Holistisk design er fremtiden

Design bliver i stigende grad brugt i kombination med udvikling af teknologi. Det flugter med den danske tradition for at tænke mennesket ind i processerne. Så lad os håbe, at flere danske virksomheder får øjnene op for, at design ikke bare er et objekt, men et holistisk system.

Hvorfor køber Google firmaet Nest, der arbejder med klimastyring og røgalarmer i hjemmet? Hvorfor har Google også købt Boston Robotics og andre teknologifirmaer, der arbejder med sensorstyring hovedsageligt til hjemmet?

Et godt gæt kunne være, at Google som mange andre af de store virksomheder har set et meget stort marked i at designe systemer og ikke kun produktet i sig selv.

I Dansk Design Center har vi fokus på, hvad der sker inden for det kreative miljø, og hvilken efterspørgsel der er på de kreatives kompetencer. Det billede, der danner sig, er, at der er stor brug for designere og kreative personer, om end deres indsats ikke skal ligge 100 pct. i markedet for produkter, men i højere grad inden for design af systemer.

Erhvervsvirksomhederne både i Danmark og i udlandet er begyndt at se en kæmpe udvikling inden for design i kombinationer med brug af teknologi. En udvikling, der giver os helt nye produkter, men som også giver en stor udfordring med hensyn til de systemer, disse nye produkter skal indgå i.

Vi ser, at firmaer som f.eks. Nike, IKEA og andre globale spillere har deres designafdelinger in-house, hvor der designes forskellige produkter, som man altid har gjort det. Det er firmaets hellige haller og er som regel lukket land for omverdenen. Det er her, de nye design tager form, og det er her, den interne R&D foregår. Nye kollektioner og ideer kommer først ud af rummet, når de er klar til global udrulning.

Collaborative design

Da næsten alt, hvad vi køber som forbrugere, og det, som firmaerne designer og producerer, har en større og større indbyrdes sammenhæng i vores liv, har det været klart for virksomhederne, at de kunne øge deres omsætning og forbedre deres design ved at arbejde sammen. Man er lige så stille gået fra corporate design (det lukkede rum) til at designe sammen med andre, collaborative design. Dette sker helt bogstaveligt, når Nike og Apple laver noget sammen, eller andre store brands går sammen i det, der også bliver kaldt co-creation.

En mere interessant del af collaborative design er, når Nike og IKEA går sammen om at løse problemer i deres produktion fra underleverandører. Der er ikke tale om, at de udvikler produkter sammen, men at de arbejder på logistik, produktion og værdiskabelse på et mere bæredygtigt og emotionelt plan.

Firmaer som Nike, IKEA og Unilever har set, at deres kunder begynder at orientere sig om, hvordan, hvor og hvorfor de forskellige produkter produceres. Disse firmaer kan ikke vente på, at vi får ændret lovgivning, så de begynder samlet at flytte sig for at opfylde deres kunders ønsker og visioner omkring tilvejebringelsen af deres produkter. Firmaerne optimerer processer specielt inden for bæredygtighed, og de begynder at samarbejde og designe produkter, indgå aftaler med underleverandører og revurdere infrastrukturen for deres produktion sammen.

IKEA har købt store arealer til bomuldsproduktion og vindfarme, som skal levere energi til deres produktion. De store firmaer er helt i front for at gøre deres produktioner mere bæredygtige, da de ved, at det bliver en meget vigtig parameter for deres kunder i den nære fremtid. Ved at arbejde i denne collaborative design-sfære flytter de sig hurtigere og får bedre indblik i deres underleverandørers processer. Dermed skabes produkter, der f.eks. er frembragt på den mest bæredygtige måde.

Nike og IKEA er gået sammen om at investere i det hollandske firma DyeCoo, der farver tekstiler uden brug af vand og kemikalier, hvilket har enorm betydning, da det bl.a. nedsætter den ekstreme mængde vand, der benyttes til tekstilproduktionen.

Det er ikke co-creation, som når B&O designer lyd for Audi, eller Stella McCartney designer sammen med Adidas. Det er på et meget andet og mere samfundsøkonomisk plan og med et langsigtet ønske om at være på forkant med den udvikling, der er nødvendig for vores klode. Da vi samtidig er gået ind i en transparent tidsalder, hvor vi kan få alt at vide om de produkter, der omgiver os, og de firmaer, der producerer vores produkter eller vores servicer, er det helt nødvendigt for firmaerne sammen at udvikle på f.eks. bæredygtighed. Kompleksiteten er meget stor, og det er kun gennem et samarbejde, at de kan præge udviklingen.

System design

Vi er alle blevet bekendt med de katastrofale forhold, der arbejdes under i tekstilindustrien i Bangladesh, med sammenstyrtning af bygninger og mange omkomne til følge. Det er en historie, der skader de store virksomheders brands, og de er tvunget til at gøre noget sammen for at løse disse problemer. At overholde love i det enkelte land er ikke godt nok, der skal mere til for at virksomhedernes profit, markedsandele og brands ikke rammes.

Den sfære, de store globale virksomheder bevæger sig ud i nu, er det, man kan kalde system design. De bliver nødt til at samarbejde om at designe og redesigne de systemer, deres produkter skal indgå i. De er også nødsaget til at se på de lovmæssige reguleringer, hvorfor de har startet et mapping-projekt, hvor de prøver at identificere de barrierer, der er fælles for deres forretningsområde, samt hvilke muligheder der er for at påvirke fremtiden.

Det ser ud til, at der er et meget stort marked for designere og kreative i det arbejde, der henholdsvis pågår og forestår inden for system design. Vældig komplekse systemer skal analyseres og bygges op for at finde vej fra ide til produkt. Det er netop her, disse firmaer gør brug af designeres og kreatives metodikker. Det er et felt, hvor det ikke gælder om at designe nye, smarte produkter til verden, men om at designe hele systemet bag, så produkter og servicer fungerer optimalt i en bredere kontekst.

I Danmark har vi en meget lang tradition for at designe systemer, og som jeg altid fremfører, så har vi som nation designet det ene fantastiske system efter det andet, som med årene er blevet en del af vores kultur.

De store globale firmaer har svært ved at tiltrække de kreative og designerne, da vi ofte gennem vores opdragelse er produktfikserede og ikke så let ser de udfordringer, som produktet kan indgå i. Måske er vi ved at halte lidt bagefter i denne nye udvikling, hvilket er ærgerligt, da der er brug for disse unikke evner.

Holistisk design

Vi ser heldigvis stadig gode eksempler på danske firmaer, der ser et givtigt og innovativt virke i at skabe systemerne, som f.eks. det danske firma Unity3d eller e-learning firmaet Area9, der netop er blevet solgt til det store amerikanske forlag McGraw-Hill for over en milliard kroner.

Unity3d startede med at lave spil, men fandt ud af, at de faktisk var langt stærkere, når det gjaldtat skabe den platform og det system, man kan udvikle spil på. Derfor har de koncentreret sig om platformen, systemet, som nu bruges af ufatteligt mange spiludviklere. Det er innovative folk, der har skabt sig en forretning på verdensplan, hvor det ikke er spillet, produktet, der er det essentielle, men alt det bag ved, systemet. Area9 har udviklet en fantastisk platform for e-learning, og dermed har de designet et system for nem og hurtig læring via de digitale medier. Area9 har ikke designet indholdet, men den platform, som McGraw-Hill kan udvikle deres e-learning-indhold til.

Vi må indse, at vi med en befolkning på ca. 5 millioner ikke kan konkurrere med den store verdens talentmasse i at udvikle produkter. Vi er gode til produktudvikling, og vi har en stor talentmasse – men set i det globale lys er vi trængte. Vi er derimod rigtig gode til systemer, og derfor kan mange af de kreative med rette se sig selv i en ny rolle.

Så når Google køber Nest, er det ikke, fordi produkterne fra Nest er flotte, fungerer og er lette at arbejde med. Så er det, fordi de vil ind og designe det eller de systemer, der kommer til at præge vores fremtid. Det er ikke dimsen på væggen eller i loftet, de ser på, det er den ide, der ligger implicit i, at vi i fremtiden kommer til at bruge sensorer til at styre vores omgivelser på helt nye måder. Hvis Google kan være forløbere på systemet, så kan alle alt efter talent designe dimsen, men det er Google, der styrer, hvordan vi forbinder og formidler det, der skal ske.

Man kan håbe, at flere danske erhvervsvirksomheder og flere kreative, end vi hidtil har set, begynder at se, at design ikke er et objekt, som vi er opfostret med, men kan være holistiske systemer, der vil præge vores fremtid. Vi har en enestående chance for at skabe systemer med rødder i den måde, vi i Danmark først tænker mennesket ind i processerne netop med udspring i den demokratiske samfundsmodel, vi har.

Kan vi gøre dette, kan vi begynde at koncentrere os om de forskellige produkter, der skal skabe overgangen mellem system og menneske.

Den gode historie er, at vi har gjort det før, ja vi har gjort det mange gange før. Andelsbevægelsen, folkeskolen og returpantsystemet er sammen med realkreditten bare nogle af de systemer, der i dag er en del af vores kultur, og måske er Unity3d det også om 10 år.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra Folkemøde til folkeengagement Næste artikel Oles nye autobil kører forrest i transportrevolutionen
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.