Hvorfor er danske politikere så ulykkelige?

Politikerne flokkes for at slippe væk fra Christiansborg. Måske er det et tegn på, at polariseringen skræmmer de moderate politikere væk

Danmark er verdens lykkeligste land, siger man. 

Men paradoksalt nok ser det ikke ud til, at vi har verdens lykkeligste politikere. 

Tværtimod synes politikerne at stimle sammen ved udgangen for at nå ud af Christiansborg i tide, inden valget bliver udskrevet, og bordet potentielt fanger fire år mere. 

Alene i Alternativet har fem medlemmer af Folketinget meldt deres afgang, mens en sjette stiller op til Europaparlamentet – hvilket giver anledning til at minde om den bedste replik i tv-serien Borgen: “I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”.  

Venstre har mistet Søren Pind, Konservative har mistet Brian Mikkelsen, og i Liberal Alliance har undervisningsminister Merete Riisager meddelt sin snarlige afgang.

Og i de mindre kendtes rækker har den radikale Marlene Borst Hansen også besluttet sig for ikke at genopstille. Det skrev hun nogle interessante betragtninger om på Facebook i den forgangne uge: 

“Politik har alle dage været BÅDE indhold og kamp for holdninger og værdier OG strategiske overvejelser og magt. Altid. Men balancen er tippet, og strategi og magt vinder alt for ofte over indhold og holdning. Og ufattelig mange timer går med at udvikle strategier fremfor politisk indhold,” skrev Marlene Borst Hansen blandt andet.   

(artiklen fortsætter under opslaget)

Lad os hurtigt slå fast, at der kan være mange forskellige grunde til at forlade politik – og at mange af dem ikke er bekymrende. Der kan være nye jobmuligheder, som trækker mere end udsigten til fire eller otte år på oppositionens bænke i Folketinget, og en vis grad af udskiftninger er kun godt. Men det er alligevel interessant at overveje, om der også kan være andre grunde.  

I USA SER VI et parlament, der gennem 10 år har været stort set handlingslammet, og hvor en lang række meget markante politikere, ikke mindst hos republikanerne, har meddelt deres afgang. De siger det sjældent højt, men det er tydeligt at mange af dem dropper politik, fordi det er blevet så polariseret, at der ikke længere er plads til politikere, der trækker i retning af kompromis og samarbejde hen over midten.  

Det er vigtigt at slå fast, at denne polarisering ikke skyldes Donald Trump; han er bare produktet af den. Den vigtigste årsag til polariseringen i USA er valgsystemet og valgkredsene. Valgsystemet består af kredse, hvor vælgerne først kan stemme på, hvilken kandidat de foretrækker blandt de to store partier. På valgdagen stemmer man så på enten den demokratiske eller den republikanske kandidat. Men distrikterne er i stigende grad tegnet op, så det er enten klart demokratisk eller klart republikansk.  

Det betyder, at valget reelt afgøres allerede i primærvalget, og her er tendensen, at de mest ekstreme vælgere også er de mest aktive. Derfor ender de midtsøgende kandidater i begge partier ofte med at blive sorteret fra.

Når politikerne så kommer til Washington, tør de ikke indgå kompromisser af frygt for selv at blive skubbet ud af en mere ekstrem kandidat næste gang.  

Det er en ond cirkel, hvor systemet næsten selv sorterer de moderate og midtsøgende politikere fra. 

SÅ SLEMT ER DET ikke i Danmark. Folketinget er ikke handlingslammet, selv om det i denne valgperiode har været umuligt for regeringen at samle flertal for mere vidtrækkende økonomiske reformer.

Men måske har det danske demokrati også en indbygget polariseringsmaskine?

Vi oplever ofte, at meget små partier får langt mere omtale og opmærksomhed, end deres størrelse egentlig berettiger til – alene af den grund at netop deres mandater kan blive de afgørende. Sådan har det i årtier været med De Radikale, og sådan er det for tiden med Nye Borgerlige, som ikke engang sidder i Folketinget 

Fænomenet giver nogle skæve mediemæssige incitamenter, som fremmer polarisering blandt og inden for de politiske partier. 

Hvis et potentielt støtteparti indtager et yderligtgående synspunkt – og måske oven i købet kalder det et ultimativt krav – så er det en genvej til omtale i medier og blandt de politiske kommentatorer. Omtalen kan ofte være kritisk eller direkte nedladende, men det behøver ikke være en ulempe for partiet. Nogle gange er al omtale god omtale.   

Tænk på, hvordan Anders Samuelsen og Liberal Alliancen målrettet gik efter og opnåede en plads i regeringen ved at indtage et ultimativt, og i parlamentarisk forstand ekstremt synspunkt om store topskattelettelser. Da pladsen i regering var hjemme, opgav partiet det ultimative krav.  

På den måde kan det mest marginale parti med det mest marginale synspunkt få omfattende omtale af et synspunkt, der ellers ikke har stor klangbund i befolkningen. Den rumlende 24/7-nyhedscyklus forstærker effekten, fordi dramaet egner sig godt til tv og til snakkende kommentatorer.  

MEN INDEN VI slår hovedet ind i væggen i frustration, er det værd at huske, at systemet også har sine fordele.

Det er måske godt for det danske demokrati, at vi takket være Liberal Alliance har fået en debat om skattetrykket og om størrelsen af den offentlige sektor. Det er måske godt for demokratiet, at Alternativet har sat en dagsorden om en kødfri fremtid, som nu begynder at ligne en tendens. 

Men hvad med politikerne? Hvad med de politikere, der egentlig ikke har særlig ekstreme synspunkter, men bare gerne vil bidrage til at bevare og udvikle den succesfulde og populære velfærdsstat fra en position lige til venstre eller lige til højre for midten? 

Sådan en politiker er den radikale Marlene Borst Hansen, og hun gider altså ikke rigtig mere. Hun vil gerne forhandle til langt ud på natten for at finde et kompromis. Men hun orker ikke det strategiske sammenbrud med forudsigelige angreb på kryds og tværs. Og hun er bekymret for den udvikling, hvor politik bliver en form for konfliktunderholdning.

De moderate politikere efterlades med valget om at bidrage til konfliktunderholdningen eller at blive ignoreret. Og noget tyder på, at det dilemma gør de danske politikere så ulykkelige, at mange af dem dropper projektet. Det er trist, for det er ofte ikke dem, folkestyret bedst kan undvære.

Måske skulle vi forsøge at gøre vores politikere lidt mere lykkelige.  



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” Næste artikel Hvad skal landbruget nu leve af? Hvad skal landbruget nu leve af?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.