Er du mand i midten af halvtredserne, har du dansk statsborgerskab, og har du boet seks år i et eller flere lande i Europa, USA eller Asien, så er de første forudsætninger for at indtage direktørstolen i en af landets mest internationale virksomheder på plads. Du skal dog også gerne have en videregående uddannelse inden for finans. Og så skal du være parat til at tage det store karrierespring til direktørstolen direkte ind i en ny virksomhed.

Sådan ser cv’et ud hos flertallet af de topchefer, der i dag leder de største danske virksomheder.

En ny undersøgelse fra den globale konsulent- og rekrutteringsvirksomhed Heidrick & Struggles konkluderer, at de største børsnoterede danske selskaber, C20-virksomhederne, trods deres forskellige og ofte internationale forretninger ledes af en yderst homogen gruppe af danske topledere.

”Generelt er vejen til toppen ikke præget af diversitet. Den er derimod defineret som en rimelig stringent og ensrettet vej. En vej, der ikke afspejler, hvor globalt virksomhederne opererer,” konstaterer Nina Nærby, der er managing partner i Heidrick & Struggles.

Undersøgelsen sammenligner topledernes cv’er i de danske C20-selskaber med cv’erne hos ledere i amerikanske, engelske, tyske og franske børsnoterede selskaber. Heraf fremgår det, at homogenitet blandt toplederne ikke bare er et dansk fænomen. Tendensen går igen i alle de undersøgte lande. De børsnoterede selskaber ledes af midaldrende mænd med samme nationalitet som deres virksomheds hovedkontor.

Men her holder ensartetheden også op. For trods de enslydende direktørprofiler springer en række forskelle i øjnene, når man sammenligner toplederne på tværs af de fem lande. De engelske og tyske virksomheder er således mere tilbøjelige til at sætte udlændinge i spidsen for deres børsnoterede selskaber end selskaberne i Danmark, USA og især Frankrig. Med de udenlandske topchefer i Danske Bank, FLSmidth, Chr. Hansen, Pandora og Vestas står Danmark dog bedre end både Frankrig og USA.

I Danmark er topchefen desuden grundlæggende veluddannet. Her har ni ud af ti en videregående uddannelse. Det har kun fem ud af ti topchefer i Englands FTSE 100-selskaber. Til gengæld er de danske topchefer mindst flittige til at tage videreuddannelse som MBA’er, ph.d.-grader eller lignende såkaldt eliteuddannelse.

8 ud af 10 har mål for diversitet

Den manglende diversitet i dansk erhvervslivs topledelse er efterhånden blevet en traver herhjemme. Og trods flere bløde skub går det fortsat trægt med at øge mangfoldigheden. Lovgivningen om flere kvinder i topledelse og krav fra Komitéen for god Selskabsledelse om at rapportere om mangfoldighed i ledelsen har foreløbig haft ringe effekt. Alligevel fastholder både ledelseseksperter og erfarne bestyrelsesfolk, at der er en opblødning på vej.

”Vi er nu kommet forbi kvotediskussionen og har fået fokus på nødvendigheden af at få en pipeline af mangfoldigt ledelsespotentiale på plads. Det handler om at få hele talentmassen i spil,” siger Birgit Aagaard-Svendsen, der er formand for Komitéen for god Selskabsledelse.

”Det, der bliver målt, bliver også gjort. Kravet om rapportering betyder, at der nu er kommet fokus på området. Virksomhederne er nu i gang med at udvikle en pipeline. Uden den får vi aldrig mangfoldighed. Lad os se, om ikke vi står lige foran gennembruddet,” siger hun og henviser til den anbefaling om mangfoldighed, som komiteen fik føjet til afsnittet om god ledelse for to år siden. Ifølge Birgit Aagaard-Svendsen er det 85 pct. af de børsnoterede selskaber, der rapporterer om  komiteens anbefalinger, følger dem eller forklarer sig herom, som de skal.

Det starter med de største

Ifølge Birgit Aagaard-Svendsen valgte komiteen ved opdateringen af anbefalingerne i år at fastholde den brede definition af mangfoldighed i anbefalingen, som ud over køn også omfatter alder, international erfaring, etnicitet, uddannelse m.m., da regeringen i foråret vedtog lovgivningen om, at de 1.100 største virksomheder nu skal opstille mål for flere kvinder i ledelse og rapportere om udviklingen.

”Tiltagene betyder, at alle de store selskaber skal forholde sig til mangfoldighed. Da vi i komiteen kan konstatere, at udviklingen starter i de store selskaber og derefter rykker til de mindre, så vil der komme til at ske noget,” siger hun.

