Men det er ikke ’bare’, som du siger. For det er en samfundsmodel. Og det er en model, hvor de væsentligste aktører påtager sig en fælles national interesse.”

 

Forrige artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab Næste artikel Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020 Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " VELKOMMEN PÅ DEN GRØNNE GREN " !!!!!!

    Vi mangler her i Danmark et " PARTI " der kan overtage de ineffektive mindretalsregeringer som har sendt Danmark ud på flere
    sidespor !!!!! En Flertalsregering som vi kan have tillid til !!! ikke
    mindst en super grøn politik som ikke efterlader lavtlønnede på et
    sort liste af forurenings tiltag fra ansvarsløse firmaer !!!! Nedslidning
    skal være en saga blåt !!!!!!!!!!!!! Venligst hp.

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.