I kampen for ordentlige arbejdsvilkår for løsarbejdere, der arbejder gennem digitale platforme som Uber og Upwork, er det gode gamle kooperativ ved at finde ny relevans. I Canada, USA og flere steder i Europa bliver nye såkaldte platformskooperativer udviklet og udbredt som et modsvar til prekariatstendenserne i de store platformsvirksomheder, hvor enkelte Silicon Valley-virksomheder og deres investorer skummer fløden som mellemmænd for arbejde udført gennem deres apps af chauffører, rengøringsfolk og andre typer freelancere og løsarbejdere.

For fotografer og videomagere er der eksempelvis i Canada over de seneste år opbygget et slagkraftigt fotografkooperativ, Stocksy, der omsætter for omkring 8 millioner dollar om året og både giver højere royalties til sine tilknyttede fotografer end de nærmeste kapitalistiske konkurrenter og fordeler det årlige overskud ligeligt mellem sine medlemmer.

Og i San Fransisco i USA er serviceplatformen Loconomics godt på vej frem. Den favner endnu bredere end Stocksy og har i princippet kapacitet til at formidle arbejdsopgaver af alle typer – rengøring, håndværk, transport, undervisning, babysitning osv. – meget på samme måde som de etablerede mastodonter på markedet Upwork og TaskRabbit. Men Loconomics er alligevel fundamentalt anderledes.

“Forskellen på dem og os er, at de traditionelle arbejdsplatforme sigter bevidst efter at bruge løsarbejdere for at tjene penge. Deres profit skal jo komme et sted fra, og lige nu kommer den ved at dumpe arbejdernes vilkår og sociale sikring,” siger stifteren Joshua Danielson.

”Vi forsøger derimod at bygge en platform, der er god for arbejderne. Vi eksisterer ikke for at tjene penge på arbejderes anstrengelser, vi eksisterer for deres skyld; for at de lettere kan finde arbejde og tjene penge. Altså en platform ejet af dem, der arbejder på den. Det er sådan, deleøkonomien burde være,” siger han.

Loconomics er endnu ikke fuldt funktionsdygtigt. Udviklingsarbejdet tager tid uden hovedrige investorer, og Joshua Danielson har selv stået for det meste af arbejdet med at udvikle Loconomics med lidt hjælp fra en enkelt lønnet programmør og en mindre skare frivillige sympatisører.

Men selv når platformen er færdig, er der også brug for at udbrede kendskabet til den kooperative arbejdsplatform blandt serviceudbydere, da der skal tilknyttes mindst 1.000 arbejdere, for at formidlingen af opgaver kan fungere tilfredsstillende, vurderer han.

“Det er ikke umuligt. Så kan vi altid skalere op senere. Og så er vi virkelig ikke langt fra at være i mål. Det skal lykkes, for jeg er fuldstændig sikker på, at der er et behov for den her slags initiativer, hvis deleøkonomien skal fungere ordentlig,” siger Joshua Danielson.

#platformcoop

Udover de to nordamerikanske eksempler er der platformskooperativer på vej i mange andre dele af verden, siger lektor Trebor Scholz fra The New School i New York. Se figur 1. Han har skrevet flere bøger om fænomenet og er den første akademiker, der har analyseret og beskrevet tendensen som et udtryk for ’platformskooperativisme’, et fænomen, som for alvor er blevet udbredt det seneste års tid under hashtagget #platformcoop.

”Trenden er for tiden hjulpet på vej af en voksende modvilje mod de her store platformsmonopoler, hvor det åbenlyst er en del af strategien at spare på arbejderes vilkår. Det er tydeligt, at de arbejdstagerrettigheder, som er blevet etableret i den traditionelle arbejdsmodel, bliver tabt i den nye platformsmodel,” siger han.

”Udfordringerne kan man måske overse som individuel Uber-chauffør, fordi man også får noget fleksibilitet til gengæld. Men på lang sigt og for arbejdstagerne som helhed er det et problem, fordi man opererer som daglejer og ikke har nogle sikrede rettigheder,” siger han.

Og så handler bevægelsen også om retfærdigheden i, at økonomisk aktivitet i f.eks. et lille europæisk land skal gå ubeskåret til et firma og dets aktionærer i f.eks. San Fransisco, uden at der betales lokal skat, siger Trebor Scholz og peger på, at platformene på den måde er en trussel mod den nordiske velfærdsmodel.

Unicorns eller zebraer

Den danske ekspert i deleøkonomi Claus Skytte betegner de to forskellige slags platformsvirksomheder som henholdsvis enhjørninger og zebraer. Hvor de såkaldte enhjørninger – unicorns – er de nye fremadbrusende startup-virksomheder typisk fra Silicon Valley med milliardinvesteringer i ryggen og profit som største drivkraft, er det noget ganske andet, der driver de kooperative techvirksomheder, zebraerne.

“Til forskel fra unicorns, hvor drømmen om at starte en techvirksomhed jo er at tjene en milliard ved at blive solgt til Google efter et par år, er der ved at komme en modbølge, der kalder sig zebras. De fokuserer meget mere på at skabe værdi for hele samfundet,” forklarer Claus Skytte, der bl.a. har skrevet bøgerne “Den nye andelsbevægelse” (2016) og “Skal vi dele” (2014) om den voksende techdrevne deleøkonomi.

”For zebraerne er det ikke så meget profit, men mere drømmen om fællesskab, retfærdighed og om at skabe en større mening i det her korte liv, der driver det,” siger han.

De teknologiske muligheder for, at menigmand kan skabe den slags alternativer, har aldrig været bedre, påpeger han.

”At bygge en platform som Uber har aldrig været lettere. Rent teknisk kan det derfor sagtens lade sig gøre at skabe et brugerejet alternativ til Uber. Og hvis vi f.eks. er 5.000 mand, der hver vil investere 1.000 kr., så har vi også rigeligt med penge til det,” siger han.

Alligevel sker den slags ting stadig kun i det små. Og det skyldes nok mest af alt, at kapitalismen virker som motivation for iværksættere og forbrugere.

”Kapitalismen kan jo være frygtelig usympatisk, som de her store platformsmastodonter også illustrerer: Nogen få render med hele profitten. Alligevel sker det, og de kooperative alternativer bliver stadig i det små. Og det skyldes jo nok også, at det kræver risikovillighed at starte et alternativ: at man lægger noget tid i noget arbejde, hvor man ikke på kort sigt får noget for det. Det er nok det, der er den store udfordring,” vurderer Claus Skytte.

Modvægt til monopoler

Et eksempel på et kooperativt alternativ til Uber er Green Taxi i Denver, Colorado, der med sin Uber-inspirerede app er en platform for taxakørsel, men hvor alle pengene tjenes, beskattes og bruges lokalt. Taxifirmaet blev stiftet i 2005 af bl.a. en række tidligere Uber-chauffører, og i dag er der næsten 1.000 chauffører tilknyttet, som sammen ejer firmaet, og det har nu sat sig på næsten en tredjedel af taxamarkedet i byen.

”Der er nogle få eksempler på, at de kooperative platforme konkurrerer med andre aktører. Men internationalt er det mere en gryende tendens. Og etableringen af dem som alternativer vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Når der ikke er milliarder investeret i at udvikle de her løsninger, så går det jo noget langsommere, men under alle omstændigheder er det i gang med at ske,” siger også Trebor Scholz.

Men han understreger, at han ikke mener, at den ene type platform nødvendigvis skal udkonkurrere den anden.

”Jeg argumenterer ikke for at ødelægge Uber og andre af de etablerede platformsvirksomheder. Jeg tror egentlig aldrig, at kooperativerne kommer til at dominere platformsøkonomien, men det er heller ikke pointen. Det afgørende er, at de er med til at skabe alternativer, der viser fordelene ved social og samfundsmæssig ansvarlighed, men også så markedet kan fungere bedre,” siger han.

For en anden del af problemet med de store platformsvirksomheder er, at de har en tendens til at etablere monopoler. Airbnb har nærmest allerede monopol på udlejning af boliger og værelser mellem private, nøjagtig ligesom Facebook er det dominerende sociale medie, og Google den mest benyttede søgemaskine.

”Og det er ret tydeligt, at Uber også går efter at blive et monopol. Lige nu giver virksomheden jo ikke overskud. Der investeres derimod aggressivt i at udbrede tjenesten og erobre en dominerende markedsposition. Og sker det først, så ved vi fra historien, at så bliver det også dyrere for forbrugere og samfundet samlet set, fordi der ikke er konkurrence,” siger Trebor Scholz.

Selv om taxakooperativer næppe vælter Uber af pinden, og Loconomics aldrig vil kunne udkonkurrere Upwork, så er de kooperativt drevne platforme med til at gøre deleøkonomien bedre.

“Platformskooperativer er ikke det eneste svar på, hvordan man fikser deleøkonomien. Men det er et af svarene,” siger Trebor Scholz.