Løhde udskyder kæmpereform

Innovationsministerens drejebog til den formentlig største reform af den offentlige sektor i 10 år begynder at tage form. Den vil bestå af fem-seks store delreformer og udspil, der får omfattende konsekvenser for de 800.000 offentligt ansatte. Selve reformen er dog udskudt til efteråret.

Essensen

Regeringen udskyder endnu en gang et af sine store prestigeprojekter. Innovationsminister Sophie Løhde (V) regner nu med at lancere første etape af den såkaldte sammenhængsreform til august. Planen var oprindelig at spille ud allerede i februar. Til gengæld tegner reformen til at blive endnu større end forventet, og den kan blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

Årsagen til den nye udskydelse er primært forårets overenskomstforhandlinger. De skabte ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for en kæmpe reform af den offentlige sektor, som får stor betydning for de 800.000 offentligt ansatte og endnu flere borgere med behov for hjælp.

”Når vi har valgt at vente med at præsentere de forskellige delreformer og udspil, som tilsammen vil udgøre sammenhængsreformen, hænger det sammen med overenskomstforhandlingerne, som har fyldt meget de seneste måneder og endnu ikke er afsluttet. Medlemmerne i de faglige organisationer er fortsat i fuld gang med at stemme om resultatet, og det forventes, at vi først kender afstemningsresultatet i den første uge af juni,” siger Sophis Løhde.

Sammenhængsreformen bliver reelt fem-seks delreformer og store udspil, der efter planen lanceres drypvis efter sommerferien fra august og frem til oktober.

Planen er at luge ud i papirbøvl og bureaukrati. Ledernes rolle skal styrkes. Kommunerne skal have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Styringen af velfærdsområderne skal i højere grad fokusere på effekt og værdi for borgerne. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at arbejde sammen til gavn for patienterne. Unge skal i højere grad ind på den rette hylde efter folkeskolen. De folk, som har det sværest i livet, skal visiteres til en mere individuel hjælp end i dag. Og så skal den offentlige sektor bindes bedre sammen digitalt. 

Anbefalinger fra eksperter

Selv om reformen er udskudt til efter sommerferien, og dermed kommer til at få en hovedrolle frem til folketingsvalget, bliver de første sten til fundamentet lagt allerede om få dage. Her vil først en håndfuld fremtrædende spillere fra både den offentlige og private sektor, med direktør Claus Juhl fra konsulentvirksomheden Forskel i spidsen, komme med en stribe nye anbefalinger til regeringen om, hvordan visionerne for reformen kan gøres til virkelighed. Der er i alt 13 medlemmer af de 3 ’udfordringspaneler’, som Sophie Løhde nedsatte for godt et år siden for netop at blive udfordret af kloge folk uden for murene på Christiansborg til at støbe sin reform. Se tekstboks under artiklen.

Tirsdag den 12. juni kommer Ledelseskommissionen, med tidligere koncernchef i Falck Allan Søgaard som formand, med sine længe ventede anbefalinger. De handler bl.a. om at give offentlige ledere større spillerum og klæde dem bedre på til fremtidens udfordringer.

I Sophie Løhdes oprindelige drejebog var det også planen, at hun for længst havde inviteret en stribe af samfundets centrale spillere til topmøde for at lave 5-7 fælles nationale mål for den offentlige sektor, som skal fungere som et slags kompas til at knække de største velfærdsudfordringer. Det er endnu ikke sket. Sophie Løhde har fortsat planer om at lave et nyt nationalt partnerskab i den offentlige sektor, der vil blive skudt i gang på et topmøde efter sommerferien. Invitationerne sendes ikke bare ud til kommuner og regioner – også landets fagforeninger samt store bruger- og interesseorganisationer står på ministerens liste.

Men processen med at lave de nye nationale mål til at styre efter bliver ikke så åben som oprindelig planlagt. Det politiske setup er forandret. For hvor det tidligere handlede om at få hjælp til at udpege hovedudfordringerne og så forfatte de 5-7 nye mål ud fra disse, er regeringen nu så langt fremme med sine delreformer, at de nye mål skal passe ind i det verdensbillede. Sophie Løhde garanterer dog, at der bliver rig lejlighed for organisationer til at præge udviklingen.

”Jeg mener fortsat, at det er helt afgørende, at vi får fastsat en række nationale mål, der kan fungere som løftestænger for udviklingen i den offentlige sektor de kommende år. Derfor er det også fortsat min ambition at invitere til et topmøde, hvor vi kan få lejlighed til at præsentere noget af det arbejde, vi har siddet med, og drøfte nogle af de hovedudfordringer, som vi ser for os i den offentlige sektor, med organisationerne. Det gælder f.eks. udfordringen med registreringer, dokumentation og andre former for bureaukrati, der kan spænde ben for medarbejderne i det daglige og give mindre tid til kerneopgaverne,” siger Sophie Løhde.

