Holistisk design er fremtiden

Design bliver i stigende grad brugt i kombination med udvikling af teknologi. Det flugter med den danske tradition for at tænke mennesket ind i processerne. Så lad os håbe, at flere danske virksomheder får øjnene op for, at design ikke bare er et objekt, men et holistisk system.

Hvorfor køber Google firmaet Nest, der arbejder med klimastyring og røgalarmer i hjemmet? Hvorfor har Google også købt Boston Robotics og andre teknologifirmaer, der arbejder med sensorstyring hovedsageligt til hjemmet?

Et godt gæt kunne være, at Google som mange andre af de store virksomheder har set et meget stort marked i at designe systemer og ikke kun produktet i sig selv.

I Dansk Design Center har vi fokus på, hvad der sker inden for det kreative miljø, og hvilken efterspørgsel der er på de kreatives kompetencer. Det billede, der danner sig, er, at der er stor brug for designere og kreative personer, om end deres indsats ikke skal ligge 100 pct. i markedet for produkter, men i højere grad inden for design af systemer.

Erhvervsvirksomhederne både i Danmark og i udlandet er begyndt at se en kæmpe udvikling inden for design i kombinationer med brug af teknologi. En udvikling, der giver os helt nye produkter, men som også giver en stor udfordring med hensyn til de systemer, disse nye produkter skal indgå i.

Vi ser, at firmaer som f.eks. Nike, IKEA og andre globale spillere har deres designafdelinger in-house, hvor der designes forskellige produkter, som man altid har gjort det. Det er firmaets hellige haller og er som regel lukket land for omverdenen. Det er her, de nye design tager form, og det er her, den interne R&D foregår. Nye kollektioner og ideer kommer først ud af rummet, når de er klar til global udrulning.

Collaborative design

Da næsten alt, hvad vi køber som forbrugere, og det, som firmaerne designer og producerer, har en større og større indbyrdes sammenhæng i vores liv, har det været klart for virksomhederne, at de kunne øge deres omsætning og forbedre deres design ved at arbejde sammen. Man er lige så stille gået fra corporate design (det lukkede rum) til at designe sammen med andre, collaborative design. Dette sker helt bogstaveligt, når Nike og Apple laver noget sammen, eller andre store brands går sammen i det, der også bliver kaldt co-creation.

En mere interessant del af collaborative design er, når Nike og IKEA går sammen om at løse problemer i deres produktion fra underleverandører. Der er ikke tale om, at de udvikler produkter sammen, men at de arbejder på logistik, produktion og værdiskabelse på et mere bæredygtigt og emotionelt plan.

Firmaer som Nike, IKEA og Unilever har set, at deres kunder begynder at orientere sig om, hvordan, hvor og hvorfor de forskellige produkter produceres. Disse firmaer kan ikke vente på, at vi får ændret lovgivning, så de begynder samlet at flytte sig for at opfylde deres kunders ønsker og visioner omkring tilvejebringelsen af deres produkter. Firmaerne optimerer processer specielt inden for bæredygtighed, og de begynder at samarbejde og designe produkter, indgå aftaler med underleverandører og revurdere infrastrukturen for deres produktion sammen.

IKEA har købt store arealer til bomuldsproduktion og vindfarme, som skal levere energi til deres produktion. De store firmaer er helt i front for at gøre deres produktioner mere bæredygtige, da de ved, at det bliver en meget vigtig parameter for deres kunder i den nære fremtid. Ved at arbejde i denne collaborative design-sfære flytter de sig hurtigere og får bedre indblik i deres underleverandørers processer. Dermed skabes produkter, der f.eks. er frembragt på den mest bæredygtige måde.

Nike og IKEA er gået sammen om at investere i det hollandske firma DyeCoo, der farver tekstiler uden brug af vand og kemikalier, hvilket har enorm betydning, da det bl.a. nedsætter den ekstreme mængde vand, der benyttes til tekstilproduktionen.

Det er ikke co-creation, som når B&O designer lyd for Audi, eller Stella McCartney designer sammen med Adidas. Det er på et meget andet og mere samfundsøkonomisk plan og med et langsigtet ønske om at være på forkant med den udvikling, der er nødvendig for vores klode. Da vi samtidig er gået ind i en transparent tidsalder, hvor vi kan få alt at vide om de produkter, der omgiver os, og de firmaer, der producerer vores produkter eller vores servicer, er det helt nødvendigt for firmaerne sammen at udvikle på f.eks. bæredygtighed. Kompleksiteten er meget stor, og det er kun gennem et samarbejde, at de kan præge udviklingen.

