LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer?

Fagbevægelsens nye mastodont vil kæmpe for så mange mærkesager, at det nærmest minder om et politisk parti, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Om det vil føre til flere LO-FTF-medlemmer, er dog mere tvivlsomt.

Ove Kaj Pedersen har lavet et eksperiment.

Som professor emeritus ved CBS har han testet, hvor stor forskel der reelt er mellem et politisk parti og en stor faglig organisation anno 2018. Han har taget udgangspunkt i to nye politiske grundlag og sammenlignet dem punkt for punkt.

Det ene er det nye fusionsgrundlag mellem fagbevægelsens to sværvægtere, LO og FTF, med tilsammen 1,5 mio. medlemmer. Det andet er Socialdemokratiets nye principprogram ’Fælles om Danmark’.

”Begge handler om emner som at sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom, bekæmpe ulighed og sikre én effektiv beskatning. Det er typiske emner, som også andre politiske partier vil fremsætte i deres principprogrammer. Og det rejser spørgsmålet om, hvad forskellen egentlig er mellem et politisk parti og en faglig organisation i dag,” siger Ove Kaj Pedersen.

Pluk fra den nye hovedorganisations politiske grundlag

Så hvad er forskellen?

”Der er næsten ingen forskel. Jeg er sikker på, at hvis du laver den samme øvelse, vil du nå til den samme konklusion som jeg. De klare grænser mellem det faglige og politiske er blevet udvandet. Det faglige felt som løn, overenskomst og arbejdsbetingelser er i dag integreret i velfærdsordninger og velfærdsstaten på en måde, som vi aldrig har set tidligere.”

Mener du, at fagbevægelsens nye mastodont nærmest er et politisk parti?

”Nej, den er ikke et politisk parti, men det er et udtryk for, at faglige organisationer gennem de sidste mindst 30 år har bredt deres interessefelter væsentligt ud. Fra kun at handle om løn og arbejdsbetingelser handler det nu også om en lang række af de velfærdsordninger, som har udviklet sig, såsom arbejdsmarkedspensioner, barselsorlov og hundredvis af andre eksempler. Den nye hovedorganisation er en opdatering af den danske samfundsmodel skrevet ned i et fusionsgrundlag og dermed også en opdatering af, hvad der kendetegner en dansk hovedorganisation anno 2018.”

Samfundsøkonomisk ansvar

Den kommende nye fælles hovedorganisation skal efter planen ikke bare give lønmodtagerne en stærkere stemme. Den skal også være en central spiller i kampen for at bevare og udvikle den danske velfærdsmodel.

”Vi vil arbejde for et Danmark, hvor vi er mere rige, mere lige og mere trygge. I dag skaber vi fremtidens fagbevægelse,” sagde LO’s formand Lizette Risgaard, da et flertal i LO’s og FTF’s medlemsforbund havde sagt god for fusionen i sidste måned.

Et kig i fusionspapirerne afdækker da også store ambitioner på landets vegne inden for en perlerække af politiske områder. Den økonomiske politik skal sikre et holdbart samfund. Der skal sikres en retfærdig, gennemskuelig og sikker skatteopkrævning. Forholdene i dagtilbud og folkeskolen skal styrkes. Samspillet mellem det offentlige og private skal styrkes. Forskning, uddannelse og ledelse skal i fokus i vækst- og erhvervspolitikken. Der skal arbejdes for frihandel. Social dumping skal bekæmpes. Det internationale skal styrkes. Og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal reguleres.

”En af de væsentligste pointer i fusionsgrundlaget er, at den nye hovedorganisation påtager sig et samfundsøkonomisk ansvar og gør det gennem den såkaldte arbejdslinje – altså at fremme den danske konkurrenceevne ved bl.a. at udvide arbejdskraftens kompetencer og fleksibilitet. Det er meget karakteristisk, at alt det, som står i fusionsgrundlaget, handler om fælles nationale interesser. Ikke bare medlemmernes interesser, men også alle kapitalejernes interesser og alle pensionisternes interesser. Det er fascinerende, at fusionsgrundlaget er så omfattende og på så værdiorienteret måde repræsenterer den fælles nationale interesse,” siger Ove Kaj Pedersen og tilføjer:

”Samtidig indeholder fusionsgrundlaget en masse enkeltpunkter om bl.a. social dumping, om arbejdsmarkedspensioner og politisk involvering på det europæiske og globale niveau. Det gør, at den nye hovedorganisation er meget svær at sammenligne med hovedorganisationer bare tilbage i 1980’erne.”

