Hvorfor køber Google firmaet Nest, der arbejder med klimastyring og røgalarmer i hjemmet? Hvorfor har Google også købt Boston Robotics og andre teknologifirmaer, der arbejder med sensorstyring hovedsageligt til hjemmet?

Et godt gæt kunne være, at Google som mange andre af de store virksomheder har set et meget stort marked i at designe systemer og ikke kun produktet i sig selv.

I Dansk Design Center har vi fokus på, hvad der sker inden for det kreative miljø, og hvilken efterspørgsel der er på de kreatives kompetencer. Det billede, der danner sig, er, at der er stor brug for designere og kreative personer, om end deres indsats ikke skal ligge 100 pct. i markedet for produkter, men i højere grad inden for design af systemer.

Erhvervsvirksomhederne både i Danmark og i udlandet er begyndt at se en kæmpe udvikling inden for design i kombinationer med brug af teknologi. En udvikling, der giver os helt nye produkter, men som også giver en stor udfordring med hensyn til de systemer, disse nye produkter skal indgå i.

Vi ser, at firmaer som f.eks. Nike, IKEA og andre globale spillere har deres designafdelinger in-house, hvor der designes forskellige produkter, som man altid har gjort det. Det er firmaets hellige haller og er som regel lukket land for omverdenen. Det er her, de nye design tager form, og det er her, den interne R&D foregår. Nye kollektioner og ideer kommer først ud af rummet, når de er klar til global udrulning.

Collaborative design

Da næsten alt, hvad vi køber som forbrugere, og det, som firmaerne designer og producerer, har en større og større indbyrdes sammenhæng i vores liv, har det været klart for virksomhederne, at de kunne øge deres omsætning og forbedre deres design ved at arbejde sammen. Man er lige så stille gået fra corporate design (det lukkede rum) til at designe sammen med andre, collaborative design. Dette sker helt bogstaveligt, når Nike og Apple laver noget sammen, eller andre store brands går sammen i det, der også bliver kaldt co-creation.

En mere interessant del af collaborative design er, når Nike og IKEA går sammen om at løse problemer i deres produktion fra underleverandører. Der er ikke tale om, at de udvikler produkter sammen, men at de arbejder på logistik, produktion og værdiskabelse på et mere bæredygtigt og emotionelt plan.

Firmaer som Nike, IKEA og Unilever har set, at deres kunder begynder at orientere sig om, hvordan, hvor og hvorfor de forskellige produkter produceres. Disse firmaer kan ikke vente på, at vi får ændret lovgivning, så de begynder samlet at flytte sig for at opfylde deres kunders ønsker og visioner omkring tilvejebringelsen af deres produkter. Firmaerne optimerer processer specielt inden for bæredygtighed, og de begynder at samarbejde og designe produkter, indgå aftaler med underleverandører og revurdere infrastrukturen for deres produktion sammen.

IKEA har købt store arealer til bomuldsproduktion og vindfarme, som skal levere energi til deres produktion. De store firmaer er helt i front for at gøre deres produktioner mere bæredygtige, da de ved, at det bliver en meget vigtig parameter for deres kunder i den nære fremtid. Ved at arbejde i denne collaborative design-sfære flytter de sig hurtigere og får bedre indblik i deres underleverandørers processer. Dermed skabes produkter, der f.eks. er frembragt på den mest bæredygtige måde.

Nike og IKEA er gået sammen om at investere i det hollandske firma DyeCoo, der farver tekstiler uden brug af vand og kemikalier, hvilket har enorm betydning, da det bl.a. nedsætter den ekstreme mængde vand, der benyttes til tekstilproduktionen.

Det er ikke co-creation, som når B&O designer lyd for Audi, eller Stella McCartney designer sammen med Adidas. Det er på et meget andet og mere samfundsøkonomisk plan og med et langsigtet ønske om at være på forkant med den udvikling, der er nødvendig for vores klode. Da vi samtidig er gået ind i en transparent tidsalder, hvor vi kan få alt at vide om de produkter, der omgiver os, og de firmaer, der producerer vores produkter eller vores servicer, er det helt nødvendigt for firmaerne sammen at udvikle på f.eks. bæredygtighed. Kompleksiteten er meget stor, og det er kun gennem et samarbejde, at de kan præge udviklingen.

System design

Vi er alle blevet bekendt med de katastrofale forhold, der arbejdes under i tekstilindustrien i Bangladesh, med sammenstyrtning af bygninger og mange omkomne til følge. Det er en historie, der skader de store virksomheders brands, og de er tvunget til at gøre noget sammen for at løse disse problemer. At overholde love i det enkelte land er ikke godt nok, der skal mere til for at virksomhedernes profit, markedsandele og brands ikke rammes.

Den sfære, de store globale virksomheder bevæger sig ud i nu, er det, man kan kalde system design. De bliver nødt til at samarbejde om at designe og redesigne de systemer, deres produkter skal indgå i. De er også nødsaget til at se på de lovmæssige reguleringer, hvorfor de har startet et mapping-projekt, hvor de prøver at identificere de barrierer, der er fælles for deres forretningsområde, samt hvilke muligheder der er for at påvirke fremtiden.

Det ser ud til, at der er et meget stort marked for designere og kreative i det arbejde, der henholdsvis pågår og forestår inden for system design. Vældig komplekse systemer skal analyseres og bygges op for at finde vej fra ide til produkt. Det er netop her, disse firmaer gør brug af designeres og kreatives metodikker. Det er et felt, hvor det ikke gælder om at designe nye, smarte produkter til verden, men om at designe hele systemet bag, så produkter og servicer fungerer optimalt i en bredere kontekst.

I Danmark har vi en meget lang tradition for at designe systemer, og som jeg altid fremfører, så har vi som nation designet det ene fantastiske system efter det andet, som med årene er blevet en del af vores kultur.

De store globale firmaer har svært ved at tiltrække de kreative og designerne, da vi ofte gennem vores opdragelse er produktfikserede og ikke så let ser de udfordringer, som produktet kan indgå i. Måske er vi ved at halte lidt bagefter i denne nye udvikling, hvilket er ærgerligt, da der er brug for disse unikke evner.

Holistisk design

Vi ser heldigvis stadig gode eksempler på danske firmaer, der ser et givtigt og innovativt virke i at skabe systemerne, som f.eks. det danske firma Unity3d eller e-learning firmaet Area9, der netop er blevet solgt til det store amerikanske forlag McGraw-Hill for over en milliard kroner.

Unity3d startede med at lave spil, men fandt ud af, at de faktisk var langt stærkere, når det gjaldtat skabe den platform og det system, man kan udvikle spil på. Derfor har de koncentreret sig om platformen, systemet, som nu bruges af ufatteligt mange spiludviklere. Det er innovative folk, der har skabt sig en forretning på verdensplan, hvor det ikke er spillet, produktet, der er det essentielle, men alt det bag ved, systemet. Area9 har udviklet en fantastisk platform for e-learning, og dermed har de designet et system for nem og hurtig læring via de digitale medier. Area9 har ikke designet indholdet, men den platform, som McGraw-Hill kan udvikle deres e-learning-indhold til.

Vi må indse, at vi med en befolkning på ca. 5 millioner ikke kan konkurrere med den store verdens talentmasse i at udvikle produkter. Vi er gode til produktudvikling, og vi har en stor talentmasse – men set i det globale lys er vi trængte. Vi er derimod rigtig gode til systemer, og derfor kan mange af de kreative med rette se sig selv i en ny rolle.

Så når Google køber Nest, er det ikke, fordi produkterne fra Nest er flotte, fungerer og er lette at arbejde med. Så er det, fordi de vil ind og designe det eller de systemer, der kommer til at præge vores fremtid. Det er ikke dimsen på væggen eller i loftet, de ser på, det er den ide, der ligger implicit i, at vi i fremtiden kommer til at bruge sensorer til at styre vores omgivelser på helt nye måder. Hvis Google kan være forløbere på systemet, så kan alle alt efter talent designe dimsen, men det er Google, der styrer, hvordan vi forbinder og formidler det, der skal ske.

Man kan håbe, at flere danske erhvervsvirksomheder og flere kreative, end vi hidtil har set, begynder at se, at design ikke er et objekt, som vi er opfostret med, men kan være holistiske systemer, der vil præge vores fremtid. Vi har en enestående chance for at skabe systemer med rødder i den måde, vi i Danmark først tænker mennesket ind i processerne netop med udspring i den demokratiske samfundsmodel, vi har.

Kan vi gøre dette, kan vi begynde at koncentrere os om de forskellige produkter, der skal skabe overgangen mellem system og menneske.

Den gode historie er, at vi har gjort det før, ja vi har gjort det mange gange før. Andelsbevægelsen, folkeskolen og returpantsystemet er sammen med realkreditten bare nogle af de systemer, der i dag er en del af vores kultur, og måske er Unity3d det også om 10 år.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.