Verden ændrer sig i øjeblikket med en hastighed, som langt overgår hastigheden for den industrielle revolution i 1800-tallet. Industrialiseringen har frem til i dag været synonym med en lang række samfundsændringer og teknologiske fremskridt, der skabte fundamentet og grundmekanismerne for vores moderne, demokratiske verden. Datidens landskab, samfund og levevilkår ændredes hurtigt og dramatisk, og afgørende teknologiske landvindinger medførte en gennemgribende ændring af produktionsmetoderne.

Som en parallel til den industrielle revolution står vi i dag på randen af en ny automatiseringsalder – eller robotrevolution, hvor maskiner, robotter og kunstig intelligens går fra rutinemæssige opgaver på fabriksgulvet til aktiviteter på tværs af brancher, færdigheder og lønniveauer.

Vi står i den komplekse situation, at fremtiden er uforudsigelig og foranderlig. Det har den altid været, men fremtiden kommer bare hurtigere i dag end i 1800-tallet. Det er svært at forestille sig accelerationen af nutidens teknologiske fremskridt, og vi har næppe nogen ide om potentialet i den digitale revolution, som venter lige om hjørnet.

En ting er dog sikker: Fremtidens automatiseringer vil ændre måden, hvorpå vi lever, kommunikerer, arbejder og lærer, radikalt. Udviklingen ændrer grundvilkår og krav i stort set alle erhverv og brancher, også på uddannelsesområdet.

Fascinerende Generation Z

Vi underviser en generation – Generation Z eller de digitale indfødte, som de også betegnes – der omfavner nutidens digitale innovation og teknologiske muligheder. Generation Z er den første generation, der ikke har oplevet et liv uden computer, internet og mobiltelefoner. De er født ind i robotrevolutionens forudsætninger, som de er trygge ved, og de har potentialerne til at innovere, udvikle og skabe. De har en forståelse for digitale værktøjer, en uforlignelig evne til konstant at tilpasse sig en ny virkelighed, og de har høje forventninger til sig selv og ikke mindst deres omgivelser. De er ansvarlige, målrettede, kreative og kritiske tænkere, og det er netop disse egenskaber, der gør generationen så fascinerende at arbejde med.

I 2013 udkom de to engelske forskere dr. C.B. Frey og lektor M.A. Osborne med analysen ’The future of employment: How susceptible are jobs to computerisation?’, der undersøgte, hvilke erhvervsområder der forventes at blive automatiseret i snarlig fremtid. Konklusionerne chokerede dengang mange verden over.

Herhjemme har senest konsulenthuset McKinsey og Aarhus Business and Social Sciences v. professor Philipp Schrøder forholdt sig til analysens konsekvenser i en dansk kontekst, og de viser, at 40 pct. af alle opgaver på det danske arbejdsmarked kan automatiseres med teknik, som vi allerede kender i dag. Med andre ord kan fire ud af ti arbejdstimer automatiseres. I nogle sektorer er automatiseringspotentialet helt op til 73 pct., mens det i andre sektorer er nede på 10 pct.

Det fremgår desuden af analysen, at ingen sektorer eller brancher vil blive digitaliseret 100 pct. – men også at ingen ej heller vil gå fri. Det er givet, at automatiseringen kommer, og at vi som samfund, erhvervsdrivende og ansatte skal forholde os til det, hvad enten vi bryder os om det eller ej. Forandringen sker måske ikke hen over natten, men den kommer.

Ny didaktisk virkelighed

På Niels Brock er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at undervisning og didaktik ikke kan reduceres til mekanisk teknologi. Læringsprocessen er så tilpas kompliceret, at der fortsat vil være brug for dygtige og engagerede undervisere, som professionelt optimerer og faciliterer elevernes læringsproces.

Elever og studerende har brug for undervisernes almendidaktiske grundfaglighed. Undervisning og læring er i bred forstand skolens vigtigste begreber, og en reduktion af didaktikken til automatisering vil resultere i en afprofessionalisering af underviserens professionelle dømmekraft og ikke mindst relationskompetencer. Deltagelse i undervisningens didaktiske og dannende fællesskab er og vil fortsat være skolens etos.

Der er heldigvis sket en betydelig didaktisk udvikling siden min tids skolegang. Men den aktuelle digitale revolution kalder alligevel på et grundigt eftersyn af undervisernes kompetencer, idet teknologiforståelse og ikke mindst indsigt i digital dannelse bliver afgørende for fremtidens læringsprocesser. Der vil være opgaver, som forsvinder, og der vil opstå nye didaktiske opgaver i kølvandet, som uddannelsesområdet skal indrette sig efter.

Uddannelsessektoren er i rivende udvikling – og vi kan ikke forstille os morgendagens krav. Vi ved bare, at teknologien forandrer verden med eksponentiel hastighed. Statsminister Lars Løkke Rasmussens ’Disruptionråd – Partnerskab for Danmarks fremtid’ vidner om, at den digitale revolution ligger lige om hjørnet, og rådet er på mange måder en håndsrækning til det danske erhvervsliv. Men det er tvivlsomt, om et råd som dette for alvor vil kunne rumme alle facetter af de kommende årtiers digitale revolution.

Tænk på, at mange af de unge, som skal løfte og forme den digitale udvikling, først lige nu har indledt deres ungdomsuddannelse eller først nu er startet på deres videregående uddannelse. Det er i høj grad blandt disse dygtige unge, at tankerne om fremskridtet tænkes.