Forestil dig en virksomhed, hvis samlede aftryk på klodens ressourcer er et rundt nul – eller ligefrem i plus. Virksomheden har ikke blot en miljø- og klimaneutral profil. Den er også bevidst om, at den trækker på en fælles ressource af arbejdsmarkedets dygtigste medarbejdere, og sørger for at videreuddanne dem. Og den tager aktivt del i løsningen af verdens store sociale udfordringer – ofte er det en del af dens raison d’être. Faktisk opfører virksomheden sig mest af alt som et individ, der løfter sin del af det samlede ansvar for samfundet.

Den fremtid går alle virksomheder i møde – uanset deres branche, størrelse og kundekreds – mener Danmarks førende ledelsesteoretiker, professor Steen Hildebrandt.

[quote align="left" author="Steen Hildebrandt"]Tanken om virksomheder, der er i fuldstændig fri konkurrence, og stater, der regulerer og bestemmer, holder ikke. Der findes ikke nogen stat, der rigtig kan gøre noget. Men der findes til gengæld kæmpestore virksomheder og spekulanter, der kan bringe eksempelvis den britiske økonomi i knæ[/quote]

Forklaringen på, at udviklingen går den vej, skal ikke kun findes i de klassiske drivere for et større samfundsansvar, som de senere år er vokset frem i form af knappere ressourcer, leflen for kunderne eller en naiv drøm om at være godgørende. Alt tyder ifølge professoren på, at virksomheder, der er ansvarlige og meget bevidste på alle planer, står bedre i en turbulent verden. De har med et nydansk ord større resiliens – forstået som evnen til at slå tilbage og genopfinde sig selv i en hastigt omskiftelig, global konkurrence.

Den nye tænkning er et af kernebudskaberne i Steen Hildebrandts nye bog, “Vækst og bæredygtighed”, der udkommer den 22. januar. Her leverer ledelsesteoriens grand old man en række argumenter for, at den mangeårige liberalistiske bølge er død, og opfordrer til, at de erhvervsøkonomiske teoribøger omskrives i de kommende år.

“Likviditet og overskud er kritisk i den verden, vi lever i. Men det er ikke længere formålet i sig selv for virksomhederne. Det er som med mennesker: Ilt er forudsætningen for, at mennesker lever, men det er ikke selve formålet med livet.”

Virksomheder slår stater i økonomisk magt

Steen Hildebrandts nye bog er reelt et opgør med det liberalistiske paradigme. Det fastlåser stadig alt lige fra topchefer over statsministeren til universiteter i en tænkning, hvor virksomheder er isolerede enheder, der leverer vækst – næsten koste hvad det vil – mens det offentlige system sikrer rammerne for fællesskabet og rydder op, når virksomhederne sviner med ressourcerne – det være sig råvarer, medarbejdere eller vigtige komponenter i et fælles finansielt system.

Denne deling har vist sig uholdbar, mener han. Og et hans hovedargumenter er en statistik, der viser, at virksomhederne i dag sidder på verdens økonomiske magt. Hvis man definerer verdens største økonomier som lande og virksomheder, optager virksomhederne omkring 60 af pladserne på listen over verdens 100 største økonomier.

“Det er for mig et tydeligt tegn på, at det er virksomhederne, vi skal kigge efter, når vi skal løse udfordringer – ikke Christiansborg,” siger Steen Hildebrandt.

“Industriboblen” er ved at briste, mener han. Industriboblen er Hildebrandts betegnelse for, hvordan virksomheder med inspiration fra den liberalistisk tænkende makroøkonom Milton Friedman er blevet anskuet som isolerede enheder, hvis eneste formål var at øge deres profit – nærmest koste hvad det ville.

Og paradigmet præger ikke bare tænkningen i virksomhederne, men overalt. Derfor svinger Hildebrandt ikke bare den verbale krabask over virksomheder med kortsigtet kvartalstænkning, men også over sin egen verden.

“Der er mange, der fortjener det, inklusive mig selv. For også forskerne har været for snævre i tænkningen,” siger han.

Vi ved godt, den er gal

Når Steen Hildebrandt så dramatisk tager bladet fra munden netop nu, skyldes det, at han igennem de senere år har været vidne til en stribe tegn på, at verden ændrer sig. Og det skyldes også, at hans budskab er udfordret fra flere sider, erkender han.

I en årrække har virksomheder for eksempel brystet sig af samfundsansvar med deres CSR-strategier. Men ofte har det været mere fernis end indhold – en slags kommunikativt aflad, som Hildebrandt harcelerer mod i bogen og kalder “CSR-fjanteri”. 

Samtidig lyder meldingen fra topchefer globalt, at de presses til at levere kortsigtede resultater. En ny undersøgelse foretaget af McKinsey, der blev publiceret i Harvard Business Review i januar, viser, at 63 pct. af topcheferne oplever et pres for at levere hurtige og kortsigtede resultater. 86 pct. af de samme ledere svarer dog også, at de godt ved, at der snarere er brug for en længere tidshorisont, som ville styrke deres virksomheders resultater og øge innovationsevnen.

Alligevel er Hildebrandt ikke i tvivl. Der er grænser for den rene og brutale vækst i en verden med over 7 milliarder indbyggere. Alene det faktum, at mange endnu befinder sig langt fra den forbrugsivrige middelklasse, som de rige vestlige lande er nået til, er et tydeligt tegn på, at kloden ikke i længden kan bære mere.

"Når jeg taler med folk rundt omkring, så ved de godt, at den er gal," siger han. Alligevel bliver mange ved med at træffe beslutninger ud fra det traditionelle vækstparadigme. Hvorfor?

“Jeg tror grundlæggende, at det er liberalismens fader, Adam Smith, der stadig spøger. Vi har bildt hinanden ind, at vi har en stat, der klarer alt det fælles. Og så har vi aktørerne i samfundet, der klarer sig selv,” siger han.

Men liberalismen er langsomt og på mange måder ubemærket blevet et tomt begreb, mener Hildebrandt. Dens forudsætninger er eroderet:

“Tanken om virksomheder, der er i fuldstændig fri konkurrence, og stater, der regulerer og bestemmer, holder ikke. Der findes ikke nogen stat, der rigtig kan gøre noget. Men der findes til gengæld kæmpestore virksomheder og spekulanter, der kan bringe eksempelvis den britiske økonomi i knæ,” siger han.

Det faktum er langsomt ved at gå op for verden. Derfor trækker det så småt op til den perfekte storm i virksomheder, der misser den langsigtede bæredygtighedstænkning.

Trækker op til den perfekte storm

En del virksomheder verden over viser allerede tegn på, at de tænker meget langsigtet. På dansk jord er det bl.a. Arla Foods, Novo Nordisk og Coloplast. Og Steen Hildebrandt ser en række indikationer på, at den nye langsigtede tænkning bliver presset frem.

[quote align="left" author="Steen Hildebrandt"]Det er ikke legitimt at sige: ’Den beslutning er ikke i overensstemmelse med meningen med mit liv. Jeg kan ikke stå inde for det, så nu trækker jeg mig ud – eller arbejder for andre beslutninger og en anden strategi’. Du vil være en død mand.[/quote]

Kapitalfonde fokuserer på bæredygtighed. Kapitalfondene hører historisk til de mest kortsigtede investorer med brug for resultater inden for tre til fem år. Men deres fokus ændrer sig: “Selv kapitalfondene jagter nu virksomheder, der har en bæredygtighedsstrategi med fokus på miljø, ansvarlighed og uddannelse. De ved, at det er noget, som er vigtigt om 10 år, når værdien skal opgøres,” siger han.

Øget bevidsthed om kloden som lille og udfordret. Den brede befolknings bevidsthed om kloden som en planet med begrænsede ressourcer vinder indpas og i en grad, som vi ikke havde forestillet os for bare 50 år siden.

“Da jeg for nylig var på et hotel i Vestjylland, fandt jeg i et jubilæumsskrift et foto af tankvogne, der læssede affald fra Grindstedværket direkte ud i klitten. Nutidens mennesker kan ikke forstå det. Der var ikke tale om forbrydere eller dårlige mennesker. Opfattelsen var, at kloden er stor og kan tage imod affald,” siger han.

Bevægelsen om virksomheders ansvar vinder frem. Et godt eksempel er bevægelsen omkring fænomenet Conscious Capitalism, der er anført af bl.a. Whole Food-kædens direktør og stifter, John Mackey. Virgin-stifter Richard Bransons nyeste projekt, Virgin StartUp, er et andet eksempel på, at nye tanker pibler frem i startup-miljøet. Venturefirmaet lægger eksempelvis vægt på at indpode et begreb som generøsitet på linje med traditionelle færdigheder som finansiering, drift og it i de nystartede virksomheder.

Virksomhederne er skrækslagne. Virksomhedsledere ved i dag, at succes på den lange bane ikke længere er en selvfølge, selv om de bliver store og markedsdominerende. Kollaps i store, højt besungne virksomheder som Kodak og Nokia vidner om, at de traditionelle systemer og metoder ikke nødvendigvis sikrer den resiliens, der er brug for i en mere turbulent verden.

De dygtigste medarbejdere foretrækker ansvarlige virksomheder. Den nye og eftertragtede generation af medarbejdere – Generation Y eller millennials – prioriterer job i virksomheder med socialt fokus. Det dokumenteres bl.a. af en undersøgelse fra konsulentfirmaet Mercer.

De langsigtede klarer sig bedst

Udfordringen for den langsigtede tænkning har siden tidernes morgen været at demonstrere, at det faktisk er værdifuldt på den lange bane. En ting er, at forskellige faktorer presser virksomhederne til at tænke mere langsigtet. Noget andet er, om det rent faktisk er værdifuldt selv med nutidens økonomiske logik.

Der er efterhånden mange indikationer på, at svaret er ja, mener Steen Hildebrandt. Han er bl.a. inspireret af den amerikanske finans- og investeringsrådgiver Joseph Bragdon, der igennem hele sit virke har illustreret, at bæredygtig udvikling og succes ikke er to uforenelige størrelser. Blandt andet har Bragdon udarbejdet et indeks over virksomheder, der lever op til en række kriterier for at drive forretning med respekt for liv og et socialt og miljømæssigt fokus. Indekset viser, at virksomheder med netop disse egenskaber over en 15-årig periode klarer sig fire til fem gange bedre end lignende traditionelle virksomheder.

I det hele taget er Bragdons konklusioner om såkaldt livsefterlignende virksomheder så interessante, at de på den længere bane vil vinde gehør, mener Steen Hildebrandt.

“Bragdon og hans bundlinjetænkning er vejen til næste generation af erhvervsøkonomi,” vurderer han.

Leder, lyt til dig selv

Hildebrandts nye bog udstråler også en vis optimisme. Selv om der i den løbende mediedækning er langt mellem historierne om virksomheder, der rent faktisk flytter noget, sker det i det små.

“Mange gør bare ikke det store nummer ud af det,” siger Hildebrandt og peger på en modig skare af direktører, der på trods af risici tør tænke nyt.

“De ved, at der på den korte bane skal være likviditet, profit, overskud, men at man samtidig godt kan agere langsigtet ved at betale ordentlige lønninger, levere ordentlige afregninger til ejerne, behandle sine leverandører ordentligt og i det hele taget foretage sig noget, der først slår igennem om 10, 20, 30 år.”

[[addon]]

Tilgangen spirer frem som en græsrodsbevægelse. Et eksempel er toiletsædeproducenten Pressalit, der har en meget bred bæredygtighedsstrategi, mener Steen Hildebrandt.

“Som enhver bevægelse har den udgangspunkter i form af nogle fremsynede, dristige eller særligt naive virksomhedsledere – eller særligt rige virksomhedsejere – som har en soliditet og familietradition i forhold til at tænke langt.”

Det betyder også, at hans appel i høj grad er rettet mod virksomhedslederne. Flere skal lære at lytte til sig selv. Trods aktionærernes krakilske jagt på kortsigtede resultater, skal ledere og ejere lytte til sig selv og fornemme, om de deltager på en rejse, de vil være med på. Det kræver et styrket fokus på de indre værdier, som vi ifølge Hildebrandt ikke taler så meget om.

“Alt er udvortes. Men hvor taler du om følelser? Hvor taler du om meningen med livet? Taler vi om det i folkeskolen eller på universiteterne? Svaret er nej. Vi har ikke et sprog for det. Det er ikke legitimt at sige: ’Den beslutning er ikke i overensstemmelse med meningen med mit liv. Jeg kan ikke stå inde for det, så nu trækker jeg mig ud – eller arbejder for andre beslutninger og en anden strategi’. Du vil være en død mand.”

Konsekvensen er virksomhedsledere, der kun evner at træffe kortsigtede beslutninger i jagten på profit: “De skærer ned, fyrer, slanker produktionen og skaber kortsigtet produktivitet. De redder sig igennem i en kort periode, men de risikerer også at dø af det,” mener han.

“Langsomt visner virksomhedens relationer. På et tidspunkt bliver virksomheden forladt af dem, der faktisk var hele grunden til, at de kunne drive en forretning, f.eks. forbrugerne, køberne, medarbejderne.”

”Vækst og bæredygtighed” af Steen Hildebrandt, forlaget Libris Media, 376 sider. Udkommer 22. januar.