Løhde udskyder kæmpereform

Innovationsministerens drejebog til den formentlig største reform af den offentlige sektor i 10 år begynder at tage form. Den vil bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får omfattende konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte. Selve reformen er dog udskudt til efteråret.

Essensen

Regeringen udskyder endnu en gang et af sine store prestigeprojekter. Innovationsminister Sophie Løhde (V) regner nu med at lancere første etape af den såkaldte sammenhængsreform til august. Planen var oprindelig at spille ud allerede i februar. Til gengæld tegner reformen til at blive endnu større end forventet, og den kan blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

Årsagen til den nye udskydelse er primært forårets overenskomstforhandlinger. De skabte ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for en kæmpe reform af den offentlige sektor, som får stor betydning for de 800.000 offentligt ansatte og endnu flere borgere med behov for hjælp.

”Når vi har valgt at vente med at præsentere de forskellige delreformer og udspil, som tilsammen vil udgøre sammenhængsreformen, hænger det sammen med overenskomstforhandlingerne, som har fyldt meget de seneste måneder og endnu ikke er afsluttet. Medlemmerne i de faglige organisationer er fortsat i fuld gang med at stemme om resultatet, og det forventes, at vi først kender afstemningsresultatet i den første uge af juni,” siger Sophis Løhde.

Sammenhængsreformen bliver reelt fem-seks delreformer og store udspil, der efter planen lanceres drypvis efter sommerferien fra august og frem til oktober.

Planen er at luge ud i papirbøvl og bureaukrati. Ledernes rolle skal styrkes. Kommunerne skal have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Styringen af velfærdsområderne skal i højere grad fokusere på effekt og værdi for borgerne. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at arbejde sammen til gavn for patienterne. Unge skal i højere grad ind på den rette hylde efter folkeskolen. De folk, som har det sværest i livet, skal visiteres til en mere individuel hjælp end i dag. Og så skal den offentlige sektor bindes bedre sammen digitalt. 

Anbefalinger fra eksperter

Selv om reformen er udskudt til efter sommerferien, og dermed kommer til at få en hovedrolle frem til folketingsvalget, bliver de første sten til fundamentet lagt allerede om få dage. Her vil først en håndfuld fremtrædende spillere fra både den offentlige og private sektor, med direktør Claus Juhl fra konsulentvirksomheden Forskel i spidsen, komme med en stribe nye anbefalinger til regeringen om, hvordan visionerne for reformen kan gøres til virkelighed. Der er i alt 13 medlemmer af de 3 ’udfordringspaneler’, som Sophie Løhde nedsatte for godt et år siden for netop at blive udfordret af kloge folk uden for murene på Christiansborg til at støbe sin reform. Se tekstboks under artiklen.

Tirsdag den 12. juni kommer Ledelseskommissionen, med tidligere koncernchef i Falck Allan Søgaard som formand, med sine længe ventede anbefalinger. De handler bl.a. om at give offentlige ledere større spillerum og klæde dem bedre på til fremtidens udfordringer.

I Sophie Løhdes oprindelige drejebog var det også planen, at hun for længst havde inviteret en stribe af samfundets centrale spillere til topmøde for at lave 5-7 fælles nationale mål for den offentlige sektor, som skal fungere som et slags kompas til at knække de største velfærdsudfordringer. Det er endnu ikke sket. Sophie Løhde har fortsat planer om at lave et nyt nationalt partnerskab i den offentlige sektor, der vil blive skudt i gang på et topmøde efter sommerferien. Invitationerne sendes ikke bare ud til kommuner og regioner – også landets fagforeninger samt store bruger- og interesseorganisationer står på ministerens liste.

Men processen med at lave de nye nationale mål til at styre efter bliver ikke så åben som oprindelig planlagt. Det politiske setup er forandret. For hvor det tidligere handlede om at få hjælp til at udpege hovedudfordringerne og så forfatte de 5-7 nye mål ud fra disse, er regeringen nu så langt fremme med sine delreformer, at de nye mål skal passe ind i det verdensbillede. Sophie Løhde garanterer dog, at der bliver rig lejlighed for organisationer til at præge udviklingen.

”Jeg mener fortsat, at det er helt afgørende, at vi får fastsat en række nationale mål, der kan fungere som løftestænger for udviklingen i den offentlige sektor de kommende år. Derfor er det også fortsat min ambition at invitere til et topmøde, hvor vi kan få lejlighed til at præsentere noget af det arbejde, vi har siddet med, og drøfte nogle af de hovedudfordringer, som vi ser for os i den offentlige sektor, med organisationerne. Det gælder f.eks. udfordringen med registreringer, dokumentation og andre former for bureaukrati, der kan spænde ben for medarbejderne i det daglige og give mindre tid til kerneopgaverne,” siger Sophie Løhde.

