Aviserne fortæller dagligt om, at landbruget er i krise. Og for et par måneder siden præsenterede Det Økonomiske Råd en rapport, som tegnede et dystert billede af fremtidens danske landbrug. Vismændene tegnede sågar et “solnedgangsscenarie”, hvor dansk landbrug gradvis afvikles.

Fra hjørnekontoret på 7. sal på det legendariske Axelborg ser fremtidsudsigterne anderledes ud. Her sidder administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Carl Aage Dahl og arbejder på et udkast til det fremtidsscenarie for dansk landbrug og fødevareindustri, som han skal præsentere ved organisationens årsmøde i morgen. For her er vurderingen af erhvervets fremtid den stik modsatte af vismændenes. Et blik i Carl Aage Dahls krystalkugle afslører et erhverv, som vil vokse de næste årtier. Ikke målt på antallet af ansatte i landbrugsbedrifterne eller antallet af dyrkede hektar. Begge dele vil falde. Det, der derimod vil vokse, er fødevareklyngens omsætning, økonomiske betydning og aktivitetsniveau på den globale scene.

Dansk landbrug producerer i dag fødevarer for omkring 60 milliarder kr. om året. Derudover omsætter fødevareindustrien og den agroindustrielle industri tilsammen yderligere 135 milliarder kr. 10 pct. af arbejdspladserne i Danmark er på en eller anden måde afhængig af de fødevareproducerende erhverv. Med så svimlende summer og så omfattende en betydning i et så lille land som Danmark er det svært at tro, at den danske fødevareklynge kan blive meget større.

Det er ikke desto mindre, hvad Carl Aage Dahl forudser. Men det vil være en udvikling, der vil vende op og ned på landbruget, som vi kender det.

“Når vi er kommet ud på den anden side af krisen, så er det, vi vil se, at landbruget vil udvikle sig mangfoldigt. Både med en stor animalsk produktion, som vi kender det i dag, men også med en produktion der dækker andre behov,” siger Carl Aage Dahl. “Landbruget har jo allerede forandret sig i dag. Tiden med den stråtækte bondegård er forbi. Og i fremtiden vil vi se nye forandringer.”

Når man ser på den danske fødevareklynges samlede aktivitetsniveau, fylder primærproduktionen knap en tredjedel af omsætningen, mens fødevareproduktion og agroindustri fylder lidt mere end to tredjedele. I fremtiden vil forskellen mellem de to vokse yderligere, vurderer Carl Aage Dahl:

“Selvom vi har mulighed for fortsat vækst i produktionen, vil beskæftigelsen i primærproduktionen falde, fordi der også fremover vil være væsentlige stigninger i produktiviteten.  Primærproduktionen vil betyde relativt mindre end i dag, og der vil være en mindre andel af Danmarks areal, som dyrkes, mens der vil være større arealer, som er afsat til natur og til at sikre biodiversitet. Men samlet set vil hele sektoren være større, end den er i dag.”

Det specialiserede landbrug

Forklaringen på Carl Aage Dahls stålsatte optimisme og fremtidstro skal findes flere steder. Men frem for alt peger den administrerende direktør, der har beskæftiget sig med landbrug og fødevareindustri i 27 år, på mangfoldigheden i den danske fødevare­klynge, på erhvervets innovationsevne og på evnen til omstilling. Netop evnen til at omstille og tilpasse sig – både til markedernes ønsker og politikernes krav – er grundforudsætningen for, at sektoren kan vende udviklingen og kurven fra nedadgående til igen at pege opad: “Vi har som erhverv været dygtige til at omstille os, og det er det, vi skal gøre for at klare os i fremtiden også.”

Omstillingsevne bliver der brug for. Den danske fødevareklynges succes kommer til at afhænge af dens evne til at levere de nye “varer”, der bliver efterspurgt i fremtiden. “I fremtiden vil vi ikke bare se landbruget som et erhverv, der producerer fødevarer, men også klimaløsninger og produkter, som kan erstatte de fossile brændstoffer.”

“Udviklingen i Danmark bliver mangfoldig med en stribe nye produkter, som sektoren skal levere. Vi har for eksempel et stort potentiale i at udnytte husdyrgødning til produktion af vedvarende energi. Vi har biomasse, som kan producere energi ved afbrænding, og så har vi en produktion af bioethanol. Der er en business case på det, og der er faktisk mulighed for at skabe 10.000 arbejdspladser på det område – for en stor dels vedkommende placeret i landdistrikterne. Så på den måde hænger en del af erhvervets fremtid sammen med behovene for at tage hensyn til klimaet og miljøet.”

Energi er langtfra det eneste område, hvor sektoren skal dække nye behov. Eksempelvis vil behovet for sunde fødevarer være et område, hvor danske virksomheder kan levere bedre end de fleste. “Vi vil se anderledes på en række fødevarer i fremtiden. Folk vil spørge: Hvad skal vi spise i dag for at forebygge kommende livsstilssygdomme? Med viden og teknologi vil vi kunne udvikle den sektor endnu mere. Sundheden skal ind i produktet. Vi skal skabe et marked på det område,” anser Carl Aage Dahl.

Han peger på Arla som en af de virksomheder, der er mest opmærksomme på dette marked. Arla har bl.a. udviklet et mælkeprodukt med en fedtprocent på 11 til en befolkningsgruppe, som de fleste fødevareproducenter overser: de undervægtige, herunder mange pensionister, der ikke får kalorier nok. “Det er et eksempel på, hvad man kunne kalde for livsstils- eller livscyklusprodukter. Det, erhvervet her producerer, konkurrerer faktisk med medicin.”

Netop den type specialprodukter vil ifølge Carl Aage Dahl få øget betydning i fremtiden. “Primærproduktionen vil betyde mindre end i dag. Til gengæld vil vi se en udvikling med interessante spin-off-produkter. Vi skal lave mindre konventionel fødevareproduktion og i stedet koncentrere os om nicher. Vi er stærke i nicherne, og det er dem, der vil vokse. Derfor vil man i fremtiden se, at vi bliver stærkere, men på nogle smallere segmenter.”

Den udvikling er allerede i gang. En virksomhed som DLF Trifolium leverer f.eks. græs til mere end halvdelen af verdens golfbaner. Danmark er også verdensledende inden for grise­gener og intelligent teknologi. Det er alt sammen eksempler på, hvordan Danmark allerede har indtaget – eller ligefrem overtaget – det globale marked på højt specialiserede felter. Oven i købet uden at påkalde sig nævneværdig interesse fra den danske befolkning.

Danske vidensressourcer

Ét “nicheprodukt” kan blive en særlig lukrativ forretning for landbrug og fødevareindustri: effektivitet. Både primærproduktionen og forarbejdningsindustrien udmærker sig ved at høre til verdens mest effektive, når man opgør produktionsoutputtet i forhold til forbruget af råvarer og energi. Og den kompetence er noget, der vil være stort behov for i de kommende 40 år, hvor verdens befolkning forudses at vokse fra 6 til 9 milliarder mennesker, mens efterspørglen vil vokse med mere end 70 pct.

“Vi vil se en udvikling, hvor Danmark “vokser”. Hvor man f.eks. tager et dansk koncept med ud og gennemfører det i udlandet. Det kan være danske landmænd, som slår sig ned i Central- og Østeuropa, eller dansk teknologi, der sælges til udlandet.”

Carl Aage Dahl peger i den forbindelse på et paradoks. Mens dansk landbrug og fødevareindustri mildt sagt ikke har det bedste omdømme herhjemme, har erhvervet et utroligt godt ry uden for Danmarks grænser. Det er en  af de vigtigste forudsætninger for, at erhvervet kan vokse i fremtiden.

“Made in Denmark er faktisk et godt varemærke, når det gælder landbruget, fødevareindustrien og agroindustrien. Forbrugere foretrækker normalt varer fra deres eget land. Men i f.eks. Kina har der været mange fødevareskandaler, og der er varer fra udlandet meget efterspurgte. I et land som Japan betyder oprindelseslandet meget, og Danmark har ry for at være stærkt.”

Ifølge Carl Aage Dahl er det bredden i den danske fødevareklynge, som har sikret Danmarks  omdømme internationalt. Det er også den, der skal sikre den fremtidige udvikling:

“Driveren for dansk landbrug og fødevareindustri er en meget stærk vidensklynge og en meget stor erfaring med at udvikle erhvervet. Den danske fødevareklynge er mere globalt orienteret end nogen anden klynge. Vi ser her nogle spændende muligheder, hvor virksomhederne kan skabe synergi for hinanden.”

“Udviklingen baserer sig på den vidensklynge, vi udgør i dag. Forskning og udvikling på området bliver helt afgørende, og vi er nødt til at se tingene i et langsigtet perspektiv,” siger Carl Aage Dahl.

Han advarer derfor også mod den tendens, der har været til at dømme landbruget og fødevareindustrien ude og foreslår, at Danmark burde satse på andre områder i stedet. Den udvikling vil ifølge Carl Aage Dahl være meget farlig:

“Vi kan ikke bare vælge en vinder. Der vil være forskellige sektorer, som vil have en forskellig udvikling. Og dem, som er stærke i dag, kan også spille en rolle i fremtiden,” anser Carl Aage Dahl.

Udviklingen hen imod flere niche-produktioner betyder også, at danske forbrugere skal til at vænne sig til, at der vil komme flere udenlandske fødevarer i Danmark. “I fremtiden vil vi se, at tendensen med en stigende import af de billigere fødevarer vil blive forstærket, mens dansk landbrug vil levere varer af højere kvalitet, til høje priser” siger Carl Aage Dahl.

Så har den danske befolkning allerede i dag svært ved at se, hvor stort landbruget og fødevaresektoren er i dag, bliver det nok endnu sværere i det fremtids-scenarie, som Carl Aage Dahl præsenterer i morgen på Axelborg. For her vil der være en fremtid med lidt færre landmænd, færre danske produkter på hylderne i Danmark. Men der vil så til gengæld være så meget mere “Made in Denmark” uden for landets grænser, hvilket er forklaringen på, at den danske fødevareklynge om et årti vil være endnu større, end den er i dag.