Regeringen udskyder endnu en gang et af sine store prestigeprojekter. Innovationsminister Sophie Løhde (V) regner nu med at lancere første etape af den såkaldte sammenhængsreform til august. Planen var oprindelig at spille ud allerede i februar. Til gengæld tegner reformen til at blive endnu større end forventet, og den kan blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

Årsagen til den nye udskydelse er primært forårets overenskomstforhandlinger. De skabte ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for en kæmpe reform af den offentlige sektor, som får stor betydning for de 800.000 offentligt ansatte og endnu flere borgere med behov for hjælp.

”Når vi har valgt at vente med at præsentere de forskellige delreformer og udspil, som tilsammen vil udgøre sammenhængsreformen, hænger det sammen med overenskomstforhandlingerne, som har fyldt meget de seneste måneder og endnu ikke er afsluttet. Medlemmerne i de faglige organisationer er fortsat i fuld gang med at stemme om resultatet, og det forventes, at vi først kender afstemningsresultatet i den første uge af juni,” siger Sophis Løhde.

Sammenhængsreformen bliver reelt fem-seks delreformer og store udspil, der efter planen lanceres drypvis efter sommerferien fra august og frem til oktober.

Planen er at luge ud i papirbøvl og bureaukrati. Ledernes rolle skal styrkes. Kommunerne skal have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Styringen af velfærdsområderne skal i højere grad fokusere på effekt og værdi for borgerne. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at arbejde sammen til gavn for patienterne. Unge skal i højere grad ind på den rette hylde efter folkeskolen. De folk, som har det sværest i livet, skal visiteres til en mere individuel hjælp end i dag. Og så skal den offentlige sektor bindes bedre sammen digitalt. 

Anbefalinger fra eksperter

Selv om reformen er udskudt til efter sommerferien, og dermed kommer til at få en hovedrolle frem til folketingsvalget, bliver de første sten til fundamentet lagt allerede om få dage. Her vil først en håndfuld fremtrædende spillere fra både den offentlige og private sektor, med direktør Claus Juhl fra konsulentvirksomheden Forskel i spidsen, komme med en stribe nye anbefalinger til regeringen om, hvordan visionerne for reformen kan gøres til virkelighed. Der er i alt 13 medlemmer af de 3 ’udfordringspaneler’, som Sophie Løhde nedsatte for godt et år siden for netop at blive udfordret af kloge folk uden for murene på Christiansborg til at støbe sin reform. Se tekstboks under artiklen.

Tirsdag den 12. juni kommer Ledelseskommissionen, med tidligere koncernchef i Falck Allan Søgaard som formand, med sine længe ventede anbefalinger. De handler bl.a. om at give offentlige ledere større spillerum og klæde dem bedre på til fremtidens udfordringer.

I Sophie Løhdes oprindelige drejebog var det også planen, at hun for længst havde inviteret en stribe af samfundets centrale spillere til topmøde for at lave 5-7 fælles nationale mål for den offentlige sektor, som skal fungere som et slags kompas til at knække de største velfærdsudfordringer. Det er endnu ikke sket. Sophie Løhde har fortsat planer om at lave et nyt nationalt partnerskab i den offentlige sektor, der vil blive skudt i gang på et topmøde efter sommerferien. Invitationerne sendes ikke bare ud til kommuner og regioner – også landets fagforeninger samt store bruger- og interesseorganisationer står på ministerens liste.

Men processen med at lave de nye nationale mål til at styre efter bliver ikke så åben som oprindelig planlagt. Det politiske setup er forandret. For hvor det tidligere handlede om at få hjælp til at udpege hovedudfordringerne og så forfatte de 5-7 nye mål ud fra disse, er regeringen nu så langt fremme med sine delreformer, at de nye mål skal passe ind i det verdensbillede. Sophie Løhde garanterer dog, at der bliver rig lejlighed for organisationer til at præge udviklingen.

”Jeg mener fortsat, at det er helt afgørende, at vi får fastsat en række nationale mål, der kan fungere som løftestænger for udviklingen i den offentlige sektor de kommende år. Derfor er det også fortsat min ambition at invitere til et topmøde, hvor vi kan få lejlighed til at præsentere noget af det arbejde, vi har siddet med, og drøfte nogle af de hovedudfordringer, som vi ser for os i den offentlige sektor, med organisationerne. Det gælder f.eks. udfordringen med registreringer, dokumentation og andre former for bureaukrati, der kan spænde ben for medarbejderne i det daglige og give mindre tid til kerneopgaverne,” siger Sophie Løhde.

De seks delreformer

De fem-seks delreformer og udspil, som regeringen har i støbeskeen, kommer til at berøre stort set alle godt 800.000 ansatte i det offentlige, og endnu flere brugere. Det drejer sig om:

Afbureaukratisering. Det bliver måske den sværeste af alle delreformerne. Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1980’erne har haft megaplaner om at luge ud i papirtyranniet, men alligevel fortsætter regelbureaukratiet med at vokse. Regeringen er i gang med at kulegrave bureaukratiet område for område for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven og mindre på skemaer, regler og kontrol.

Ledelses- og kompetencereform. Når Ledelseskommissionen med Allan Søgaard i spidsen spiller ud med sine anbefalinger, er banen for alvor kridtet op for en stor ledelses- og kompetencereform. Tendensen til at styre for meget og lede for lidt i den offentlige sektor skal ændres. Kommissionens anbefalinger kommer til at kredse om temaer som at give offentlige ledere langt større spillerum. De skal kunne prøve ting af og turde fejle. De skal have bedre muligheder for at afskedige og 'sætte deres eget hold'. Men de øgede frihedsgrader har også en pris. De offentlige ledere skal lettere kunne væltes af pinden, hvis de ikke leverer varen.

Visitationsreform. Folk, som har det svært i livet, skal fremover have tilbud om bedre og mere individuel hjælp. Det handler både om henvisning, udredning og behandling. Regeringen vil gøre op med, at alle bare skal have samme hyldevare. Det lyder måske enkelt, men det er en kompliceret affære. Megen hjælp er bundet op på lovgivning på de enkelte sektorområder som sundhed, social og beskæftigelse, som langtfra altid spiller sammen. Regeringen er i forvejen i gang med at luge ud i de over 900.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år til udsatte borgere med komplekse problemer, men som ofte overlapper hinanden og betyder, at den ene sagsbehandler ikke aner, hvad den anden laver.

”For mig at se er en af de største udfordringer i den offentlige sektor, at der mangler sammenhæng, både inden for de enkelte sektorer og på tværs. Det oplever bl.a. mange af de borgere, der har komplekse problemer og har behov for hjælp flere steder fra. Og det er paradoksalt, at de, som har allermest brug for hjælp, ofte bliver mødt af en jungle af uigennemskuelige tilbud og indsatser. Det skal vi have lavet om på, og det skal visitationsreformen være med til,” siger Sophie Løhde.

Sundhedsreform. Et af de helt store projekter er en sundhedsreform, der tager fat om styring og finansiering af sundhedsvæsenet, der har et årligt budget på langt over 100 mia. kr. Kommunerne kommer til at få et større ansvar, i takt med at behandlingerne i stigende grad flytter ud af sygehusene og tættere på borgerne. Mest mulig behandling skal foregå i folks eget hjem. Reformen kommer til at sætte retningen for det danske sundhedsvæsen de næste mange år.

Ungereform. Den kommende ungereform er en hidtil meget overset del af Løhdes drejebog. Regeringen vil have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse end i dag. Brobygningen mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse skal styrkes. Flere unge skal ind på den rette uddannelseshylde i første hug. Det er dog fortsat usikkert, om denne reform bliver tænkt ind som en del af sammenhængsreformen.

Digitalisering. Borgerne skal have hurtigere, mere enkel og ikke mindst mere sammenhængende digital service. Tanken er, at der skal være langt mere åbenhed om, hvilke data det offentlige har om den enkelte dansker. Planen er også at gøre det lettere for folk, når de står i en særlig situation og skal have kontakt til mange forskellige myndigheder. Det kan f.eks. være i forbindelse med flytning, boligkøb eller dødsfald, hvor de efterladte kan have brug for at komme i kontakt med kommunen, sygehuset, skifteretten, SKAT og Udbetaling Danmark.

Lykkes det for regeringen at gennemføre sine mange visioner, vil det ikke bare medføre en mindre revolution i måden at tænke og styre velfærd på. Der er også for alvor lagt op til, at reformen kan spille en hovedrolle under den kommende valgkamp.