Løhde udskyder kæmpereform

Innovationsministerens drejebog til den formentlig største reform af den offentlige sektor i 10 år begynder at tage form. Den vil bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får omfattende konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte. Selve reformen er dog udskudt til efteråret.

Essensen

Regeringen udskyder endnu en gang et af sine store prestigeprojekter. Innovationsminister Sophie Løhde (V) regner nu med at lancere første etape af den såkaldte sammenhængsreform til august. Planen var oprindelig at spille ud allerede i februar. Til gengæld tegner reformen til at blive endnu større end forventet, og den kan blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

Årsagen til den nye udskydelse er primært forårets overenskomstforhandlinger. De skabte ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for en kæmpe reform af den offentlige sektor, som får stor betydning for de 800.000 offentligt ansatte og endnu flere borgere med behov for hjælp.

”Når vi har valgt at vente med at præsentere de forskellige delreformer og udspil, som tilsammen vil udgøre sammenhængsreformen, hænger det sammen med overenskomstforhandlingerne, som har fyldt meget de seneste måneder og endnu ikke er afsluttet. Medlemmerne i de faglige organisationer er fortsat i fuld gang med at stemme om resultatet, og det forventes, at vi først kender afstemningsresultatet i den første uge af juni,” siger Sophis Løhde.

Sammenhængsreformen bliver reelt fem-seks delreformer og store udspil, der efter planen lanceres drypvis efter sommerferien fra august og frem til oktober.

Planen er at luge ud i papirbøvl og bureaukrati. Ledernes rolle skal styrkes. Kommunerne skal have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Styringen af velfærdsområderne skal i højere grad fokusere på effekt og værdi for borgerne. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at arbejde sammen til gavn for patienterne. Unge skal i højere grad ind på den rette hylde efter folkeskolen. De folk, som har det sværest i livet, skal visiteres til en mere individuel hjælp end i dag. Og så skal den offentlige sektor bindes bedre sammen digitalt. 

Anbefalinger fra eksperter

Selv om reformen er udskudt til efter sommerferien, og dermed kommer til at få en hovedrolle frem til folketingsvalget, bliver de første sten til fundamentet lagt allerede om få dage. Her vil først en håndfuld fremtrædende spillere fra både den offentlige og private sektor, med direktør Claus Juhl fra konsulentvirksomheden Forskel i spidsen, komme med en stribe nye anbefalinger til regeringen om, hvordan visionerne for reformen kan gøres til virkelighed. Der er i alt 13 medlemmer af de 3 ’udfordringspaneler’, som Sophie Løhde nedsatte for godt et år siden for netop at blive udfordret af kloge folk uden for murene på Christiansborg til at støbe sin reform. Se tekstboks under artiklen.

Tirsdag den 12. juni kommer Ledelseskommissionen, med tidligere koncernchef i Falck Allan Søgaard som formand, med sine længe ventede anbefalinger. De handler bl.a. om at give offentlige ledere større spillerum og klæde dem bedre på til fremtidens udfordringer.

I Sophie Løhdes oprindelige drejebog var det også planen, at hun for længst havde inviteret en stribe af samfundets centrale spillere til topmøde for at lave 5-7 fælles nationale mål for den offentlige sektor, som skal fungere som et slags kompas til at knække de største velfærdsudfordringer. Det er endnu ikke sket. Sophie Løhde har fortsat planer om at lave et nyt nationalt partnerskab i den offentlige sektor, der vil blive skudt i gang på et topmøde efter sommerferien. Invitationerne sendes ikke bare ud til kommuner og regioner – også landets fagforeninger samt store bruger- og interesseorganisationer står på ministerens liste.

Men processen med at lave de nye nationale mål til at styre efter bliver ikke så åben som oprindelig planlagt. Det politiske setup er forandret. For hvor det tidligere handlede om at få hjælp til at udpege hovedudfordringerne og så forfatte de 5-7 nye mål ud fra disse, er regeringen nu så langt fremme med sine delreformer, at de nye mål skal passe ind i det verdensbillede. Sophie Løhde garanterer dog, at der bliver rig lejlighed for organisationer til at præge udviklingen.

”Jeg mener fortsat, at det er helt afgørende, at vi får fastsat en række nationale mål, der kan fungere som løftestænger for udviklingen i den offentlige sektor de kommende år. Derfor er det også fortsat min ambition at invitere til et topmøde, hvor vi kan få lejlighed til at præsentere noget af det arbejde, vi har siddet med, og drøfte nogle af de hovedudfordringer, som vi ser for os i den offentlige sektor, med organisationerne. Det gælder f.eks. udfordringen med registreringer, dokumentation og andre former for bureaukrati, der kan spænde ben for medarbejderne i det daglige og give mindre tid til kerneopgaverne,” siger Sophie Løhde.

De seks delreformer

De fem-seks delreformer og udspil, som regeringen har i støbeskeen, kommer til at berøre stort set alle godt 800.000 ansatte i det offentlige, og endnu flere brugere. Det drejer sig om:

Afbureaukratisering. Det bliver måske den sværeste af alle delreformerne. Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1980’erne har haft megaplaner om at luge ud i papirtyranniet, men alligevel fortsætter regelbureaukratiet med at vokse. Regeringen er i gang med at kulegrave bureaukratiet område for område for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven og mindre på skemaer, regler og kontrol.

Ledelses- og kompetencereform. Når Ledelseskommissionen med Allan Søgaard i spidsen spiller ud med sine anbefalinger, er banen for alvor kridtet op for en stor ledelses- og kompetencereform. Tendensen til at styre for meget og lede for lidt i den offentlige sektor skal ændres. Kommissionens anbefalinger kommer til at kredse om temaer som at give offentlige ledere langt større spillerum. De skal kunne prøve ting af og turde fejle. De skal have bedre muligheder for at afskedige og 'sætte deres eget hold'. Men de øgede frihedsgrader har også en pris. De offentlige ledere skal lettere kunne væltes af pinden, hvis de ikke leverer varen.

Visitationsreform. Folk, som har det svært i livet, skal fremover have tilbud om bedre og mere individuel hjælp. Det handler både om henvisning, udredning og behandling. Regeringen vil gøre op med, at alle bare skal have samme hyldevare. Det lyder måske enkelt, men det er en kompliceret affære. Megen hjælp er bundet op på lovgivning på de enkelte sektorområder som sundhed, social og beskæftigelse, som langtfra altid spiller sammen. Regeringen er i forvejen i gang med at luge ud i de over 900.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år til udsatte borgere med komplekse problemer, men som ofte overlapper hinanden og betyder, at den ene sagsbehandler ikke aner, hvad den anden laver.

”For mig at se er en af de største udfordringer i den offentlige sektor, at der mangler sammenhæng, både inden for de enkelte sektorer og på tværs. Det oplever bl.a. mange af de borgere, der har komplekse problemer og har behov for hjælp flere steder fra. Og det er paradoksalt, at de, som har allermest brug for hjælp, ofte bliver mødt af en jungle af uigennemskuelige tilbud og indsatser. Det skal vi have lavet om på, og det skal visitationsreformen være med til,” siger Sophie Løhde.

Sundhedsreform. Et af de helt store projekter er en sundhedsreform, der tager fat om styring og finansiering af sundhedsvæsenet, der har et årligt budget på langt over 100 mia. kr. Kommunerne kommer til at få et større ansvar, i takt med at behandlingerne i stigende grad flytter ud af sygehusene og tættere på borgerne. Mest mulig behandling skal foregå i folks eget hjem. Reformen kommer til at sætte retningen for det danske sundhedsvæsen de næste mange år.

Ungereform. Den kommende ungereform er en hidtil meget overset del af Løhdes drejebog. Regeringen vil have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse end i dag. Brobygningen mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse skal styrkes. Flere unge skal ind på den rette uddannelseshylde i første hug. Det er dog fortsat usikkert, om denne reform bliver tænkt ind som en del af sammenhængsreformen.

Digitalisering. Borgerne skal have hurtigere, mere enkel og ikke mindst mere sammenhængende digital service. Tanken er, at der skal være langt mere åbenhed om, hvilke data det offentlige har om den enkelte dansker. Planen er også at gøre det lettere for folk, når de står i en særlig situation og skal have kontakt til mange forskellige myndigheder. Det kan f.eks. være i forbindelse med flytning, boligkøb eller dødsfald, hvor de efterladte kan have brug for at komme i kontakt med kommunen, sygehuset, skifteretten, SKAT og Udbetaling Danmark.

Lykkes det for regeringen at gennemføre sine mange visioner, vil det ikke bare medføre en mindre revolution i måden at tænke og styre velfærd på. Der er også for alvor lagt op til, at reformen kan spille en hovedrolle under den kommende valgkamp.

Medlemmer i udfordringspanelerne

Claus Juhl, direktør i konsulentvirksomheden Forskel og bl.a. tidligere adm. direktør i Københavns Kommune, er formand for udfordringspanelerne. Medlemmerne af de tre paneler er:

Mere tid til kerneopgaven (afbureaukratisering)
Ole P. Kristensen, bestyrelsesformand for Stibo-Fonden og Riisfort Fonden
Karen Stæhr, sektorformand, FOA
Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune
Louise Gade, direktør, VIA Efter- og Videreuddannelse

Bedre velfærd på tværs af sektorer
Helene Bækmark, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Lilian Mogensen, tidl. koncerndirektør, ATP’s administrationsforretning
Svend Særkjær, regionsdirektør, Region Nordjylland

En mere tidssvarende offentlig sektor
Per Christiansen, hospitalsdirektør, Rigshospitalet
Tonny Thierry Andersen, tidl. chef for Wealth Management, Danske Bank
Christian Bason, adm. direktør, Dansk Design Center
Pernille Erenbjerg, adm. direktør, TDC A/S

Kilde: Finansministeriet

Forrige artikel Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Næste artikel Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.