Historisk opgør i revisionsbranchen: Kæmper vil adskille rådgivning fra revision

KPMG i Storbritannien vil stoppe med at rådgive de store børsnoterede virksomheder, som de også er revisor for. Deloitte støtter op om et lignende forslag. Det er opsigtsvækkende udmeldinger, som kan få konsekvenser for hele revisorbranchen.

Simon Lund Christiansen

Omtrent lige så længe som de selvstændige revisionsfirmaer har eksisteret, har man debatteret revisorernes uafhængighed. Men efter en stribe globale skandaler centreret om de største spillere i revisionsbranchen, er emnet blev højaktuelt igen.

I et markant forsøg på at genvinde offentlighedens tillid efter en stribe skandaler i Storbritannien har de engelske afdelinger af revisionsgiganterne KPMG og Deloitte på eget initiativ valgt helt at droppe rådgivning for de største britiske virksomheder, som de også er revisorer for.

(Rettelse: Deloitte og KPMG bakker begge op om et forslag, der vil forbyde revisionsselskaberne at yde rådgivning til de PIE-virksomheder, som de også reviderer, men det er på nuværende tidspunkt kun KPMG, der har meldt ud, at selskabet på eget initiativ vil stoppe med at rådgive selskaberne.)

Det sker for at ”fjerne enhver antydning af en potentiel interessekonflikt,” lyder det i internt notat til KPMG-partnerne, som blev lækket tidligere på ugen af formanden for KPMG i Storbritannien, Bill Michael.

Men giganternes opsigtsvækkende træk kan uforvarende have sat gang i en lavine, som nu bevæger sig gennem den globale revisionsbranche. For hvis revisionshusene i Storbritannien, som grundlæggende er underlagt de samme regler som resten af EU, selv ser det som en nødvendighed at adskille revision fra rådgivning, hvorfor skal revision så ikke også skilles fra rådgivning i de øvrige EU-lande?

KPMG i Australien har erklæret sig ”parat til at overveje,” om man skal følge eksemplet fra Storbritannien, og herhjemme lyder det enstemmigt fra to eksperter, at der ikke er noget fundamentalt anderledes ved revisorernes vilkår i Storbritannien i forhold til resten af EU. Et standpunkt, som revisorernes brancheforening FSR dog er lodret uenig i.

Stærkt argument for opdeling

Bent Warming-Rasmussen, der er lektor i revision ved Syddansk Universitet, kalder det en opsigtsvækkende erklæring fra de to revisionshuse, som bør vække opsigt i resten af Europa.

”Det er endnu mere interessant, at det er de ledende revisionsfirmaer i et kapitalistisk land, som selv har indset, at det ikke holder at levere begge ydelser til de samme virksomheder. Det, mener jeg, er et endnu stærkere argument, end hvis det var kommet som et lovforslag fra politikerne i det engelske parlament. Her er det udbyderne selv, der siger, at vi hellere må skille tingene ad for at bevare vores troværdighed, og det, synes jeg, er et meget, meget stærkt argument for at skille tingene ad,” siger Bent Warming-Rasmussen.

Han tilføjer, at problemstillingen i Storbritannien langtfra er unik, da EU-landene alle er underlagt den samme forordning. Et standpunkt, som nyder opbakning fra Kim Klarskov Jeppesen, der er professor i revision ved Copenhagen Business School (CBS).

”Problemstillingen er ikke anderledes i Storbritannien end alle andre steder. Presset er måske større lige nu på grund af de skandalesager, der har været derovre, og det er nok derfor, de kommer med den udmelding nu,” siger Kim Klarskov Jeppsen og fortsætter:

”Det er en problematik, der går igen over hele verden, og problemer med uafhængigheden er bestemt heller ikke noget særlig dansk eller engelsk fænomen. De standarder, man bruger til at vurdere det her efter, de etiske retningslinjer, er sådan set identiske for alle lande. Det er den samme regulering, der ligger bag.”

Hvor stor en effekt revisionshusenes beslutning rent faktisk får i Storbritannien, er imidlertid mere tvivlsomt, mener han med henvisning til, at det kun rammer de 350 største børsnoterede virksomheder, nemlig FTSE350-virksomhederne, og at KPMG i Storbritannien er det revisionshus, der har den mindste andel af rådgivning i forhold til revisionsforretningen.

”Det er et stærkt signal, de sender, og det er nok også grunden til, at de gør det på den måde. Men det er nok i højere grad et signal end noget, der vil have reel økonomisk effekt,” siger Kim Klarskov Jeppesen.

Tilliden vakler efter skandaler

Baggrunden for de to revisionshuses udmelding er en række skandalesager på globalt plan, herunder især kollapset i den britiske entreprenørkoncern Carillion. Her skrev KPMG som ekstern revisor under på, at Carillion-regnskabet gav et sandfærdigt syn på forretningen, hvorefter forretningen få måneder senere kollapsede.

I marts 2017, få måneder før entreprenøren gik konkurs, udtrykte KPMG-revisorerne ingen betænkeligheder ved selskabets rapporterede overskud på omkring 1,3 milliarder kroner, selv om det 4 måneder senere viste sig at være ren luft.

Også Deloitte, som var intern revisor, og EY, som blev hyret til at få Carillion tilbage på sporet, har fået kritik. Også PwC, der er kurator i konkursboet, har fået kritik for en angivelig dobbeltrolle.

Carillion-sagen

Carillion var et stort britisk entreprenørselskab, der gik konkurs i januar 2018. Af de 43.000 medarbejdere globalt arbejdede 20.000 i Storbritannien.

Carillions oplyste om sine økonomiske problemer i juli 2017, og at man  tabte penge, og at gælden var stigende. I begyndelsen af 2018 havde selskabet en gæld på 7,5 milliarder kroner og pensionsforpligtelser på knap 5 milliarder kroner. Da selskabet blev erklæret konkurs, var markedsværdien faldet fra 17,7 milliarder kroner til 510 millioner kroner.

Carillions konkurs har fået store konsekvenser for den offentlige sektor og skattebetalerne i Storbritannien. Der er derfor iværksat en undersøgelse af, hvorfor Carillion gik konkurs. Rapporten fordelte skylden mellem selskabets ledelse, lovgiverne, regeringen og selskabets revisorer og rådgivere.

Blandt de mest bemærkelsesværdige anbefalinger var en opsplitning af the big four-revisionshuse: PwC, EY, Deloitte og KPMG. I rapporten anbefalede man, at markedet skulle undersøges af den britiske konkurrencestyrelse med henblik at vurdere, om der er brug for at splitte selskaberne op i mindre enheder.

Alle fire revisionshuse var på forskellig vis forbundet med Carillion-kollapset: KPMG var ekstern revisor for Carillion, Deloitte var intern revisor, EY havde til opgave at gennemføre en turnaround, og PwC var rådgiver for Carillion og siden likvidator.

Flere sager om manglende uafhængighed, beskyldninger om monopolisering af revisionsmarkedet kombineret med en rapport fra det britiske revisortilsyn, FRC, som påviste faldende kvalitet i revisionen af de største engelske virksomheder, har fået kritikken til at hagle ned over revisionsbranchens ’big four’: Deloitte, KPMG, PwC og EY.

Igennem flere måneder har debatten blandt politikerne i Storbritannien sågar ført til, at man taler om en decideret opsplitning af revisionshusene, så de enkelte huses rådgivnings- og revisionsforretninger skilles ud i selvstændige selskaber. Et forslag, som revisionsgiganterne dog har tænkt sig at modsætte sig på det kraftigste.

Rådgivningsforbud overvejet på EU-niveau

En decideret opsplitning af revisionshusene ville være et radikalt skridt i retning af det første forslag, der kom fra EU-kommissionen. Her ønskede man i sin tid på EU-niveau at øge tilliden til revisionen i kølvandet på finanskrisen, men konsensus endte efter høringsrunder og forhandlinger med en ’blød’ begrænsning.

Revisions- og rådgivningshusene blev pålagt at begrænse rådgiverhonoraret til maksimalt 70 procent af det samlede honorar, og man indførte et forbud mod udbud af nogle af de mest kompromitterende rådgivningsydelser. 

Desuagtet EU-lovgivningen synes KPMG og Deloitte i Storbritannien nu selv at sætte den fulde adskillelse i gang, lyder det fra Bent Warming-Rasmussen.

”Den oprindelige tanke på EU-niveau var faktisk, at hvis man agerede revisor for en børsnoteret virksomhed, kunne man ikke samtidig rådgive. Men der var en masse lobbyisme ikke blot fra revisorbranchen, men også fra industrien, som gerne ville bevare revisorerne tæt på, så det blev i stedet til den noget mere udvandede forordning, der trådte i kraft i 2014,” siger han.

Dansk styrelse følger problemstillingen

Det har ikke været muligt at få et interview med revisorkontrolinstansen i Erhvervsstyrelsen inden deadline, men i et skriftligt svar lyder det, at man er opmærksom på problemstillingen.

”Styrelsen er opmærksom på de problematikker, der kan opstå ved, at der både udføres revision og ydes rådgivning til samme kunde,” skriver Erhvervsstyrelsen og fortsætter:

”Som led i styrelsens tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder udfører styrelsen løbende lovpligtig kvalitetskontrol, herunder kontrolleres blandt andet overholdelse af uafhængighedsreglerne i forbindelse med udførelse af rådgivning af revisionskunder.”

Ingen af de fire store revisionshuse har ønsket at stille op til interview, og hos PwC og Deloitte ønsker man ikke at svare på spørgsmål om sagen, men henviser i stedet til brancheforeningen FSR.

I et skriftligt svar skriver markedsdirektør i KPMG Thomas Holt Christensen:

"Vi vil ikke kommentere på debatten i Storbritannien. Men overordnet bidrager debatten om revision og rådgivning til at sikre, at branchen lever op til de krav, som stilles i en verden med stigende kompleksitet. Tillid og kvalitet er afgørende for revisionsbranchens eksistensberettigelse, og i den forbindelse er der indført ny EU-regulering i 2016. Vi bør se effekten af denne, før vi begynder at overveje yderligere regulering.”

Michael Basland, kommunikationschef i EY Danmark, ønsker heller ikke at kommentere udviklingen i England.

”Men det er noget, vi følger tæt lokalt og internationalt,” skriver Michael Basland og fortsætter:

”Indimellem er der også debat om revision og rådgivning i Danmark, men med de seneste stramninger i revisorloven er der indført en række rammer og begrænsninger. Vi oplever, at alle tager det alvorligt og indretter sig efter det – det gælder i branchen og ikke mindst i virksomhedernes bestyrelser og revisionsudvalg.” 

Brancheforening afviser sammenhæng

Fra revisorernes brancheforening, FSR, ser man ingen sammenhæng mellem det, der sker i Storbritannien, og forholdene i Danmark.

Faglig direktør Brian Wessel hæfter sig ved, at den aktuelle lovgivning, hvor der blandt andet er indført en begrænsning på omfanget af revisorernes rådgivningsydelser, først blev vedtaget i 2014 og implementeret i 2016.

Derudover har der ikke været den samme debat i Danmark, ligesom der heller ikke har været de samme spektakulære skandalesager herhjemme som i England.

På den baggrund ser han derfor ingen anledning til, at danske revisionshuse skulle følge det engelske eksempel. 

”At agere på en sag i et andet land eller nogle forskellige sager, der har fundet sted, mens lovgivningen er blevet implementeret, ville være underligt. Den anledning ser vi slet ikke i Danmark, og det er mit indtryk, at der er bred enighed om lige nu at vente på, at effekten af de her nye regler slår igennem,” siger Brian Wessel.

I England er det jo Deloitte og KPMG (Rettelse: Deloitte støtter kun forslaget, red.), der selv der går ud og begrænser deres rådgiverforretning. Hvis de mener, det er nødvendigt i England, og reglerne er stort set de samme i Danmark, hvorfor skal forretningen så ikke splittes op herhjemme?

”De mener, det er relevant derovre på grund af særlige omstændigheder. Alt imens de samme netværk ikke mener, det er relevant andre steder i EU. Ligesom reglerne giver mulighed for at agere forskelligt fra land til land, kan firmaerne også gøre det, og i Danmark ligger de lige nu på linje med netværkene i alle andre lande i netop EU,” siger Brian Wessel.

Hvem tager fejl, er det Danmark eller England?

”Jeg synes din præmis er forkert. Der har været nogle store sager, og der er blevet rejst kritik fra politisk hold af situationen i Storbritannien. Der er også blevet rejst kritik af deres tilsynsmyndighed, som skaber et helt særligt pres og klima, og som man er ved at undersøge. I det lys agerer KPMG og Deloitte ved at sige, at man skal droppe at rådgive revisionsklienterne (i FTSE350-segmentet, red.). De sager, det pres, det klima er der slet ikke i Danmark, Tyskland, Sverige eller andre steder i Europa, og derfor giver det ikke mening, at man i Danmark reagerer som KPMG og Deloitte gør i Storbritannien. Det er to helt forskellige situationer.”

Skal vi vente på en møgsag herhjemme, før der sker noget i Danmark?

”Sådan kan du godt vende den, men det er ikke det, jeg siger. Vi tager til enhver tid gerne en debat om rammevilkårene, om kvalitet i revision, om ydelserne kan blive bedre, om der skal nye ydelser til, eller om kvaliteten er i orden. Men du spørger, om man skulle reagere ligesådan i Danmark, som man har gjort i England, og det mener jeg slet ikke, der er basis for gøre i Danmark,” siger Brian Wessel.

Debatten har imidlertid været oppe at vende flere gange, også i dansk sammenhæng, selv om der, som Brian Wessel siger, ikke har været sager herhjemme af samme omfang som dem i Storbritannien.

Revisorer kan profitere på opdeling

Ifølge Bent Warming-Rasmussen er der imidlertid grund til at tage debatten – også for revisorerne, som kan have økonomisk gavn af at gennemføre en lignende splittelse af revision og rådgivning herhjemme.

”Jeg tror, det er den rigtige retning for både samfundet og revisorerne. I dag bliver de store revisioner udbudt i licitation, og det er det billigste firma, der får ordren om at revidere. Det har bevirket, at revisorhonoraret er faldet drastisk. Men revisorerne kan ikke bare sætte kvaliteten tilsvarende ned, så i stedet tjener de bare markant mindre på revision i dag,” siger han og fortsætter:

”Når KPMG og Deloitte melder sådan ud, markerer de jo også, at de sætter revisionsydelsen højt, og det kan medføre, at prisen på revision igen kan stige. Hvis de ikke kan tjene pengene ind på rådgivning, fordi de er nødt til at tjene alle pengene ind på revisionen og kun revisionen, skal man tjene nok på revision, til at forretningen kan drives fornuftigt. Det vil betyde, at priserne på revisionsydelser igen kan stige, og det vil i mine øjne være den bedste vej for alle,” siger Bent Warming Rasmussen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu