”Journalister og medier har behov for dyb selvransagelse"

Den seriøse journalistik er i dyb krise. Klemt mellem hurtige netnyheder og underholdningsjournalistik forvitrer en af demokratiets hjørnestene med risiko for dybe splittelser i befolkningerne. FN’s 17 verdensmål har brug for et 18. mål: seriøs journalistik og kommunikation, lyder opfordringen fra Mandag Morgens adm. direktør, Erik Rasmussen, der i denne uge fylder 75 år.

”Journalister og medier har behov for en dyb selvransagelse og for at nytænke, hvilken rolle de vil spille og, hvilket ansvar de vil tage i fremtidens samfund. Vi konfronteres med kolossale udfordringer det kommende tiår. De kan true stabiliteten i demokratierne og føre til dybe splittelser i befolkningen, med mindre der skabes en dybere og bredere forståelse for, hvordan de skal håndteres. Det bliver især mediernes opgave at sikre, at den forståelse udbredes til brede befolkningsgrupper.

Desværre er udgangspunktet dybt bekymrende. Sammen med politikerne er journalisterne blandt de institutioner i samfundet, der har den laveste troværdighed. Og den amerikanske valgkamp har desværre demonstreret, hvordan store toneangivende medieselskaber har prioriteret sensationerne højere end lødigheden. Det var derfor, Mandag Morgen i sidste uge kunne konstatere, at journalistikken har tabt den amerikanske valgkamp.”

Mandag Morgens stifter, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen, er dybt bekymret over den drejning, den journalistiske metier har taget. Det, han kalder indholdsjournalistikken – de seriøse og dybtgående journalistiske historier – har mere eller mindre overgivet sig på den ene side til den hurtige og kortfattede clickbait-journalistik på de sociale medier og på den anden side til underholdningsjournalistikken.

Erik Rasmussen

”Det, vi har set under den amerikanske valgkamp, er symptomatisk for, hvad der sker, når kommercielle interesser dominerer. Donald Trump skaber trafik og interesse hos toneangivende medier, og det udløser ekstra taletid. Her får han uantastet lov til at udspy en serie urigtige og grove påstande – ja, direkte løgne. Problemet er ikke isoleret amerikansk. ”Trump-syndromet” risikerer at blive en udbredt konsekvens af den frygt, som uforståelige forandringer skaber hos befolkninger overalt i verden. Det giver grobund for politiske charlataner og despoter, der på løse grundlag lover at fixe alle problemerne. Hvis medierne her dyrker sensationen frem for sandheden, så falder den sidste vigtige bastion, der skulle sikre, at vi på oplyste grundlag fik brede debatter om, hvordan vi over tid omstiller os til nye vilkår. Det er ikke alene et stort problem for journalister og medier, men en kæmpe udfordring for samfundet og demokratierne. Måske dybest set den største – med mindre branchen opfatter begivenheder som den amerikanske valgkamp som et wake-up call,” siger Erik Rasmussen, som Ugebrevet har sat stævne til en analyse af journalistikkens rolle og medielandskabet anno 2016 i anledningen af hans 75-års fødselsdag.

Fakta er blevet irrelevant

Selv har Erik Rasmussen mere end fem årtiers erfaring med og indsigt i mediernes udvikling. På trods af at journalistikkens oprindelige opgave var at oplyse og informere befolkningen og levere den, så borgerne fik større indsigt i samfundsudviklingen, så mener han, at journalistikken har glemt sin legitimitet i jagten på clicks og bundlinje.

”Det var nemmere, dengang journalistikken stadig havde en autoritær rolle, hvor hver familie havde sit klaver og sin avis, og der var én radioavis og én tv-avis. I dag er mediesamfundet globaliseret, og vi har ufattelig mange medier til rådighed. Via sociale medier bliver alle pludselig nyheds- og sandhedsbærere og udvikler dermed et postfaktuelt samfund. Men ingen varetager det faktuelle samfund. Vi kommer ud i en voldsom informationsforurening, hvor relevansen forsvinder i den nyhedsjournalistik, der skulle være en guide til at hjælpe os med at navigere i en stadig mere kompleks verden,” lyder diagnosen fra Erik Rasmussen, der tilføjer:

”Det sætter mediernes problem yderligere i relief, at de risikerer at blive misbrugt af politikere og andre magthavere, der har opdaget, hvordan medierne er til fals for stor trafik og mange seere. Hertil kommer, at de i stigende grad vil skabe deres egne medieplatforme for at bypasse de traditionelle medier. Et eksempel var Lars Løkke Rasmussens lancering af sin 2025-plan på Facebook. Den slags eksempler bliver der stadig flere af, og de bidrager til at forstærke de traditionelle mediers irrelevans.”

”Det er den dårlige nyhed. Den gode er, at der aldrig har været så stort et behov for en journalistik, der kan bidrage til at ændre folks adfærd og omverdensforståelse. Men det kræver, at journalistikken genopfinder sig selv, eller at nye medier løser opgaven.”

En global kommunikationsopgave

Den helt store udfordring – ifølge Erik Rasmussen – handler om gennemførelsen af de 17 bæredygtighedsmål, som FN vedtog sidste år. Skal de indfries og verden dermed have en chance for at løse en række af de største mest presserende problemer, forudsætter det befolkningernes opbakning. Hvis ikke de ændrer adfærd og lever bæredygtigt, kan de overordnede mål ikke nås med de alvorlige konsekvenser, det medfører. Her kan vi forestille os kriser langt værre end dem, vi har oplevet med bl.a. flygtningeproblemer, voldsomme klimaforandringer m.v. Så forstærkes den onde cirkel, forudser Erik Rasmussen.

”Det er verdens største og mest akutte kommunikationsudfordring, og en udfordring, som især kræver journalistikkens og mediernes medvirken. Der er brug for en journalistik, der kan oversætte de store udfordringer til hverdag for almindelige mennesker, hvor de end måtte leve. Den slags udfordringer og den form for journalistik er langt vigtigere og mere relevant, end om topskatten sænkes tre eller fem procent. Det fortæller også, at de 17 verdensmål mangler det 18. mål, nemlig hvordan befolkningerne involveres i at efterleve målene. Men tænk, hvis medierne tog den opgave seriøst og dermed tildelte sig selv et ansvar for, hvordan vi sikrer klodens og de næste generationers fremtid. Men problemet er, at så store udfordringer hverken kan indpasses i de sociale medier eller omfattes af underholdningsjournalistikken. Derfor bekræfter det tesen om, at de største nyheder får de mindste overskrifter,” konstaterer Erik Rasmussen.

Journalistikken kunne næsten lyde som den næste oplagte kandidat til en disruptet solnedgangsindustri. Men det er den langtfra, mener Erik Rasmussens. Han forudser, at netop behovet for en seriøs indholdsjournalistik vil vokse, og hvis ikke de kendte medier tager opgaven på sig, vil andre komme på banen.

”Vi vil da opleve, at det på samme måde som med bl.a. Google, Facebook med flere digitale medier bliver entreprenører uden for branchen, der løber med det marked og den gevinst.”

Journalistik er ikke big business

Journalistikkens deroute skyldes ifølge Erik Rasmussen også, at man har troet på, at god journalistik også nødvendigvis skulle og kunne være en god forretning. Selv har Mandag Morgens stifter og chefredaktør altid troet på markedskræfterne – også når det kom til medieverdenen og journalistikken. Men de mange år i faget har fået Erik Rasmussen til at erkende, at der er behov for at nytænke mediernes finansieringsform, hvis indholdsjournalistikken skal have en fremtid. Og det skal den, hvis ikke vi vil forværre de stadig større udfordringer, som kloden står med, mener han.

”Det er da tankevækkende, at demokratiernes krise falder sammen med journalistikkens troværdighedskrise. Demokratiernes krise er bl.a. forårsaget af den troværdighedskrise, medierne befinder sig i. Demokratier har brug for et oplyst samfund. Brug for den afbalancering, korrektion og navigation, en seriøs og uafhængig journalistik kan levere. Derfor er den form for folkeoplysning stadig vigtigere, og den kan ikke udelukkende overlades til de frie markedskræfter, der tilsyneladende har andre og mere kortsigtede interesser i form af høj trafik, korte budskaber og underholdende, konfliktskabende journalistik. Hvis medierne ønsker at være den fjerde statsmagt – og det skal de være – skal ejer- og finansieringsformen også nytænkes.”

Konkret forestiller han sig, at indholdsjournalistikken i fremtiden bliver gjort uafhængig af kommercielle interesser ved, at den type medier i stedet ejes og drives af f.eks. uafhængige fonde.

”De store fonde har interesse i at skabe stabile vilkår for deres langsigtede investeringer i samfundet. Med fondskapital i ryggen kan journalistikken få plads og rum til at løfte de store og meget komplekse kommunikationsopgaver, som de kommende år skal løses, hvis vi skal undgå, at samfundene brækker over, videnskløfterne i samfundet udvides, og demokratierne bliver stadig mere uregerlige. Derfor må medier og journalister foretage en selvransagelse og forholde sig til, hvilken rolle de vil spille i morgendagens samfund – og dermed genskabe den tabte troværdighed.”

Hvordan forholder Mandag Morgen sig til udfordringen?

”Netop forståelsen af de globale udfordringer er et gennemgående tema i de fleste af vores aktiviteter. Som et konkret eksempel kan jeg nævne, at vi netop har indgået en aftale med UN Global Compact om at udvikle et nyt sprog og en ny kommunikationsstrategi for de 17 verdensmål og i den forbindelse har besluttet i fællesskab at bygge verdens største platform for bæredygtige løsninger. Dermed kan man med en vis ret sige, at Mandag Morgen er med til at opfylde det 18. FN-verdensmål.”

 

Forrige artikel Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik Næste artikel Frygten for det fremmede er almenmenneskelig Frygten for det fremmede er almenmenneskelig

Forbandet radio

Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe, som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Jakob Brandt skal som ny adm. direktør give SMVdanmark en mere slagkraftig profil end i dag, sikre større ejerskab til klimadagsordenen og skaffe de bedst mulige vilkår i den økonomiske genopbygning.

Kampen om den politiske ytringsfrihed

Kampen om den politiske ytringsfrihed

KOMMENTAR: Skal flere faktakrav vinde indpas i den politiske debat på de sociale platforme, eller skal det være den fri kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning?

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

NY VIDEN: Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser coronakrisens indhug i den offentlige saldo. Underskuddet i 2020 estimeres til at blive syv procent af BNP efter et overskud på fire procent sidste år.

Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udviklingen og anvendelsen af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.