It’s the productivity, stupid!

Det er i den manglende vækst i produktiviteten at katten i dansk økonomi ligger begravet. Det er på tide at politikerne reviderer deres grønspættebøger og fokuserer på at skabe en national produktivitetsrefom.

Da Clinton i 1992 udfordrede Bush senior, skulle hans valgkampstrateg James Carville efter sigende have hængt et skilt med teksten ”It’s the economy, stupid!” op i Demokraternes kampagnekontor. Ingen medarbejder måtte være i tvivl om, hvordan den valgkamp skulle vindes. Den på det tidspunkt særdeles populære Bush, med Den kolde krigs afslutning og Golfkrigen på trofæhylden, skulle bringes i knæ på spørgsmålet om USA’s økonomi og den jævne amerikaners økonomiske situation.

Strategien gav som bekendt pote. Og det i en grad, så når man i dag slår op i spin-doktorernes lille grønspættebog under ”Hvordan vinder man en valgkamp i en lavkonjunktur?” ikke finder andet end dét lakoniske udsagn: ”Det’ økonomien, fjols!” Efterårets danske valgkamp afslørede da også, at alle politiske rådgivere havde nærlæst det samme korte kapitel, og anlagt nogenlunde samme strategi med et overvejende fokus på netop økonomi.

Om strategien også denne gang blev en succes, afhænger af øjnene, der ser, og kan kun afgøres af eftertiden. Men man kan allerede nu pege på et væsentligt problem: Der har sneget sig en fejl ind i den danske oversættelse af grønspættebogen. I den danske udgave anno 2011 skulle, der have stået ”Det’ produktiviteten, fjols!”.

Det er selvfølgelig sværere både at kommunikere og forklare (for ikke at sige udtale) i en 10 sekunders sound-bite på live-TV. Men det er ikke desto mindre her katten ligger begravet i dansk økonomi i disse år. Danmark har siden midten af 90’erne haft en af OECD’s laveste produktivitetsvækstrater, kun undergået af Europas syge mand, Italien. Kort sagt er Danmark blandt de ringeste lande i OECD, hvad angår evnen til at arbejde smartere og mere effektivt.

Den tager vi lige igen: Danmark er blandt de ringeste lande i OECD, hvad angår evnen til at arbejde smartere og mere effektivt! Oversat til valgkampsk betyder det, at Danmark as we speak er ved at blive udkonkurreret i det internationale produktivitetskapløb. Stagnerende produktivitetsvækst kan sætte grå hår i hovedet på enhver makroøkonom, men åbenbart ikke dagsorden i en dansk valgkamp.

Nu ved vi jo godt, at der på første side i grønspættebogen står, at ”det der ikke kan forklares, ikke kan forsvares.” Men blot fordi et problem ikke kan forklares, går det jo ikke væk. I det lys er det bemærkelsesværdigt, hvor meget taletid partierne (ledt an af V og K) brugte på forhold, der er til at forklare, men som vi ingen indflydelse har på – Nordsøolien, ældrebyrden, finanskrisen – fremfor spørgsmål, der er svære at forklare, men som vi har indflydelse på.

Måske en og anden partileder faktisk har haft den korrekte oversættelse stående på en gul lap papir et sted. I hvert fald er det opmuntrende læsning, når det af Regeringsgrundlaget fremgår, at det er:

"en hovedopgave for regeringen at få lagt grundlaget for en stærk produktivitetsudvikling i hele samfundet, både i eksportvirksomhederne, i hjemmemarkedserhverv og i den offentlige sektor. (…) Regeringen vil derfor nedsætte en produktivitetskommission, der skal kortlægge årsagerne til den lave produktivitetsvækst siden midten af 1990’erne og på den baggrund komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i Danmark." (se et Danmark der står sammen, s. 13)

Det i hvert fald ikke for tidligt. Dog er det ikke her tidspunktet, at skose regeringen for at ’nøle’ eller ’gøre for lidt for sent’. Den debat der venter – og som en sådan kommissions arbejde skal danne grundlag for – omhandler reelt spørgsmålet om, hvilken model for deltagelse i international konkurrence Danmark ønsker at satse på de næste mange år.

Skal vi satse på (finansiel) service som UK (og Island), industri som Tyskland, begge dele eller noget tredje? Er den danske lighed og velfærdsstat en afgørende konkurrencefordel eller en barriere? Det er en af denne generations måske vigtigste politiske debatter, der venter forude. Derfor er der al mulig god grund til at lægge sig i selen for, at debatten om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, kommer til at hvile på så bredt, sagligt og informeret grundlag som muligt.

Derfor mødte undertegnede i sidste uge også forventningsfuldt op til tænketanken CEPOS’ konference om produktivitet og konkurrenceevne, der skulle tage forskud på den debat. Det var ikke blot opløftende, at CEPOS havde inviteret en bred kreds af aktører med meget forskellige holdninger. En positiv overraskelse var det også, at der her – af alle steder – blev serveret gratis frokost. På dét punkt tog Milton Friedman åbenbart fejl.

Tilbage fra konferencen stod tre overordnede budskaber, der kan komme til at udgøre centrale omdrejningspunkter i Danmarks fremtidige konkurrencemodel og dermed kan udgøre det første udkast til en national strategi, der kan fremmeproduktiviteten:

1. Dansk erhvervsliv skal konkurrere mere

Forhenværende sekretariatschef for De Økonomiske Råd, Lars Haagen Petersen, slog fast at det danske produktivitetsefterslæb skyldes stagnation i totalfaktorproduktiviteten dvs. hvor effektivt danske virksomheder udnytter deres produktionsressourcer og ikke hverken fald i kapital- eller arbejdskraftsintensiteten. Det er kort sagt internationalt bemærkelsesværdigt, hvor mange danske virksomheder der kan overleve i det danske marked uden produktivitetsvækst.

Det kan bl.a. skyldes, at de nye virksomheder ikke er kreative og produktive nok og derfor ikke udfordrer de eksisterende, eller at konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv hæmmer re-allokeringen af ressourcer fra lav- til højproduktive ressourcer. Det kan også skyldes, at højtuddannede i Danmark har en tendens til at søge arbejde i den offentlige sektor fremfor den private. (se Dansk Økonomi, Efterår 2010, Det Økonomiske Råd, s. 18) Kort sagt har Danmark et problem med konkurrenceevnen, fordi danske virksomheder ikke konkurrerer nok.

Samtidig påpegede Jan Rose Skaksen, professor på CBS, at Danmark er for dårlig til at tiltrække direkte udenlandske investeringer, og at der er store gevinster at hente, hvis danske virksomheder benytter automatiseringsprocesser og robotter i produktionen i samme grad som de bedste i verden. Desuden slog han fast, at også landets nuværende begrænsninger ift. at tiltrække højtkvalificerede udenlandske eksperter og specialister er en hæmsko for produktivitetsvæksten.

2. Servicesektoren trænger til et serviceeftersyn

Når Danmark og Europas rater i produktivitetsvæksten halter efter USA’s, skyldes det ifølge Carl Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet, primært, at vi ikke som amerikanerne har evnet at gribe de muligheder globaliseringen har åbnet for vækst og handel med serviceydelser.

Det danske reguleringsniveau er lige så højt, som i en række udviklingslande. Samtidig sigter store dele af dansk uddannelses- og forskningspolitik i dag efter at tilgodese industriens kompetencebehov, hvorimod der mangler viden om og tiltag, der retter sig imod, hvilke kompetencer servicesektoren efterspørger. Hvis Danmark skal udnytte produktivitetspotentialet i servicesektoren, skal uddannelsespolitikken måske også tilgodese flere sektorer.

3. Glem den offentlige sektor! – fra udgiftsloft til styringsløfte

På dagen kredsede en del spørgsmål fra salen om, hvordan produktivitetsvæksten i den offentlige sektor kan øges. Men som bl.a. Jan Rose Skaksen gjorde opmærksom på, så har den offentlige sektor faktisk præsteret ganske glimrende produktivitetsvækstrater de senere år. (se også artiklen i denne uges Ugebrev: Velfærden skal effektiviseres nedefra.) Det er i den private – ikke den offentlige sektor – den primære produktivitetsudfordring ligger. If it ain’t broken don’t fix it!

Det betyder ikke, at den offentlige udgiftsvækst ikke er et problem. Ole P. Christensen, forh. Professor ved Århus Universitet, demonstrerede, hvordan ingen regering siden 60’erne har evnet et bringe de offentlige udgifter under kontrol, og forholdt sig også skeptisk til regeringens annoncerede ’stramme udgiftsstyring’ via et udgiftsloft.

Han foreslog, at den offentlige sektors økonomistyring kunne styrkes ved bl.a. at skabe større gennemsigtighed på både velfærdsstatens udgifts- og indtægtsside. Hvis danske borgere f.eks. kunne se, hvor meget det reelt koster at ’producere’ en daginstitutionsplads, ville offentlig innovation hurtigt rykke op på vælgernes mentale dagsorden.

Samtidig argumenterede han for et opgør med den planøkonomiske og innovationshæmmende top-down styring af den offentlige sektor og for større metode- og innovationsfrihed. Pædagoger er alt andet lige bedre til at udvikle en børnehave end økonomer på Slotsholmen. Det samme synspunkt blev ført til torvs af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Danske politikere (samt medier og meningsdannere) bør løfte blikket for, at fejl i den offentlige sektor ikke altid skyldes strukturelle problemer, og derfor skal løses med lovgivning, men kan tilskrives menneskelige fejl.

En vej frem her kunne måske være, at regeringen supplerede det annoncerede kommunale udgiftsloft med et statsligt styringsløfte, hvor staten kvitterede for kommunernes tilbageholdenhed med et aftalt loft over ny, overflødig og ineffektiv detailregulering.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Social innovation er også en god investering Næste artikel Danske iværksættere skal sige de forbudte ord
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.