It’s the productivity, stupid!

Det er i den manglende vækst i produktiviteten at katten i dansk økonomi ligger begravet. Det er på tide at politikerne reviderer deres grønspættebøger og fokuserer på at skabe en national produktivitetsrefom.

Da Clinton i 1992 udfordrede Bush senior, skulle hans valgkampstrateg James Carville efter sigende have hængt et skilt med teksten ”It’s the economy, stupid!” op i Demokraternes kampagnekontor. Ingen medarbejder måtte være i tvivl om, hvordan den valgkamp skulle vindes. Den på det tidspunkt særdeles populære Bush, med Den kolde krigs afslutning og Golfkrigen på trofæhylden, skulle bringes i knæ på spørgsmålet om USA’s økonomi og den jævne amerikaners økonomiske situation.

Strategien gav som bekendt pote. Og det i en grad, så når man i dag slår op i spin-doktorernes lille grønspættebog under ”Hvordan vinder man en valgkamp i en lavkonjunktur?” ikke finder andet end dét lakoniske udsagn: ”Det’ økonomien, fjols!” Efterårets danske valgkamp afslørede da også, at alle politiske rådgivere havde nærlæst det samme korte kapitel, og anlagt nogenlunde samme strategi med et overvejende fokus på netop økonomi.

Om strategien også denne gang blev en succes, afhænger af øjnene, der ser, og kan kun afgøres af eftertiden. Men man kan allerede nu pege på et væsentligt problem: Der har sneget sig en fejl ind i den danske oversættelse af grønspættebogen. I den danske udgave anno 2011 skulle, der have stået ”Det’ produktiviteten, fjols!”.

Det er selvfølgelig sværere både at kommunikere og forklare (for ikke at sige udtale) i en 10 sekunders sound-bite på live-TV. Men det er ikke desto mindre her katten ligger begravet i dansk økonomi i disse år. Danmark har siden midten af 90’erne haft en af OECD’s laveste produktivitetsvækstrater, kun undergået af Europas syge mand, Italien. Kort sagt er Danmark blandt de ringeste lande i OECD, hvad angår evnen til at arbejde smartere og mere effektivt.

Den tager vi lige igen: Danmark er blandt de ringeste lande i OECD, hvad angår evnen til at arbejde smartere og mere effektivt! Oversat til valgkampsk betyder det, at Danmark as we speak er ved at blive udkonkurreret i det internationale produktivitetskapløb. Stagnerende produktivitetsvækst kan sætte grå hår i hovedet på enhver makroøkonom, men åbenbart ikke dagsorden i en dansk valgkamp.

Nu ved vi jo godt, at der på første side i grønspættebogen står, at ”det der ikke kan forklares, ikke kan forsvares.” Men blot fordi et problem ikke kan forklares, går det jo ikke væk. I det lys er det bemærkelsesværdigt, hvor meget taletid partierne (ledt an af V og K) brugte på forhold, der er til at forklare, men som vi ingen indflydelse har på – Nordsøolien, ældrebyrden, finanskrisen – fremfor spørgsmål, der er svære at forklare, men som vi har indflydelse på.

Måske en og anden partileder faktisk har haft den korrekte oversættelse stående på en gul lap papir et sted. I hvert fald er det opmuntrende læsning, når det af Regeringsgrundlaget fremgår, at det er:

"en hovedopgave for regeringen at få lagt grundlaget for en stærk produktivitetsudvikling i hele samfundet, både i eksportvirksomhederne, i hjemmemarkedserhverv og i den offentlige sektor. (…) Regeringen vil derfor nedsætte en produktivitetskommission, der skal kortlægge årsagerne til den lave produktivitetsvækst siden midten af 1990’erne og på den baggrund komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i Danmark." (se et Danmark der står sammen, s. 13)

Det i hvert fald ikke for tidligt. Dog er det ikke her tidspunktet, at skose regeringen for at ’nøle’ eller ’gøre for lidt for sent’. Den debat der venter – og som en sådan kommissions arbejde skal danne grundlag for – omhandler reelt spørgsmålet om, hvilken model for deltagelse i international konkurrence Danmark ønsker at satse på de næste mange år.

Skal vi satse på (finansiel) service som UK (og Island), industri som Tyskland, begge dele eller noget tredje? Er den danske lighed og velfærdsstat en afgørende konkurrencefordel eller en barriere? Det er en af denne generations måske vigtigste politiske debatter, der venter forude. Derfor er der al mulig god grund til at lægge sig i selen for, at debatten om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, kommer til at hvile på så bredt, sagligt og informeret grundlag som muligt.

Derfor mødte undertegnede i sidste uge også forventningsfuldt op til tænketanken CEPOS’ konference om produktivitet og konkurrenceevne, der skulle tage forskud på den debat. Det var ikke blot opløftende, at CEPOS havde inviteret en bred kreds af aktører med meget forskellige holdninger. En positiv overraskelse var det også, at der her – af alle steder – blev serveret gratis frokost. På dét punkt tog Milton Friedman åbenbart fejl.

Tilbage fra konferencen stod tre overordnede budskaber, der kan komme til at udgøre centrale omdrejningspunkter i Danmarks fremtidige konkurrencemodel og dermed kan udgøre det første udkast til en national strategi, der kan fremmeproduktiviteten:

1. Dansk erhvervsliv skal konkurrere mere

Forhenværende sekretariatschef for De Økonomiske Råd, Lars Haagen Petersen, slog fast at det danske produktivitetsefterslæb skyldes stagnation i totalfaktorproduktiviteten dvs. hvor effektivt danske virksomheder udnytter deres produktionsressourcer og ikke hverken fald i kapital- eller arbejdskraftsintensiteten. Det er kort sagt internationalt bemærkelsesværdigt, hvor mange danske virksomheder der kan overleve i det danske marked uden produktivitetsvækst.

Det kan bl.a. skyldes, at de nye virksomheder ikke er kreative og produktive nok og derfor ikke udfordrer de eksisterende, eller at konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv hæmmer re-allokeringen af ressourcer fra lav- til højproduktive ressourcer. Det kan også skyldes, at højtuddannede i Danmark har en tendens til at søge arbejde i den offentlige sektor fremfor den private. (se Dansk Økonomi, Efterår 2010, Det Økonomiske Råd, s. 18) Kort sagt har Danmark et problem med konkurrenceevnen, fordi danske virksomheder ikke konkurrerer nok.

Samtidig påpegede Jan Rose Skaksen, professor på CBS, at Danmark er for dårlig til at tiltrække direkte udenlandske investeringer, og at der er store gevinster at hente, hvis danske virksomheder benytter automatiseringsprocesser og robotter i produktionen i samme grad som de bedste i verden. Desuden slog han fast, at også landets nuværende begrænsninger ift. at tiltrække højtkvalificerede udenlandske eksperter og specialister er en hæmsko for produktivitetsvæksten.

2. Servicesektoren trænger til et serviceeftersyn

Når Danmark og Europas rater i produktivitetsvæksten halter efter USA’s, skyldes det ifølge Carl Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet, primært, at vi ikke som amerikanerne har evnet at gribe de muligheder globaliseringen har åbnet for vækst og handel med serviceydelser.

Det danske reguleringsniveau er lige så højt, som i en række udviklingslande. Samtidig sigter store dele af dansk uddannelses- og forskningspolitik i dag efter at tilgodese industriens kompetencebehov, hvorimod der mangler viden om og tiltag, der retter sig imod, hvilke kompetencer servicesektoren efterspørger. Hvis Danmark skal udnytte produktivitetspotentialet i servicesektoren, skal uddannelsespolitikken måske også tilgodese flere sektorer.

3. Glem den offentlige sektor! – fra udgiftsloft til styringsløfte

På dagen kredsede en del spørgsmål fra salen om, hvordan produktivitetsvæksten i den offentlige sektor kan øges. Men som bl.a. Jan Rose Skaksen gjorde opmærksom på, så har den offentlige sektor faktisk præsteret ganske glimrende produktivitetsvækstrater de senere år. (se også artiklen i denne uges Ugebrev: Velfærden skal effektiviseres nedefra.) Det er i den private – ikke den offentlige sektor – den primære produktivitetsudfordring ligger. If it ain’t broken don’t fix it!

Det betyder ikke, at den offentlige udgiftsvækst ikke er et problem. Ole P. Christensen, forh. Professor ved Århus Universitet, demonstrerede, hvordan ingen regering siden 60’erne har evnet et bringe de offentlige udgifter under kontrol, og forholdt sig også skeptisk til regeringens annoncerede ’stramme udgiftsstyring’ via et udgiftsloft.

Han foreslog, at den offentlige sektors økonomistyring kunne styrkes ved bl.a. at skabe større gennemsigtighed på både velfærdsstatens udgifts- og indtægtsside. Hvis danske borgere f.eks. kunne se, hvor meget det reelt koster at ’producere’ en daginstitutionsplads, ville offentlig innovation hurtigt rykke op på vælgernes mentale dagsorden.

Samtidig argumenterede han for et opgør med den planøkonomiske og innovationshæmmende top-down styring af den offentlige sektor og for større metode- og innovationsfrihed. Pædagoger er alt andet lige bedre til at udvikle en børnehave end økonomer på Slotsholmen. Det samme synspunkt blev ført til torvs af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Danske politikere (samt medier og meningsdannere) bør løfte blikket for, at fejl i den offentlige sektor ikke altid skyldes strukturelle problemer, og derfor skal løses med lovgivning, men kan tilskrives menneskelige fejl.

En vej frem her kunne måske være, at regeringen supplerede det annoncerede kommunale udgiftsloft med et statsligt styringsløfte, hvor staten kvitterede for kommunernes tilbageholdenhed med et aftalt loft over ny, overflødig og ineffektiv detailregulering.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Social innovation er også en god investering Næste artikel Danske iværksættere skal sige de forbudte ord

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.