Lær af de bedste - sociale ghettoindsatser, der virker

Fodbold forebygger kriminalitet

Fodbold og andre former for sport kan forhindre, at unge indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder ender på den kriminelle glidebane. Når udsatte unge dyrker sport mindst to gange om ugen i et halvt år, mindskes risikoen for, at de havner i kriminalitet. De unge lærer at finde deres plads i et fællesskab, parere ordre og får positive rollemodeller.

Det viser en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling. Den bygger bl.a. på en undersøgelse blandt 158 børn og unge i de udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Aarhus, Vollsmose i Odense, Kvaglund og Stengårdsvej i Esbjerg, Munkebo og Skovparken i Kolding, Gadehavegård og Tåstrupgård i Høje-Taastrup samt Ringparken og Motalavej i Slagelse. Tre ud af fire af de unge i undersøgelsen er indvandrere eller efterkommere. Sportsklubberne er en del af den såkaldte Get2sport-indsats under Danmarks Idræts-Forbund.

Et andet eksempel er fodboldprojektet Arena Spartacus. Det er et tilbud fra Spillerforeningen til børn og unge i socialt udsatte boligområder om at få gratis fodboldtræning hver uge. Deltagerne bliver trænet af tidligere og nuværende topspillere og får flere gange om året overraskelser som besøg af profiler fra Superligaen eller ture til superligakampe. Projektet var en af årsagerne til, at Spillerforeningen sidste år vandt Socialministeriets integrationspris for årets frivillige forening.

Brandmænd som rollemodel

Når brandmænd rykker ud til ildebrand i udsatte boligområder, bliver de ofte mødt af trusler, stenkast og tyveri fra brandbilerne. Nogle gange er brandfolkene nødt til at have politieskorte, før de kan slukke en brand i et kælderrum, en container eller en bil.

Det forsøger Projekt Brandkadetter at råde bod på. Det er et rollemodelsprojekt, hvor unge i belastede boligområder uddannes til brandkadetter. De lærer f.eks. at skære en såret passager ud af en bil eller at slukke en truende ildebrand.  Boligselskaberne kan være med til at udpege de unge, som kan blive brandkadetter.

En række kommuner såsom Greve, Roskilde, København, Slagelse og Fredensborg har gode erfaringer med brandkadetter. De unge får på den måde indblik i brandmændenes arbejdsdag. De lærer om sammenhold, regler, disciplin, tillid og fællesskab. Målet er ikke blot at motivere de unge til at lade være med at chikanere brandvæsnet og starte ildebrande i deres boligområde. Tanken er også at klæde de unge bedre på til at tage en uddannelse eller et job og dermed forebygge, at de havner i en kriminel løbebane.

Mentor som guide

Stor arbejdsløshed, mangel på uddannelse og høj kriminalitet er nogle af de giftige problemer, som florerer mest i de udsatte boligområder. Og dem kan en mentor være med til at styre de unge udenom. En mentor kan være en slags rollemodel, der hjælper og guider indvandrere til at træffe de rigtige valg og undgå et liv på sidelinjen.

Der findes mange forskellige mentorindsatser. Foreningen Nydansker har f.eks. et projekt for mentorfamilier, hvor medarbejdere i en række virksomheder hjælper nydanske medarbejdere og deres familier til at føle sig hjemme i Danmark. Og foreningens erhvervsmentorkorps med over 450 ledere og medarbejdere fra en lang række virksomheder støtter nydanskere i deres vej ind på det danske arbejdsmarked. 

Erfaringerne fra en anden mentorordning, Bryd unges ledighed nu, viser, at over 70 pct. af de udsatte unge enten kommer i praktik, job, uddannelse eller får læreplads. Ordningen er en videreførelse af projektet Dygtige Unge, som den tidligere OL-vinder i badminton Poul-Erik Høyer var med til at etablere i tre nordsjællandske kommuner. I dag har 22 kommuner taget ordningen til sig.

Men det er ikke alle mentorprojekter, der er lige vellykkede. Det Kriminalpræventive Råd har påvist, at de mere succesfulde mentorindsatser som regel opfylder fire kriterier: Indsatsen skal vare mindst et år. Den unge skal mødes i flere timer mindst en gang om ugen med sin mentor. Mentor skal være engageret og anerkendende. Og så skal der sikres en god kemi i matchet mellem den unge og mentoren.

Succes med fritidsjob

Et fritidsjob til unge i udsatte boligområder er en af de succesrige veje til at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen og bryde den sociale arv. En række boligselskaber og kommuner har i de senere år med stor succes formået at skaffe fritidsjob til tusindvis af unge.

Jobcenter København har f.eks. sammen med boligselskaber og virksomheder formidlet over 3.000 fritidsjob siden 2008. Særlige fritidsjobkonsulenter hjælper de unge med at skaffe job og formidle kontakt til lokale virksomheder. 

Flere undersøgelser har dokumenteret, at et fritidsjob har positiv effekt for uddannelse og senere beskæftigelse blandt unge indvandrere og efterkommere. Specielt unge med svag familiebaggrund har stor fordel af et fritidsjob ved siden af skolen.

Hotspot mindsker kriminalitet

Lavere ungdomskriminalitet og større tryghed i boligområderne. Det er nogle af målene bag de såkaldte hotspot-projekter, som har kørt siden 2010 i otte udsatte boligområder i bl.a. København, Aarhus og Aalborg.

Mange boligområder har gang i forskellige projekter, som alle arbejder med samme målgrupper. Men det kan betyde tab af ressourcer og spild af viden. Strategien bag hotspot-projekterne er, at man skal blive bedre til at koordinere indsatsen og dermed styrke det kriminalpræventive arbejde.

Hotspot-kommunerne har typisk etableret et særligt sekretariat i boligområdet med en handlekraftig koordinator, der har overblik, nyder stor tillid blandt beboerne og har de nødvendige beføjelser til at sætte indsatser i værk.

De foreløbige erfaringer viser et fald i antallet af sigtelser blandt 10-14-årige fra 71 til 50 på et år, og blandt de 15-17-årige fra 338 til 273. En endelig evaluering af projekterne er klar til næste år.

Forrige artikel Tre tendenser i Sustainia Award-finalen Næste artikel FN: Virksomheders samfundsansvar er en god forretning