Hvorfor er danske politikere så ulykkelige?

Politikerne flokkes for at slippe væk fra Christiansborg. Måske er det et tegn på, at polariseringen skræmmer de moderate politikere væk

Danmark er verdens lykkeligste land, siger man. 

Men paradoksalt nok ser det ikke ud til, at vi har verdens lykkeligste politikere. 

Tværtimod synes politikerne at stimle sammen ved udgangen for at nå ud af Christiansborg i tide, inden valget bliver udskrevet, og bordet potentielt fanger fire år mere. 

Alene i Alternativet har fem medlemmer af Folketinget meldt deres afgang, mens en sjette stiller op til Europaparlamentet – hvilket giver anledning til at minde om den bedste replik i tv-serien Borgen: “I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”.  

Venstre har mistet Søren Pind, Konservative har mistet Brian Mikkelsen, og i Liberal Alliance har undervisningsminister Merete Riisager meddelt sin snarlige afgang.

Og i de mindre kendtes rækker har den radikale Marlene Borst Hansen også besluttet sig for ikke at genopstille. Det skrev hun nogle interessante betragtninger om på Facebook i den forgangne uge: 

“Politik har alle dage været BÅDE indhold og kamp for holdninger og værdier OG strategiske overvejelser og magt. Altid. Men balancen er tippet, og strategi og magt vinder alt for ofte over indhold og holdning. Og ufattelig mange timer går med at udvikle strategier fremfor politisk indhold,” skrev Marlene Borst Hansen blandt andet.   

(artiklen fortsætter under opslaget)

Lad os hurtigt slå fast, at der kan være mange forskellige grunde til at forlade politik – og at mange af dem ikke er bekymrende. Der kan være nye jobmuligheder, som trækker mere end udsigten til fire eller otte år på oppositionens bænke i Folketinget, og en vis grad af udskiftninger er kun godt. Men det er alligevel interessant at overveje, om der også kan være andre grunde.  

I USA SER VI et parlament, der gennem 10 år har været stort set handlingslammet, og hvor en lang række meget markante politikere, ikke mindst hos republikanerne, har meddelt deres afgang. De siger det sjældent højt, men det er tydeligt at mange af dem dropper politik, fordi det er blevet så polariseret, at der ikke længere er plads til politikere, der trækker i retning af kompromis og samarbejde hen over midten.  

Det er vigtigt at slå fast, at denne polarisering ikke skyldes Donald Trump; han er bare produktet af den. Den vigtigste årsag til polariseringen i USA er valgsystemet og valgkredsene. Valgsystemet består af kredse, hvor vælgerne først kan stemme på, hvilken kandidat de foretrækker blandt de to store partier. På valgdagen stemmer man så på enten den demokratiske eller den republikanske kandidat. Men distrikterne er i stigende grad tegnet op, så det er enten klart demokratisk eller klart republikansk.  

Det betyder, at valget reelt afgøres allerede i primærvalget, og her er tendensen, at de mest ekstreme vælgere også er de mest aktive. Derfor ender de midtsøgende kandidater i begge partier ofte med at blive sorteret fra.

Når politikerne så kommer til Washington, tør de ikke indgå kompromisser af frygt for selv at blive skubbet ud af en mere ekstrem kandidat næste gang.  

Det er en ond cirkel, hvor systemet næsten selv sorterer de moderate og midtsøgende politikere fra. 

SÅ SLEMT ER DET ikke i Danmark. Folketinget er ikke handlingslammet, selv om det i denne valgperiode har været umuligt for regeringen at samle flertal for mere vidtrækkende økonomiske reformer.

Men måske har det danske demokrati også en indbygget polariseringsmaskine?

Vi oplever ofte, at meget små partier får langt mere omtale og opmærksomhed, end deres størrelse egentlig berettiger til – alene af den grund at netop deres mandater kan blive de afgørende. Sådan har det i årtier været med De Radikale, og sådan er det for tiden med Nye Borgerlige, som ikke engang sidder i Folketinget 

Fænomenet giver nogle skæve mediemæssige incitamenter, som fremmer polarisering blandt og inden for de politiske partier. 

Hvis et potentielt støtteparti indtager et yderligtgående synspunkt – og måske oven i købet kalder det et ultimativt krav – så er det en genvej til omtale i medier og blandt de politiske kommentatorer. Omtalen kan ofte være kritisk eller direkte nedladende, men det behøver ikke være en ulempe for partiet. Nogle gange er al omtale god omtale.   

Tænk på, hvordan Anders Samuelsen og Liberal Alliancen målrettet gik efter og opnåede en plads i regeringen ved at indtage et ultimativt, og i parlamentarisk forstand ekstremt synspunkt om store topskattelettelser. Da pladsen i regering var hjemme, opgav partiet det ultimative krav.  

På den måde kan det mest marginale parti med det mest marginale synspunkt få omfattende omtale af et synspunkt, der ellers ikke har stor klangbund i befolkningen. Den rumlende 24/7-nyhedscyklus forstærker effekten, fordi dramaet egner sig godt til tv og til snakkende kommentatorer.  

MEN INDEN VI slår hovedet ind i væggen i frustration, er det værd at huske, at systemet også har sine fordele.

Det er måske godt for det danske demokrati, at vi takket være Liberal Alliance har fået en debat om skattetrykket og om størrelsen af den offentlige sektor. Det er måske godt for demokratiet, at Alternativet har sat en dagsorden om en kødfri fremtid, som nu begynder at ligne en tendens. 

Men hvad med politikerne? Hvad med de politikere, der egentlig ikke har særlig ekstreme synspunkter, men bare gerne vil bidrage til at bevare og udvikle den succesfulde og populære velfærdsstat fra en position lige til venstre eller lige til højre for midten? 

Sådan en politiker er den radikale Marlene Borst Hansen, og hun gider altså ikke rigtig mere. Hun vil gerne forhandle til langt ud på natten for at finde et kompromis. Men hun orker ikke det strategiske sammenbrud med forudsigelige angreb på kryds og tværs. Og hun er bekymret for den udvikling, hvor politik bliver en form for konfliktunderholdning.

De moderate politikere efterlades med valget om at bidrage til konfliktunderholdningen eller at blive ignoreret. Og noget tyder på, at det dilemma gør de danske politikere så ulykkelige, at mange af dem dropper projektet. Det er trist, for det er ofte ikke dem, folkestyret bedst kan undvære.

Måske skulle vi forsøge at gøre vores politikere lidt mere lykkelige.  



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” Næste artikel Hvad skal landbruget nu leve af? Hvad skal landbruget nu leve af?

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.