Holistisk design er fremtiden

Design bliver i stigende grad brugt i kombination med udvikling af teknologi. Det flugter med den danske tradition for at tænke mennesket ind i processerne. Så lad os håbe, at flere danske virksomheder får øjnene op for, at design ikke bare er et objekt, men et holistisk system.

Hvorfor køber Google firmaet Nest, der arbejder med klimastyring og røgalarmer i hjemmet? Hvorfor har Google også købt Boston Robotics og andre teknologifirmaer, der arbejder med sensorstyring hovedsageligt til hjemmet?

Et godt gæt kunne være, at Google som mange andre af de store virksomheder har set et meget stort marked i at designe systemer og ikke kun produktet i sig selv.

I Dansk Design Center har vi fokus på, hvad der sker inden for det kreative miljø, og hvilken efterspørgsel der er på de kreatives kompetencer. Det billede, der danner sig, er, at der er stor brug for designere og kreative personer, om end deres indsats ikke skal ligge 100 pct. i markedet for produkter, men i højere grad inden for design af systemer.

Erhvervsvirksomhederne både i Danmark og i udlandet er begyndt at se en kæmpe udvikling inden for design i kombinationer med brug af teknologi. En udvikling, der giver os helt nye produkter, men som også giver en stor udfordring med hensyn til de systemer, disse nye produkter skal indgå i.

Vi ser, at firmaer som f.eks. Nike, IKEA og andre globale spillere har deres designafdelinger in-house, hvor der designes forskellige produkter, som man altid har gjort det. Det er firmaets hellige haller og er som regel lukket land for omverdenen. Det er her, de nye design tager form, og det er her, den interne R&D foregår. Nye kollektioner og ideer kommer først ud af rummet, når de er klar til global udrulning.

Collaborative design

Da næsten alt, hvad vi køber som forbrugere, og det, som firmaerne designer og producerer, har en større og større indbyrdes sammenhæng i vores liv, har det været klart for virksomhederne, at de kunne øge deres omsætning og forbedre deres design ved at arbejde sammen. Man er lige så stille gået fra corporate design (det lukkede rum) til at designe sammen med andre, collaborative design. Dette sker helt bogstaveligt, når Nike og Apple laver noget sammen, eller andre store brands går sammen i det, der også bliver kaldt co-creation.

En mere interessant del af collaborative design er, når Nike og IKEA går sammen om at løse problemer i deres produktion fra underleverandører. Der er ikke tale om, at de udvikler produkter sammen, men at de arbejder på logistik, produktion og værdiskabelse på et mere bæredygtigt og emotionelt plan.

Firmaer som Nike, IKEA og Unilever har set, at deres kunder begynder at orientere sig om, hvordan, hvor og hvorfor de forskellige produkter produceres. Disse firmaer kan ikke vente på, at vi får ændret lovgivning, så de begynder samlet at flytte sig for at opfylde deres kunders ønsker og visioner omkring tilvejebringelsen af deres produkter. Firmaerne optimerer processer specielt inden for bæredygtighed, og de begynder at samarbejde og designe produkter, indgå aftaler med underleverandører og revurdere infrastrukturen for deres produktion sammen.

IKEA har købt store arealer til bomuldsproduktion og vindfarme, som skal levere energi til deres produktion. De store firmaer er helt i front for at gøre deres produktioner mere bæredygtige, da de ved, at det bliver en meget vigtig parameter for deres kunder i den nære fremtid. Ved at arbejde i denne collaborative design-sfære flytter de sig hurtigere og får bedre indblik i deres underleverandørers processer. Dermed skabes produkter, der f.eks. er frembragt på den mest bæredygtige måde.

Nike og IKEA er gået sammen om at investere i det hollandske firma DyeCoo, der farver tekstiler uden brug af vand og kemikalier, hvilket har enorm betydning, da det bl.a. nedsætter den ekstreme mængde vand, der benyttes til tekstilproduktionen.

Det er ikke co-creation, som når B&O designer lyd for Audi, eller Stella McCartney designer sammen med Adidas. Det er på et meget andet og mere samfundsøkonomisk plan og med et langsigtet ønske om at være på forkant med den udvikling, der er nødvendig for vores klode. Da vi samtidig er gået ind i en transparent tidsalder, hvor vi kan få alt at vide om de produkter, der omgiver os, og de firmaer, der producerer vores produkter eller vores servicer, er det helt nødvendigt for firmaerne sammen at udvikle på f.eks. bæredygtighed. Kompleksiteten er meget stor, og det er kun gennem et samarbejde, at de kan præge udviklingen.

System design

Vi er alle blevet bekendt med de katastrofale forhold, der arbejdes under i tekstilindustrien i Bangladesh, med sammenstyrtning af bygninger og mange omkomne til følge. Det er en historie, der skader de store virksomheders brands, og de er tvunget til at gøre noget sammen for at løse disse problemer. At overholde love i det enkelte land er ikke godt nok, der skal mere til for at virksomhedernes profit, markedsandele og brands ikke rammes.

Den sfære, de store globale virksomheder bevæger sig ud i nu, er det, man kan kalde system design. De bliver nødt til at samarbejde om at designe og redesigne de systemer, deres produkter skal indgå i. De er også nødsaget til at se på de lovmæssige reguleringer, hvorfor de har startet et mapping-projekt, hvor de prøver at identificere de barrierer, der er fælles for deres forretningsområde, samt hvilke muligheder der er for at påvirke fremtiden.

Det ser ud til, at der er et meget stort marked for designere og kreative i det arbejde, der henholdsvis pågår og forestår inden for system design. Vældig komplekse systemer skal analyseres og bygges op for at finde vej fra ide til produkt. Det er netop her, disse firmaer gør brug af designeres og kreatives metodikker. Det er et felt, hvor det ikke gælder om at designe nye, smarte produkter til verden, men om at designe hele systemet bag, så produkter og servicer fungerer optimalt i en bredere kontekst.

I Danmark har vi en meget lang tradition for at designe systemer, og som jeg altid fremfører, så har vi som nation designet det ene fantastiske system efter det andet, som med årene er blevet en del af vores kultur.

De store globale firmaer har svært ved at tiltrække de kreative og designerne, da vi ofte gennem vores opdragelse er produktfikserede og ikke så let ser de udfordringer, som produktet kan indgå i. Måske er vi ved at halte lidt bagefter i denne nye udvikling, hvilket er ærgerligt, da der er brug for disse unikke evner.

Holistisk design

Vi ser heldigvis stadig gode eksempler på danske firmaer, der ser et givtigt og innovativt virke i at skabe systemerne, som f.eks. det danske firma Unity3d eller e-learning firmaet Area9, der netop er blevet solgt til det store amerikanske forlag McGraw-Hill for over en milliard kroner.

Unity3d startede med at lave spil, men fandt ud af, at de faktisk var langt stærkere, når det gjaldtat skabe den platform og det system, man kan udvikle spil på. Derfor har de koncentreret sig om platformen, systemet, som nu bruges af ufatteligt mange spiludviklere. Det er innovative folk, der har skabt sig en forretning på verdensplan, hvor det ikke er spillet, produktet, der er det essentielle, men alt det bag ved, systemet. Area9 har udviklet en fantastisk platform for e-learning, og dermed har de designet et system for nem og hurtig læring via de digitale medier. Area9 har ikke designet indholdet, men den platform, som McGraw-Hill kan udvikle deres e-learning-indhold til.

Vi må indse, at vi med en befolkning på ca. 5 millioner ikke kan konkurrere med den store verdens talentmasse i at udvikle produkter. Vi er gode til produktudvikling, og vi har en stor talentmasse – men set i det globale lys er vi trængte. Vi er derimod rigtig gode til systemer, og derfor kan mange af de kreative med rette se sig selv i en ny rolle.

Så når Google køber Nest, er det ikke, fordi produkterne fra Nest er flotte, fungerer og er lette at arbejde med. Så er det, fordi de vil ind og designe det eller de systemer, der kommer til at præge vores fremtid. Det er ikke dimsen på væggen eller i loftet, de ser på, det er den ide, der ligger implicit i, at vi i fremtiden kommer til at bruge sensorer til at styre vores omgivelser på helt nye måder. Hvis Google kan være forløbere på systemet, så kan alle alt efter talent designe dimsen, men det er Google, der styrer, hvordan vi forbinder og formidler det, der skal ske.

Man kan håbe, at flere danske erhvervsvirksomheder og flere kreative, end vi hidtil har set, begynder at se, at design ikke er et objekt, som vi er opfostret med, men kan være holistiske systemer, der vil præge vores fremtid. Vi har en enestående chance for at skabe systemer med rødder i den måde, vi i Danmark først tænker mennesket ind i processerne netop med udspring i den demokratiske samfundsmodel, vi har.

Kan vi gøre dette, kan vi begynde at koncentrere os om de forskellige produkter, der skal skabe overgangen mellem system og menneske.

Den gode historie er, at vi har gjort det før, ja vi har gjort det mange gange før. Andelsbevægelsen, folkeskolen og returpantsystemet er sammen med realkreditten bare nogle af de systemer, der i dag er en del af vores kultur, og måske er Unity3d det også om 10 år.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra Folkemøde til folkeengagement Næste artikel Oles nye autobil kører forrest i transportrevolutionen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.