Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Offentligt ansatte skal ikke motiveres med pisk, bonusser eller incitamenter målrettet mod egennytte. At gøre en forskel for andre er sygeplejersker og skolelæreres største motivationsfaktor. Pisk og gulerod risikerer at ødelægge den offentlige sektor, lyder advarslen fra to ledelsesforskere.

Andreas Baumann

Ligesom søløver er offentligt ansatte intelligente skabninger. Men hvor man i zoologiske haver har stor succes med at træne søløver til at udvise en bestemt adfærd ved enten af belønne eller straffe dem med f.eks. en sild eller en høj lyd, så skal man passe på med at overføre samme motivationsregime til den offentlige sektor.

Det kan virke stik imod hensigten.

Sammenligningen af sygeplejersker og andre offentligt ansatte med søløver lyder måske provokerende. Men det er ikke desto mindre sådan, mange føler sig behandlet, når man i styringen af deres arbejde forsøger at bruge kontante bonusser eller trusler om fyringer som de primære ledelsesværktøjer. I ledelsesforskningen taler man om søløveeffekten. Og den er ødelæggende for den offentlige sektor, advarer to danske ledelsesforskere.

”Søløver i fangenskab får ødelagt deres naturlige lyst til at lege, fordi de efterhånden kun gider at hoppe og springe og lave tricks, hvis de får sild som belønning af dyrepasseren. Og det er den ’søløveeffekt’, man risikerer at fremprovokere, når man bruger bonusløn i den offentlige sektor, fordi man risikerer at fortrænge den faglige motivation hos sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte, der basalt set udspringer af at hjælpe andre mennesker og løse vigtige samfundsproblemer,” siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse på Roskilde Universitet.

Kort fortalt viser forskningen om offentlige ansattes motivation, at pisk og gulerod fremelsker egennytten hos de ansatte. Men i den offentlige sektor er det bare ikke gavnligt, hvis de ansatte først og fremmest fokuserer på at optimere deres egne vilkår.

”Vi har brug for, at de offentligt ansatte er motiverede til den vigtige opgave, de skal løse, med at gøre en forskel for andre mennesker. Det er grundlæggende en anden motivation end den individuelle nyttemaksimering, som pisken og guleroden fremkalder,” siger Jacob Torfing og fortsætter:

”Det er også derfor, at jeg er betænkelig ved Henrik Sass Larsens (gruppeformand i Socialdemokratiet, red.) bebudede opgør med styringen i den offentlige sektor, fordi han i sit forslag stadig holder fast i ideen om bonusser til de ansatte,” siger Jacob Torfing med henvisning til Sass Larsens nye debatbog ’Exodus’.

Her foreslår den tidligere erhvervs- og vækstminister, at besparelser i f.eks. daginstitutioner eller på plejehjem også skal komme medarbejderne til gode fremfor bare at ryge tilbage i kommunekassen. Over for Jyllands-Posten har Sass Larsen således foreslået, at 50-75 pct. af besparelsen på f.eks. en nedbringelse af sygefraværet burde gå direkte til personalet.

”Hvis personalet nedbringer sygefraværet fra 9 pct. til 3 pct., tjener man jo penge på det. Det er da fint, hvis det så kommer personalet til gode,” siger Henrik Sass Larsen.

Gulerod ligner kontrol

Effekterne af sådanne kontante bonusordninger er dog tvivlsomme, viser ledelsesforskningen. Faktisk viser flere eksperimenter, at mange offentligt ansatte nærmere reagerer i trods ved brug af dyrepasserens incitamentsredskaber – pisk og gulerod, straf og belønning.

”Effekten af gulerødder afhænger af, hvordan de opfattes. Bliver det set som et klap på skulderen eller som et udtryk for mistillid? Og her bliver en kontant lønbonus blandt offentligt ansatte først og fremmest set som et udtryk for mistillid, hvor man forsøger at lokke medarbejderne til at gøre deres arbejde. De nævner bl.a. søløveeffekten, hvor de får en sild, hvis de hopper. Og det virker simpelthen ikke som motivationsfremmende,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Oftest har kontante bonusser ingen nævneværdig effekt, og i værste fald falder produktiviteten ligefrem som følge af bonusserne. F.eks. har et af Lotte Bøgh Andersens forsøg med universitetsansatte forskere, der fik bonus, hvis de skrev flere videnskabelige artikler, paradoksalt nok vist, at nogle forskere – dem, der opfatter bonussen som en kontrolforanstaltning – producerer færre artikler efter indførelsen af bonusordningen.

”De oplever det at blive belønnet for at skrive flere artikler som et forsøg på at indføre kontrol, og så falder antallet af artikler,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Pisk er heller ikke godt

Mens de økonomiske gulerødder altså ikke entydigt virker fremmende for de offentligt ansattes sult efter arbejdsopgaver, står det endnu værre til med brugen af pisk – altså negative incitamenter såsom trusler om fyringer, hård kritik eller offentlig udskamning.

Brug pisk og gulerod med omtanke

Professor Lotte Bøgh Andersen, der bl.a. sidder med i regeringens Ledelseskommission, har fem råd til lederne i det offentlige, der gerne vil genoverveje brugen af pisk og gulerod som styringsværktøj:

  1. God offentlig ledelse handler først og fremmest om at sætte retning, give mening og skabe resultater sammen med medarbejderne.
  2. Pisk og gulerod skal bruges med omtanke. Man skal bl.a. overveje, om ikke-materielle belønninger og sanktioner kan virke bedre end de økonomiske.
  3. Man skal lægge fyresedlen nederst i værktøjskassen. Men den skal være der.
  4. Ved brug af gulerødder af begge slags skal man være meget tydelig omkring feedback og de konkrete årsager til, at noget er lykkedes godt. Det viser retning.
  5. God ledelse kræver kontinuerlig træning. Prioriter jeres ledelsesudvikling.

Kilde: Lotte Bøgh Andersen, professor ved Aarhus Universitet.

”Pisken bliver ikke brugt særligt meget. Men for de ledere, der har brugt pisken som en form for hverdagsredskab, kan vi se, at det er entydigt demotiverende og medfører en dårlige performance,” siger Lotte Bøgh Andersen, der dog ikke direkte mener, at man skal afskaffe de negative sanktioner.

”For man bliver jo nødt til at bevare muligheden for, at man som leder kan skride ind over for en medarbejder, der ikke bidrager på arbejdspladsen. Men pisken – f.eks. i form af en advarsel om en fyring – skal bruges meget varsomt og som sidste udvej,” siger hun.

Jacob Torfing peger på, at både pisk og gulerod kan antage to forskellige former. Pisken kan være økonomisk, f.eks. en økonomisk sanktion, eller ikke-økonomisk, som f.eks. en påtale eller offentliggørelse af dårlige resultater.

”Og så kan guleroden også både være økonomisk og ikke-økonomisk. F.eks. kontante bonusser eller mundtlig ros. Og af de fire instrumenter har forskningen vist, at det eneste, der egentlig virker motiverende i den offentlige sektor, er den ikke-kontante bonus som f.eks. ros,” siger Jacob Torfing med henvisning til både Lotte Bøghs forskning og den internationale forskningslitteratur på området.

Opgør med menneskesyn

Torfing peger på, at en succesfuld reform af styringen af den offentlige sektor derfor kræver et opgør med menneskesynet i new public management, hvor mennesker – lidt som søløver – bliver anset for først og fremmest at være egennyttemaksimerende.

”Det menneskesyn kommer fra principal-agent-teorien, der har været central i new public management som en måde at styre folk på ved at kontrollere dem. Teorien antager, at vi alle er økonomisk rationelle mennesker, der først og fremmest handler ud fra egeninteresse. Altså vil sygeplejersken og folkeskolelæreren forsøge at lave så lidt som muligt og med et så stort offentligt budget som muligt. Derfor skal velfærdens frontlinje kontrolleres,” siger han.

Men det menneskesyn kolliderer bare frontalt med den empiri, der er omkring offentligt ansattes motivation for at gå på arbejde.

”Hvis man går ud i folkeskolen og spørger, hvorfor folk arbejder som lærere, vil de sige, at det er, fordi de synes, at det er sindssygt vigtigt at hjælpe elever med at forstå verden. Og hvis du går ud på et plejehjem, så vil personalet svare, at de synes, det er sindssygt vigtigt at give ældre et værdigt liv. Så i mange tilfælde kan man konkludere det modsatte af teorien,” siger han.

Hvis de offentligt ansatte taler sandt, er det altså ikke længere logisk at operere med fundamentale interessekonflikter i tilrettelæggelsen af styringen af den offentlige sektor. For så vil man hele vejen ned gennem styringskæden – fra politiker over embedsmand til frontlinjemedarbejder – have det samme mål om at levere god service til borgerne.

”Så forsvinder grundlaget for, at man skal bruge pisk og gulerod, når man i top og bund i virkeligheden har de samme målsætninger. Så i stedet for at kontrollere og dokumentere skal man måske have en dialog om, hvordan man bedst muligt når de fælles mål,” siger Jacob Torfing.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu