Holistisk design er fremtiden

Design bliver i stigende grad brugt i kombination med udvikling af teknologi. Det flugter med den danske tradition for at tænke mennesket ind i processerne. Så lad os håbe, at flere danske virksomheder får øjnene op for, at design ikke bare er et objekt, men et holistisk system.

Hvorfor køber Google firmaet Nest, der arbejder med klimastyring og røgalarmer i hjemmet? Hvorfor har Google også købt Boston Robotics og andre teknologifirmaer, der arbejder med sensorstyring hovedsageligt til hjemmet?

Et godt gæt kunne være, at Google som mange andre af de store virksomheder har set et meget stort marked i at designe systemer og ikke kun produktet i sig selv.

I Dansk Design Center har vi fokus på, hvad der sker inden for det kreative miljø, og hvilken efterspørgsel der er på de kreatives kompetencer. Det billede, der danner sig, er, at der er stor brug for designere og kreative personer, om end deres indsats ikke skal ligge 100 pct. i markedet for produkter, men i højere grad inden for design af systemer.

Erhvervsvirksomhederne både i Danmark og i udlandet er begyndt at se en kæmpe udvikling inden for design i kombinationer med brug af teknologi. En udvikling, der giver os helt nye produkter, men som også giver en stor udfordring med hensyn til de systemer, disse nye produkter skal indgå i.

Vi ser, at firmaer som f.eks. Nike, IKEA og andre globale spillere har deres designafdelinger in-house, hvor der designes forskellige produkter, som man altid har gjort det. Det er firmaets hellige haller og er som regel lukket land for omverdenen. Det er her, de nye design tager form, og det er her, den interne R&D foregår. Nye kollektioner og ideer kommer først ud af rummet, når de er klar til global udrulning.

Collaborative design

Da næsten alt, hvad vi køber som forbrugere, og det, som firmaerne designer og producerer, har en større og større indbyrdes sammenhæng i vores liv, har det været klart for virksomhederne, at de kunne øge deres omsætning og forbedre deres design ved at arbejde sammen. Man er lige så stille gået fra corporate design (det lukkede rum) til at designe sammen med andre, collaborative design. Dette sker helt bogstaveligt, når Nike og Apple laver noget sammen, eller andre store brands går sammen i det, der også bliver kaldt co-creation.

En mere interessant del af collaborative design er, når Nike og IKEA går sammen om at løse problemer i deres produktion fra underleverandører. Der er ikke tale om, at de udvikler produkter sammen, men at de arbejder på logistik, produktion og værdiskabelse på et mere bæredygtigt og emotionelt plan.

Firmaer som Nike, IKEA og Unilever har set, at deres kunder begynder at orientere sig om, hvordan, hvor og hvorfor de forskellige produkter produceres. Disse firmaer kan ikke vente på, at vi får ændret lovgivning, så de begynder samlet at flytte sig for at opfylde deres kunders ønsker og visioner omkring tilvejebringelsen af deres produkter. Firmaerne optimerer processer specielt inden for bæredygtighed, og de begynder at samarbejde og designe produkter, indgå aftaler med underleverandører og revurdere infrastrukturen for deres produktion sammen.

IKEA har købt store arealer til bomuldsproduktion og vindfarme, som skal levere energi til deres produktion. De store firmaer er helt i front for at gøre deres produktioner mere bæredygtige, da de ved, at det bliver en meget vigtig parameter for deres kunder i den nære fremtid. Ved at arbejde i denne collaborative design-sfære flytter de sig hurtigere og får bedre indblik i deres underleverandørers processer. Dermed skabes produkter, der f.eks. er frembragt på den mest bæredygtige måde.

Nike og IKEA er gået sammen om at investere i det hollandske firma DyeCoo, der farver tekstiler uden brug af vand og kemikalier, hvilket har enorm betydning, da det bl.a. nedsætter den ekstreme mængde vand, der benyttes til tekstilproduktionen.

Det er ikke co-creation, som når B&O designer lyd for Audi, eller Stella McCartney designer sammen med Adidas. Det er på et meget andet og mere samfundsøkonomisk plan og med et langsigtet ønske om at være på forkant med den udvikling, der er nødvendig for vores klode. Da vi samtidig er gået ind i en transparent tidsalder, hvor vi kan få alt at vide om de produkter, der omgiver os, og de firmaer, der producerer vores produkter eller vores servicer, er det helt nødvendigt for firmaerne sammen at udvikle på f.eks. bæredygtighed. Kompleksiteten er meget stor, og det er kun gennem et samarbejde, at de kan præge udviklingen.

System design

Vi er alle blevet bekendt med de katastrofale forhold, der arbejdes under i tekstilindustrien i Bangladesh, med sammenstyrtning af bygninger og mange omkomne til følge. Det er en historie, der skader de store virksomheders brands, og de er tvunget til at gøre noget sammen for at løse disse problemer. At overholde love i det enkelte land er ikke godt nok, der skal mere til for at virksomhedernes profit, markedsandele og brands ikke rammes.

Den sfære, de store globale virksomheder bevæger sig ud i nu, er det, man kan kalde system design. De bliver nødt til at samarbejde om at designe og redesigne de systemer, deres produkter skal indgå i. De er også nødsaget til at se på de lovmæssige reguleringer, hvorfor de har startet et mapping-projekt, hvor de prøver at identificere de barrierer, der er fælles for deres forretningsområde, samt hvilke muligheder der er for at påvirke fremtiden.

Det ser ud til, at der er et meget stort marked for designere og kreative i det arbejde, der henholdsvis pågår og forestår inden for system design. Vældig komplekse systemer skal analyseres og bygges op for at finde vej fra ide til produkt. Det er netop her, disse firmaer gør brug af designeres og kreatives metodikker. Det er et felt, hvor det ikke gælder om at designe nye, smarte produkter til verden, men om at designe hele systemet bag, så produkter og servicer fungerer optimalt i en bredere kontekst.

I Danmark har vi en meget lang tradition for at designe systemer, og som jeg altid fremfører, så har vi som nation designet det ene fantastiske system efter det andet, som med årene er blevet en del af vores kultur.

De store globale firmaer har svært ved at tiltrække de kreative og designerne, da vi ofte gennem vores opdragelse er produktfikserede og ikke så let ser de udfordringer, som produktet kan indgå i. Måske er vi ved at halte lidt bagefter i denne nye udvikling, hvilket er ærgerligt, da der er brug for disse unikke evner.

Holistisk design

Vi ser heldigvis stadig gode eksempler på danske firmaer, der ser et givtigt og innovativt virke i at skabe systemerne, som f.eks. det danske firma Unity3d eller e-learning firmaet Area9, der netop er blevet solgt til det store amerikanske forlag McGraw-Hill for over en milliard kroner.

Unity3d startede med at lave spil, men fandt ud af, at de faktisk var langt stærkere, når det gjaldtat skabe den platform og det system, man kan udvikle spil på. Derfor har de koncentreret sig om platformen, systemet, som nu bruges af ufatteligt mange spiludviklere. Det er innovative folk, der har skabt sig en forretning på verdensplan, hvor det ikke er spillet, produktet, der er det essentielle, men alt det bag ved, systemet. Area9 har udviklet en fantastisk platform for e-learning, og dermed har de designet et system for nem og hurtig læring via de digitale medier. Area9 har ikke designet indholdet, men den platform, som McGraw-Hill kan udvikle deres e-learning-indhold til.

Vi må indse, at vi med en befolkning på ca. 5 millioner ikke kan konkurrere med den store verdens talentmasse i at udvikle produkter. Vi er gode til produktudvikling, og vi har en stor talentmasse – men set i det globale lys er vi trængte. Vi er derimod rigtig gode til systemer, og derfor kan mange af de kreative med rette se sig selv i en ny rolle.

Så når Google køber Nest, er det ikke, fordi produkterne fra Nest er flotte, fungerer og er lette at arbejde med. Så er det, fordi de vil ind og designe det eller de systemer, der kommer til at præge vores fremtid. Det er ikke dimsen på væggen eller i loftet, de ser på, det er den ide, der ligger implicit i, at vi i fremtiden kommer til at bruge sensorer til at styre vores omgivelser på helt nye måder. Hvis Google kan være forløbere på systemet, så kan alle alt efter talent designe dimsen, men det er Google, der styrer, hvordan vi forbinder og formidler det, der skal ske.

Man kan håbe, at flere danske erhvervsvirksomheder og flere kreative, end vi hidtil har set, begynder at se, at design ikke er et objekt, som vi er opfostret med, men kan være holistiske systemer, der vil præge vores fremtid. Vi har en enestående chance for at skabe systemer med rødder i den måde, vi i Danmark først tænker mennesket ind i processerne netop med udspring i den demokratiske samfundsmodel, vi har.

Kan vi gøre dette, kan vi begynde at koncentrere os om de forskellige produkter, der skal skabe overgangen mellem system og menneske.

Den gode historie er, at vi har gjort det før, ja vi har gjort det mange gange før. Andelsbevægelsen, folkeskolen og returpantsystemet er sammen med realkreditten bare nogle af de systemer, der i dag er en del af vores kultur, og måske er Unity3d det også om 10 år.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra Folkemøde til folkeengagement Næste artikel Oles nye autobil kører forrest i transportrevolutionen

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.