Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Malin SchmidtAndreas Bay-Larsen

Verdens vigtigste spørgsmål
Ugebrevets redaktører og journalister har i anledning af vores 30-års jubilæum udvalgt fem af de centrale spørgsmål, vi vurderer som uomgængelige i de kommende år inden for Mandag Morgens kerneområder.

Digital omstilling: Kommer du over eller under algoritmen?

Politik: Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Grøn omstilling: Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Ledelse: Hvordan kan man lede menneskeligt og ansvarligt og samtidig skabe overskud?

Økonomi: Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvis du vil bidrage til vidensdeling, ideudvikling og løsninger på de fem spørgsmål, så kom til Mandag Morgens åbne redaktionsmøder på redaktionen i Ny Kongensgade 10: 

AI i det offentlige - 26/11 kl. 08:30
Udsatte unge - 4/12  kl. 08:30
Grøn omstilling - 14/1 kl. 08:30
Ansvarlig ledelse - 28/1 kl. 08:30
Lavvækst - 3/2 kl. 08:30

Der er noget, økonomerne ikke forstår. Noget, de ikke kan forklare. Noget, der opfører sig anderledes, end det plejer.

”Vi har ikke set nogen inflation i de seneste ti år,” konstaterer Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School og en af Danmarks førende forskere i finanskrisen.

”Vi har haft ti år med en ekstremt ekspansiv pengepolitik, en rente, der er presset helt ned i negativ, og alligevel sker der ikke rigtigt noget.”

Tallene taler deres tydelige sprog. I Danmark faldt inflationen fra 0,5 procent i august til 0,4 procent i september 2019, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. I hele EU faldt inflationen fra 1,4 procent til 1,2 procent og dermed er den, ifølge Jesper Rangvid, langt fra de to procent, man gerne vil have den op på. Det er mærkværdigt, set i lyset af at man har ført en pengepolitik, som Rangvid kalder ekspansiv – ”altså virkelig, virkelig ekspansiv”, for eksempel med store opkøb af obligationer – som har hjulpet BNP stille og roligt opad og arbejdsløshedsstatistikkerne nedad i ”ti års vildt pengepolitisk eksperiment”. Men den ekspansive kurs har ikke formået at få gang i økonomien på det ene, men afgørende punkt. Nemlig på inflationen.

Jesper Rangvid holder en kort pause, som om han selv prøver at forstå, at han ikke forstår udviklingen. Normalt ville en øget produktivitet resultere i lavere arbejdsløshed og deraf følgende stigende lønninger, der igen ville øge efterspørgslen. I sidste ende ville det øge BNP, hvilket under normale omstændigheder ville få varernes pris, altså inflationen, til at stige. Men det har det ikke gjort denne gang. Økonomien opfører sig anderledes. Den økonomiske vækst er der, selv om den er lav, mens inflationen nærmest er ikkeeksisterende.

”Der er ikke nogen klar diagnose på, hvorfor det forholder sig sådan,” siger også rigsstatistiker ved Danmarks Statistik Jørgen Elmeskov. Der mangler en klar sammenhæng mellem inflation og økonomisk aktivitet.

”Historisk har der været en stærk sammenhæng mellem, hvor meget pres der er på den økonomiske aktivitet, og hvordan det går med inflationen. Det har været svært at finde den sammenhæng igennem de seneste år.”

Det karakteriserer ikke bare Danmark, men mange af de vestlige lande. Og det er simpelthen mærkeligt, konkluderer Jesper Rangvid. Og problematisk, konkluderer professor emerita i økonomi ved Københavns Universitet Katarina Juselius og forklarer konsekvenserne, nemlig at når man regner med, at priserne går op, skal man have lønforhøjelse for at bevare sin realløn. Hvis priserne ligefrem går ned, skal man ned i løn for at have den samme realløn.

”Men det, der ikke går ned, er gælden. Den er konstant. Og hvis priserne går ned, stiger den reale gældsbyrde. De fleste, der tager et lån, regner med, at inflationen med tiden spiser en del af gælden. I den her situation bliver gælden reelt set større og større.”

Situationen er atypisk, mener Jesper Rangvid.

”Måske bliver vi endda nødt til at sætte store spørgsmålstegn ved hele måden, vi tænker økonomi på,” siger han og tøver lidt igen.

”Det er sådan noget som det her, der gør, at vi tænker: ’Måske er der noget, der virkelig strukturelt har forandret sig siden finanskrisen for ti år siden’.”

