Klimaborgertingets skæbne og indflydelse hænger i en tynd tråd
Det nationale klimaborgerting afleverer i januar deres nye anbefalinger. Forskere er bange for, at politikerne ikke tager borgertinget seriøst nok, og at klimaborgertinget helt lægges på hylden. Fra politisk side er der stadig ikke klarhed om klimaborgertingets fremtid.
Anna Fenger Schefte
Klimaborgertinget afleverer den 23. januar anden del af deres anbefalinger til klimaministeren og Folketingets klimaudvalg.
De 99 medlemmer har hen over de seneste tre måneder mødtes flere weekender og aftener for at udpege, diskutere og stemme om konkrete anbefalinger til klimapolitikken.
Det er anden og foreløbigt sidste planlagte runde af Klimaborgertinget, som også afleverede 119 anbefalinger til politikerne tilbage i april sidste år. Borgertinget blev tilbage i 2019 skrevet ind som en del af klimaloven med det formål at inddrage og få borgernes perspektiver på klimapolitikken. Da forsamlingen fremlagde første del af anbefalingerne, var der blandt andet forslag om CO2-afgift, reduktion i produktionen af kød i Danmark og elektrificering af både offentlig transport og taxaer inden 2030.
