Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Offentligt ansatte skal ikke motiveres med pisk, bonusser eller incitamenter målrettet mod egennytte. At gøre en forskel for andre er sygeplejersker og skolelæreres største motivationsfaktor. Pisk og gulerod risikerer at ødelægge den offentlige sektor, lyder advarslen fra to ledelsesforskere.

Ligesom søløver er offentligt ansatte intelligente skabninger. Men hvor man i zoologiske haver har stor succes med at træne søløver til at udvise en bestemt adfærd ved enten af belønne eller straffe dem med f.eks. en sild eller en høj lyd, så skal man passe på med at overføre samme motivationsregime til den offentlige sektor.

Det kan virke stik imod hensigten.

Sammenligningen af sygeplejersker og andre offentligt ansatte med søløver lyder måske provokerende. Men det er ikke desto mindre sådan, mange føler sig behandlet, når man i styringen af deres arbejde forsøger at bruge kontante bonusser eller trusler om fyringer som de primære ledelsesværktøjer. I ledelsesforskningen taler man om søløveeffekten. Og den er ødelæggende for den offentlige sektor, advarer to danske ledelsesforskere.

”Søløver i fangenskab får ødelagt deres naturlige lyst til at lege, fordi de efterhånden kun gider at hoppe og springe og lave tricks, hvis de får sild som belønning af dyrepasseren. Og det er den ’søløveeffekt’, man risikerer at fremprovokere, når man bruger bonusløn i den offentlige sektor, fordi man risikerer at fortrænge den faglige motivation hos sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte, der basalt set udspringer af at hjælpe andre mennesker og løse vigtige samfundsproblemer,” siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse på Roskilde Universitet.

Kort fortalt viser forskningen om offentlige ansattes motivation, at pisk og gulerod fremelsker egennytten hos de ansatte. Men i den offentlige sektor er det bare ikke gavnligt, hvis de ansatte først og fremmest fokuserer på at optimere deres egne vilkår.

”Vi har brug for, at de offentligt ansatte er motiverede til den vigtige opgave, de skal løse, med at gøre en forskel for andre mennesker. Det er grundlæggende en anden motivation end den individuelle nyttemaksimering, som pisken og guleroden fremkalder,” siger Jacob Torfing og fortsætter:

”Det er også derfor, at jeg er betænkelig ved Henrik Sass Larsens (gruppeformand i Socialdemokratiet, red.) bebudede opgør med styringen i den offentlige sektor, fordi han i sit forslag stadig holder fast i ideen om bonusser til de ansatte,” siger Jacob Torfing med henvisning til Sass Larsens nye debatbog ’Exodus’.

Her foreslår den tidligere erhvervs- og vækstminister, at besparelser i f.eks. daginstitutioner eller på plejehjem også skal komme medarbejderne til gode fremfor bare at ryge tilbage i kommunekassen. Over for Jyllands-Posten har Sass Larsen således foreslået, at 50-75 pct. af besparelsen på f.eks. en nedbringelse af sygefraværet burde gå direkte til personalet.

”Hvis personalet nedbringer sygefraværet fra 9 pct. til 3 pct., tjener man jo penge på det. Det er da fint, hvis det så kommer personalet til gode,” siger Henrik Sass Larsen.

Gulerod ligner kontrol

Effekterne af sådanne kontante bonusordninger er dog tvivlsomme, viser ledelsesforskningen. Faktisk viser flere eksperimenter, at mange offentligt ansatte nærmere reagerer i trods ved brug af dyrepasserens incitamentsredskaber – pisk og gulerod, straf og belønning.

”Effekten af gulerødder afhænger af, hvordan de opfattes. Bliver det set som et klap på skulderen eller som et udtryk for mistillid? Og her bliver en kontant lønbonus blandt offentligt ansatte først og fremmest set som et udtryk for mistillid, hvor man forsøger at lokke medarbejderne til at gøre deres arbejde. De nævner bl.a. søløveeffekten, hvor de får en sild, hvis de hopper. Og det virker simpelthen ikke som motivationsfremmende,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Oftest har kontante bonusser ingen nævneværdig effekt, og i værste fald falder produktiviteten ligefrem som følge af bonusserne. F.eks. har et af Lotte Bøgh Andersens forsøg med universitetsansatte forskere, der fik bonus, hvis de skrev flere videnskabelige artikler, paradoksalt nok vist, at nogle forskere – dem, der opfatter bonussen som en kontrolforanstaltning – producerer færre artikler efter indførelsen af bonusordningen.

