Hvorfor er danske politikere så ulykkelige?

Politikerne flokkes for at slippe væk fra Christiansborg. Måske er det et tegn på, at polariseringen skræmmer de moderate politikere væk

Danmark er verdens lykkeligste land, siger man. 

Men paradoksalt nok ser det ikke ud til, at vi har verdens lykkeligste politikere. 

Tværtimod synes politikerne at stimle sammen ved udgangen for at nå ud af Christiansborg i tide, inden valget bliver udskrevet, og bordet potentielt fanger fire år mere. 

Alene i Alternativet har fem medlemmer af Folketinget meldt deres afgang, mens en sjette stiller op til Europaparlamentet – hvilket giver anledning til at minde om den bedste replik i tv-serien Borgen: “I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”.  

Venstre har mistet Søren Pind, Konservative har mistet Brian Mikkelsen, og i Liberal Alliance har undervisningsminister Merete Riisager meddelt sin snarlige afgang.

Og i de mindre kendtes rækker har den radikale Marlene Borst Hansen også besluttet sig for ikke at genopstille. Det skrev hun nogle interessante betragtninger om på Facebook i den forgangne uge: 

“Politik har alle dage været BÅDE indhold og kamp for holdninger og værdier OG strategiske overvejelser og magt. Altid. Men balancen er tippet, og strategi og magt vinder alt for ofte over indhold og holdning. Og ufattelig mange timer går med at udvikle strategier fremfor politisk indhold,” skrev Marlene Borst Hansen blandt andet.   

(artiklen fortsætter under opslaget)

Lad os hurtigt slå fast, at der kan være mange forskellige grunde til at forlade politik – og at mange af dem ikke er bekymrende. Der kan være nye jobmuligheder, som trækker mere end udsigten til fire eller otte år på oppositionens bænke i Folketinget, og en vis grad af udskiftninger er kun godt. Men det er alligevel interessant at overveje, om der også kan være andre grunde.  

I USA SER VI et parlament, der gennem 10 år har været stort set handlingslammet, og hvor en lang række meget markante politikere, ikke mindst hos republikanerne, har meddelt deres afgang. De siger det sjældent højt, men det er tydeligt at mange af dem dropper politik, fordi det er blevet så polariseret, at der ikke længere er plads til politikere, der trækker i retning af kompromis og samarbejde hen over midten.  

Det er vigtigt at slå fast, at denne polarisering ikke skyldes Donald Trump; han er bare produktet af den. Den vigtigste årsag til polariseringen i USA er valgsystemet og valgkredsene. Valgsystemet består af kredse, hvor vælgerne først kan stemme på, hvilken kandidat de foretrækker blandt de to store partier. På valgdagen stemmer man så på enten den demokratiske eller den republikanske kandidat. Men distrikterne er i stigende grad tegnet op, så det er enten klart demokratisk eller klart republikansk.  

Det betyder, at valget reelt afgøres allerede i primærvalget, og her er tendensen, at de mest ekstreme vælgere også er de mest aktive. Derfor ender de midtsøgende kandidater i begge partier ofte med at blive sorteret fra.

Når politikerne så kommer til Washington, tør de ikke indgå kompromisser af frygt for selv at blive skubbet ud af en mere ekstrem kandidat næste gang.  

Det er en ond cirkel, hvor systemet næsten selv sorterer de moderate og midtsøgende politikere fra. 

SÅ SLEMT ER DET ikke i Danmark. Folketinget er ikke handlingslammet, selv om det i denne valgperiode har været umuligt for regeringen at samle flertal for mere vidtrækkende økonomiske reformer.

Men måske har det danske demokrati også en indbygget polariseringsmaskine?

Vi oplever ofte, at meget små partier får langt mere omtale og opmærksomhed, end deres størrelse egentlig berettiger til – alene af den grund at netop deres mandater kan blive de afgørende. Sådan har det i årtier været med De Radikale, og sådan er det for tiden med Nye Borgerlige, som ikke engang sidder i Folketinget 

Fænomenet giver nogle skæve mediemæssige incitamenter, som fremmer polarisering blandt og inden for de politiske partier. 

Hvis et potentielt støtteparti indtager et yderligtgående synspunkt – og måske oven i købet kalder det et ultimativt krav – så er det en genvej til omtale i medier og blandt de politiske kommentatorer. Omtalen kan ofte være kritisk eller direkte nedladende, men det behøver ikke være en ulempe for partiet. Nogle gange er al omtale god omtale.   

Tænk på, hvordan Anders Samuelsen og Liberal Alliancen målrettet gik efter og opnåede en plads i regeringen ved at indtage et ultimativt, og i parlamentarisk forstand ekstremt synspunkt om store topskattelettelser. Da pladsen i regering var hjemme, opgav partiet det ultimative krav.  

På den måde kan det mest marginale parti med det mest marginale synspunkt få omfattende omtale af et synspunkt, der ellers ikke har stor klangbund i befolkningen. Den rumlende 24/7-nyhedscyklus forstærker effekten, fordi dramaet egner sig godt til tv og til snakkende kommentatorer.  

MEN INDEN VI slår hovedet ind i væggen i frustration, er det værd at huske, at systemet også har sine fordele.

Det er måske godt for det danske demokrati, at vi takket være Liberal Alliance har fået en debat om skattetrykket og om størrelsen af den offentlige sektor. Det er måske godt for demokratiet, at Alternativet har sat en dagsorden om en kødfri fremtid, som nu begynder at ligne en tendens. 

Men hvad med politikerne? Hvad med de politikere, der egentlig ikke har særlig ekstreme synspunkter, men bare gerne vil bidrage til at bevare og udvikle den succesfulde og populære velfærdsstat fra en position lige til venstre eller lige til højre for midten? 

Sådan en politiker er den radikale Marlene Borst Hansen, og hun gider altså ikke rigtig mere. Hun vil gerne forhandle til langt ud på natten for at finde et kompromis. Men hun orker ikke det strategiske sammenbrud med forudsigelige angreb på kryds og tværs. Og hun er bekymret for den udvikling, hvor politik bliver en form for konfliktunderholdning.

De moderate politikere efterlades med valget om at bidrage til konfliktunderholdningen eller at blive ignoreret. Og noget tyder på, at det dilemma gør de danske politikere så ulykkelige, at mange af dem dropper projektet. Det er trist, for det er ofte ikke dem, folkestyret bedst kan undvære.

Måske skulle vi forsøge at gøre vores politikere lidt mere lykkelige.  



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” Næste artikel Hvad skal landbruget nu leve af? Hvad skal landbruget nu leve af?

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.