Endnu rangerer Danmark i bund med hensyn til andelen af kvindelige topledere, viser undersøgelsen fra Hei-drick & Struggles. Der er kun mænd i direktørstolene i de store børsnoterede selskaber. Sådan er det også i Frankrig og Tyskland, mens USA ligger bedst med 8 pct. kvinder i spidsen for de største selskaber i det såkaldte Fortune 500-index.

Herhjemme er det bedste tegn på gryende diversitet i gruppen af toperhvervsfolk, at der er kommet flere udlændinge ind i bestyrelserne. Og herfra går det lettere med at ansætte udlændinge på direktørposten, mener ledelseseksperter.

”Der er en ketchupeffekt. Når man først har udlændinge i bestyrelsen, er springet ikke så stort til også at kigge ud, når CEO-posten skal besættes,” mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Krisen bringer kvinder til tops

Bestyrelsesformand i Falck og det børsnoterede selskab William Demant Lars Nørby Johansen blev af konsulenthuset PwC sidste år kåret som årets bestyrelsesformand. Han mener ikke, at tendensen mod mere mangfoldighed i bestyrelserne automatisk vil smitte af på direktionsgangen.

”Mangfoldighed på bestyrelsesniveau handler om, at forskelligheder styrker den samlede gruppe og dermed beslutningerne, der træffes. Den samme gruppedynamik gælder ikke for topchefer, hvor det alene er kompetencerne, der er afgørende,” siger Lars Nørby Johansen.

Men han peger på, at der i dag er flere kvinder på posten som økonomidirektør. Og i kølvandet på krisens fokus på risikostyring, krav om at efterleve anbefalingerne for god selskabsledelse og generelt usikre og ustabile vilkår så rykker flere CFO’er ind på direktørposten. Et eksempel fra Coloplast er den delte ledelse mellem Lars Rasmussen og Lene Skole, der netop blev etableret under restruktureringen af Coloplast, da selskabet var i krise.

De kvindelige CFO’er figurerer dog ikke i statistikkerne over topchefprofiler endnu, viser undersøgelsen fra Hei-drick & Struggles. Men en af de mest iøjnefaldende forskelle på profilen af de danske og de udenlandske topledere er netop, at mere end halvdelen af de danske topchefer har en baggrund inden for økonomi og finans. Det er langt flere end nogle af de andre landes topchefer. I Tyskland fylder topchefer med ingeniørbaggrund mest, og i Frankrig sidder flest topchefer med en fortid inden for det offentlige.

Men det giver god mening at have en økonomikyndig i spidsen, som selv kan forklare sig i detaljer for aktieanalytikere og investorer, mener professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

”For 15 år siden havde direktøren en baggrund i salg, produktion eller udvikling. Men i dag skal direktøren vide noget om det hele, og økonomi er et område, hvor det kan gå virkelig galt, hvis ikke direktøren selv eller en stærk vicedirektør har kompetencerne,” siger han.

Toplinje bliver vigtigere end bundlinje

Nina Nærby fra Heidrick & Struggles mener, det er et meget dansk fænomen, at toplederen skal være så langt nede i detaljen i virksomheden, og at en stærk CEO er lig med en operationel leder med stærk økonomiforståelse. I de store lande som USA og Tyskland er topchefen mere visionær end driftsfokuseret. Og netop visionerne og fremtidens muligheder risikerer at gå tabt, hvis den økonomiske baggrund konsekvent får lov at dominere, mener Nina Nærby.

”Det er markant, at så mange danske topledere kommer med en baggrund inden for det finansielle område. Det bør give stof til eftertanke i bestyrelserne. Hvis vi skal se på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, så kommer det nok ikke fra finansfolk. I bestyrelserne må man forholde sig til, at der skal flere kompetencer med, hvis man skal tænke nyt,” siger hun.

Fra udlandet ser hun nu tendenser til, at bestyrelserne flytter fokus fra ledere, der kan styrke de kriseramte bundlinjer. Nu tager de ledere ind, der skal øge toplinjerne, og som er stærke inden for markedsudvikling og ikke mindst på at integrere teknologi i forretningen.

”Man vil have folk ind med markedskompetencer og forståelse for og viden om, at teknologi er et konkurrenceparameter. Det har du ikke altid øje for med en baggrund inden for økonomi,” siger hun.

Det er især i USA, hun ser en anden type af topledere komme til. Herhjemme bliver emnet diskuteret i bestyrelserne, men der vil gå op til tre år endnu, før profilen på den danske gennemsnits-CEO har ændret sig, mener hun.