LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer?

Fagbevægelsens nye mastodont vil kæmpe for så mange mærkesager, at det nærmest minder om et politisk parti, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Om det vil føre til flere LO-FTF-medlemmer, er dog mere tvivlsomt.

Ove Kaj Pedersen har lavet et eksperiment.

Som professor emeritus ved CBS har han testet, hvor stor forskel der reelt er mellem et politisk parti og en stor faglig organisation anno 2018. Han har taget udgangspunkt i to nye politiske grundlag og sammenlignet dem punkt for punkt.

Det ene er det nye fusionsgrundlag mellem fagbevægelsens to sværvægtere, LO og FTF, med tilsammen 1,5 mio. medlemmer. Det andet er Socialdemokratiets nye principprogram ’Fælles om Danmark’.

”Begge handler om emner som at sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom, bekæmpe ulighed og sikre én effektiv beskatning. Det er typiske emner, som også andre politiske partier vil fremsætte i deres principprogrammer. Og det rejser spørgsmålet om, hvad forskellen egentlig er mellem et politisk parti og en faglig organisation i dag,” siger Ove Kaj Pedersen.

Pluk fra den nye hovedorganisations politiske grundlag

Så hvad er forskellen?

”Der er næsten ingen forskel. Jeg er sikker på, at hvis du laver den samme øvelse, vil du nå til den samme konklusion som jeg. De klare grænser mellem det faglige og politiske er blevet udvandet. Det faglige felt som løn, overenskomst og arbejdsbetingelser er i dag integreret i velfærdsordninger og velfærdsstaten på en måde, som vi aldrig har set tidligere.”

Mener du, at fagbevægelsens nye mastodont nærmest er et politisk parti?

”Nej, den er ikke et politisk parti, men det er et udtryk for, at faglige organisationer gennem de sidste mindst 30 år har bredt deres interessefelter væsentligt ud. Fra kun at handle om løn og arbejdsbetingelser handler det nu også om en lang række af de velfærdsordninger, som har udviklet sig, såsom arbejdsmarkedspensioner, barselsorlov og hundredvis af andre eksempler. Den nye hovedorganisation er en opdatering af den danske samfundsmodel skrevet ned i et fusionsgrundlag og dermed også en opdatering af, hvad der kendetegner en dansk hovedorganisation anno 2018.”

Samfundsøkonomisk ansvar

Den kommende nye fælles hovedorganisation skal efter planen ikke bare give lønmodtagerne en stærkere stemme. Den skal også være en central spiller i kampen for at bevare og udvikle den danske velfærdsmodel.

”Vi vil arbejde for et Danmark, hvor vi er mere rige, mere lige og mere trygge. I dag skaber vi fremtidens fagbevægelse,” sagde LO’s formand Lizette Risgaard, da et flertal i LO’s og FTF’s medlemsforbund havde sagt god for fusionen i sidste måned.

Et kig i fusionspapirerne afdækker da også store ambitioner på landets vegne inden for en perlerække af politiske områder. Den økonomiske politik skal sikre et holdbart samfund. Der skal sikres en retfærdig, gennemskuelig og sikker skatteopkrævning. Forholdene i dagtilbud og folkeskolen skal styrkes. Samspillet mellem det offentlige og private skal styrkes. Forskning, uddannelse og ledelse skal i fokus i vækst- og erhvervspolitikken. Der skal arbejdes for frihandel. Social dumping skal bekæmpes. Det internationale skal styrkes. Og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal reguleres.

”En af de væsentligste pointer i fusionsgrundlaget er, at den nye hovedorganisation påtager sig et samfundsøkonomisk ansvar og gør det gennem den såkaldte arbejdslinje – altså at fremme den danske konkurrenceevne ved bl.a. at udvide arbejdskraftens kompetencer og fleksibilitet. Det er meget karakteristisk, at alt det, som står i fusionsgrundlaget, handler om fælles nationale interesser. Ikke bare medlemmernes interesser, men også alle kapitalejernes interesser og alle pensionisternes interesser. Det er fascinerende, at fusionsgrundlaget er så omfattende og på så værdiorienteret måde repræsenterer den fælles nationale interesse,” siger Ove Kaj Pedersen og tilføjer:

”Samtidig indeholder fusionsgrundlaget en masse enkeltpunkter om bl.a. social dumping, om arbejdsmarkedspensioner og politisk involvering på det europæiske og globale niveau. Det gør, at den nye hovedorganisation er meget svær at sammenligne med hovedorganisationer bare tilbage i 1980’erne.”