Hjulene falder ikke af

Det økonomiske systems strukturer har forandret sig. Logikker er sat ud af kraft, logikker, som ikke kun handler om symptomer som lav inflationen eller en rente på nul. De handler om selve BNP-væksten – grundstammen i det økonomiske system, som vi kender det.

Formandskabet i Det Økonomiske Råd vurderer i deres rapport for efteråret 2019, at dansk økonomi grundlæggende er sund, at der ”skønnes at være omtrent balance på den offentlige saldo i 2025”, og at dansk økonomi fortsat trodser den internationale afmatning. Dansk økonomi, altså BNP, forventes at vokse med to procent i år.

Alligevel har rådet nedjusteret forventningerne til næste år, primært på grund af den globale økonomi, der er præget af vækstafdæmpning og usikkerhed. Der er Brexit, USA's handelskrig med Kina, et pres på industrinationer som Tyskland og Sverige, der også er vigtige eksportmarkeder for Danmark. Den usikkerhed og afmatning forventes ifølge Det Økonomiske Råd også at slå igennem herhjemme. I 2020, konkluderer rådet, ventes væksten i det danske BNP at være 1,3 procent. Altså lavere.

”Vi er endnu ikke i en situation, hvor hjulene falder af,” siger rigsstatistiker Jørgen Elmeskov.

”Men noget kunne tyde på, at der er en afbøjning undervejs,” siger han og understreger, at Danmarks Statistik ikke giver sig af med økonomiske forudsigelser, som han kalder det. Men at der er antydninger i de tal, vi allerede kender.  

For eksempel har ledigheden for alle været faldende over en længere periode. Den kurve er nu fladet ud. Det samme gælder kurven over antallet af lønmodtagere i beskæftigelse, der ellers har været stigende. Og hvis vi ser på indikatorerne for produktionsudviklingen, altså industriproduktionen, påpeger Elmeskov, ja så ser den ud på samme måde.

”Der er grænser for, hvor meget man kan drage ud af de her helt aktuelle tal, men i forhold til de foregående måneder, så ser det ud, som om der er en opbremsning på vej. Det ser vi også i erhvervenes forventninger. Men vi ser det endnu ikke i BNP-tallene,” siger Jørgen Elmeskov.

Pensionsprognoserne, som udkom 1. oktober 2019, sænkede da også afkastforventningerne, eksempelvis på det forventede afkast på sikre stats- og realkreditobligationer fra 1 procent årligt til 0,3 procent årligt. En markant nedjustering på 70 procent, som rådets formand Jesper Rangvid bemærker.  

”Når vi kigger fremover, altså ikke kun på det næste år eller to, men længere frem i tiden, så tror vi på, at vi kommer til at se BNP-vækstrater, der er noget lavere end det, vi historisk har været vant til. Hvor vi før har sagt for eksempel 2 procents realvækst, altså efter inflationen, så siger vi nu, at den langsigtede vækstrate ikke kommer til at være så høj som 2 procent. Hvis vi skal sætte et tal på, så siger vi 1,5 procent.”

Det er pointen: Væksten i BNP kommer til at være lavere end det, vi historisk har været vant til.  Men det store spørgsmål er: Kommer vi overhovedet op på det niveau?

”Allerede nu tror vi på lavere vækst. Men den overvejelse, vi i rådet lige nu går med: ’Kommer vi til at se endnu lavere vækst på langt sigt?’ Det er for tidligt for os at konkludere, men vi kan ikke afvise det.”

På den måde lyder Jesper Rangvid som et dansk ekko af Verdensbankens rapport fra sidste år. ’Global Economic Prospects’-rapporten ser den globale finanskrise som et vendepunkt for de langsigtede, globale vækstforventninger. Siden 2009 er forventningerne kun blevet nedjusteret. Fra 3,3 procent i 2010 til 2,5 procent i 2017. Fremtidens prognoser, vurderer Verdensbanken vil stabilisere sig et godt stykke under dagens vækstrater. 

Eller som Finn Østrup, tidligere professor i makroøkonomi ved Copenhagen Business School, siger det:

”Økonomer er overhovedet ikke enige om, hvad årsagen til den her periode med forholdsvis lav vækst i Europa efter finanskrisen er. Derfor er der også stor uenighed om, hvorvidt lavkonjunkturen vil fortsætte eller ej.”

Sekulær stagnation

Østrup, Rangvid, Elmeskov, Verdensbanken. Alle antyder det samme, nemlig at væksten måske kan komme til at blive lavere, end vi historisk har været vant til. Og mens de andre økonomer bliver ved antydninger, er Steen Jakobsen, cheføkonom ved Saxo Bank, ikke bange for at være bombastisk:

”Der skal ske noget dramatisk, hvis man vil løse det her. Normalt har vi en cyklus, der kører i syv-otte-års intervaller. Vi plejer at have højkonjunkturer efterfulgt af lavkonjunkturer, men siden 2008 har vi kun haft én, nemlig en med meget lav vækst,” siger Steen Jakobsen.

For der er to måder at påvirke væksten på. Den ene er ved hjælp af demografi, altså befolkningstilvæksten. Den anden er ved hjælp af produktiviteten, altså den produktivitet, hver arbejdstime udgør. Ingen af delene ser ud til at ændre sig markant i fremtiden, siger Steen Jakobsen.

”Ja,” siger Steen Jakobsen, ”der skal ske noget helt fundamentalt.” Han påpeger, at der skal ske noget i det, der øger produktiviteten. For eksempel ved at investere i uddannelse og forskning.

”Her er Danmark begyndt at underinvestere. Men hvis du ser på verdens rigeste lande målt i BNP per capita – Danmark, Sverige, Norge, Australien, Schweiz – så er det eneste, de har tilfælles, at de har et stærkt uddannelsessystem, der er tilgængeligt for alle. Alle lag, køn, socialklasser, hudfarver. Men i Danmark er vi begyndt at skære ned i det, der er grundessensen. Hvis vi ikke gør noget ved det, ender vi ligesom Japan, det er jeg ikke i tvivl om,” siger han og nævner alle økonomers skrækeksempel, der indtil det store økonomiske crash i 1990’erne oplevede tocifrede vækstrater.

Efter krisen kørte Japan en ekspansiv finanspolitik, men situationen forblev den samme. Inflationen var lav, væksten nærmest i nul. Økonomien kom aldrig i gang igen. I dag har Japan verdens største statsgæld, et BNP med ekstremt lave vækstrater og en meget lav inflation. ”Den japanske tragedie,” som The Economist engang kaldte det japanske finansmareridt.

Se på parallellerne, lyder det fra Steen Jakobsen. Sammenligningen ligger lige for.

Forbrug driver vækst

Men måske er det ganske selvfølgeligt, at væksten ikke fortsætter med at buldre derudad. Måske har det naturlige årsager, at vi nu er inde i det, som den tidligere amerikanske finansminister, tidligere IMF-vicepræsident og Harvard-økonom Larry Summers allerede i 2013 kaldte for en ny ’sekulær stagnation’, det vil sige, kontinuerlig lav vækst i fremtiden.

Og måske er høj vækst ikke engang ønskværdig, lyder det fra Katarina Juselius, professor emerita i økonomi ved Københavns Universitet. Der er nemlig en tredje faktor ud over demografi og produktivitet, der driver BNP-væksten i et samfund. Og det er det private forbrug.

”Da jeg for lang tid siden startede min karriere, gik jeg i gang med at undersøge makrorelationerne. Man gik ud fra, at først stiger indkomsterne, og så stiger forbruget. Så man tjener først pengene, og så stiger det private forbrug,” siger Katarina Juselius, der besluttede sig for at se nærmere på relationen mellem indkomst og forbrug på et makroøkonomisk niveau.

”Og her opdagede jeg til min store overraskelse, at det var forbruget, som drev indkomsten. Altså det modsatte. Det gjorde mig først fuldstændig forvirret, og jeg troede selv, at jeg havde lavet en fejl. Men det viste sig, at det var helt rigtigt og ikke noget, man kunne komme udenom. Det var det private forbrug, som faktisk drev væksten i samfundet.”

Den situation tilspidsede sig i nullerne ved hjælp af et forbrug, der langt hen ad vejen var kreditfinansieret. Det var ikke længere lønningerne, men lånene, der drev forbruget og dermed den store BNP-vækst i samfundet.

”Men den mekanisme kan vi ikke regne med vil fortsætte. Dels fordi store dele af befolkningen ikke mener, at klimaet kan holde til det. Det er en meget vigtig komponent i den vækst, vi har set tidligere, og som nu forsvinder. Og det betyder alt andet lige, at vi får en lavere vækst i fremtiden.”

Hvad en meget lav BNP-vækst ville betyde for vores samfund, er ifølge Katarina Juselius svært at svare på. ”Vi har jo ikke oplevet det”, som hun siger.

”Vores kapitalistiske system bygger jo på, at der skal være vækst. Vores økonomiske teorier bygger på, at der er vækst. Et vækstløst samfund … ja, sådan et samfund vil være meget svært at forudse.”

Det er et voldsomt brud med den måde, vi opfatter verden og vores liv på, mener også Jesper Rangvid.

”Vi er vokset op med vækst siden industrialiseringen. At vores børn har fået det bedre, end vi selv har det. Det er det, der ligger i økonomisk vækst. Det er vores positive udgangspunkt,” siger han og spørger, hvad det betyder, hvis vi ikke længere tænker, at de får det bedre. Eller måske ligefrem får det værre.

”Puha,” gyser han.

Derudover har det økonomiske implikationer. At hvis man laver en investering og ikke får vækst, hvorfor skulle du så lave investeringen?

”Det bringer mig hen til næste spørgsmål, nemlig hvordan vil vi klare hele klimaomstillingen, hvis der ikke er fremgang? Hvorfor skulle virksomheder investere i klimaet, hvis ikke de får et afkast? Det er nogen meget store problemstillinger, vi rejser her, som ikke kun er økonomiske, men også sociologiske, fordi de netop berører hele vores liv.”

Social uro eller bedre liv

Men hvad ville det betyde for vores arbejdsliv, hvis lavvæksten skulle bide sig fast? Fordi en mindre vækst i kombination med robotteknologi skaber mindre arbejde til os, ville det også nødvendigvis betyde færre arbejdstimer – og dermed højere arbejdsløshed. Sådan lyder analysen fra Finn Østrup, tidligere professor i makroøkonomi og ekspert i finansielle kriser.

”Der vil komme social uro, og så vil der komme større krav om indkomstomfordeling,” siger han og forudser, at arbejdsløsheden som følge af en lavere vækst ville begynde at stige i de europæiske lande.

”I forvejen er der høj arbejdsløshed i Spanien, Italien og i Grækenland, og en stigende arbejdsløshed vil begynde at give politisk uro,” siger han. Måske ville vi få en ny eurokrise, fordi gælden ville begynde at tynge i allerede stærkt gældsplagede lande som Italien.

”Vi ville desuden få en fortsættelse af tendensen hen imod protektionisme. Det er helt oplagt, og der har jo været kraftige stigninger i de amerikanske toldsatser og i andre lande, inden for det seneste års tid.”

Men måske betyder lav vækst ikke nødvendigvis, at vores børn får det dårligere end os. Måske betyder den ikke kriser og protektionisme. Måske vil det faktisk kunne give os et bedre liv, prøver Katarina Juselius.

”Måske vi skal begynde at tænke anderledes i stedet for at sige, at mere forbrug og vækst og rigdom er lykken i et samfund,” siger Juselius.

Måske skal man til at prioritere og indse, at det ikke er nødvendigt med et nyt køkken hvert femte år.

”Markedsøkonomien går jo ud på, at vi hele tiden skal kæmpe for at få mere og mere. Men hvis produktiviteten stiger meget på grund af robotter i produktioner, 3D-print og genbrug og så videre, så betyder det faktisk, at det bliver billigere at leve. Og det vil sige, at omkostningerne ved at opretholde et godt liv bliver mindre,” siger Katarina Juselius.

Og hvis leveomkostningerne går ned, så kan vi også klare os med en lavere løn.

”Måske vil vi se en fremtid, hvor man faktisk arbejder mindre og bruger mere tid på kunst og familie. Og måske satser man mere på tjenester end forbrug af varer. Det er umiddelbart inden for rækkevidde for os.”

Omtalte personer

Jesper Rangvid

Professor, Institut for Finansiering, CBS
cand.polit. (Københavns Uni. 1995), ph.d. (CBS 1999)

Jørgen Elmeskov

Næstformand, Rådet for det norske Statistisk Sentralbyrå
cand.polit. (Københavns Uni. 1981)

Katarina Ingeborg Juselius

Professor emerita, dr.econ.sc., medlem af Academia Europea
økonomi (Svenska Handelshögskolan, Helsingfors)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu