Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Offentligt ansatte skal ikke motiveres med pisk, bonusser eller incitamenter målrettet mod egennytte. At gøre en forskel for andre er sygeplejersker og skolelæreres største motivationsfaktor. Pisk og gulerod risikerer at ødelægge den offentlige sektor, lyder advarslen fra to ledelsesforskere.

Ligesom søløver er offentligt ansatte intelligente skabninger. Men hvor man i zoologiske haver har stor succes med at træne søløver til at udvise en bestemt adfærd ved enten af belønne eller straffe dem med f.eks. en sild eller en høj lyd, så skal man passe på med at overføre samme motivationsregime til den offentlige sektor.

Det kan virke stik imod hensigten.

Sammenligningen af sygeplejersker og andre offentligt ansatte med søløver lyder måske provokerende. Men det er ikke desto mindre sådan, mange føler sig behandlet, når man i styringen af deres arbejde forsøger at bruge kontante bonusser eller trusler om fyringer som de primære ledelsesværktøjer. I ledelsesforskningen taler man om søløveeffekten. Og den er ødelæggende for den offentlige sektor, advarer to danske ledelsesforskere.

”Søløver i fangenskab får ødelagt deres naturlige lyst til at lege, fordi de efterhånden kun gider at hoppe og springe og lave tricks, hvis de får sild som belønning af dyrepasseren. Og det er den ’søløveeffekt’, man risikerer at fremprovokere, når man bruger bonusløn i den offentlige sektor, fordi man risikerer at fortrænge den faglige motivation hos sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte, der basalt set udspringer af at hjælpe andre mennesker og løse vigtige samfundsproblemer,” siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse på Roskilde Universitet.

Kort fortalt viser forskningen om offentlige ansattes motivation, at pisk og gulerod fremelsker egennytten hos de ansatte. Men i den offentlige sektor er det bare ikke gavnligt, hvis de ansatte først og fremmest fokuserer på at optimere deres egne vilkår.

”Vi har brug for, at de offentligt ansatte er motiverede til den vigtige opgave, de skal løse, med at gøre en forskel for andre mennesker. Det er grundlæggende en anden motivation end den individuelle nyttemaksimering, som pisken og guleroden fremkalder,” siger Jacob Torfing og fortsætter:

”Det er også derfor, at jeg er betænkelig ved Henrik Sass Larsens (gruppeformand i Socialdemokratiet, red.) bebudede opgør med styringen i den offentlige sektor, fordi han i sit forslag stadig holder fast i ideen om bonusser til de ansatte,” siger Jacob Torfing med henvisning til Sass Larsens nye debatbog ’Exodus’.

Her foreslår den tidligere erhvervs- og vækstminister, at besparelser i f.eks. daginstitutioner eller på plejehjem også skal komme medarbejderne til gode fremfor bare at ryge tilbage i kommunekassen. Over for Jyllands-Posten har Sass Larsen således foreslået, at 50-75 pct. af besparelsen på f.eks. en nedbringelse af sygefraværet burde gå direkte til personalet.

”Hvis personalet nedbringer sygefraværet fra 9 pct. til 3 pct., tjener man jo penge på det. Det er da fint, hvis det så kommer personalet til gode,” siger Henrik Sass Larsen.

Gulerod ligner kontrol

Effekterne af sådanne kontante bonusordninger er dog tvivlsomme, viser ledelsesforskningen. Faktisk viser flere eksperimenter, at mange offentligt ansatte nærmere reagerer i trods ved brug af dyrepasserens incitamentsredskaber – pisk og gulerod, straf og belønning.

”Effekten af gulerødder afhænger af, hvordan de opfattes. Bliver det set som et klap på skulderen eller som et udtryk for mistillid? Og her bliver en kontant lønbonus blandt offentligt ansatte først og fremmest set som et udtryk for mistillid, hvor man forsøger at lokke medarbejderne til at gøre deres arbejde. De nævner bl.a. søløveeffekten, hvor de får en sild, hvis de hopper. Og det virker simpelthen ikke som motivationsfremmende,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Oftest har kontante bonusser ingen nævneværdig effekt, og i værste fald falder produktiviteten ligefrem som følge af bonusserne. F.eks. har et af Lotte Bøgh Andersens forsøg med universitetsansatte forskere, der fik bonus, hvis de skrev flere videnskabelige artikler, paradoksalt nok vist, at nogle forskere – dem, der opfatter bonussen som en kontrolforanstaltning – producerer færre artikler efter indførelsen af bonusordningen.

