Læren efter Lobbygate

Halvoffentlige virksomheder som DSB må gerne bruge professionelle lobbyister til at påvirke landets beslutningstagere, men det skal til gengæld foregå i fuld offentlighed. Det er læren efter miseren om Lobbygate.

Må halvoffentlige selskaber med egen bestyrelse bruge lobbyister til at påvirke de danske beslutningstagere? Spørgsmålet er blevet aktuelt efter den seneste misere i DSB, der gennem flere år har engageret lobbyvirksomheden Waterfront til at tale deres sag på Christiansborgs gange.

Onsdag blev den længe ventede advokatundersøgelse af DSB’s samarbejde med det omstridte bureau Waterfront så offentliggjort, og den giver svaret: Ja, det er helt i orden. Til gengæld skal det foregå i fuld åbenhed. Det må ikke ske gennem et suspekt cigarkassesystem, man forsøger at skjule i de officielle regnskaber.

Advokatundersøgelsen slår fast, at et statsligt selskab, der ligesom DSB forsøges drevet efter kommercielle principper, gerne må være i dialog med folketingspolitikere, også uden at skulle bede ministeren om lov. Det er der ikke i sig selv noget ulovligt i.

Undersøgelsen underkender således flere ministres ambitioner om at holde DSB i stram snor. Det gælder den daværende konservative transportminister Flemming Hansen, der i 2004 forsøgte at hindre DSB’s top i selv at kontakte Folketinget, da der var store forskelle på ministerens og DSB’s opfattelse af de også dengang store udfordringer, som virksomheden stod over for.

”Det forudsættes, at DSBs bestyrelse eller direktionen ikke er opsøgende i kontakt over for Folketinget eller medlemmer heraf”, skrev Transportministeriet i sine retningslinjer for, hvordan varetagelsen af ejerskabet af DSB skulle forvaltes.

Det var tre år efter, at VK-regeringen var kommet til magten og havde øget presset på prygelknaben DSB. Og presset blev ikke mindre, da venstremanden Hans Christian Schmidt senere kom til.

Begmand til ministeriet

Nu slår den uvildige advokatundersøgelse imidlertid fast, at ministeriet ikke havde hjemmel til at udstede sådan et politisk mødeforbud. Hverken DSB-loven eller andre regler lægger den begrænsning på lobbyforetagsomheden. Dermed er rapporten også en lille begmand til ministeriet.

Følg Peter Mose

Dette centrale aspekt er stort set druknet i mediernes omtale af sagen. De fleste journalister har i stedet fokuseret på de ejendommelige fiflerier med Waterfront-journalisten Lars Abild, der skulle gøres til genstand for ”sjælelig massage” til at holde mere af DSB, som kammeradvokaten formulerede det på pressemødet.

Men dermed overser medierne en vigtig lobbyvinkel, nemlig at ministerens ”retningslinjer” tilsyneladende var nok til at holde DSB’s top fra selv at løbe rundt på gangene på Christiansborg. I stedet hyrede den daværende direktion ad bagveje et eksternt bureau til at være bindeled til en række trafikordførere.

Det må være sket, fordi ledelsen ikke følte sig tryg ved at overlade DSB’s skæbne til den siddende minister og hans embedsmænd. Og fordi dialogen opfyldte et behov hos en række folketingspolitikere for at få direkte viden om situationen i DSB uden om det pågældende ministerium.

Oppositionen kan som bekendt ikke trække på embedsværkets mange kræfter, men har brug for ideer udefra. Ja, selv en ordfører fra et regeringsparti kan såmænd se fidusen i at få frisk viden – og gerne før ministeren får det.

Det er denne legitime mulighed for gensidig dialog, som skiftende trafikministre – uden juridisk belæg – forsøgte at stoppe, hvad der siger noget om visse ministres noget giftige forhold til DSB.

O.k. at modarbejde ministeren

Det var således lovligt, at DSB forsøgte at modarbejde ministeren ved at engagere lobbyister til at løbe rundt på Christiansborg. Ministeren overvejede for eksempel at sende togforbindelsen mellem København og Aalborg i udbud. Ruten er næppe den kommercielt ringeste i landet, og DSB følte sig presset. Her konkluderer undersøgelsen, at DSB var i sin gode ret til at kontakte og forklare sig over for en række folketingsmedlemmer.

