1. Afbureaukratisering

Sygeplejersker, sosu-assistenter og andre medarbejdere i ældreplejen bruger i dag kun halvdelen af deres arbejdstid ansigt til ansigt med de ældre. Resten af tiden går med at skrive journal, håndtere medicin og andre arbejdsopgaver, viser en analyse.

Det skal der nu laves om på.

Regeringen lancerede i efteråret en stor afbureaukratiseringsreform med 130 konkrete initiativer, der nu er ved at blive implementeret. Få dage før Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalget, havde en stribe af samfundets centrale aktører deres første møde i regeringens nye forenklingsforum.

Medlemmerne kommer fra store organisationer som KL, Danske Regioner, Socialpædagogerne, Danmarks Lærerforening, BUPL, DJØF, FOA, HK, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Lederne, Dansk Erhverv og DI. Tanken er, at de skal mødes en gang i kvartalet for at få luget ud i unødigt bureaukrati og regler i den offentlige sektor. Område for område.

Det første møde handlede om regler på ældreområdet. Senere kommer turen til andre områder som dagtilbud. Målet er at fjerne administrative byrder for 4 milliarder kroner inden udgangen af 2022.

Dette reformspor omfatter også en kamp mod det omfattende puljetyranni, hvor ministre råder over en kæmpe stabel af små og store økonomiske cigarkasser til alle mulige formål. Puljerne rummer tilsammen 3 milliarder kroner.

De seneste 20 år har skiftende regeringer uden held forsøgt at rydde op i de mange puljer. Men nu er samtlige partier i Folketinget enige om, at antallet af puljer skal halveres frem mod 2022. Og foreløbig går det over al forventning: På bare to år er antallet af puljer bragt ned fra 70 til 43. Samtidig er der indført en bagatelgrænse, så en pulje skal være på mindst 10 millioner kroner. Det skal sikre, at pengene ikke bliver spist op af administration.

Hvorvidt Sophie Løhde også får succes med at rydde op i regeltyranniet, er en helt anden sag.

Oddsene er ikke store. Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1980’erne har blæst til kamp mod regeljunglen på alle mulige mere eller mindre kreative måder. Og hver gang er opgøret fuset ud. Selv om Mette Fredriksen også vil rydde op i regelbureaukratiet, vil det nye forenklingsforum næppe overleve i sin nuværende form, hvis Løkke og Løhde taber valget.

2. Sundhed

Regeringens store reform af sundhedsvæsenet er juvelen i kronen. Det er den suverænt største og mest omfattende del af sammenhængsreformen.

Sundhedsreformen kommer til at lægge sporene for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Den betyder, at langt flere patienter skal ud af sygehusene og behandles tættere på eget hjem. Det skal forhindre, at så mange patienter falder ned mellem to stole i sundhedens Bermuda-trekant mellem sygehuse, læger og kommuner.

Hvis Venstre skulle vinde valget, vil de nuværende regionsråd blive nedlagt, og i stedet oprettes det nationale Sundhedsvæsen Danmark, fem administrative sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber. Der skal også uddannes flere læger og 2.000 flere sygeplejersker og oprettes nye lokale sundhedshuse.

Reformens fremtid afhænger dog helt af det kommende folketingsvalg. Bag reformen står et smalt flertal bestående af de blå partier. Taber Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten, vil en del af reformen derfor ende i papirkurven. Men langtfra det hele.

Venstre og Socialdemokratiet deler langt hen ad vejen samme analyse af udfordringerne af sundhedsvæsenet. Derfor vil en reform af sundhedsvæsenet også komme til at stå højt på den politiske dagsorden efter valget, uanset hvem der vinder. 

3. Ungereform

Nogle unge rammer plet i første hug og drøner lige gennem uddannelsessystemet. Andre har det langt sværere. De er i tvivl, skifter kurs undervejs eller dropper helt ud af en uddannelse, inden den er afsluttet.

Det er baggrunden for, at regeringen har prioriteret et særligt spor i sin sammenhængsreform til netop unge og deres vej til uddannelse og job.

Regeringen kom i mål med en del af sit reformspor få dage før, Løkke udskrev valg. Det blev en bred aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF om en række initiativer, der skal få flere unge igennem en ungdomsuddannelse.

Målet er, at unge skal have nemmere ved at vælge og gennemføre den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem. De skal kunne vælge mellem en bred vifte af uddannelser tæt på deres bopæl. Og vælger de forkert i første forsøg, skal de have bedre støtte til at vælge om.

En anden del af ungereformen handler om at hjælpe de mange unge, som har svært ved at komme videre fra kontanthjælpssystemet. Her var Løhde tæt på at have forhandlet en politisk aftale på plads sammen med Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF, inden valget blev udskrevet.

Med den brede politiske opbakning ser dette reformspor ud til at fortsætte efter folketingsvalget, uanset hvem der vinder. Mette Frederiksen har netop sat udsatte unge og ulighed helt op i toppen af sin prioriterede politiske dagsorden, hvis hun bliver statsminister.

Der er da også store udfordringer. Specielt når det handler om udsatte unge, kimer alle alarmklokker. Stik imod regeringens mål er andelen af udsatte 18-21-årige, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, faldet fra 51 procent til 47 procent på bare to år, viser regeringens egen socialpolitiske redegørelse.

Det bliver en bunden opgave for den kommende regering at få vendt denne negative udvikling.

4. Handleplaner

Lad os tage Lene. Hun er enlig mor til to teenagere, som hun har svært ved at styre. Hun er selv langtidsledig, lettere depressiv og kæmper med et udbredt hashmisbrug. Hun har kontakt med otte forskellige sagsbehandlere og har fået lavet fem forskellige handleplaner.

Den slags eksempler er ikke usædvanlige for folk med komplekse problemer.

Hvert år laver kommunale sagsbehandlere op imod 950.000 handleplaner, viser en analyse fra Deloitte. Det svarer til 160 planer for hver 1.000 indbyggere. En stor del af planerne lapper over hinanden og modarbejder i værste fald direkte hinanden, da den ene sagsbehandler ikke ved, hvad den anden sagsbehandler laver.

Men nu skal det også være slut.   

Fremover skal typer som Lene kun have én handleplan. Kommunerne skal have større frihed til at skrue hjælpen sammen i samarbejde med Lene. Og der skal luges godt og grundigt ud i de mange lovkrav om at lave handleplaner på hvert enkelt velfærdsområde.

Det lyder enkelt. Men det er en dybt kompliceret øvelse. Den nye hovedlov, som skal give borgere med komplekse problemer en helhedsorienteret indsats, samler reelt syv love fra fire velfærdsområder.

Et bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF blev før jul enige om en principaftale for at få ryddet op i de mange handleplaner for folk med komplekse problemer og bryde siloer ned. Denne principaftale blev fulgt op få dage før, Løkke udskrev valget. Her blev regeringen og KL enige om en række principper for den koordinerende sagsbehandling.

Dermed tegner denne del af sammenhængsreformen til at være godt og grundigt forankret, uanset hvem der vinder det kommende valg.

Den nye lov bygger blandt andet på de gode erfaringer, som ni frikommuner fra Nordsjælland – Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød – har gjort sig gennem mere end to år.

5. Ledelses- og kompetencereform

Da regeringens ledelseskommission med Allan Søgaard Larsen i spidsen sidste år afleverede sine anbefalinger til regeringen, havde den været i kontakt med over 10.000 ledere i den offentlige sektor og besøgt mere end 200 offentlige arbejdspladser.

Anbefalingerne byggede med andre ord på et stærkt fundament. Nu er mange af dem ved at blive ført ud i livet.

Regeringens ledelses- og kompetencereform handler blandt andet om at udvikle og løfte kompetencerne hos de næsten 50.000 ledere i staten, kommuner og regioner og sætte borgeren mere i centrum i det daglige arbejde.

Reformen skal også nedbringe sygefraværet blandt sygeplejersker, lærere, sosu’er og andre offentlige medarbejdere og samtidig øge motivationen, så det bliver lidt lettere at gå på arbejde hver dag, og dermed få samfundshjulene til at køre rundt.

De offentlige lederuddannelser skal have et eftersyn, og lederne skal også i langt højere grad træffe deres beslutninger på baggrund af undersøgelser om brugernes tilfredshed på områder som skoler, dagtilbud og genoptræning.

Regeringen lavede i februar en aftale med KL og Danske Regioner om denne del af sin reform. Samtidig blev der nedsat en følgegruppe med deltagelse af blandt andet faglige organisationer og lederorganisationer for at følge arbejdet til dørs.

Hvorvidt ledelsesreformen bliver en succes eller en fiasko afhænger bland andet af, hvordan reformen bliver rullet ud i de enkelte børnehaver, skoler, plejecentre og andre offentlige arbejdspladser.

Socialdemokratiet har ingen planer om at droppe reformen, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.

"Vi vil først og fremmest se, hvad der kommer ud af de skibe, der er sat i søen, for at se, hvordan de virker," siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

6. Digitalisering

Danmark topper for første gang nogensinde FN’s internationale rangliste inden for offentlig digitalisering blandt de 193 medlemslande. Vi har overhalet lande som Australien, Sydkorea og Sverige.

Det vidner om, at mange års arbejde med at digitalisere den offentlige sektor og gøre den lettere at gå til for både borgere og virksomheder har båret frugt. NemID, rejsekort og andre selvbetjeningsløsninger er i dag en naturlig del af danskernes hverdag.

Men der er fortsat store udfordringer. Derfor er regeringen blevet enig med KL og Danske Regioner om en digitaliseringspagt, som skal sætte yderligere skub på den digitale og teknologiske udvikling.

Under navnet "Mit overblik" skal folk fremover kunne få et digitalt overblik over de mest relevante oplysninger, som det offentlige har om dem. Det skal være med til at øge tilliden til, at det offentlige har styr på vores data. Målet er, at 90 procent af borgerne i 2024 har tillid til det offentliges håndtering af personoplysninger.

Den nye digitaliseringspagt betyder også, at der skal sættes mere skub på at udbrede nye teknologier og velfærdsløsninger i den offentlige sektor. En investeringsfond på 100 millioner kroner for perioden 2019-2022 skal gøre det mere attraktivt for kommuner og regioner at afprøve projekter med kunstig intelligens.

De forskellige projekter ser ud til at fortsætte, uanset hvem der vinder det kommende valg. Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, fremhæver dog de mange problemer, der har været med udbuddene af digital post de seneste måneder som et eksempel på, at der er mange faldgruber.  

"Det hele lyder jo utrolig godt på overfladen. Men der er rigtig mange udfordringer i den offentlige sektor med forskellige it-systemer, som skal laves om over tid. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at lave nye hovsaløsninger," siger Benny Engelbrecht.