System design

Vi er alle blevet bekendt med de katastrofale forhold, der arbejdes under i tekstilindustrien i Bangladesh, med sammenstyrtning af bygninger og mange omkomne til følge. Det er en historie, der skader de store virksomheders brands, og de er tvunget til at gøre noget sammen for at løse disse problemer. At overholde love i det enkelte land er ikke godt nok, der skal mere til for at virksomhedernes profit, markedsandele og brands ikke rammes.

Den sfære, de store globale virksomheder bevæger sig ud i nu, er det, man kan kalde system design. De bliver nødt til at samarbejde om at designe og redesigne de systemer, deres produkter skal indgå i. De er også nødsaget til at se på de lovmæssige reguleringer, hvorfor de har startet et mapping-projekt, hvor de prøver at identificere de barrierer, der er fælles for deres forretningsområde, samt hvilke muligheder der er for at påvirke fremtiden.

Det ser ud til, at der er et meget stort marked for designere og kreative i det arbejde, der henholdsvis pågår og forestår inden for system design. Vældig komplekse systemer skal analyseres og bygges op for at finde vej fra ide til produkt. Det er netop her, disse firmaer gør brug af designeres og kreatives metodikker. Det er et felt, hvor det ikke gælder om at designe nye, smarte produkter til verden, men om at designe hele systemet bag, så produkter og servicer fungerer optimalt i en bredere kontekst.

I Danmark har vi en meget lang tradition for at designe systemer, og som jeg altid fremfører, så har vi som nation designet det ene fantastiske system efter det andet, som med årene er blevet en del af vores kultur.

De store globale firmaer har svært ved at tiltrække de kreative og designerne, da vi ofte gennem vores opdragelse er produktfikserede og ikke så let ser de udfordringer, som produktet kan indgå i. Måske er vi ved at halte lidt bagefter i denne nye udvikling, hvilket er ærgerligt, da der er brug for disse unikke evner.

Holistisk design

Vi ser heldigvis stadig gode eksempler på danske firmaer, der ser et givtigt og innovativt virke i at skabe systemerne, som f.eks. det danske firma Unity3d eller e-learning firmaet Area9, der netop er blevet solgt til det store amerikanske forlag McGraw-Hill for over en milliard kroner.

Unity3d startede med at lave spil, men fandt ud af, at de faktisk var langt stærkere, når det gjaldtat skabe den platform og det system, man kan udvikle spil på. Derfor har de koncentreret sig om platformen, systemet, som nu bruges af ufatteligt mange spiludviklere. Det er innovative folk, der har skabt sig en forretning på verdensplan, hvor det ikke er spillet, produktet, der er det essentielle, men alt det bag ved, systemet. Area9 har udviklet en fantastisk platform for e-learning, og dermed har de designet et system for nem og hurtig læring via de digitale medier. Area9 har ikke designet indholdet, men den platform, som McGraw-Hill kan udvikle deres e-learning-indhold til.

Vi må indse, at vi med en befolkning på ca. 5 millioner ikke kan konkurrere med den store verdens talentmasse i at udvikle produkter. Vi er gode til produktudvikling, og vi har en stor talentmasse – men set i det globale lys er vi trængte. Vi er derimod rigtig gode til systemer, og derfor kan mange af de kreative med rette se sig selv i en ny rolle.

Så når Google køber Nest, er det ikke, fordi produkterne fra Nest er flotte, fungerer og er lette at arbejde med. Så er det, fordi de vil ind og designe det eller de systemer, der kommer til at præge vores fremtid. Det er ikke dimsen på væggen eller i loftet, de ser på, det er den ide, der ligger implicit i, at vi i fremtiden kommer til at bruge sensorer til at styre vores omgivelser på helt nye måder. Hvis Google kan være forløbere på systemet, så kan alle alt efter talent designe dimsen, men det er Google, der styrer, hvordan vi forbinder og formidler det, der skal ske.

Man kan håbe, at flere danske erhvervsvirksomheder og flere kreative, end vi hidtil har set, begynder at se, at design ikke er et objekt, som vi er opfostret med, men kan være holistiske systemer, der vil præge vores fremtid. Vi har en enestående chance for at skabe systemer med rødder i den måde, vi i Danmark først tænker mennesket ind i processerne netop med udspring i den demokratiske samfundsmodel, vi har.

Kan vi gøre dette, kan vi begynde at koncentrere os om de forskellige produkter, der skal skabe overgangen mellem system og menneske.

Den gode historie er, at vi har gjort det før, ja vi har gjort det mange gange før. Andelsbevægelsen, folkeskolen og returpantsystemet er sammen med realkreditten bare nogle af de systemer, der i dag er en del af vores kultur, og måske er Unity3d det også om 10 år.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra Folkemøde til folkeengagement Næste artikel Oles nye autobil kører forrest i transportrevolutionen

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.