[quote align="right" author=""]DSB har hældt næsten ni millioner ned i lommerne på Waterfront gennem fire år, uden at aftalen har været nedfældet i en skriftlig kontrakt, der pensler opgaven ud. Den går ifølge advokatundersøgelsen ikke.[/quote]

Til gengæld er det ikke o.k., at det foregik i det skjulte. Skjult lobbyvirksomhed er at betragte som illoyalt over for ministeren, slår advokaterne fast. At ministeren har planer, der går DSB’s ledelse imod, kan ikke retfærdiggøre, at DSB undlader at fortælle ejeren om sine lobbyaktiviteter.

Det er i orden at tale Roma midt imod, når vitale interesser er på spil. Men synspunkterne skal lægges offentligt frem. Derved har ministeren mulighed for at reagere på vegne af den statslige ejer.

En anden ting som offentlige virksomheder og organisationer kan skrive sig bag øret, hvis de vil begive sig ud i lobbyismens svære metier, er, at en mundtlig underhåndsaftale ikke er nok. DSB har hældt næsten ni millioner ned i lommerne på Waterfront gennem fire år, uden at aftalen har været nedfældet i en skriftlig kontrakt, der pensler opgaven ud. Den går ifølge advokatundersøgelsen ikke.

Syg kultur

Samarbejdet mellem DSB og Waterfront har således hvilet på lokumsaftaler og mærkværdige mails sendt til private mailadresser uden om DSB’s eget it-system. Og kun en lille kreds i ledelsen, deriblandt daværende topdirektør Søren Eriksen og den nu fyrede underdirektør Peter Nedergaard Nielsen, har haft direkte kendskab til, hvad der foregik.

[quote align="left" author=""]Waterfront og DSB har i en lang række situationer overskredet de mest grundlæggende etiske normsæt, foruden offentlighedsloven og forvaltningsretlige principper.[/quote]

En direktion i en delvis skattefinansieret virksomhed (eller for den sags skyld en borgmester eller en regionsformand) skal kunne tåle at fortælle offentligheden, at man bruger penge på den slags, hvor mange midler det drejer sig om, og hvilket formål det tjener. Ellers er ledelsen med til at skabe ”en syg kultur”, som bestyrelsesformand for DSB Peter Schütze kaldte det under pressemødet, da advokatundersøgelsens resultater blev lagt frem.

Den nye ledelse har også slået fast, at DSB i fremtiden vil repræsentere sig selv. Det må omverdenen forstå sådan, at DSB-folk nu selv agter at møde op, når der skal tales med politikere, og at det er slut med mellemmænd.

Det udelukker dog ikke, at DSB i fremtiden bruger eksterne sparringspartnere med politisk og kommunikativ ekspertise, men de vil næppe luske rundt på Christiansborgs gange.

Værre end Borgen

Samtidig er det med kammeradvokatens ord vigtigt at omgive sig med ”hæderlige” konsulenter, hvis man vælger at arbejde med eksterne rådgivere og dermed lægge opgaven ud af huset i stedet for at klare det selv ved at opbygge en politisk stab inhouse.

Waterfront og DSB har i en lang række situationer overskredet de mest grundlæggende etiske normsæt, foruden offentlighedsloven og forvaltningsretlige principper. Som trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) hovedrystende sagde på pressemødet: ”Det her overgår Borgen.” Dermed sigtede han til tv-dramaserien af samme navn.

Under mødet kom kammeradvokaten med en god tommelfingerregel til, hvordan en direktion i et selskab, der kun er en armslængde væk fra centraladministrationen, bør definere hæderlighed:

”Det er ret simpelt. Konsulenter skal leve op til akkurat samme basale krav, som ville gælde, hvis DSB havde valgt at bygge en intern kompetence op inden for strategisk kommunikation: Overhold din sandhedspligt, begå ingen ulovligheder, og respekter de faglige normer, der gælder inden for området.”

Det er præcis samme krav, som regeringens særlige rådgivere – spindoktorerne – skal kunne udenad, også hvis de bliver vækket klokken tre om natten. De grundregler bør konsulenter, der arbejder for selskaber som DSB, i fremtiden leve op til. Det må være læren efter Lobbygate.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Erhvervsskolerne trues af deres dårlige kvalitet Næste artikel Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.