Innovative unge bliver snydt for studenterhue

På Niels Brock vil vi gerne være centrum for iværksætterfesten, og derfor håber vi, at undervisningsministeren er med på ideen om at etablere et uddannelses-setup omkring inkubationsmiljøer, så unge med iværksætterdrømme ikke tvinges til at vælge imellem uddannelse og starte egen virksomhed.

Der kommer til at ske store ting inden for iværksætteri de kommende år, og det har sjældent været så spændende at arbejde med iværksætteri og innovation, som det er lige nu. Regeringen har bedt Iværksætterpanelet om at fortsætte arbejdet, idet iværksætteri er vigtigere end nogensinde. Ambitionen er at skabe de bedste vilkår for, at Danmark kan være blandt de bedste iværksætterlande i Europa. Det siger da det hele.

Det danske samfund har mange værdier, som vi kan være stolte af. Og historisk set har danske iværksættere skabt en række globalt ledende selskaber. Men den skinbarlige sandhed er, at de store danske ældre virksomheder, såsom Novo Nordisk, Mærsk og Danske Bank, har bemærkelsesværdig mindre vækst end internationalt anerkendte store virksomheder som Apple, Alphabet og Microsoft.

Danmarks vækst gennem de seneste ti år har været meget lavere end den, vi har set i de nabolande, der ligner os mest. Hvis vores BNP var vokset i takt med Sveriges de seneste 10 år, havde vi i dag årligt fået 150 mia. kr. mere ind i form af skatteindtægter. En merindtægt, der svarer til eksempelvis fire storebæltsbroer, 33 supersygehuse eller 5 togfonde. Hertil kommer det faktum, at der i mange årtier ikke er skabt store danske virksomheder.   

Nøglen til mere iværksætteri

Men det er ikke leverpostej det hele. Går vi indimellem rundt i vores egen lille boble og synes, det hele er lidt tungt, så er mit daglige blik på Niels Brocks elever en kraftig påmindelse om, at vi faktisk godt kan – og at der er al mulig grund til at ranke ryggen og kaste med glimmer og have tårnhøje ambitioner.  

De unge er klar til at styrke Danmarks iværksætterkultur. De har ambitioner, der kan bidrage til at sikre økonomisk vækst og velstand herhjemme – og sikre Danmarks internationale anerkendelse og rolle i den globale konkurrenceevne, ikke mindst.

Det er imidlertid min klare overbevisning, at hvis vi ikke inviterer os selv med til festen, så får vi simpelthen ikke adgang til at finde ud af, hvad der sker til den – eller for den sags skyld mulighed for at få slået benene væk af inspirerede unge med vovemod, gode ideer og vedholdenhed.

Landets uddannelsesinstitutioner skal skabe rygraden i fremtidens erhvervsliv, og på Niels Brock er vi stolte over de mange iværksættere, vi har fostret. Succesfulde virksomheder, der, for blot at nævne nogle få, tæller MentorDanmark, Learningbank og Mond of Copenhagen.

Hvorfor enten-eller?

Jeg oplever et stigende antal unge, der drømmer om at gå iværksættervejen, men som er tvunget til at vælge imellem at gennemføre en gymnasieuddannelse, en klassisk erhvervsuddannelse eller starte egen virksomhed. Jeg har set flere dygtige iværksættere forlade gymnasiet for i stedet at booste deres virksomheders stigende succes. Og det er ærgerligt – for de unge og for os.

Der er behov for at innovere vores uddannelsesmæssige setup for disse energiske, innovative unge iværksættere, hvis vi rent faktisk mener, at vi vil optimere vilkårene for den danske iværksætterkultur. Det bør være muligt at kunne kombinere virksomhedsdrift og skolegang. At skabe mulighed for, at de unge ikke skal vælge imellem at starte egen virksomhed og tage en uddannelse.

På Niels Brock placerer vi os gerne selv i iværksætterfestens centrum. Og vi takker i øvrigt sjældent nej til en fest, der giver mening. Derfor håber vi også, at undervisningsministeren er med på ideen om at etablere et uddannelses-setup omkring inkubationsmiljøer. Inkubationsmiljøer eller iværksætterhuse, hvor elever med mod på iværksætteri kan tage en fuld erhvervsuddannelse og lade praktikken ske i egen virksomhed.

Trygge rammer for opstart

Ministeren har vist sig åben over for at gentænke erhvervsuddannelserne og for ønsket om at give de unge en mulighed for at, om man så må sige, slå to fluer med ét smæk. Og måske endnu vigtigere: give de unge en mulighed for at forfølge iværksætterdrømmen i et miljø, der skaber trygge rammer for opstart af egen virksomhed.

Inkubationsmiljøer på ungdomsuddannelsesinstitutionerne vil give de unge muligheder for at skabe startups i fællesskab med ligesindede og etablere tætte relationer til erfarne mentorer. Uanset om iværksætterdrømmene bliver til virkelighed og realiseres, eller om ideerne fejler, vil iværksætterhusene understøtte lysten til at gentage succeserne og lære af fiaskoerne.

Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at operationalisere Iværksætterpanelets anbefaling om at skabe de bedste vilkår for vokseværk blandt unge iværksættere. Det handler om at støtte op om den iværksætterkultur, der allerede findes på ungdomsuddannelserne, og om at skabe de uddannelsesmuligheder, som utvivlsomt vil styrke dansk innovation og antallet af nye danske virksomheder, der kan vokse sig stærke og begå sig – også globalt.

Niels Brock byder gerne op til dans. 

Forrige artikel Et revolutionerende mål for sundhedsvæsenet Et revolutionerende mål for sundhedsvæsenet Næste artikel Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.