Ledere på udkig efter nyt job ønsker ikke bare nye udfordringer og højere løn. De er i vidt omfang også på udkig efter et job, der kan give dem en bedre balance mellem fritid og arbejdsliv – en bedre work-life-balance. Det viser en ny undersøgelse fra fagorganisationen Lederne, der har spurgt til jobskifteplanerne hos godt 2.000 danske ledere.

I undersøgelsen betegner 49 pct. af lederne med jobskifteplaner ønsket om en bedre work-life-balance som vigtigt eller meget vigtigt. 30 pct. mener ikke, at det er en vigtig motivation for deres aktuelle planer om at skifte job. Se figur 1.

Undersøgelsen er et tegn på, at der er et voksende ønske om et langt mere fleksibelt arbejdsliv, hvor man ikke bare skal sidde på kontoret fra kl. 8 til 16 alle hverdage om ugen, siger to eksperter. De peger på, at vi stille og roligt bevæger os mod et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor man ved hjælp af computere og smartphones kan arbejde andetstedsfra og på alle tider af døgnet.

Men ønsket om en bedre work-life-balance er ikke ensbetydende med, at folk blot ønsker at arbejde mindre. Samme undersøgelse viser nemlig, at kun 16 pct. af lederne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt med kortere arbejdstid i deres aktuelle jobskifteplaner.

Og det kan ved første øjekast virke paradoksalt, siger ph.d. og ekstern lektor ved CBS Anders Raastrup Kristensen, der har kigget nærmere på undersøgelsens resultater.

“Et ønske om bedre work-life-balance burde følges af et ønske om mere fritid eller kortere transporttid. Men faktisk vil lederne her også gerne have flere udfordringer ved at skifte job. Så enten er det, fordi at de er urealistiske i deres ønsker, eller også er det, fordi at de efterspørger en større fleksibilitet i arbejdslivet,” siger Anders Raastrup Kristensen, der har skrevet flere bøger om work-lifebalance og selvledelse.

Når det udbredte ønske om en bedre work-life-balance ikke handler om at arbejde mindre, er det netop en øget fleksibilitet i arbejdslivet, der er brug for, så folk også kan prioritere livet ved siden af arbejdet – at hente børn, lave aftensmad eller spille golf – og så have mulighed for at arbejde videre igen om aftenen, vurderer også Flemming Andersen, ledelsesrådgiver i Lederne, der står bag undersøgelsen.

“Ledere arbejder generelt meget, men jobbet betyder også meget for dem og for deres identitet. Så det er ikke, fordi de ønsker at arbejde mindre. Men de vil gerne kunne tjekke ud og ind på andre tidspunkter, end den normale arbejdstid dikterer. Nogle dage vil man gerne have lov til at gå tidligt, så man f.eks. kan tage til tandlægen med barnet første gang. Fleksibiliteten er vigtig,” siger Flemming Andersen.

Ikke kun småbørnsforældre

Balancen mellem fritid og arbejdsliv er selvfølgelig vigtig hos de ledere, som har små børn og gerne vil kunne hente fra vuggestuen og børnehaven inden lukketid. Men det overraskende på det punkt er ifølge Flemming Andersen, at forskellen ikke er større på tværs af aldersforskelle. Ønsket om en bedre work-life-balance er vigtig gennem hele livet, viser undersøgelsen. Se figur 2.

“Man tænker umiddelbart, at det nok mest er et ønske hos småbørnsforældre. Men tallene viser faktisk, at ønsket her er markant hele vejen op til en gang i midten af 40’erne for så at falde en smule. Det siger jo noget om, at det er forskelligt, hvornår ledere har brug for fleksibilitet. Folk har forskellige livsfaser. Og senere i livet handler det måske ikke om at hente børn fra vuggestuen men om at kunne tage sig bedre tid til gode venner, motion eller børnebørn,” siger Flemming Andersen.

Det burde generelt få arbejdsgivere til at overveje, om de er gode nok til at tilbyde fleksibilitet til deres nøglemedarbejdere og ledere – for der er en hård konkurrence om at tiltrække de bedste medarbejdere og ledere.

“Mange virksomheder har problemer med at besætte lederjob. Og hvis man allerede har problemer med at skaffe ledere, så må man have særligt blik for, at det er et vigtigt konkurrenceparameter, at man kan tilbyde nogle fleksible arbejdsvilkår i jagten på de gode ledere,” siger Flemming Andersen.

Det er Anders Raastrup Kristensen enig i. Og han peger desuden på, at det højst sandsynligt vil være i virksomhedernes egen interesse at tilbyde mere fleksible arbejdstider. Hans egen forskning viser, at folk i overvejende grad vil arbejde mere – ikke mindre – når de får mere fleksible arbejdstider.

“I mit ph.d.-arbejde var en af tendenserne, at medarbejderne med frihedsgrader i tilrettelæggelsen af deres arbejde i virkeligheden arbejder mere. De overkompenserer for fleksibiliteten ved at arbejde ekstra om aftenen eller fra sommerhuset. Det skyldes, at medarbejdere betragter fleksibiliteten som et privilegium, og fordi de fleste medarbejdere i virkeligheden er utroligt samvittighedsfulde og pligtskyldige. Så det er på ingen måde en dårlig forretning for arbejdsgiveren at tillade den her fleksibilitet,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Risiko for stress

Men for at høste den gevinst kræver det selvfølgelig en bestemt type medarbejdere, der er pligtskyldige og tænker på den her måde, påpeger han. Og det er også vigtigt med en god kultur for fleksibilitet på arbejdspladsen, supplerer Flemming Andersen.

“Det handler grundlæggende om at have en dialog om, hvad det er for nogle behov for fleksibilitet, folk har. Man skal som arbejdsgiver indbyde til dialog og til åbenhed og skabe en kultur om, at det er ok at tale om de her ting,” siger han.

“For at det kan fungerer godt, er det vigtigt, at man har et godt forhold til chefen. Chefen skal have tillid til, at arbejdet bare bliver gjort senere, hvis man smutter tidligt en dag. Og den tillidsrelation skal begge parter pleje.”

Risikoen ved den fleksible arbejdsform er på den anden side, at de pligtskyldige medarbejdere med stor fleksibilitet og indflydelse på egne arbejdstider ender med at arbejde sig selv syge.

“Ønsket om work-life-balance kan også medvirke til, at man bryder sammen. Man vil det hele. Både arbejde, familie og vennerne – hele livet. Og det hænder, at det bliver for meget,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Flemming Andersen er enig og henviser til en tidligere undersøgelse fra Lederne, der viser, at 53 pct. af de danske ledere udfører arbejdsopgaver i sommerferien. Af dem siger godt halvdelen, at det skaber irritation i familien, og en tredjedel siger, at det stresser dem.

“Risikoen er, at man ikke er god nok til en gang imellem at slukke telefonen og tjekke helt ud. Det her stiller jo nogle krav til, at ledere også giver tid til familien og til sig selv. Og i sidste ende er det kun dem selv, der kan sige stop,” siger Flemming Andersen.

Fremtidens fleksible arbejdsmarked

Selv om den politiske diskussion om arbejdstid i dag tager udgangspunkt i den overenskomstbestemte 37-timers arbejdsuge, så er hverken Flemming Andersen eller Anders Raastrup Kristensen i tvivl om, at vi kommer til at se et mere fleksibelt arbejdsmarked i fremtiden. Og det er både godt og skidt.

På den ene side kan fleksibiliteten imødekomme ønskerne om dette hos medarbejderne, som den nye undersøgelse er et eksempel på. Og det er glimrende, hvis det betyder, at medarbejderne kan få tid til familien uden nødvendigvis at præstere mindre på arbejdet.

“Der er jo flere og flere job, der giver mulighed for, at man arbejder mere fleksibelt. Og det tror jeg da i stigende grad også er noget, især de yngre generationer har et ønske om – at man kan tage nogle hjemmearbejdsdage eller arbejde fra distancen,” siger Flemming Andersen.

Men Anders Raastrup Kristensen er også bekymret.

“Risikoen er, at der opstår A- og B-hold. Både på den enkelte arbejdsplads, hvor det kun er de gode medarbejdere, der får mulighed for fleksibilitet. Det er dem, der altid leverer, der får lov. Men også mellem arbejdspladser, hvor der stadig vil være mange jobs, hvor man bliver målt på arbejdstid og derfor slet ikke har muligheden for fleksibilitet,” siger han.

Og så er der den anden type fleksibilitet, der handler om, at der fremover højst sandsynligt bliver færre fastansættelser og flere freelancere.

“Fremtidens arbejdsmarked bliver meget mere opdelt end i dag. Der bliver flere freelancere, flere kortere ansættelser, og flere folk, der er løsere tilknyttet til arbejdsmarkedet. Det kan skabe en form for rockstar-economy, hvor nogle enkelte stjernefreelancere tjener kassen, fordi de simpelthen er de bedste på markedet, mens en kæmpe gruppe i den konkurrence bliver tvunget til at arbejdere hårdere og længere for en lavere løn end i dag,” siger Anders Raastrup Kristensen.