”De oplever det at blive belønnet for at skrive flere artikler som et forsøg på at indføre kontrol, og så falder antallet af artikler,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Pisk er heller ikke godt

Mens de økonomiske gulerødder altså ikke entydigt virker fremmende for de offentligt ansattes sult efter arbejdsopgaver, står det endnu værre til med brugen af pisk – altså negative incitamenter såsom trusler om fyringer, hård kritik eller offentlig udskamning.

Brug pisk og gulerod med omtanke

”Pisken bliver ikke brugt særligt meget. Men for de ledere, der har brugt pisken som en form for hverdagsredskab, kan vi se, at det er entydigt demotiverende og medfører en dårlige performance,” siger Lotte Bøgh Andersen, der dog ikke direkte mener, at man skal afskaffe de negative sanktioner.

”For man bliver jo nødt til at bevare muligheden for, at man som leder kan skride ind over for en medarbejder, der ikke bidrager på arbejdspladsen. Men pisken – f.eks. i form af en advarsel om en fyring – skal bruges meget varsomt og som sidste udvej,” siger hun.

Jacob Torfing peger på, at både pisk og gulerod kan antage to forskellige former. Pisken kan være økonomisk, f.eks. en økonomisk sanktion, eller ikke-økonomisk, som f.eks. en påtale eller offentliggørelse af dårlige resultater.

”Og så kan guleroden også både være økonomisk og ikke-økonomisk. F.eks. kontante bonusser eller mundtlig ros. Og af de fire instrumenter har forskningen vist, at det eneste, der egentlig virker motiverende i den offentlige sektor, er den ikke-kontante bonus som f.eks. ros,” siger Jacob Torfing med henvisning til både Lotte Bøghs forskning og den internationale forskningslitteratur på området.

Opgør med menneskesyn

Torfing peger på, at en succesfuld reform af styringen af den offentlige sektor derfor kræver et opgør med menneskesynet i new public management, hvor mennesker – lidt som søløver – bliver anset for først og fremmest at være egennyttemaksimerende.

”Det menneskesyn kommer fra principal-agent-teorien, der har været central i new public management som en måde at styre folk på ved at kontrollere dem. Teorien antager, at vi alle er økonomisk rationelle mennesker, der først og fremmest handler ud fra egeninteresse. Altså vil sygeplejersken og folkeskolelæreren forsøge at lave så lidt som muligt og med et så stort offentligt budget som muligt. Derfor skal velfærdens frontlinje kontrolleres,” siger han.

Men det menneskesyn kolliderer bare frontalt med den empiri, der er omkring offentligt ansattes motivation for at gå på arbejde.

”Hvis man går ud i folkeskolen og spørger, hvorfor folk arbejder som lærere, vil de sige, at det er, fordi de synes, at det er sindssygt vigtigt at hjælpe elever med at forstå verden. Og hvis du går ud på et plejehjem, så vil personalet svare, at de synes, det er sindssygt vigtigt at give ældre et værdigt liv. Så i mange tilfælde kan man konkludere det modsatte af teorien,” siger han.

Hvis de offentligt ansatte taler sandt, er det altså ikke længere logisk at operere med fundamentale interessekonflikter i tilrettelæggelsen af styringen af den offentlige sektor. For så vil man hele vejen ned gennem styringskæden – fra politiker over embedsmand til frontlinjemedarbejder – have det samme mål om at levere god service til borgerne.

”Så forsvinder grundlaget for, at man skal bruge pisk og gulerod, når man i top og bund i virkeligheden har de samme målsætninger. Så i stedet for at kontrollere og dokumentere skal man måske have en dialog om, hvordan man bedst muligt når de fælles mål,” siger Jacob Torfing.

Forrige artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Næste artikel Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld
  • Anmeld

    Lars Røssell · Musiker

    Hvor mærkeligt!

    Her gik jeg og troede at kontrol, stram styring, nationale test, konkurrence, høj løn, mange love og reformer samt ny EDB-systemer var vejen frem!


Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.