Hvorfor er danske politikere så ulykkelige?

Politikerne flokkes for at slippe væk fra Christiansborg. Måske er det et tegn på, at polariseringen skræmmer de moderate politikere væk

Danmark er verdens lykkeligste land, siger man. 

Men paradoksalt nok ser det ikke ud til, at vi har verdens lykkeligste politikere. 

Tværtimod synes politikerne at stimle sammen ved udgangen for at nå ud af Christiansborg i tide, inden valget bliver udskrevet, og bordet potentielt fanger fire år mere. 

Alene i Alternativet har fem medlemmer af Folketinget meldt deres afgang, mens en sjette stiller op til Europaparlamentet – hvilket giver anledning til at minde om den bedste replik i tv-serien Borgen: “I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”.  

Venstre har mistet Søren Pind, Konservative har mistet Brian Mikkelsen, og i Liberal Alliance har undervisningsminister Merete Riisager meddelt sin snarlige afgang.

Og i de mindre kendtes rækker har den radikale Marlene Borst Hansen også besluttet sig for ikke at genopstille. Det skrev hun nogle interessante betragtninger om på Facebook i den forgangne uge: 

“Politik har alle dage været BÅDE indhold og kamp for holdninger og værdier OG strategiske overvejelser og magt. Altid. Men balancen er tippet, og strategi og magt vinder alt for ofte over indhold og holdning. Og ufattelig mange timer går med at udvikle strategier fremfor politisk indhold,” skrev Marlene Borst Hansen blandt andet.   

(artiklen fortsætter under opslaget)

Lad os hurtigt slå fast, at der kan være mange forskellige grunde til at forlade politik – og at mange af dem ikke er bekymrende. Der kan være nye jobmuligheder, som trækker mere end udsigten til fire eller otte år på oppositionens bænke i Folketinget, og en vis grad af udskiftninger er kun godt. Men det er alligevel interessant at overveje, om der også kan være andre grunde.  

I USA SER VI et parlament, der gennem 10 år har været stort set handlingslammet, og hvor en lang række meget markante politikere, ikke mindst hos republikanerne, har meddelt deres afgang. De siger det sjældent højt, men det er tydeligt at mange af dem dropper politik, fordi det er blevet så polariseret, at der ikke længere er plads til politikere, der trækker i retning af kompromis og samarbejde hen over midten.  

Det er vigtigt at slå fast, at denne polarisering ikke skyldes Donald Trump; han er bare produktet af den. Den vigtigste årsag til polariseringen i USA er valgsystemet og valgkredsene. Valgsystemet består af kredse, hvor vælgerne først kan stemme på, hvilken kandidat de foretrækker blandt de to store partier. På valgdagen stemmer man så på enten den demokratiske eller den republikanske kandidat. Men distrikterne er i stigende grad tegnet op, så det er enten klart demokratisk eller klart republikansk.  

Det betyder, at valget reelt afgøres allerede i primærvalget, og her er tendensen, at de mest ekstreme vælgere også er de mest aktive. Derfor ender de midtsøgende kandidater i begge partier ofte med at blive sorteret fra.

Når politikerne så kommer til Washington, tør de ikke indgå kompromisser af frygt for selv at blive skubbet ud af en mere ekstrem kandidat næste gang.  

Det er en ond cirkel, hvor systemet næsten selv sorterer de moderate og midtsøgende politikere fra. 

SÅ SLEMT ER DET ikke i Danmark. Folketinget er ikke handlingslammet, selv om det i denne valgperiode har været umuligt for regeringen at samle flertal for mere vidtrækkende økonomiske reformer.

Men måske har det danske demokrati også en indbygget polariseringsmaskine?

Vi oplever ofte, at meget små partier får langt mere omtale og opmærksomhed, end deres størrelse egentlig berettiger til – alene af den grund at netop deres mandater kan blive de afgørende. Sådan har det i årtier været med De Radikale, og sådan er det for tiden med Nye Borgerlige, som ikke engang sidder i Folketinget 

Fænomenet giver nogle skæve mediemæssige incitamenter, som fremmer polarisering blandt og inden for de politiske partier. 

Hvis et potentielt støtteparti indtager et yderligtgående synspunkt – og måske oven i købet kalder det et ultimativt krav – så er det en genvej til omtale i medier og blandt de politiske kommentatorer. Omtalen kan ofte være kritisk eller direkte nedladende, men det behøver ikke være en ulempe for partiet. Nogle gange er al omtale god omtale.   

Tænk på, hvordan Anders Samuelsen og Liberal Alliancen målrettet gik efter og opnåede en plads i regeringen ved at indtage et ultimativt, og i parlamentarisk forstand ekstremt synspunkt om store topskattelettelser. Da pladsen i regering var hjemme, opgav partiet det ultimative krav.  

På den måde kan det mest marginale parti med det mest marginale synspunkt få omfattende omtale af et synspunkt, der ellers ikke har stor klangbund i befolkningen. Den rumlende 24/7-nyhedscyklus forstærker effekten, fordi dramaet egner sig godt til tv og til snakkende kommentatorer.  

MEN INDEN VI slår hovedet ind i væggen i frustration, er det værd at huske, at systemet også har sine fordele.

Det er måske godt for det danske demokrati, at vi takket være Liberal Alliance har fået en debat om skattetrykket og om størrelsen af den offentlige sektor. Det er måske godt for demokratiet, at Alternativet har sat en dagsorden om en kødfri fremtid, som nu begynder at ligne en tendens. 

Men hvad med politikerne? Hvad med de politikere, der egentlig ikke har særlig ekstreme synspunkter, men bare gerne vil bidrage til at bevare og udvikle den succesfulde og populære velfærdsstat fra en position lige til venstre eller lige til højre for midten? 

Sådan en politiker er den radikale Marlene Borst Hansen, og hun gider altså ikke rigtig mere. Hun vil gerne forhandle til langt ud på natten for at finde et kompromis. Men hun orker ikke det strategiske sammenbrud med forudsigelige angreb på kryds og tværs. Og hun er bekymret for den udvikling, hvor politik bliver en form for konfliktunderholdning.

De moderate politikere efterlades med valget om at bidrage til konfliktunderholdningen eller at blive ignoreret. Og noget tyder på, at det dilemma gør de danske politikere så ulykkelige, at mange af dem dropper projektet. Det er trist, for det er ofte ikke dem, folkestyret bedst kan undvære.

Måske skulle vi forsøge at gøre vores politikere lidt mere lykkelige.  



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” Næste artikel Hvad skal landbruget nu leve af? Hvad skal landbruget nu leve af?

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.