”De oplever det at blive belønnet for at skrive flere artikler som et forsøg på at indføre kontrol, og så falder antallet af artikler,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Pisk er heller ikke godt

Mens de økonomiske gulerødder altså ikke entydigt virker fremmende for de offentligt ansattes sult efter arbejdsopgaver, står det endnu værre til med brugen af pisk – altså negative incitamenter såsom trusler om fyringer, hård kritik eller offentlig udskamning.

Brug pisk og gulerod med omtanke

”Pisken bliver ikke brugt særligt meget. Men for de ledere, der har brugt pisken som en form for hverdagsredskab, kan vi se, at det er entydigt demotiverende og medfører en dårlige performance,” siger Lotte Bøgh Andersen, der dog ikke direkte mener, at man skal afskaffe de negative sanktioner.

”For man bliver jo nødt til at bevare muligheden for, at man som leder kan skride ind over for en medarbejder, der ikke bidrager på arbejdspladsen. Men pisken – f.eks. i form af en advarsel om en fyring – skal bruges meget varsomt og som sidste udvej,” siger hun.

Jacob Torfing peger på, at både pisk og gulerod kan antage to forskellige former. Pisken kan være økonomisk, f.eks. en økonomisk sanktion, eller ikke-økonomisk, som f.eks. en påtale eller offentliggørelse af dårlige resultater.

”Og så kan guleroden også både være økonomisk og ikke-økonomisk. F.eks. kontante bonusser eller mundtlig ros. Og af de fire instrumenter har forskningen vist, at det eneste, der egentlig virker motiverende i den offentlige sektor, er den ikke-kontante bonus som f.eks. ros,” siger Jacob Torfing med henvisning til både Lotte Bøghs forskning og den internationale forskningslitteratur på området.

Opgør med menneskesyn

Torfing peger på, at en succesfuld reform af styringen af den offentlige sektor derfor kræver et opgør med menneskesynet i new public management, hvor mennesker – lidt som søløver – bliver anset for først og fremmest at være egennyttemaksimerende.

”Det menneskesyn kommer fra principal-agent-teorien, der har været central i new public management som en måde at styre folk på ved at kontrollere dem. Teorien antager, at vi alle er økonomisk rationelle mennesker, der først og fremmest handler ud fra egeninteresse. Altså vil sygeplejersken og folkeskolelæreren forsøge at lave så lidt som muligt og med et så stort offentligt budget som muligt. Derfor skal velfærdens frontlinje kontrolleres,” siger han.

Men det menneskesyn kolliderer bare frontalt med den empiri, der er omkring offentligt ansattes motivation for at gå på arbejde.

”Hvis man går ud i folkeskolen og spørger, hvorfor folk arbejder som lærere, vil de sige, at det er, fordi de synes, at det er sindssygt vigtigt at hjælpe elever med at forstå verden. Og hvis du går ud på et plejehjem, så vil personalet svare, at de synes, det er sindssygt vigtigt at give ældre et værdigt liv. Så i mange tilfælde kan man konkludere det modsatte af teorien,” siger han.

Hvis de offentligt ansatte taler sandt, er det altså ikke længere logisk at operere med fundamentale interessekonflikter i tilrettelæggelsen af styringen af den offentlige sektor. For så vil man hele vejen ned gennem styringskæden – fra politiker over embedsmand til frontlinjemedarbejder – have det samme mål om at levere god service til borgerne.

”Så forsvinder grundlaget for, at man skal bruge pisk og gulerod, når man i top og bund i virkeligheden har de samme målsætninger. Så i stedet for at kontrollere og dokumentere skal man måske have en dialog om, hvordan man bedst muligt når de fælles mål,” siger Jacob Torfing.

Forrige artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Næste artikel Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld
  • Anmeld

    Lars Røssell · Musiker

    Hvor mærkeligt!

    Her gik jeg og troede at kontrol, stram styring, nationale test, konkurrence, høj løn, mange love og reformer samt ny EDB-systemer var vejen frem!


Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.