De seks delreformer

De fem-seks delreformer og udspil, som regeringen har i støbeskeen, kommer til at berøre stort set alle godt 800.000 ansatte i det offentlige, og endnu flere brugere. Det drejer sig om:

Afbureaukratisering. Det bliver måske den sværeste af alle delreformerne. Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1980’erne har haft megaplaner om at luge ud i papirtyranniet, men alligevel fortsætter regelbureaukratiet med at vokse. Regeringen er i gang med at kulegrave bureaukratiet område for område for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven og mindre på skemaer, regler og kontrol.

Ledelses- og kompetencereform. Når Ledelseskommissionen med Allan Søgaard i spidsen spiller ud med sine anbefalinger, er banen for alvor kridtet op for en stor ledelses- og kompetencereform. Tendensen til at styre for meget og lede for lidt i den offentlige sektor skal ændres. Kommissionens anbefalinger kommer til at kredse om temaer som at give offentlige ledere langt større spillerum. De skal kunne prøve ting af og turde fejle. De skal have bedre muligheder for at afskedige og 'sætte deres eget hold'. Men de øgede frihedsgrader har også en pris. De offentlige ledere skal lettere kunne væltes af pinden, hvis de ikke leverer varen.

Visitationsreform. Folk, som har det svært i livet, skal fremover have tilbud om bedre og mere individuel hjælp. Det handler både om henvisning, udredning og behandling. Regeringen vil gøre op med, at alle bare skal have samme hyldevare. Det lyder måske enkelt, men det er en kompliceret affære. Megen hjælp er bundet op på lovgivning på de enkelte sektorområder som sundhed, social og beskæftigelse, som langtfra altid spiller sammen. Regeringen er i forvejen i gang med at luge ud i de over 900.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år til udsatte borgere med komplekse problemer, men som ofte overlapper hinanden og betyder, at den ene sagsbehandler ikke aner, hvad den anden laver.

”For mig at se er en af de største udfordringer i den offentlige sektor, at der mangler sammenhæng, både inden for de enkelte sektorer og på tværs. Det oplever bl.a. mange af de borgere, der har komplekse problemer og har behov for hjælp flere steder fra. Og det er paradoksalt, at de, som har allermest brug for hjælp, ofte bliver mødt af en jungle af uigennemskuelige tilbud og indsatser. Det skal vi have lavet om på, og det skal visitationsreformen være med til,” siger Sophie Løhde.

Sundhedsreform. Et af de helt store projekter er en sundhedsreform, der tager fat om styring og finansiering af sundhedsvæsenet, der har et årligt budget på langt over 100 mia. kr. Kommunerne kommer til at få et større ansvar, i takt med at behandlingerne i stigende grad flytter ud af sygehusene og tættere på borgerne. Mest mulig behandling skal foregå i folks eget hjem. Reformen kommer til at sætte retningen for det danske sundhedsvæsen de næste mange år.

Ungereform. Den kommende ungereform er en hidtil meget overset del af Løhdes drejebog. Regeringen vil have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse end i dag. Brobygningen mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse skal styrkes. Flere unge skal ind på den rette uddannelseshylde i første hug. Det er dog fortsat usikkert, om denne reform bliver tænkt ind som en del af sammenhængsreformen.

Digitalisering. Borgerne skal have hurtigere, mere enkel og ikke mindst mere sammenhængende digital service. Tanken er, at der skal være langt mere åbenhed om, hvilke data det offentlige har om den enkelte dansker. Planen er også at gøre det lettere for folk, når de står i en særlig situation og skal have kontakt til mange forskellige myndigheder. Det kan f.eks. være i forbindelse med flytning, boligkøb eller dødsfald, hvor de efterladte kan have brug for at komme i kontakt med kommunen, sygehuset, skifteretten, SKAT og Udbetaling Danmark.

Lykkes det for regeringen at gennemføre sine mange visioner, vil det ikke bare medføre en mindre revolution i måden at tænke og styre velfærd på. Der er også for alvor lagt op til, at reformen kan spille en hovedrolle under den kommende valgkamp.

Medlemmer i udfordringspanelerne

Claus Juhl, direktør i konsulentvirksomheden Forskel og bl.a. tidligere adm. direktør i Københavns Kommune, er formand for udfordringspanelerne. Medlemmerne af de tre paneler er:

Mere tid til kerneopgaven (afbureaukratisering)
Ole P. Kristensen, bestyrelsesformand for Stibo-Fonden og Riisfort Fonden
Karen Stæhr, sektorformand, FOA
Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune
Louise Gade, direktør, VIA Efter- og Videreuddannelse

Bedre velfærd på tværs af sektorer
Helene Bækmark, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Lilian Mogensen, tidl. koncerndirektør, ATP’s administrationsforretning
Svend Særkjær, regionsdirektør, Region Nordjylland

En mere tidssvarende offentlig sektor
Per Christiansen, hospitalsdirektør, Rigshospitalet
Tonny Thierry Andersen, tidl. chef for Wealth Management, Danske Bank
Christian Bason, adm. direktør, Dansk Design Center
Pernille Erenbjerg, adm. direktør, TDC A/S

Kilde: Finansministeriet

Forrige artikel Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Næste artikel Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.