I konsulentbranchens egen selvforståelse er innovation en kernekompetence. Evnen til at transformere produkter, processer og strukturer er en helt afgørende del af det, konsulenterne kan tilbyde deres kunder. Men i realiteten spiller konsulenterne en stærkt begrænset rolle i erhvervslivets innovationsarbejde.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Kun 20 pct. af de adspurgte virksomheder mener, at eksterne konsulenter har “nogen” eller “stor” betydning som kilder til ideudvikling og innovationsaktiviteter. Det placerer konsulentbranchens innovationsbidrag på linje med konferencer og tidsskrifter. De vigtigste kilder til nytænkning finder virksomhederne overvejende i eget regi. Hele 83 pct. mener, at medarbejderne er et vigtigt grundlag for innovationsaktiviteterne, 64 pct. af virksomhederne peger på kunderne, og 50 pct. nævner leverandørerne. Se figur 1.

Konsulenternes lave placering overrasker ikke Frederik Wiedemann, partner i innovationskonsulentfirmaet Red Associates, der fra kontorer i København, Hamburg og New York har løst opgaver for internationale virksomheder som Samsung, Adidas, Lego, Intel og Vodafone.

“Umiddelbart er tallet lavt. Jeg vil da godt have, at flere af vores egne kunder siger, at vi er vigtige for dem. Men det er en god reminder til konsulenter og videnrådgivere om, at man skal være sig sin rolle bevidst. Ude i virksomhederne er man tættest på sine kunder og leverandører, og det er dér, den største viden om tingene ligger. Derfor er det også stedet, hvor en meget stor del af innovationen foregår, og det giver god mening,” siger han.

I Dansk Erhverv ser man det overordnet som positivt, at virksomheder selv træder i karakter som innovatører. Og konsulenternes placering langt nede på listen betyder ikke nødvendigvis, at de slet ingen rolle spiller, mener chefkonsulent Christian Ohm:

“Konsulenternes rolle er måske mere diskret. Mange gange er deres bidrag mere indirekte. F.eks. vil det ofte være konsulenter, der faciliterer, at virksomheden kan skabe nye løsninger. De er ikke de egentlige kilder, men en forudsætning for processen,” siger Christian Ohm. Som eksempel nævner han implementering af specialdesignede IT-løsninger, der kan give virksomheden et nyt syn på forretningen og bane vej for nye måder at operere på.

Virksomheder må åbne sig

Ifølge undersøgelsen fra Danmarks Statistik kan ca. 42 pct. af de danske virksomheder betegnes som innovative. De tilkendegiver selv, at de inden for de seneste tre år har været aktive inden for mindst et af områderne produktinnovation, procesinnovation, organisationsinnovation eller markedsføringsinnovation.

Mens lande, som vi ellers sammenligner os med, fortsat øger innovationsniveauet, står Danmark helt stille. Det er man langtfra tilfreds med i Dansk Erhverv.  Ifølge Christian Ohm kan konsulenterne være nøglen til at løfte niveauet:

“Virksomhederne skal lære ikke kun at se indad. De må åbne sig mod verden. Den er blevet stadig mere kompleks, og her kommer konsulenterne ind med deres evner til at forstå markedet og indhente viden. Fordi de kommer udefra, kan de se tingene på en måde, som virksomhederne ikke selv er i stand til,” siger han.

Pointen er ikke grebet ud af luften. En undersøgelse, som analysehuset Damvad har foretaget for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, viser, at en samarbejdsbaseret tilgang løfter sandsynligheden for succes markant. Et innovationsprojekt drevet af samarbejde har dobbelt så stor sandsynlighed for succes som et projekt drevet rent af medarbejdere. Inddrager virksomhederne både medarbejdere, ledelse, kunder og samarbejdspartnere – f.eks. leverandører eller konsulenter – mere end tredobles sandsynligheden for succes. Se figur 2.

Undersøgelsen afslører i øvrigt store forskelle i brugen af konsulenter. Ikke overraskende er det kun få – ca. 4 pct. – af de helt små virksomheder, der henter konsulenter ind til at bistå ved innovationsaktiviteter. Blandt sværvægterne er det knap hver tredje. Men den varierende brug af konsulenter giver sig ikke udslag i væsensforskellige vurderinger af konsulenternes nytteværdi. Sværvægterne i erhvervslivet tilskriver kun konsulenterne marginalt større betydning end de mindre virksomheder.

Plads til forbedringer

Flemming Poulfelt, professor i ledelse ved CBS, mener, at konsulenter med fordel kan sælge sig mere på deres evne til at skabe værditilvækst gennem innovation. Han peger på, at det næppe er alle projekter, der fører til innovation i virksomhederne, som  i virksomheden opfattes som innovationsprojekter.

“Man glemmer nok nogle gange, at strategiprojektet med ledelsen i virkeligheden førte til innovation. Projektet var bare ikke defineret på den måde, og så er man ikke opmærksom på den reelle effekt,” siger han.

Frederik Wiedemann fra Red Associates mener, at der er plads til forbedringer på begge sider af bordet. For konsulenterne drejer det sig først og fremmest om, at holde begge ben på jorden. Ideerne skal kunne omsættes til handling i den enkelte virksomheds dagligdag: “Hvis konsulenter ikke sætter sig ordentligt ind i forholdene hos deres kunder, løber de en stor risiko for at komme med løsninger, der er urealistiske,” siger Frederik Wiedemann.

For både virksomhederne og konsulenterne er øvelsen at holde øjnene på problemet i stedet for at fokusere på processen. Innovationsområdet er som mange andre præget af skiftende strømninger. Lige nu er de dominerende buzzwords brugerdreven innovation og design thinking. Det sker, at virksomhederne stirrer sig blinde på metoden og vælger det, som alle snakker så meget om. Men måske er det slet ikke det bedste valg: “Faren er, at man lader sig rive med og for hurtigt hopper på en bestemt metode. Man glemmer problemet og ser kun metoden for sig,” siger Frederik Wiedemann.

Rundspørgen fra Danmarks Statistik er en del af den omfattende Community Innovation Survey fra det europæiske statistikkontor Eurostat, der offentliggøres i sin helhed til efteråret.