*Historiske udsving i flygtningekriser*

”Flygtningestrømmene mod Europa og Danmark er den måske største og mest komplicerede krise i dette århundrede”.  Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale sidste år.
Fakta

tjekdet tjek det påstand

"Danmark modtager i øjeblikket det største antal asylansøgere nogensinde"

Citat: Redaktionen spørger...

tjekdet tjek det både sandt og falsk

Den globale flygtningekrise kan også mærkes i Danmark, hvor særligt 2014 og 2015 så markante stigninger i antallet af flygtninge og indvandrere til Danmark.

Der er ingen tvivl om, at verdenen er vidne til en historisk flygtningekrise. Ifølge tal fra FNs Flygtningekommissariat, UNHCR, så så verden i 2015 flere mennesker på flugt, end agenturet har registreret siden dets oprettelse i 1950. Det gælder hele 65,3 millioner mennesker ifølge deres årlige tilbagevendende Global Trend rapport. Det er, ifølge UNHCR, det højeste antal af flygtninge, som verden har set siden 2. verdenskrig.

En global flygtningekrise, som også kan mærkes i Danmark, hvor både 2014 og 2015 viste en dramatisk udvikling i ansøgertallet for asyl. Først søgte rekordmange asyl i 2014. Den rekord blev så igen slået i 2015, hvor i alt 21.000 udlændinge søgte om asyl. Og det er en rekord, når man ser på udviklingen siden 1990.

Langt fra alle sager om asyl behandles i Danmark

Men kurven over ansøgerantallet viser også en interessant historisk parallel. For hvis man sammenligner de asylansøgere, der faktisk får deres ansøgning realitetsbehandlet i Danmark, så var andelen af asylansøgerne under Balkankrigene i årene 1992-1993 rent faktisk større end fra 2014-2015.

I 1992 og 1993 fik i alt 28.231 asylansøgere behandlet deres sag i Danmark. Fra 2014-2015 gjaldt det 20.664.

Men hvor det samlede antal asylansøgere i 2015, lå på 21.316 (bruttoansøgertallet), så er det altså under halvdelen, hvis sag reelt behandles i Danmark.

Af de 21.316 som sidste år søgte asyl, fik 10.472 ansøgere realitetsbehandlet deres sag (registreringsantallet).

Forskellen i de to tal illustrerer, at alle kan søge om asyl, men at langt fra alle asylansøgere får deres sag behandlet her i landet.

Det kan skyldes flere ting, som at ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage, at ansøgeren overføres til behandling af sin sag i et andet EU-land (Dublin-forordningen) eller at ansøgeren rejser videre eller forsvinder.

Bruttoansøgertallet er det tal, der ofte anvendes af medier og politikere. De to tal er dog ikke direkte sammenlignelige, fordi der går tid fra, at en person registreres og til at asylsagen påbegyndes. Ifølge Udlændingestyrelsen tog det i gennemsnit 144 dage at behandle en asylansøgning sidste år. Den forsinkelse viser sig blandt andet i forholdet mellem opholdstilladelser og antallet af ansøgere, der fik behandlet deres sag. I 2015 fik 10.849 asylansøgere opholdstilladelse, hvilket derfor ligger lige lidt over de 10.471 ansøgere, der fik behandlet deres sag.

Ansøgning om asyl

Når man søger asyl, søger man om beskyttelse i Danmark pga. krig, politisk forfølgelse, tortur mv. i ens hjemland.

I 2015 var Danmark det niende mest søgte EU-land i forhold til vores indbyggertal. For hver 10.000 danskere søgte 37 udlændinge om asyl i Danmark.

En person kan kun søge om asyl, hvis pågældende opholder sig i Danmark. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke søge om asyl i Danmark ved henvendelse ved en dansk repræsentation (ambassade eller generalkonsulat)

Udlændinge kan søge asyl ved enten at rette personlig henvendelse på en politistation eller ved personlig henvendelse i modtagecenter Sandholm.

Asylansøgere registreres og får taget foto og fingeraftryk af politiet. Asylansøgeren indkvarteres herefter i et asylcenter.

Efter registreringen hos politiet begynder sagsbehandlingen hos Udlændingestyrelsen.

Kilde: Nyidanmark.dk

Selve asylprocessen indledes med, at politiet registrerer asylansøgeren, som udfylder et ansøgningsskema og bliver herefter indkaldt til en såkaldt motivationssamtale i Udlændingestyrelsen. På baggrund af samtalen og eventuelle andre oplysninger, beslutter Udlændingestyrelsen om asylansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark – eller om den i stedet skal behandles i et andet EU-land.