Men nu er fagbevægelsen jo netop blevet skoset for ikke at varetage medlemmernes interesser. Er det så ikke fint, at man som stor hovedorganisation forsøger at specificere de mærkesager, man gerne vil kæmpe for?

”Jo, og det er absolut heller ikke en kritik. Det er snarere en udviklingstendens. Vi kan nok ikke kalde den en speciel dansk model. Vi finder den formentlig også i de andre nordiske lande. Men den er i hvert fald typisk for den her samfundsøkonomiske ansvarlighed og den arbejdslinje, som fagbevægelsen har påtaget sig siden Fælleserklæringen i 1987 med flexicurity og trepartsløsninger med skiftende regeringer.”

Næppe flere medlemmer

Ove Kaj Pedersen har selv i flere år argumenteret for, at de to store hovedorganisationer – LO og FTF – burde slå sig sammen, hvis de fremover skal kunne hamle op med de stærke arbejdsgivere i form af Finansministeriet og DI. Ved at samle ressourcerne og den analytiske kraft i én stor organisation vil arbejdstagerne stå stærkere i forhandlingerne og vil have lettere ved at få sine mærkesager gennemført.

Om den nye hovedorganisation

Han mener også, at begge parter – både de faglige organisationer og de politiske partier – har ansvaret for, at forskellen bliver mere og mere udvandet. For det er ikke kun fagbevægelsen, der forsøger at få flere varer på hylderne til sine medlemmer. Også de politiske partier blander sig mere og mere i udviklingen.

”Vi har jo lige set under OK-forhandlingerne, hvordan de politiske partier i stigende grad er blevet interesseret i at involvere sig og have meninger om dem. Det er jo også de politiske partier, som forhandler finanslov og dermed rammerne for lønudvikling i den offentlige sektor.”

”På samme måde er det også svært at afgøre, hvornår de faglige organisationer varetager medlemmernes interesser som løn og arbejdsvilkår, og hvornår de varetager fælles interesser som den offentlige sektors fremtid samt borgernes sikkerhed og tryghed. Det skisma mellem egeninteresser og fælles nationale interesser er tyndslidt. Og hele samspillet mellem det faglige og politiske er i dag porøst, meget kompliceret, og der er en ingen klare grænser,” siger Ove Kaj Pedersen.

Den nye hovedorganisation vil have omkring 1,5 mio. medlemmer. Vil den om tre år have flere eller færre medlemmer?

”Jeg vil tro, at det bliver svagt faldende. Der er jo i forvejen en tendens til et svagt faldende medlemstal. Vi har også et generationsskifte og en demografisk faktor med flere pensionister. Mange af de unge bliver også ansat på arbejdsbetingelser, hvor de selv vælger ikke at blive medlem af en faglig organisation, fordi de skifter job, fag eller branche konstant. Flere og flere job er heller ikke permanente, men projektorienteret.”

”Men vi skal også huske på, at sammenlignet med resten af verden har den danske fagbevægelse gjort det unikke, at den har opretholdt en meget høj organisationsgrad og en meget høj overenskomstdækning. Så det vil ikke være en tragisk historie, hvis medlemstallet falder svagt,” siger han.

Så den tendens, vi nu ser med den nye storfusion, vil bare fortsætte i stigende grad de kommende år?

Ja. Men det er ikke ’bare’, som du siger. For det er en samfundsmodel. Og det er en model, hvor de væsentligste aktører påtager sig en fælles national interesse.”

 

Forrige artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab Næste artikel Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020 Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " VELKOMMEN PÅ DEN GRØNNE GREN " !!!!!!

    Vi mangler her i Danmark et " PARTI " der kan overtage de ineffektive mindretalsregeringer som har sendt Danmark ud på flere
    sidespor !!!!! En Flertalsregering som vi kan have tillid til !!! ikke
    mindst en super grøn politik som ikke efterlader lavtlønnede på et
    sort liste af forurenings tiltag fra ansvarsløse firmaer !!!! Nedslidning
    skal være en saga blåt !!!!!!!!!!!!! Venligst hp.


Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.