Investering i mennesker afløser passive ydelser

De europæiske velfærdsstater gør i disse år op med et halvt århundredes forståelse af, hvad velfærd er. Reformer flytter vægten fra passive overførsler og tankegangen om et "sikkerhedsnet" under de svageste til investeringer i menneskelig kapital, som giver sociale og økonomiske gevinster for alle. Udviklingen accelereres af krisen, der giver politikerne anledning til de nødvendige reformer, som befolkningerne ikke havde forståelse for i de gode år.

Når støvet har lagt sig efter den værste økonomiske krise i 80 år, vil de europæiske velfærdsstater være trådt ind i en ny æra. Krisen og de økonomiske bånd, der er fulgt med i form af finanspagten og andre aftaler om økonomisk disciplin i EU’s medlemsstater, har sat fart på en reformdagsorden, der har eksisteret i to årtier, men som især Sydeuropas politiske ledere forsømte før krisen – en forsømmelse, som deres borgere nu mærker konsekvenserne af.

De lande, der har klaret sig bedst under krisen, lagde allerede i de gode år fundamentet for den nye model, der sigter mod at skabe mere velfærd for de samme eller færre penge.

De aktuelle reformer er en videreførelse af den dagsorden, som er blevet mulig, fordi krisebevidstheden er slået igennem i befolkningerne. Forskere kalder den nye velfærdsmodel for "sociale investeringer". I stedet for at være et socialt sikkerhedsnet, som passivt fanger borgere, der falder i nød, skal velfærden sikre, at færre overhovedet falder i nød – typisk i form af, at de taber fodfæstet på arbejdsmarkedet. Investeringer i pasningsordninger, uddannelse, omsorg for børn og ældre, forbedret sundhed og livslang læring er alle elementer i den sociale investeringsstrategi, der sigter mod sociale og økonomiske gevinster for såvel samfundet som for den enkelte borger.

Login