Hvordan kan man lede menneskeligt og ansvarligt og samtidig skabe overskud?

Ansvarlighed er blevet noget, enhver leder skal bekende sig til. Yngre generationer stiller store, principielle krav til virksomheder, arbejdsplads og chefer. Og topledelserne har taget FN’s verdensmål til sig. Nu er spørgsmålet bare, om det hele kan betale sig.

Laura Ellemann-Jensen

Verdens vigtigste spørgsmål
Ugebrevets redaktører og journalister har i anledning af vores 30-års jubilæum udvalgt fem af de centrale spørgsmål, vi vurderer som uomgængelige i de kommende år inden for Mandag Morgens kerneområder.

Digital omstilling: Kommer du over eller under algoritmen?

Politik: Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Grøn omstilling: Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Ledelse: Hvordan kan man lede menneskeligt og ansvarligt og samtidig skabe overskud?

Økonomi: Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvis du vil bidrage til vidensdeling, ideudvikling og løsninger på de fem spørgsmål, så kom til Mandag Morgens åbne redaktionsmøder på redaktionen i Ny Kongensgade 10: 

AI i det offentlige - 26/11 kl. 08:30
Udsatte unge - 4/12  kl. 08:30
Grøn omstilling - 14/1 kl. 08:30
Ansvarlig ledelse - 28/1 kl. 08:30
Lavvækst - 3/2 kl. 08:30

Ordet ansvarlighed er vel egentlig lidt distancerende. Det er merkantilt, og det smager af jura. Prøv lige at sige det højt: an-svar-lig-hed. Det er næsten, som om der står en løftet pegefinger foran dig, ikke sandt?

Sådan har alverdens topledere sandsynligvis haft det, men kun lige indtil for ganske nylig. For de seneste tre måneder har vi set tre markeringer, der varsler store forandringer i fremtidens virksomhedsledelse. De er faldet som perler på en snor, både hertillands og oversøisk, og lad os starte med den, der er længst væk.

1. Virksomhederne skal tjene stakeholders i stedet for shareholders

I august ændrede 181 CEOs fra USA's største virksomheder deres fælles formålsparagraf, så de fremover skal skabe værdi for alle deres stakeholders, det vil sige kunder, medarbejdere, investorer og, ja, samfundet i det hele taget.  

Det er et enormt skridt for Business Roundtable, som sammenslutningen hedder, fordi det hidtidige princip i forskellige afskygninger siden 1978 har haft udgangspunkt i at profitmaksimere alene for aktionærernes skyld. Når de største virksomheder i USA nu bevæger sig fra at være til for traditionelle shareholders til at være til for samtlige stakeholders, er det, fordi de gamle principper simpelthen ikke passede til hverken tidens tand eller virkeligheden.

”Det er blevet klart, at dette (tidligere) virksomhedsformål ikke nøjagtigt beskriver måderne, hvorpå vi og vores medadministrerende direktører hver dag bestræber os på at skabe værdi for alle vores interessenter,” som der står i deres argumentation.

2. En ny agenda for kapitalismen

En måned senere, nu er vi fremme i september, lancerede Financial Times kampagnen ‘The New Agenda’, der på samme måde som Business Roundtable gør op med forne tiders klassiske virksomhedstænkning. Den nye agenda handler således også om at gentænke selve formålet med at drive virksomhed og dermed også kapitalismen. For den kapitalistiske model virkede måske nok engang, men den giver ikke længere mening isoleret set, skrev et af verdens førende finansmedier.   

“Siden den globale finanskrise er modellen kommet under pres, særligt med det store fokus på profitmaksimering og værdiskabelse for aktionærerne. Disse principper for god forretning er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. Det er tid til en genstart,” skrev chefredaktøren Lionel Barber og fortsatte: ”Den langsigtede sunde model for kapitalisme vil afhænge af både at levere profit og have et højere formål. Virksomhederne vil komme til at forstå, at denne kombination tjener både deres egen interesse samt deres kunder og medarbejderne bedst.”

3. Ansvarlighed ses som konkurrencefordel

Og så lander vi i oktober herhjemme i Danmark, for netop dén kombinationsmodel bliver næste års tema for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, der tæller 4.000 medlemmer. ’Responsible Business – A Competitive Advantage’, hedder temaet og handler kort sagt om, hvordan man gør ansvarlighed til en konkurrencefordel. To mål, der hidtil ikke altid har gået hånd i hånd.

Tre perler på en lang kæde, der afspejler mange års bevægelse i retning af også mere ansvarlig ledelse.

Da FN i 2015 lancerede de 17 verdensmål med ønsker om alt fra rent drikkevand over ligestilling til en grønnere verden, kom det ikke ud af ingenting.  