De seks delreformer

De fem-seks delreformer og udspil, som regeringen har i støbeskeen, kommer til at berøre stort set alle godt 800.000 ansatte i det offentlige, og endnu flere brugere. Det drejer sig om:

Afbureaukratisering. Det bliver måske den sværeste af alle delreformerne. Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1980’erne har haft megaplaner om at luge ud i papirtyranniet, men alligevel fortsætter regelbureaukratiet med at vokse. Regeringen er i gang med at kulegrave bureaukratiet område for område for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan bruge mere af deres arbejdstid på kerneopgaven og mindre på skemaer, regler og kontrol.

Ledelses- og kompetencereform. Når Ledelseskommissionen med Allan Søgaard i spidsen spiller ud med sine anbefalinger, er banen for alvor kridtet op for en stor ledelses- og kompetencereform. Tendensen til at styre for meget og lede for lidt i den offentlige sektor skal ændres. Kommissionens anbefalinger kommer til at kredse om temaer som at give offentlige ledere langt større spillerum. De skal kunne prøve ting af og turde fejle. De skal have bedre muligheder for at afskedige og 'sætte deres eget hold'. Men de øgede frihedsgrader har også en pris. De offentlige ledere skal lettere kunne væltes af pinden, hvis de ikke leverer varen.

Visitationsreform. Folk, som har det svært i livet, skal fremover have tilbud om bedre og mere individuel hjælp. Det handler både om henvisning, udredning og behandling. Regeringen vil gøre op med, at alle bare skal have samme hyldevare. Det lyder måske enkelt, men det er en kompliceret affære. Megen hjælp er bundet op på lovgivning på de enkelte sektorområder som sundhed, social og beskæftigelse, som langtfra altid spiller sammen. Regeringen er i forvejen i gang med at luge ud i de over 900.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år til udsatte borgere med komplekse problemer, men som ofte overlapper hinanden og betyder, at den ene sagsbehandler ikke aner, hvad den anden laver.

”For mig at se er en af de største udfordringer i den offentlige sektor, at der mangler sammenhæng, både inden for de enkelte sektorer og på tværs. Det oplever bl.a. mange af de borgere, der har komplekse problemer og har behov for hjælp flere steder fra. Og det er paradoksalt, at de, som har allermest brug for hjælp, ofte bliver mødt af en jungle af uigennemskuelige tilbud og indsatser. Det skal vi have lavet om på, og det skal visitationsreformen være med til,” siger Sophie Løhde.

Sundhedsreform. Et af de helt store projekter er en sundhedsreform, der tager fat om styring og finansiering af sundhedsvæsenet, der har et årligt budget på langt over 100 mia. kr. Kommunerne kommer til at få et større ansvar, i takt med at behandlingerne i stigende grad flytter ud af sygehusene og tættere på borgerne. Mest mulig behandling skal foregå i folks eget hjem. Reformen kommer til at sætte retningen for det danske sundhedsvæsen de næste mange år.

Ungereform. Den kommende ungereform er en hidtil meget overset del af Løhdes drejebog. Regeringen vil have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse end i dag. Brobygningen mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse skal styrkes. Flere unge skal ind på den rette uddannelseshylde i første hug. Det er dog fortsat usikkert, om denne reform bliver tænkt ind som en del af sammenhængsreformen.

Digitalisering. Borgerne skal have hurtigere, mere enkel og ikke mindst mere sammenhængende digital service. Tanken er, at der skal være langt mere åbenhed om, hvilke data det offentlige har om den enkelte dansker. Planen er også at gøre det lettere for folk, når de står i en særlig situation og skal have kontakt til mange forskellige myndigheder. Det kan f.eks. være i forbindelse med flytning, boligkøb eller dødsfald, hvor de efterladte kan have brug for at komme i kontakt med kommunen, sygehuset, skifteretten, SKAT og Udbetaling Danmark.

Lykkes det for regeringen at gennemføre sine mange visioner, vil det ikke bare medføre en mindre revolution i måden at tænke og styre velfærd på. Der er også for alvor lagt op til, at reformen kan spille en hovedrolle under den kommende valgkamp.

Medlemmer i udfordringspanelerne

Claus Juhl, direktør i konsulentvirksomheden Forskel og bl.a. tidligere adm. direktør i Københavns Kommune, er formand for udfordringspanelerne. Medlemmerne af de tre paneler er:

Mere tid til kerneopgaven (afbureaukratisering)
Ole P. Kristensen, bestyrelsesformand for Stibo-Fonden og Riisfort Fonden
Karen Stæhr, sektorformand, FOA
Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune
Louise Gade, direktør, VIA Efter- og Videreuddannelse

Bedre velfærd på tværs af sektorer
Helene Bækmark, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Lilian Mogensen, tidl. koncerndirektør, ATP’s administrationsforretning
Svend Særkjær, regionsdirektør, Region Nordjylland

En mere tidssvarende offentlig sektor
Per Christiansen, hospitalsdirektør, Rigshospitalet
Tonny Thierry Andersen, tidl. chef for Wealth Management, Danske Bank
Christian Bason, adm. direktør, Dansk Design Center
Pernille Erenbjerg, adm. direktør, TDC A/S

Kilde: Finansministeriet

Forrige artikel Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Næste artikel Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen Eva Kjer: Norden rykker tættere sammen
Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.