Kigger man rundt i et typisk dansk klasselokale, og vil der sidde masser af glade børn fulde af håb, glæde og tro på livet.

Men vi ser også et andet billede.

Næsten to af børnene i hver eneste skoleklasse vil ende uden hverken et job eller en uddannelse, når de bliver voksne, og derfor er i stor fare for at få et liv på samfundets sidelinje.

For selv om arbejdsløsheden rasler ned, beskæftigelsen slår nye rekorder, og økonomien er i topform, smitter det ikke af på alle.

Flere udsatte unge får ikke et job. Alt i alt har 50.000 unge mellem 18 og 29 år hverken haft et job eller været i gang med en uddannelse inden for de seneste to år. Og andelen af udsatte unge med dansk oprindelse er endda vokset markant siden år 2000. Se figur 1.

Det viser en ny bemærkelsesværdig analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Når ikke engang gode økonomiske konjunkturer kan trække flere af de udsatte unge ind på arbejdsmarkedet, sådan som det var tilfældet under den seneste højkonjunktur frem til 2008, opfordrer en række af landets mest fremtrædende forskere til at nytænke indsatsen over for udsatte unge.

”Det er rystende, at problemerne med de udsatte unge vokser, selv om der har været stor opmærksomhed på det i årtier. Hvis ikke vi skal tabe de her unge helt, skal vi nok tænke på nogle andre måder at sætte ind på,” siger Jan Rose Skaksen, forskningschef for Rockwool Fonden.

Han er ikke alene om sin bekymring. Andre forskere forudser også, at unge kan se frem til en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet præget af mere sygdom, mere kriminalitet og ende med at leve et kortere liv end deres jævnaldrende. Medmindre der sker et radikalt skifte af indsatsen for at hjælpe dem ind på en anden livsbane.

”Vi har stadigvæk noget at lære, i forhold til hvordan vi skal gribe arbejdet an med de udsatte unge,” siger Noemi Katznelson, professor ved Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning.

Det er så meget des vigtigere, fordi de unges problemer alt for ofte bider sig fast og forfølger dem gennem hele livet. Det har ikke blot store menneskelige omkostninger. Det har også store konsekvenser for samfundsøkonomien. Rockwool Fonden vurderer, at de udsatte unge koster samfundet et astronomisk beløb på 12-15 milliarder kroner om året.

”Det er vigtigt, at der sættes ind i forhold til de udsatte unge. I forhold til den gruppe er der en direkte sammenhæng mellem de menneskelige omkostninger og de økonomiske omkostninger for samfundet på sigt. Får de ikke hjælp nu, får de brug for mere hjælp senere,” siger professor i organisation ved CBS Nanna Mik-Meyer.

Andelen af udsatte danske unge stiger

Andelen af udsatte unge ligger efter krisen på et relativt stabilt niveau på omkring syv procent. Det svarer cirka til 5.000 unge per årgang.

Det dækker dog over store forskelle mellem de forskellige etniske grupper.

Ser vi alene på gruppen af unge etniske danskere, så er den vokset gennem årene. Andelen af udsatte blandt de danske unge er vokset fra kun 5,6 procent tilbage i år 2000 til 7,1 procent i 2017 – svarende til en stigning på 27 procent.

”For unge med indvandrerbaggrund er andelen af udsatte unge faktisk faldet. Det er overraskende, at det modsatte er tilfældet for gruppen af udsatte unge med en etnisk dansk baggrund. Her er andelen af udsatte unge steget,” siger Jan Rose Skaksen.

Den største andel af udsatte finder vi blandt de ikkevestlige unge indvandrere og efterkommere. I begge disse grupper ligger andelen af udsatte nu på omkring ti procent. Men her er der dog sket en positiv udvikling gennem årene.

Gruppen af unge ikkevestlige indvandrere, som lever på kanten, er således faldet markant frem til den økonomiske krise fra helt op imod 25 procent tilbage i år 2000 og synes nu at have stabiliseret sig omkring de ti procent. Se figur 2.

Svært at knække koden

De mange unge uden uddannelse og med ringe jobmuligheder er en kæmpe samfundsmæssig udfordring.

Analysen fra Rockwool Fonden fokuserer på unge, der inden for de seneste to år ikke har haft et job eller en uddannelse. Forskningschef Jan Rose Skaksen peger på, at omkring halvdelen af denne gruppe ikke bare har problemer med job og uddannelse, men også døjer med andre problemer såsom et misbrug eller en psykisk lidelse. En del kvinder bliver også mødre som meget unge. Se figur 3.

For mange af de udsatte unge klumper problemerne sig tydeligvis sammen. Derfor kan det være en opgave i sig selv ”bare” at møde op på arbejde.

”På en god dag kan nogle af disse unge måske arbejde i to timer, og hvis de har været på arbejde i to dage, synes de måske, det er en kæmpe bedrift og har givet alt, hvad de har, og så bliver de hjemme den tredje dag. Og det har de fleste arbejdsgivere svært ved at acceptere, medmindre det er aftalt på forhånd. Derfor slår de sig på næsten alt, hvad de har været i nærheden af, og har meget få succesoplevelser,” siger Noemi Katznelson.

Hun peger på behovet for en meget ”håndholdt” indsats, der stiller krav til de unge, men vel at mærke krav, de kan magte.

”I dag er der ofte groft sagt to spor i indsatsen. Der er det enormt bløde spor, hvor hovedfokus er på de unges problemer og på, at de har det svært. Her er der en tendens til ikke at forvente noget af de unge. Så der er også et andet spor i indsatsen, hvor de unge lidt firkantet sagt helt mekanisk bliver sendt i praktik hos en virksomhed. Her bliver der ofte stillet krav, de ikke kan leve op til,” siger Noemi Katznelson.

Der skal altså findes en ny balance mellem krav og støtte over for de unge. Ellers fortsætter udviklingen efter al sandsynlighed som nu, mener hun.

Kortsigtet indsats til mere sårbare unge

Knud Aarup er en af Danmarks mest erfarne aktører på det sociale og psykiatriske område og peger på, at flere udsatte unge kan slås med mere end ét problem.

”Rockwool Fondens undersøgelse overrasker mig, fordi den ene undersøgelse efter den anden indtil nu har vist, at udsatte unge plejer at komme i arbejde, når det går godt med økonomien i hele samfundet. Når det ikke sker nu, kan det hænge sammen med, at de udsatte unge i dag har flere og mere komplekse problemer,” siger Knud Aarup, landsformand, Bedre Psykiatri, og tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Han peger på en række forhold, der kan forklare udviklingen.

Der er for det første den meget omtalte tendens til, at flere unge får en psykisk diagnose og også kommer i behandling i et psykiatrisk tilbud.

”Vi ved, at de unge, der modtager behandling inden for psykiatrien, kun i meget ringe grad får et arbejde. Beskæftigelsesgraden for de unge med psykiske lidelser er lavere end for de unge, der har et fysisk handicap,” siger han.

Flere unge er altså sårbare, og jo længere de har bakset med deres psykiatriske problemer, desto længere vil de ofte være fra arbejdsmarkedet.

Samtidig peger Knud Aarup på, at den sociale indsats over for de unge ofte er alt for kortsigtet.

”Kommunerne sætter ind over for unge, til de fylder 18 år. Men når de fylder 18 år, overgår de til en anden forvaltning, og så kan indsatsen helt skifte karakter. Det giver ikke altid mening for de unge selv,” siger han.

Nye indsatser over for hjemløse unge

Hvis man kan tale om en særlig udsat gruppe blandt de udsatte unge, er det hjemløse unge. Den gode nyhed er, at antallet af hjemløse unge falder. Det sker ikke i rekordfart, men udviklingen går i den rigtige retning. Det gælder både i gruppen af unge mellem 18 – 24 år og mellem 25 – 29 år.

Men der er fortsat næsten 2.000 hjemløse blandt unge mellem 18 og 29 år. Professor Nanna Mik-Meyer efterlyser også på dette område en ny indsats.

”De hjemløse unge har ofte et mere spinkelt netværk og i det hele taget et sværere udgangspunkt end deres jævnaldrende. Problemet er, at hvis der for eksempel ikke er boliger, som de kan betale, så forværres deres situation. Den række af problemer, som de har, bliver ikke mindre af, at de bor på sofaer eller på gaden,” siger Nanna Mik-Meyer.

Når det går galt, bliver det dyrt for både den enkelte − og for samfundet.

Her er der − helt ligesom over for den store gruppe af udsatte unge − brug for at gentænke de eksisterende indsatser.

For Nanna Mik-Meyer at se gælder det først og fremmest om at sørge for, at de unge har en bolig – og at deres økonomi hænger sammen. Det er ikke tilfældet i dag

”Hvis ikke de har et sted at bo, så giv dem et sted at bo. Det er så vigtigt, at de ikke bor på gaden. For når de bor på gaden, bruger de det meste af deres energi på at finde et sted at sove. Og så er det klart, at fokus på uddannelse eller job ryger længere ud i horisonten,” siger hun.

Unge hjemløse har også andre problemer, der kan udfordre deres dagligdag. De har ofte gæld – også privat gæld.

”Det er virkelig et dilemma, men vi må som samfund forholde os til, at nogle kontanthjælpsmodtagere er forgældede, og vi må være med til at skabe løsninger også på den front. Det er afgørende, at deres økonomi hænger sammen. Ellers kan det ende med, at de må begå kriminalitet for at kunne betale deres gæld,” siger hun.

Hårdere konkurrence om færre ufaglærte job

Når Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden skal pege på en enkelt forklaring på, at unge udsatte trods gode økonomiske konjunkturer ikke trækkes ind på arbejdsmarkedet, sætter han fingeren på én ting: det faldende antal ufaglærte job.

”Det er et faktum, at antallet af ufaglærte job falder og falder. Det arbejdsmarked, de unge skal ud og finde sig et job på, har ændret sig. De oplever modvind i forhold til de krav, der bliver stillet, og i forhold til de kompetencer, virksomhederne efterspørger,” siger Jan Rose Skaksen.

Samtidig er konkurrencen om netop de job, udsatte unge typisk finder sig, stigende. Rockwool Fondens analyser viser, at konkurrencen i høj grad kommer fra borgere med en ikkevestlig baggrund. Se figur 4.

”Der er færre ufaglærte job og flere ikkevestlige indvandrere med få kompetencer, så der er kommet en ny gruppe ind på de dele af arbejdsmarkedet, der plejer at levere job til de udsatte unge,” siger Jan Rose Skaksen.

Den udvikling forstærker problemerne for de udsatte unge: Det bliver sværere for dem at finde et job, de kan håndtere. Alt tyder på, at den udvikling vil fortsætte.

Politikere på svær opgave

Hvis man ser på udviklingen på arbejdsmarkedet og det faldende antal ufaglærte job, er det lettere at forstå, hvorfor skiftende regeringer indtil nu ikke har haft held med at nedbringe antallet af ufaglærte unge.

Løkke-regeringen gjorde det til en af sine mærkesager at nedbringe andelen af udsatte unge uden en ungdomsuddannelse. Men trods den øgede politiske fokus på udfordringen gik udviklingen den stik modsatte vej.

Andelen af udsatte unge i målgruppen af 18-21-årige, som enten havde gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet fra 51 procent i 2014 til blot 47 procent i 2016.

Det viser den seneste socialpolitiske redegørelse. For øvrige unge faldt andelen ligeledes en smule fra 85 procent til 83 procent. Så selv om der er tale om et generelt fald blandt hele aldersgruppen, er faldet dog større blandt udsatte unge. Se figur 5.

Også den nye S-regering har gjort udfordringen med de udsatte unge til en af sine mærkesager.

”I takt med at der kan anvises den nødvendige finansiering, vil en ny regering investere i uddannelse. Ved samtidig at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser skal det bidrage til, at de op imod 50.000 unge, der i dag står uden uddannelse eller job, kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse,” hedder det ambitiøst i 'Retfærdig retning for Danmark', den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Nye tal viser, at det faktisk er lykkedes at få flere unge ud i praktik i 2018. Men opgørelsen viser samtidig, at flere end 9.000 unge stadig venter på at få en praktikplads.

Det fremgår af en opgørelse fra Styrelsen for IT og Læring under Børne- og Undervisningsministeriet, der udkom i oktober i år.

Tidligere tal fra ministeriet viser desuden, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er meget højt. Kun lidt over halvdelen af de unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, ender med at gennemføre den.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer derfor på en hård opgave med at løse problemet med de udsatte unge.

”Vi skal sætte os ned sammen og tage stilling til det. Men vi skal gøre os selv og hinanden den tjeneste, at vi denne gang, netop fordi det her problem er blevet debatteret i mere end tre årtier, skal kigge på nogle helt nye løsningsmuligheder,” sagde hun i forbindelse med offentliggørelsen af 2018-statistikken.

Et samfund med plads til udsatte unge

Netop de udsatte unge kan imidlertid have svært ved at se sig selv i et praktikforløb.

”De unge har svært ved at se, hvor der er plads til dem. Det er blevet sværere at få et job, og man skal kunne stadigt mere komplekse ting. Nogle af dem tror slet ikke, de kan gennemføre en uddannelse og heller ikke en erhvervsuddannelse. Alt det opfatter de som en mekanisme, der sorterer dem fra,” siger Noemi Katznelson.

Hun efterlyser en diskussion, der svarer på spørgsmålet om, hvad Danmark som samfund vil med de udsatte unge.

”De unge spørger, om der overhovedet er plads til dem,” siger Noemi Katznelson.