Men nu er fagbevægelsen jo netop blevet skoset for ikke at varetage medlemmernes interesser. Er det så ikke fint, at man som stor hovedorganisation forsøger at specificere de mærkesager, man gerne vil kæmpe for?

”Jo, og det er absolut heller ikke en kritik. Det er snarere en udviklingstendens. Vi kan nok ikke kalde den en speciel dansk model. Vi finder den formentlig også i de andre nordiske lande. Men den er i hvert fald typisk for den her samfundsøkonomiske ansvarlighed og den arbejdslinje, som fagbevægelsen har påtaget sig siden Fælleserklæringen i 1987 med flexicurity og trepartsløsninger med skiftende regeringer.”

Næppe flere medlemmer

Ove Kaj Pedersen har selv i flere år argumenteret for, at de to store hovedorganisationer – LO og FTF – burde slå sig sammen, hvis de fremover skal kunne hamle op med de stærke arbejdsgivere i form af Finansministeriet og DI. Ved at samle ressourcerne og den analytiske kraft i én stor organisation vil arbejdstagerne stå stærkere i forhandlingerne og vil have lettere ved at få sine mærkesager gennemført.

Om den nye hovedorganisation

Han mener også, at begge parter – både de faglige organisationer og de politiske partier – har ansvaret for, at forskellen bliver mere og mere udvandet. For det er ikke kun fagbevægelsen, der forsøger at få flere varer på hylderne til sine medlemmer. Også de politiske partier blander sig mere og mere i udviklingen.

”Vi har jo lige set under OK-forhandlingerne, hvordan de politiske partier i stigende grad er blevet interesseret i at involvere sig og have meninger om dem. Det er jo også de politiske partier, som forhandler finanslov og dermed rammerne for lønudvikling i den offentlige sektor.”

”På samme måde er det også svært at afgøre, hvornår de faglige organisationer varetager medlemmernes interesser som løn og arbejdsvilkår, og hvornår de varetager fælles interesser som den offentlige sektors fremtid samt borgernes sikkerhed og tryghed. Det skisma mellem egeninteresser og fælles nationale interesser er tyndslidt. Og hele samspillet mellem det faglige og politiske er i dag porøst, meget kompliceret, og der er en ingen klare grænser,” siger Ove Kaj Pedersen.

Den nye hovedorganisation vil have omkring 1,5 mio. medlemmer. Vil den om tre år have flere eller færre medlemmer?

”Jeg vil tro, at det bliver svagt faldende. Der er jo i forvejen en tendens til et svagt faldende medlemstal. Vi har også et generationsskifte og en demografisk faktor med flere pensionister. Mange af de unge bliver også ansat på arbejdsbetingelser, hvor de selv vælger ikke at blive medlem af en faglig organisation, fordi de skifter job, fag eller branche konstant. Flere og flere job er heller ikke permanente, men projektorienteret.”

”Men vi skal også huske på, at sammenlignet med resten af verden har den danske fagbevægelse gjort det unikke, at den har opretholdt en meget høj organisationsgrad og en meget høj overenskomstdækning. Så det vil ikke være en tragisk historie, hvis medlemstallet falder svagt,” siger han.

Så den tendens, vi nu ser med den nye storfusion, vil bare fortsætte i stigende grad de kommende år?

Ja. Men det er ikke ’bare’, som du siger. For det er en samfundsmodel. Og det er en model, hvor de væsentligste aktører påtager sig en fælles national interesse.”

 

Forrige artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab Næste artikel Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020 Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " VELKOMMEN PÅ DEN GRØNNE GREN " !!!!!!

    Vi mangler her i Danmark et " PARTI " der kan overtage de ineffektive mindretalsregeringer som har sendt Danmark ud på flere
    sidespor !!!!! En Flertalsregering som vi kan have tillid til !!! ikke
    mindst en super grøn politik som ikke efterlader lavtlønnede på et
    sort liste af forurenings tiltag fra ansvarsløse firmaer !!!! Nedslidning
    skal være en saga blåt !!!!!!!!!!!!! Venligst hp.


Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.