”Verdensmålene er jo ikke opfundet af FN. De er udsprunget af rigtige problemer. Så selv om de ikke var skrevet ned af FN, så ville målene være på spil – men måske ikke så markant. Virksomheder bliver tvunget til at tage det alvorligt, blandt andet på grund af nye forbrugsmønstre,” siger Ole Fogh Kirkeby, professor emeritus, CBS, tidligere direktør og leder af CBS’ Center for Lederskab og Kunst.

Det, der blandt andet er sket, er, at de yngre generationer har vist sig at opføre sig helt anderledes end tidligere generationer. Millennials bliver de kaldt, og de betegnes oftest som dem, der er født mellem de tidlige 1980’ere og frem til midten af 1990’erne. Og det er dem, der lige nu er på vej til at sætte sig godt til rette på arbejdsmarkedet, og det er dem, der er de nye forbrugere. De er de nye ansatte i virksomhederne, og de er virksomhedernes nye kunder.

Millennials med en sag

”De unge identificerer sig med ganske andre mål og med en anden sag end den, de ældre generationer og det kapitalistiske samfund beskæftiger sig med, nemlig at give aktionærerne overskud. Så hvis virksomhederne er fornuftige, tager de det til sig, for det er den virkelighed, de navigerer i,” siger han.

Det er den gamle lignelse walk the talk, der bedst sammenfatter millennials. Hvis millennials er loyale, så er de det kun over for sig selv og deres sag.

For de er drevet af lyst og passion, og det gælder, uanset om de er forbrugere eller ansatte i en virksomhed. Det stiller store krav til virksomheders værdisæt og produkter, men det stiller også store krav til lederne.

I Deloittes Global Millennial Survey 2019, der er foretaget blandt 13.416 millennials fra 42 lande, siger 42 procent for eksempel, at en virksomheds produkter eller ydelsers positive indflydelse på samfundet og/eller miljøet gør, at de overhovedet begynder at benytte dem eller i højere grad benytter dem. Yderligere siger 37 procent, at de slet ikke eller i mindre grad benytter tilbud fra uetiske virksomheder.

Sagt med andre ord: Træder en virksomhed ved siden af moralsættet, bliver virksomheden og dens produkter kastet på møddingen.

Så vidt selve virksomheden og dens produkter. Men dens ledere er også under opsyn, og således siger 29 procent, at de har trukket sig fra en organisation på grund af adfærd eller kommentarer fra en enkelt virksomhedsleder.

Og der er ingen grund til at tro, at de kun skulle opføre sig sådan som forbrugere, for millennials søger arbejde, der giver mening, og lysten og passionen er alfa og omega for dem, også på jobbet.  

Dermed giver de yngre generationer også virksomhederne panderynker ved rekrutteringen af nye medarbejdere, og årsagen er fuldstændig den samme. Kan de yngre generationer ikke lide lugten i bageriet, finder de et andet. Og kan de ikke lide den fra starten af, siger de slet ikke ja til jobbet.  

De yngre generationer er også blevet beskrevet som tvivlere, fordi de utallige muligheder, der siden fødslen har ligget foran dem, har betydet, at de skal tage stilling til langt flere områder i deres liv, end tidligere generationer har skullet det. Det er derfor også en ledelsesopgave at reducere de mange muligheder, en kompleks verden byder dem.

Man plejer at imødegå tvivl og skepsis med transparens og ærlighed, men hvor ærlig kan en leder overhovedet være?  Som Jakob Riis, CEO hos Falck, tidligere har fortalt Mandag Morgen, så er der i hans øjne faktisk ingen grænser for ærligheden:

”Erhvervsledere skal turde sige tingene, som de er, både de gode og de dårlige. Fordi alle gennemskuer det jo alligevel.”

Også Marianne Dahl, vice president for Microsoft Europe, har tidligere fremhævet ærlighed som en særlig lederevne, der i disse år vinder indpas. Samtidig er lyst blevet et nøgleord for hende.

”Det hele handler om at skabe followship. Og at selve ledertitlen er fuldstændig lige meget. Den er bare til låns. Du er nødt til at få folk til at følge dig, fordi de tror på, at din retning og din måde at gøre det på er den rigtige.”

Dermed imødekommer hun så at sige den yngre generation: De skal kunne føle det og tro på det.

Ledere: Bæredygtighed betaler sig

Hvordan kan det gøres til en god forretning at være en ansvarlig leder?

Samfundsansvar er blevet et tungtvejende konkurrenceparameter, både når der skal rekrutteres yngre medarbejdere, og produkter skal sælges til nye generationer, der stiller store etiske krav til virksomheder, produkter, arbejdspladser og ledere. Men hvilke udfordringer giver det for bundlinjen? Hvordan bliver du som leder tilpas menneskelig og samtidig garant for en rentabel forretning? Kom og del dine tanker om ansvarlig ledelse med Mandag Morgens redaktion til åbent redaktionsmøde tirsdag 28. januar klokken 8.30, Ny Kongensgade 10 i København. Mødet ledes af journalist Laura Ellemann-Jensen. Det er gratis for abonnenter, men du skal tilmelde dig på [email protected]. Skriv ’Ansvarlig ledelse’ i emnefeltet, og husk at fortælle os, hvem du er.

Viljen til at imødegå kravene er derude, og i den seneste udgave af Berlingske Toplederpanel, gennemført i september blandt 182 danske topchefer, erklærer otte ud af ti topchefer sig enige i, at man kan skabe vækst og løse klimaudfordringer samtidig. Tre ud af fire (75 procent) topchefer mener, at den grønne omstilling som følge af klimaforandringerne udgør en forretningsmæssig mulighed for virksomheden.

Der er altså en vis optimisme at spore, og det er sådan set ret vigtigt, fordi ’projekt ansvarlighed’ alt andet lige har bedst fremdrift, hvis det også kan betale sig for virksomhederne. Her gælder de ’gamle’ regler fortsat.

Men der er stadig et stykke vej, før lederne handler på deres nye tro.

Da Ledernes Hovedorganisation i foråret spurgte 717 af deres medlemmer om, hvordan de på deres arbejdsplads arbejder med FN’s verdensmål, sagde kun godt halvdelen (51 procent) af de ledere, som er ansat på virksomheder/institutioner, der har fokus på et eller flere af FN’s verdensmål, at verdensmålene indgår i virksomhedens strategi.

Verdensmålene gør i nogen grad livet lettere for en leder, for de hjælper faktisk lederne med at tage beslutninger, viser Ledernes undersøgelse. De fungerer så at sige som et ledelsesmæssigt kompas og kan altså være en hjælp i en kompleks verden, hvor både samfund og ansatte stiller store krav til leder og virksomhed.

Selv om lederne ifølge Berlingskes Toplederpanel oplever et pres fra kunder for at blive mere klimavenlige, er det ikke klimaet, der står øverst på ansvarlighedsradaren i Ledernes undersøgelse, men derimod ansvarligt forbrug og produktion, dernæst sundhed og trivsel.

Ansvar for mennesker

Hvad en leder eller virksomhed mener, der ligger i ordet ansvarlighed, kan være vidt forskellig. Alene de 17 verdensmål er af meget forskellig karakter, og at skulle favne dem alle er noget nær umuligt.

Men der findes også dem, der finder egne principper. Et eksempel på det er Gentofte Kommune, hvor borgmesteren, Hans Toft (K), sammen med 3F i sommer foreslog en lovændring, så kommuner kan insistere på kun at købe ydelser fra firmaer med lærlinge.

”Dem, der har bevist, at de viser samfundsansvar – dem vil jeg gerne handle med,” sagde Hans Toft til Politiken i juli.

”Unge mennesker kan ikke se længere end måske 12 måneder frem i deres uddannelsesforløb og ved ikke, om de er købt eller solgt. Det kan vi ikke være bekendt,” supplerede 3F-formand Per Christensen, med henvisning til at der ifølge Undervisningsministeriet mangler lærepladser til næsten 8.300 erhvervsskoleelever.

Det er Gentoftes version af ansvarlighed.

Hos arkitektvirksomheden Gehl, der arbejder målrettet med FN’s verdensmål, satte CEO Helle Søholt sidste år ord på, hvad det hele handler om for hende. Da virksomheden gik i gang med at arbejde med verdensmålene, fandt hun ud af, at kernen for Gehl var menneskene bag målene:

”Vi tænkte, at vi ligger spot on i SDG nummer 11, for det er bedre byer og , vi arbejder med. Men det, vi arbejder for, er jo, at mennesker skal have det godt. Så vi fandt ud af, at SDG nummer tre om sundhed og trivsel i højere grad er det, vi arbejder for.”

Og det er vel substansen i udfordringen. Det hele handler om mennesker. Men hvordan er du som leder tilpas menneskelig og samtidig garant for en rentabel virksomhed?

Omtalte personer

Hans Toft

Fhv. borgmester, Gentofte (1993-2021), advokat
cand.jur. (Aarhus Uni. 1976)

Helle Lis Søholt

CEO, Gehl, bestyrelsesmedlem, Realdania, Freja Ejendomme, Urania Fonden & Planetarium, Designmuseum Danmark, Bloxhub
arkitekt MAA (Kunstakademiet 1998), M. Arch (Uni. Of Wash. 1999), Executive Board edu. (IMD 2015), M. Man. Dev. (CBS 2018)

Jakob Riis

Adm. direktør, Falck
master, ph.d., skovbrug og økonometri, (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1995)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu