Kvinden bag den danske rygelov har en dyb forkærlighed for de storrygende hovedpersoner i den amerikanske tv-serie Mad Men. Hun er selv eksryger og er vokset op i en kultur, hvor rygning var en naturlig del af hverdagen og tobaksrøgen en social sag. Sådan er det ikke længere, og det er i høj grad Inge Haunstrup Clemmensens fortjeneste. Hun har – trods sit nære forhold til tobak – været en drivende kraft i at forandre danskernes rygekultur gennem de seneste ti år.

“Man skal turde udfordre og stille spørgsmålstegn ved de vante forestillinger. Også ens egne. Hvorfor skal vi fortsætte med at gøre tingene på samme måde, som vi altid har gjort, når nu vi ved, at det ikke er godt for os,” siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Med afsæt i solid faglig viden om tobakkens skadevirkninger har hun sat passiv rygning – eller tobaksforurenet luft, som hun kalder det – på arbejdspladsen på politikernes dagsorden. Hun har rykket danskernes forhold til rygning fundamentalt, og i dag er hendes sag blevet til lovgivning, der gælder på alle danske arbejdspladser og har forandret danskernes rygekultur fundamentalt.

“Alt kan ændres, hvis vi ønsker det. Og jeg kan ikke se nogen grund til at lade være, når der er tale om en forandring til det bedre,” siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Alle, der har mødt Inge Haunstrup Clemmensen, betegner hende som meget overbevisende, når hun først begynder at argumentere. Den egenskab vedkender hun sig gerne:

“Jeg kan sælge sand i Sahara, hvis jeg ved, det er godt for dig. Det er en enorm drivkraft for mig at give den viden, jeg har opnået. Jeg vil have, at folk forstår det samme, som jeg har forstået.”

Men målet er ikke nået med rygeloven, og det ser næsten ud, som om Inge Haunstrup Clemmensen bevidst går efter de sværeste bastioner: Først skal de sidste rygerum og enkeltmandsrygekontorer på arbejdspladsen væk, og alle rygere skal ud i det fri for at få slukket nikotintrangen. Så skal de små værtshuse, der stadig har lov til at lade kunderne pulse, ind under loven. Dernæst skal rygekulturen, hvor cigaretter er noget, man ryger i det fri, med over i de private hjem.

Succesen med at ændre danskernes rygekultur beror i høj grad på Inge Haunstrup Clemmensens evne til at få sin viden ud til folk på en måde, så de ikke bare hører efter, men også ændrer deres vaner. Det handler om at gøre emnet nærværende for den enkelte – og at give dem den nødvendige viden til selv at træffe en beslutning.

Kollegaen Bodil Harboe beskriver Inge Haunstrup Clemmensen som en ildsjæl med et smittende engagement, som ser sit engagement for at ændre danskernes rygekultur som en forpligtelse, når nu tobakkens mange skadevirkninger er så velkendte.

“Det er helt utænkeligt, at hun vil undlade at gøre noget, når man nu kan – også selv om det er op ad bakke og ikke altid lige sjovt,” siger Bodil Harboe.

Selv motiveres Inge Haunstrup Clemmensen af de mange mennesker, der kommer til hende og fortæller, de er blevet røgfri på baggrund af en snak med hende. Som tv-fotografen, hun tog sig tid til at tale med efter et interview, eller vagten, hun har talt med, når hun i weekender sad på arbejde. Men mest af alt de mange, som med glæde fortæller, at de ikke længere er nødt til at indånde tobaksrøg på arbejdet, til fest eller i byen.

“Hun siger aldrig noget, som ikke er evidensbaseret, men hun bruger den personlige historie til at bane vejen for det abstrakte,” fortæller Bodil Harboe.