Årsagen skal findes i Dublin-forordningen. Den skal sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét land, og at en ansøger som udgangspunkt kun skal have sin asylansøgning behandlet i det land, hvor ansøgeren først er registreret. Desuden hvis ansøgeren har en verserende asylsag i et andet EU-land, så anmoder de danske myndigheder det pågældende land om at tilbagetage asylansøgeren.

Det betyder samtidigt, at sagerne ofte skal behandles i det første land, som asylansøgerne rejser igennem. Da mange ansøgere på deres vej til Danmark rejser igennem sikre lande, kan de danske myndigheder altså sende asylansøgerne retur til det oprindelige ankomstland.

Man har i Danmark i flere år også arbejdet med den såkaldte ’åbenbart grundløs’-procedure. Det giver mulighed for at afvise en asylansøger nærmest med det samme, hvis man ved indledende samtale finder, at asylansøgeren ingen åbenbar grund har til at være på flugt. Blandt andet derfor ryger asylansøgere fra Balkan i dag retur uden noget længere ophold i Danmark.

Historisk parallel til Balkan-krigene

Danmark har før oplevet historiske udsving i antallet af asylansøgere. I 1990’erne oplevede Vesteuropa en stor flygtningestrøm fra det tidligere Jugoslavien. Omtrent 750.000 flygtninge havnede i vesteuropæiske lande, mens der var tale om tre millioner internt fordrevne, således også Danmark som modtog et stort antal spontane asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina og andre eks-jugoslaviske stater i perioden 1992-1996.

UNHCR appellerede dengang til landene om ikke at lukke grænserne og udskyde asylbehandlingen og i stedet tilbyde midlertidig opholdstilladelse. Det gjorde Danmark, hvor et næsten enigt Folketing vedtog en særlov, den såkaldte ’jugoslaverlov’, som sikrede midlertidig opholdstilladelse til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.

Loven indebar, at sagsbehandlingen om asyl blev suspenderet i op til to år, og målet var at tilbyde midlertidig beskyttelse i Danmark. Håbet var, at flygtningene kunne vende tilbage, når krigen var afsluttet.

Loven blev i juni 1993 ændret, så der blev åbnet op for meddelelse af midlertidig opholdstilladelse til personer fra det tidligere Jugoslavien, der stadig fandt sig i landet eller i nærområder hertil. Denne ændring blev kaldt for en invitationsordning, fordi Udlændingestyrelsen oprettede et lokalt kontor i Kroatien og her fik mulighed for at udstede midlertidige opholdstilladelser til personer, der havde brug for beskyttelse.

Men krigene trak ud, og da fristen for en udskydelse af asylbehandlingen udløb i slutningen af 1994, blev loven blev fulgt af en ny særlov i 1995, ’bosnierloven’, som gav bosniske krigsflygtningene mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark.

Bosnierloven skulle således sikre lige vilkår for gruppen af bosniske krigsflygtninge i det danske samfund. Det betød blandt andet muligheden for midlertidig opholdstilladelse til de bosniske flygtninge, som fik afslag på asyl. Efter to år blev opholdstilladelsen permanent. I løbet af 1995 og 1996 blev i alt 17.500 bosniske krigsflygtninge tilladt permanent ophold, og blev nu tilbudt et integrationsprogram og adgang til sociale velfærdsydelser, udannelse, boliger mv. som andre flygtninge med asylstatus.

Det gav reelt de bosniske flygtninge mulighed for deltage i den almindelige undervisning i folkeskolen, gymnasiet mv., samt ved overholdelse af visse betingelser adgang til arbejdsmarkedet.

Tal fra Dansk Flygtningehjælp viser, at bosniere er den flygtningegruppe i Danmark, hvor flest er rejst tilbage til deres hjemland. En årsag kan være, at gruppen oprindeligt kun blev tildelt et midlertidig opholdsgrundlag og hjælpen til gruppen var målrettet hjemsendelse 

Hvor kommer de fra i dag?

UNHCR anslår, at tre lande er kilde til halvdelen af alle verdens flygtninge. Syrien med sine 4,9 millioner, Afghanistan med sine 2,7 millioner og Somalia med 1,1 millioner. Vi ser samme tendens i Danmark, hvor vi i 2015 fik i alt 8.604 asylansøgere fra Syrien, 2.771 fra Iran og 2.288 fra Afghanistan.

Asylansøgernes sammensætning har ændret sig markant over tid. Rockwoolfonden undersøgte sidste år, hvordan flygtningestrømmene har ændret sig. I notatet fremhæves det, at der er relativt lidt forskning på, hvilken effekt enkelte landes indvandringspolitik og regler for asyl har på både tilstrømningen og sammensætningen af flygtninge.

I den store tabel nederst, kan du se, hvor asylansøgerne er kommet fra 1990-2015. Du kan søge på land eller sortere efter antal ved at trykke på årstallene.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu