”Journalister og medier har behov for dyb selvransagelse"

Den seriøse journalistik er i dyb krise. Klemt mellem hurtige netnyheder og underholdningsjournalistik forvitrer en af demokratiets hjørnestene med risiko for dybe splittelser i befolkningerne. FN’s 17 verdensmål har brug for et 18. mål: seriøs journalistik og kommunikation, lyder opfordringen fra Mandag Morgens adm. direktør, Erik Rasmussen, der i denne uge fylder 75 år.

”Journalister og medier har behov for en dyb selvransagelse og for at nytænke, hvilken rolle de vil spille og, hvilket ansvar de vil tage i fremtidens samfund. Vi konfronteres med kolossale udfordringer det kommende tiår. De kan true stabiliteten i demokratierne og føre til dybe splittelser i befolkningen, med mindre der skabes en dybere og bredere forståelse for, hvordan de skal håndteres. Det bliver især mediernes opgave at sikre, at den forståelse udbredes til brede befolkningsgrupper.

Desværre er udgangspunktet dybt bekymrende. Sammen med politikerne er journalisterne blandt de institutioner i samfundet, der har den laveste troværdighed. Og den amerikanske valgkamp har desværre demonstreret, hvordan store toneangivende medieselskaber har prioriteret sensationerne højere end lødigheden. Det var derfor, Mandag Morgen i sidste uge kunne konstatere, at journalistikken har tabt den amerikanske valgkamp.”

Mandag Morgens stifter, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen, er dybt bekymret over den drejning, den journalistiske metier har taget. Det, han kalder indholdsjournalistikken – de seriøse og dybtgående journalistiske historier – har mere eller mindre overgivet sig på den ene side til den hurtige og kortfattede clickbait-journalistik på de sociale medier og på den anden side til underholdningsjournalistikken.

Erik Rasmussen

”Det, vi har set under den amerikanske valgkamp, er symptomatisk for, hvad der sker, når kommercielle interesser dominerer. Donald Trump skaber trafik og interesse hos toneangivende medier, og det udløser ekstra taletid. Her får han uantastet lov til at udspy en serie urigtige og grove påstande – ja, direkte løgne. Problemet er ikke isoleret amerikansk. ”Trump-syndromet” risikerer at blive en udbredt konsekvens af den frygt, som uforståelige forandringer skaber hos befolkninger overalt i verden. Det giver grobund for politiske charlataner og despoter, der på løse grundlag lover at fixe alle problemerne. Hvis medierne her dyrker sensationen frem for sandheden, så falder den sidste vigtige bastion, der skulle sikre, at vi på oplyste grundlag fik brede debatter om, hvordan vi over tid omstiller os til nye vilkår. Det er ikke alene et stort problem for journalister og medier, men en kæmpe udfordring for samfundet og demokratierne. Måske dybest set den største – med mindre branchen opfatter begivenheder som den amerikanske valgkamp som et wake-up call,” siger Erik Rasmussen, som Ugebrevet har sat stævne til en analyse af journalistikkens rolle og medielandskabet anno 2016 i anledningen af hans 75-års fødselsdag.

Fakta er blevet irrelevant

Selv har Erik Rasmussen mere end fem årtiers erfaring med og indsigt i mediernes udvikling. På trods af at journalistikkens oprindelige opgave var at oplyse og informere befolkningen og levere den, så borgerne fik større indsigt i samfundsudviklingen, så mener han, at journalistikken har glemt sin legitimitet i jagten på clicks og bundlinje.

”Det var nemmere, dengang journalistikken stadig havde en autoritær rolle, hvor hver familie havde sit klaver og sin avis, og der var én radioavis og én tv-avis. I dag er mediesamfundet globaliseret, og vi har ufattelig mange medier til rådighed. Via sociale medier bliver alle pludselig nyheds- og sandhedsbærere og udvikler dermed et postfaktuelt samfund. Men ingen varetager det faktuelle samfund. Vi kommer ud i en voldsom informationsforurening, hvor relevansen forsvinder i den nyhedsjournalistik, der skulle være en guide til at hjælpe os med at navigere i en stadig mere kompleks verden,” lyder diagnosen fra Erik Rasmussen, der tilføjer:

”Det sætter mediernes problem yderligere i relief, at de risikerer at blive misbrugt af politikere og andre magthavere, der har opdaget, hvordan medierne er til fals for stor trafik og mange seere. Hertil kommer, at de i stigende grad vil skabe deres egne medieplatforme for at bypasse de traditionelle medier. Et eksempel var Lars Løkke Rasmussens lancering af sin 2025-plan på Facebook. Den slags eksempler bliver der stadig flere af, og de bidrager til at forstærke de traditionelle mediers irrelevans.”

”Det er den dårlige nyhed. Den gode er, at der aldrig har været så stort et behov for en journalistik, der kan bidrage til at ændre folks adfærd og omverdensforståelse. Men det kræver, at journalistikken genopfinder sig selv, eller at nye medier løser opgaven.”

En global kommunikationsopgave

Den helt store udfordring – ifølge Erik Rasmussen – handler om gennemførelsen af de 17 bæredygtighedsmål, som FN vedtog sidste år. Skal de indfries og verden dermed have en chance for at løse en række af de største mest presserende problemer, forudsætter det befolkningernes opbakning. Hvis ikke de ændrer adfærd og lever bæredygtigt, kan de overordnede mål ikke nås med de alvorlige konsekvenser, det medfører. Her kan vi forestille os kriser langt værre end dem, vi har oplevet med bl.a. flygtningeproblemer, voldsomme klimaforandringer m.v. Så forstærkes den onde cirkel, forudser Erik Rasmussen.

”Det er verdens største og mest akutte kommunikationsudfordring, og en udfordring, som især kræver journalistikkens og mediernes medvirken. Der er brug for en journalistik, der kan oversætte de store udfordringer til hverdag for almindelige mennesker, hvor de end måtte leve. Den slags udfordringer og den form for journalistik er langt vigtigere og mere relevant, end om topskatten sænkes tre eller fem procent. Det fortæller også, at de 17 verdensmål mangler det 18. mål, nemlig hvordan befolkningerne involveres i at efterleve målene. Men tænk, hvis medierne tog den opgave seriøst og dermed tildelte sig selv et ansvar for, hvordan vi sikrer klodens og de næste generationers fremtid. Men problemet er, at så store udfordringer hverken kan indpasses i de sociale medier eller omfattes af underholdningsjournalistikken. Derfor bekræfter det tesen om, at de største nyheder får de mindste overskrifter,” konstaterer Erik Rasmussen.

Journalistikken kunne næsten lyde som den næste oplagte kandidat til en disruptet solnedgangsindustri. Men det er den langtfra, mener Erik Rasmussens. Han forudser, at netop behovet for en seriøs indholdsjournalistik vil vokse, og hvis ikke de kendte medier tager opgaven på sig, vil andre komme på banen.

”Vi vil da opleve, at det på samme måde som med bl.a. Google, Facebook med flere digitale medier bliver entreprenører uden for branchen, der løber med det marked og den gevinst.”

Journalistik er ikke big business

Journalistikkens deroute skyldes ifølge Erik Rasmussen også, at man har troet på, at god journalistik også nødvendigvis skulle og kunne være en god forretning. Selv har Mandag Morgens stifter og chefredaktør altid troet på markedskræfterne – også når det kom til medieverdenen og journalistikken. Men de mange år i faget har fået Erik Rasmussen til at erkende, at der er behov for at nytænke mediernes finansieringsform, hvis indholdsjournalistikken skal have en fremtid. Og det skal den, hvis ikke vi vil forværre de stadig større udfordringer, som kloden står med, mener han.

”Det er da tankevækkende, at demokratiernes krise falder sammen med journalistikkens troværdighedskrise. Demokratiernes krise er bl.a. forårsaget af den troværdighedskrise, medierne befinder sig i. Demokratier har brug for et oplyst samfund. Brug for den afbalancering, korrektion og navigation, en seriøs og uafhængig journalistik kan levere. Derfor er den form for folkeoplysning stadig vigtigere, og den kan ikke udelukkende overlades til de frie markedskræfter, der tilsyneladende har andre og mere kortsigtede interesser i form af høj trafik, korte budskaber og underholdende, konfliktskabende journalistik. Hvis medierne ønsker at være den fjerde statsmagt – og det skal de være – skal ejer- og finansieringsformen også nytænkes.”

Konkret forestiller han sig, at indholdsjournalistikken i fremtiden bliver gjort uafhængig af kommercielle interesser ved, at den type medier i stedet ejes og drives af f.eks. uafhængige fonde.

”De store fonde har interesse i at skabe stabile vilkår for deres langsigtede investeringer i samfundet. Med fondskapital i ryggen kan journalistikken få plads og rum til at løfte de store og meget komplekse kommunikationsopgaver, som de kommende år skal løses, hvis vi skal undgå, at samfundene brækker over, videnskløfterne i samfundet udvides, og demokratierne bliver stadig mere uregerlige. Derfor må medier og journalister foretage en selvransagelse og forholde sig til, hvilken rolle de vil spille i morgendagens samfund – og dermed genskabe den tabte troværdighed.”

Hvordan forholder Mandag Morgen sig til udfordringen?

”Netop forståelsen af de globale udfordringer er et gennemgående tema i de fleste af vores aktiviteter. Som et konkret eksempel kan jeg nævne, at vi netop har indgået en aftale med UN Global Compact om at udvikle et nyt sprog og en ny kommunikationsstrategi for de 17 verdensmål og i den forbindelse har besluttet i fællesskab at bygge verdens største platform for bæredygtige løsninger. Dermed kan man med en vis ret sige, at Mandag Morgen er med til at opfylde det 18. FN-verdensmål.”

 

Forrige artikel Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik Næste artikel Frygten for det fremmede er almenmenneskelig Frygten for det fremmede er almenmenneskelig

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.