Innovative unge bliver snydt for studenterhue

På Niels Brock vil vi gerne være centrum for iværksætterfesten, og derfor håber vi, at undervisningsministeren er med på ideen om at etablere et uddannelses-setup omkring inkubationsmiljøer, så unge med iværksætterdrømme ikke tvinges til at vælge imellem uddannelse og starte egen virksomhed.

Der kommer til at ske store ting inden for iværksætteri de kommende år, og det har sjældent været så spændende at arbejde med iværksætteri og innovation, som det er lige nu. Regeringen har bedt Iværksætterpanelet om at fortsætte arbejdet, idet iværksætteri er vigtigere end nogensinde. Ambitionen er at skabe de bedste vilkår for, at Danmark kan være blandt de bedste iværksætterlande i Europa. Det siger da det hele.

Det danske samfund har mange værdier, som vi kan være stolte af. Og historisk set har danske iværksættere skabt en række globalt ledende selskaber. Men den skinbarlige sandhed er, at de store danske ældre virksomheder, såsom Novo Nordisk, Mærsk og Danske Bank, har bemærkelsesværdig mindre vækst end internationalt anerkendte store virksomheder som Apple, Alphabet og Microsoft.

Danmarks vækst gennem de seneste ti år har været meget lavere end den, vi har set i de nabolande, der ligner os mest. Hvis vores BNP var vokset i takt med Sveriges de seneste 10 år, havde vi i dag årligt fået 150 mia. kr. mere ind i form af skatteindtægter. En merindtægt, der svarer til eksempelvis fire storebæltsbroer, 33 supersygehuse eller 5 togfonde. Hertil kommer det faktum, at der i mange årtier ikke er skabt store danske virksomheder.   

Nøglen til mere iværksætteri

Men det er ikke leverpostej det hele. Går vi indimellem rundt i vores egen lille boble og synes, det hele er lidt tungt, så er mit daglige blik på Niels Brocks elever en kraftig påmindelse om, at vi faktisk godt kan – og at der er al mulig grund til at ranke ryggen og kaste med glimmer og have tårnhøje ambitioner.  

De unge er klar til at styrke Danmarks iværksætterkultur. De har ambitioner, der kan bidrage til at sikre økonomisk vækst og velstand herhjemme – og sikre Danmarks internationale anerkendelse og rolle i den globale konkurrenceevne, ikke mindst.

Det er imidlertid min klare overbevisning, at hvis vi ikke inviterer os selv med til festen, så får vi simpelthen ikke adgang til at finde ud af, hvad der sker til den – eller for den sags skyld mulighed for at få slået benene væk af inspirerede unge med vovemod, gode ideer og vedholdenhed.

Landets uddannelsesinstitutioner skal skabe rygraden i fremtidens erhvervsliv, og på Niels Brock er vi stolte over de mange iværksættere, vi har fostret. Succesfulde virksomheder, der, for blot at nævne nogle få, tæller MentorDanmark, Learningbank og Mond of Copenhagen.

Hvorfor enten-eller?

Jeg oplever et stigende antal unge, der drømmer om at gå iværksættervejen, men som er tvunget til at vælge imellem at gennemføre en gymnasieuddannelse, en klassisk erhvervsuddannelse eller starte egen virksomhed. Jeg har set flere dygtige iværksættere forlade gymnasiet for i stedet at booste deres virksomheders stigende succes. Og det er ærgerligt – for de unge og for os.

Der er behov for at innovere vores uddannelsesmæssige setup for disse energiske, innovative unge iværksættere, hvis vi rent faktisk mener, at vi vil optimere vilkårene for den danske iværksætterkultur. Det bør være muligt at kunne kombinere virksomhedsdrift og skolegang. At skabe mulighed for, at de unge ikke skal vælge imellem at starte egen virksomhed og tage en uddannelse.

På Niels Brock placerer vi os gerne selv i iværksætterfestens centrum. Og vi takker i øvrigt sjældent nej til en fest, der giver mening. Derfor håber vi også, at undervisningsministeren er med på ideen om at etablere et uddannelses-setup omkring inkubationsmiljøer. Inkubationsmiljøer eller iværksætterhuse, hvor elever med mod på iværksætteri kan tage en fuld erhvervsuddannelse og lade praktikken ske i egen virksomhed.

Trygge rammer for opstart

Ministeren har vist sig åben over for at gentænke erhvervsuddannelserne og for ønsket om at give de unge en mulighed for at, om man så må sige, slå to fluer med ét smæk. Og måske endnu vigtigere: give de unge en mulighed for at forfølge iværksætterdrømmen i et miljø, der skaber trygge rammer for opstart af egen virksomhed.

Inkubationsmiljøer på ungdomsuddannelsesinstitutionerne vil give de unge muligheder for at skabe startups i fællesskab med ligesindede og etablere tætte relationer til erfarne mentorer. Uanset om iværksætterdrømmene bliver til virkelighed og realiseres, eller om ideerne fejler, vil iværksætterhusene understøtte lysten til at gentage succeserne og lære af fiaskoerne.

Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at operationalisere Iværksætterpanelets anbefaling om at skabe de bedste vilkår for vokseværk blandt unge iværksættere. Det handler om at støtte op om den iværksætterkultur, der allerede findes på ungdomsuddannelserne, og om at skabe de uddannelsesmuligheder, som utvivlsomt vil styrke dansk innovation og antallet af nye danske virksomheder, der kan vokse sig stærke og begå sig – også globalt.

Niels Brock byder gerne op til dans. 

Forrige artikel Et revolutionerende mål for sundhedsvæsenet Et revolutionerende mål for sundhedsvæsenet Næste artikel Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme Regeringen taler med to klimatunger: en grøn ude og en sort hjemme

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling