Løhde udskyder kæmpereform

Innovationsministerens drejebog til den formentlig største reform af den offentlige sektor i 10 år begynder at tage form. Den vil bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får omfattende konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte. Selve reformen er dog udskudt til efteråret.

Essensen

Regeringen udskyder endnu en gang et af sine store prestigeprojekter. Innovationsminister Sophie Løhde (V) regner nu med at lancere første etape af den såkaldte sammenhængsreform til august. Planen var oprindelig at spille ud allerede i februar. Til gengæld tegner reformen til at blive endnu større end forventet, og den kan blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

Årsagen til den nye udskydelse er primært forårets overenskomstforhandlinger. De skabte ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for en kæmpe reform af den offentlige sektor, som får stor betydning for de 800.000 offentligt ansatte og endnu flere borgere med behov for hjælp.

”Når vi har valgt at vente med at præsentere de forskellige delreformer og udspil, som tilsammen vil udgøre sammenhængsreformen, hænger det sammen med overenskomstforhandlingerne, som har fyldt meget de seneste måneder og endnu ikke er afsluttet. Medlemmerne i de faglige organisationer er fortsat i fuld gang med at stemme om resultatet, og det forventes, at vi først kender afstemningsresultatet i den første uge af juni,” siger Sophis Løhde.

Sammenhængsreformen bliver reelt fem-seks delreformer og store udspil, der efter planen lanceres drypvis efter sommerferien fra august og frem til oktober.

Planen er at luge ud i papirbøvl og bureaukrati. Ledernes rolle skal styrkes. Kommunerne skal have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Styringen af velfærdsområderne skal i højere grad fokusere på effekt og værdi for borgerne. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at arbejde sammen til gavn for patienterne. Unge skal i højere grad ind på den rette hylde efter folkeskolen. De folk, som har det sværest i livet, skal visiteres til en mere individuel hjælp end i dag. Og så skal den offentlige sektor bindes bedre sammen digitalt. 

Anbefalinger fra eksperter

Selv om reformen er udskudt til efter sommerferien, og dermed kommer til at få en hovedrolle frem til folketingsvalget, bliver de første sten til fundamentet lagt allerede om få dage. Her vil først en håndfuld fremtrædende spillere fra både den offentlige og private sektor, med direktør Claus Juhl fra konsulentvirksomheden Forskel i spidsen, komme med en stribe nye anbefalinger til regeringen om, hvordan visionerne for reformen kan gøres til virkelighed. Der er i alt 13 medlemmer af de 3 ’udfordringspaneler’, som Sophie Løhde nedsatte for godt et år siden for netop at blive udfordret af kloge folk uden for murene på Christiansborg til at støbe sin reform. Se tekstboks under artiklen.

Tirsdag den 12. juni kommer Ledelseskommissionen, med tidligere koncernchef i Falck Allan Søgaard som formand, med sine længe ventede anbefalinger. De handler bl.a. om at give offentlige ledere større spillerum og klæde dem bedre på til fremtidens udfordringer.

I Sophie Løhdes oprindelige drejebog var det også planen, at hun for længst havde inviteret en stribe af samfundets centrale spillere til topmøde for at lave 5-7 fælles nationale mål for den offentlige sektor, som skal fungere som et slags kompas til at knække de største velfærdsudfordringer. Det er endnu ikke sket. Sophie Løhde har fortsat planer om at lave et nyt nationalt partnerskab i den offentlige sektor, der vil blive skudt i gang på et topmøde efter sommerferien. Invitationerne sendes ikke bare ud til kommuner og regioner – også landets fagforeninger samt store bruger- og interesseorganisationer står på ministerens liste.

Men processen med at lave de nye nationale mål til at styre efter bliver ikke så åben som oprindelig planlagt. Det politiske setup er forandret. For hvor det tidligere handlede om at få hjælp til at udpege hovedudfordringerne og så forfatte de 5-7 nye mål ud fra disse, er regeringen nu så langt fremme med sine delreformer, at de nye mål skal passe ind i det verdensbillede. Sophie Løhde garanterer dog, at der bliver rig lejlighed for organisationer til at præge udviklingen.

”Jeg mener fortsat, at det er helt afgørende, at vi får fastsat en række nationale mål, der kan fungere som løftestænger for udviklingen i den offentlige sektor de kommende år. Derfor er det også fortsat min ambition at invitere til et topmøde, hvor vi kan få lejlighed til at præsentere noget af det arbejde, vi har siddet med, og drøfte nogle af de hovedudfordringer, som vi ser for os i den offentlige sektor, med organisationerne. Det gælder f.eks. udfordringen med registreringer, dokumentation og andre former for bureaukrati, der kan spænde ben for medarbejderne i det daglige og give mindre tid til kerneopgaverne,” siger Sophie Løhde.

De seks delreformer

De fem-seks delreformer og udspil, som regeringen har i støbeskeen, kommer til at berøre stort set alle godt 800.000 ansatte i det offentlige, og endnu flere brugere. Det drejer sig om:

Afbureaukratisering. Det bliver måske den sværeste af alle delreformerne. Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1980’erne har haft megaplaner om at luge ud i papirtyranniet, men alligevel fortsætter regelbureaukratiet med at vokse. Regeringen er i gang med at kulegrave bureaukratiet område for område for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven og mindre på skemaer, regler og kontrol.

Ledelses- og kompetencereform. Når Ledelseskommissionen med Allan Søgaard i spidsen spiller ud med sine anbefalinger, er banen for alvor kridtet op for en stor ledelses- og kompetencereform. Tendensen til at styre for meget og lede for lidt i den offentlige sektor skal ændres. Kommissionens anbefalinger kommer til at kredse om temaer som at give offentlige ledere langt større spillerum. De skal kunne prøve ting af og turde fejle. De skal have bedre muligheder for at afskedige og 'sætte deres eget hold'. Men de øgede frihedsgrader har også en pris. De offentlige ledere skal lettere kunne væltes af pinden, hvis de ikke leverer varen.

Visitationsreform. Folk, som har det svært i livet, skal fremover have tilbud om bedre og mere individuel hjælp. Det handler både om henvisning, udredning og behandling. Regeringen vil gøre op med, at alle bare skal have samme hyldevare. Det lyder måske enkelt, men det er en kompliceret affære. Megen hjælp er bundet op på lovgivning på de enkelte sektorområder som sundhed, social og beskæftigelse, som langtfra altid spiller sammen. Regeringen er i forvejen i gang med at luge ud i de over 900.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år til udsatte borgere med komplekse problemer, men som ofte overlapper hinanden og betyder, at den ene sagsbehandler ikke aner, hvad den anden laver.

”For mig at se er en af de største udfordringer i den offentlige sektor, at der mangler sammenhæng, både inden for de enkelte sektorer og på tværs. Det oplever bl.a. mange af de borgere, der har komplekse problemer og har behov for hjælp flere steder fra. Og det er paradoksalt, at de, som har allermest brug for hjælp, ofte bliver mødt af en jungle af uigennemskuelige tilbud og indsatser. Det skal vi have lavet om på, og det skal visitationsreformen være med til,” siger Sophie Løhde.

Sundhedsreform. Et af de helt store projekter er en sundhedsreform, der tager fat om styring og finansiering af sundhedsvæsenet, der har et årligt budget på langt over 100 mia. kr. Kommunerne kommer til at få et større ansvar, i takt med at behandlingerne i stigende grad flytter ud af sygehusene og tættere på borgerne. Mest mulig behandling skal foregå i folks eget hjem. Reformen kommer til at sætte retningen for det danske sundhedsvæsen de næste mange år.

Ungereform. Den kommende ungereform er en hidtil meget overset del af Løhdes drejebog. Regeringen vil have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse end i dag. Brobygningen mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse skal styrkes. Flere unge skal ind på den rette uddannelseshylde i første hug. Det er dog fortsat usikkert, om denne reform bliver tænkt ind som en del af sammenhængsreformen.

Digitalisering. Borgerne skal have hurtigere, mere enkel og ikke mindst mere sammenhængende digital service. Tanken er, at der skal være langt mere åbenhed om, hvilke data det offentlige har om den enkelte dansker. Planen er også at gøre det lettere for folk, når de står i en særlig situation og skal have kontakt til mange forskellige myndigheder. Det kan f.eks. være i forbindelse med flytning, boligkøb eller dødsfald, hvor de efterladte kan have brug for at komme i kontakt med kommunen, sygehuset, skifteretten, SKAT og Udbetaling Danmark.

Lykkes det for regeringen at gennemføre sine mange visioner, vil det ikke bare medføre en mindre revolution i måden at tænke og styre velfærd på. Der er også for alvor lagt op til, at reformen kan spille en hovedrolle under den kommende valgkamp.

Medlemmer i udfordringspanelerne

Claus Juhl, direktør i konsulentvirksomheden Forskel og bl.a. tidligere adm. direktør i Københavns Kommune, er formand for udfordringspanelerne. Medlemmerne af de tre paneler er:

Mere tid til kerneopgaven (afbureaukratisering)
Ole P. Kristensen, bestyrelsesformand for Stibo-Fonden og Riisfort Fonden
Karen Stæhr, sektorformand, FOA
Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune
Louise Gade, direktør, VIA Efter- og Videreuddannelse

Bedre velfærd på tværs af sektorer
Helene Bækmark, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Lilian Mogensen, tidl. koncerndirektør, ATP’s administrationsforretning
Svend Særkjær, regionsdirektør, Region Nordjylland

En mere tidssvarende offentlig sektor
Per Christiansen, hospitalsdirektør, Rigshospitalet
Tonny Thierry Andersen, tidl. chef for Wealth Management, Danske Bank
Christian Bason, adm. direktør, Dansk Design Center
Pernille Erenbjerg, adm. direktør, TDC A/S

Kilde: Finansministeriet

Forrige artikel Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Næste artikel Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.