”Journalister og medier har behov for dyb selvransagelse"

Den seriøse journalistik er i dyb krise. Klemt mellem hurtige netnyheder og underholdningsjournalistik forvitrer en af demokratiets hjørnestene med risiko for dybe splittelser i befolkningerne. FN’s 17 verdensmål har brug for et 18. mål: seriøs journalistik og kommunikation, lyder opfordringen fra Mandag Morgens adm. direktør, Erik Rasmussen, der i denne uge fylder 75 år.

”Journalister og medier har behov for en dyb selvransagelse og for at nytænke, hvilken rolle de vil spille og, hvilket ansvar de vil tage i fremtidens samfund. Vi konfronteres med kolossale udfordringer det kommende tiår. De kan true stabiliteten i demokratierne og føre til dybe splittelser i befolkningen, med mindre der skabes en dybere og bredere forståelse for, hvordan de skal håndteres. Det bliver især mediernes opgave at sikre, at den forståelse udbredes til brede befolkningsgrupper.

Desværre er udgangspunktet dybt bekymrende. Sammen med politikerne er journalisterne blandt de institutioner i samfundet, der har den laveste troværdighed. Og den amerikanske valgkamp har desværre demonstreret, hvordan store toneangivende medieselskaber har prioriteret sensationerne højere end lødigheden. Det var derfor, Mandag Morgen i sidste uge kunne konstatere, at journalistikken har tabt den amerikanske valgkamp.”

Mandag Morgens stifter, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen, er dybt bekymret over den drejning, den journalistiske metier har taget. Det, han kalder indholdsjournalistikken – de seriøse og dybtgående journalistiske historier – har mere eller mindre overgivet sig på den ene side til den hurtige og kortfattede clickbait-journalistik på de sociale medier og på den anden side til underholdningsjournalistikken.

Erik Rasmussen

”Det, vi har set under den amerikanske valgkamp, er symptomatisk for, hvad der sker, når kommercielle interesser dominerer. Donald Trump skaber trafik og interesse hos toneangivende medier, og det udløser ekstra taletid. Her får han uantastet lov til at udspy en serie urigtige og grove påstande – ja, direkte løgne. Problemet er ikke isoleret amerikansk. ”Trump-syndromet” risikerer at blive en udbredt konsekvens af den frygt, som uforståelige forandringer skaber hos befolkninger overalt i verden. Det giver grobund for politiske charlataner og despoter, der på løse grundlag lover at fixe alle problemerne. Hvis medierne her dyrker sensationen frem for sandheden, så falder den sidste vigtige bastion, der skulle sikre, at vi på oplyste grundlag fik brede debatter om, hvordan vi over tid omstiller os til nye vilkår. Det er ikke alene et stort problem for journalister og medier, men en kæmpe udfordring for samfundet og demokratierne. Måske dybest set den største – med mindre branchen opfatter begivenheder som den amerikanske valgkamp som et wake-up call,” siger Erik Rasmussen, som Ugebrevet har sat stævne til en analyse af journalistikkens rolle og medielandskabet anno 2016 i anledningen af hans 75-års fødselsdag.

Fakta er blevet irrelevant

Selv har Erik Rasmussen mere end fem årtiers erfaring med og indsigt i mediernes udvikling. På trods af at journalistikkens oprindelige opgave var at oplyse og informere befolkningen og levere den, så borgerne fik større indsigt i samfundsudviklingen, så mener han, at journalistikken har glemt sin legitimitet i jagten på clicks og bundlinje.

”Det var nemmere, dengang journalistikken stadig havde en autoritær rolle, hvor hver familie havde sit klaver og sin avis, og der var én radioavis og én tv-avis. I dag er mediesamfundet globaliseret, og vi har ufattelig mange medier til rådighed. Via sociale medier bliver alle pludselig nyheds- og sandhedsbærere og udvikler dermed et postfaktuelt samfund. Men ingen varetager det faktuelle samfund. Vi kommer ud i en voldsom informationsforurening, hvor relevansen forsvinder i den nyhedsjournalistik, der skulle være en guide til at hjælpe os med at navigere i en stadig mere kompleks verden,” lyder diagnosen fra Erik Rasmussen, der tilføjer:

”Det sætter mediernes problem yderligere i relief, at de risikerer at blive misbrugt af politikere og andre magthavere, der har opdaget, hvordan medierne er til fals for stor trafik og mange seere. Hertil kommer, at de i stigende grad vil skabe deres egne medieplatforme for at bypasse de traditionelle medier. Et eksempel var Lars Løkke Rasmussens lancering af sin 2025-plan på Facebook. Den slags eksempler bliver der stadig flere af, og de bidrager til at forstærke de traditionelle mediers irrelevans.”

”Det er den dårlige nyhed. Den gode er, at der aldrig har været så stort et behov for en journalistik, der kan bidrage til at ændre folks adfærd og omverdensforståelse. Men det kræver, at journalistikken genopfinder sig selv, eller at nye medier løser opgaven.”

En global kommunikationsopgave

Den helt store udfordring – ifølge Erik Rasmussen – handler om gennemførelsen af de 17 bæredygtighedsmål, som FN vedtog sidste år. Skal de indfries og verden dermed have en chance for at løse en række af de største mest presserende problemer, forudsætter det befolkningernes opbakning. Hvis ikke de ændrer adfærd og lever bæredygtigt, kan de overordnede mål ikke nås med de alvorlige konsekvenser, det medfører. Her kan vi forestille os kriser langt værre end dem, vi har oplevet med bl.a. flygtningeproblemer, voldsomme klimaforandringer m.v. Så forstærkes den onde cirkel, forudser Erik Rasmussen.

”Det er verdens største og mest akutte kommunikationsudfordring, og en udfordring, som især kræver journalistikkens og mediernes medvirken. Der er brug for en journalistik, der kan oversætte de store udfordringer til hverdag for almindelige mennesker, hvor de end måtte leve. Den slags udfordringer og den form for journalistik er langt vigtigere og mere relevant, end om topskatten sænkes tre eller fem procent. Det fortæller også, at de 17 verdensmål mangler det 18. mål, nemlig hvordan befolkningerne involveres i at efterleve målene. Men tænk, hvis medierne tog den opgave seriøst og dermed tildelte sig selv et ansvar for, hvordan vi sikrer klodens og de næste generationers fremtid. Men problemet er, at så store udfordringer hverken kan indpasses i de sociale medier eller omfattes af underholdningsjournalistikken. Derfor bekræfter det tesen om, at de største nyheder får de mindste overskrifter,” konstaterer Erik Rasmussen.

Journalistikken kunne næsten lyde som den næste oplagte kandidat til en disruptet solnedgangsindustri. Men det er den langtfra, mener Erik Rasmussens. Han forudser, at netop behovet for en seriøs indholdsjournalistik vil vokse, og hvis ikke de kendte medier tager opgaven på sig, vil andre komme på banen.

”Vi vil da opleve, at det på samme måde som med bl.a. Google, Facebook med flere digitale medier bliver entreprenører uden for branchen, der løber med det marked og den gevinst.”

Journalistik er ikke big business

Journalistikkens deroute skyldes ifølge Erik Rasmussen også, at man har troet på, at god journalistik også nødvendigvis skulle og kunne være en god forretning. Selv har Mandag Morgens stifter og chefredaktør altid troet på markedskræfterne – også når det kom til medieverdenen og journalistikken. Men de mange år i faget har fået Erik Rasmussen til at erkende, at der er behov for at nytænke mediernes finansieringsform, hvis indholdsjournalistikken skal have en fremtid. Og det skal den, hvis ikke vi vil forværre de stadig større udfordringer, som kloden står med, mener han.

”Det er da tankevækkende, at demokratiernes krise falder sammen med journalistikkens troværdighedskrise. Demokratiernes krise er bl.a. forårsaget af den troværdighedskrise, medierne befinder sig i. Demokratier har brug for et oplyst samfund. Brug for den afbalancering, korrektion og navigation, en seriøs og uafhængig journalistik kan levere. Derfor er den form for folkeoplysning stadig vigtigere, og den kan ikke udelukkende overlades til de frie markedskræfter, der tilsyneladende har andre og mere kortsigtede interesser i form af høj trafik, korte budskaber og underholdende, konfliktskabende journalistik. Hvis medierne ønsker at være den fjerde statsmagt – og det skal de være – skal ejer- og finansieringsformen også nytænkes.”

Konkret forestiller han sig, at indholdsjournalistikken i fremtiden bliver gjort uafhængig af kommercielle interesser ved, at den type medier i stedet ejes og drives af f.eks. uafhængige fonde.

”De store fonde har interesse i at skabe stabile vilkår for deres langsigtede investeringer i samfundet. Med fondskapital i ryggen kan journalistikken få plads og rum til at løfte de store og meget komplekse kommunikationsopgaver, som de kommende år skal løses, hvis vi skal undgå, at samfundene brækker over, videnskløfterne i samfundet udvides, og demokratierne bliver stadig mere uregerlige. Derfor må medier og journalister foretage en selvransagelse og forholde sig til, hvilken rolle de vil spille i morgendagens samfund – og dermed genskabe den tabte troværdighed.”

Hvordan forholder Mandag Morgen sig til udfordringen?

”Netop forståelsen af de globale udfordringer er et gennemgående tema i de fleste af vores aktiviteter. Som et konkret eksempel kan jeg nævne, at vi netop har indgået en aftale med UN Global Compact om at udvikle et nyt sprog og en ny kommunikationsstrategi for de 17 verdensmål og i den forbindelse har besluttet i fællesskab at bygge verdens største platform for bæredygtige løsninger. Dermed kan man med en vis ret sige, at Mandag Morgen er med til at opfylde det 18. FN-verdensmål.”

 

Forrige artikel Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik Trumps populisme har forgiftet amerikansk politik Næste artikel Frygten for det fremmede er almenmenneskelig Frygten for det fremmede er almenmenneskelig
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.