Havvind bliver billigere

Det er stadig dyrt at etablere havvindmølleparker sammenlignet med både landvindmøller og solcelleanlæg. Men den teknologiske udvikling, forbedrede politiske rammevilkår samt projekter i storskala gør, at prisen på havvind er på vej ned.

Det er stadig dyrt at etablere havvindmølleparker sammenlignet med både landvindmøller og solcelleanlæg. Og da det både er store og meget langsigtede investeringer, der skal til, er der brug for stabile politiske rammer, for at projekterne kan blive en realitet.

Men priserne på havvind er uden tvivl på vej ned på grund af bl.a. den teknologiske udvikling, forbedrede politiske rammevilkår og støtteordninger samt en opskalering af projekterne til hidtil usete størrelser.

Det forklarer direktøren i den danske rådgivningsvirksomhed Rambøll Energy, Klaus Jacob Jensen.

”Priserne på havvind er på vej ned. Det hollandske udbud for nylig, som Dong vandt til en historisk lav pris, giver et meget klart signal om det. Men om offshore-vind er konkurrencedygtig med andre energikilder, afhænger af mange faktorer, ikke mindst de lokale forhold og energiinfrastrukturen,” siger Klaus Jacob Jensen.

Han henviser til et nyt udbud i Holland om at bygge to havvindmølleparker, som Dong vandt i sommer. Her blev sat ny rekord med en pris på bare 72,7 euro pr. megawatt-time, et godt stykke under den gamle rekord på 103 euro sat sidste år af svenske Vattenfall, om end de to priser ikke er direkte sammenlignelige. Det indikerer under alle omstændigheder, at prisen på energi fra havvind kan komme langt ned, når både infrastruktur og politiske rammer er gode.

Pris på vej ned

Figur 1 | Forstør   Luk

Prisen på elektricitet fra vedvarende energikilder forventes at blive markant lavere frem mod 2025 på globalt plan på grund af teknologisk udvikling, opskalering af projektstørrelser, mere forudsigelig politisk regulering og øget konkurrence. For offshore-vind kan prisen falde yderligere op til 35 pct. ved udnyttelsen af næste generations vindturbiner.

Kilde: International Renewable Energy Agency, juni 2016.

Nye beregninger på den lokale pris på havvind i Massachusetts viser, at prisen også vil være betragtelig mere konkurrencedygtig end de 240 dollar pr. megawatt-time, som blev udregnet for et årti siden. I dag er prisen nærmere 160 dollar pr. megawatt-time for et projekt i størrelsesordenen 2.000 MW, mener forskere fra University of Delaware. Fremskrivningen viser desuden, at prisen i takt med yderligere opskalering og teknologisk udvikling kan komme helt ned på omkring 108 dollar. Og en omkostningsanalyse fra National Renewable Energy Laboratory viser tilmed scenarier, hvor prisen nogle steder i USA kan komme under 100 dollar pr. megawatt-time i 2025.

Prisreduktionerne på grund af den teknologiske udvikling gælder dog også for andre vedvarende energiteknologier, viser beregninger fra den internationale organisation IRENA, der hjælper lande med at omstille sig til bæredygtige energikilder. Og der er generelt set større prisreduktioner at hente på solenergi end på havvind. Se figur 1.

LÆS OGSÅ: Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

Forrige artikel Fonde går fra passive donorer til aktive samarbejdspartnere Fonde går fra passive donorer til aktive samarbejdspartnere Næste artikel Canadisk arkitekt: Verden skal samarbejde om at bygge i træ Canadisk arkitekt: Verden skal samarbejde om at bygge i træ

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.